Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-05-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sagsnr.: 1605382
Dok. nr.: 95427
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 21 (L 184) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21:
”Vil ministeren kommentere oplægget fra Embedslægeforeningen på mødet i
Sundheds- og Ældreudvalget den 17. maj 2016 (jf. L 184 – bilag 3), og vil ministeren
herunder især redegøre for, hvorfor den nye styrelse har ønsket at fjerne navnet em-
bedslæger?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, der har oplyst følgende:
”Bortfald af betegnelsen har til hensigt at sikre, at anvendelsen af betegnelsen em-
bedslæger eller lignende i lovgivningen ikke har betydning for styrelsens muligheder
for at tilrettelægge udførelsen af sine myndighedsopgaver mest hensigtsmæssigt.
Det vil helt konkret indebære, at styrelsens løsning af myndighedsopgaver vil kunne
ske uafhængigt af de nuværende lovkrav om, at visse opgaver skal foretages af em-
bedslæger. Dermed vil der være mulighed for en langt mere fleksibel opgaveløsning i
praksis, som ikke afhænger udelukkende af særlige uddannelsesmæssige krav. Det vil
naturligvis indebære, at styrelsens ledelse fortsat har ansvaret for, at de pågældende
myndighedsopgaver løses forsvarligt af medarbejdere, som har de tilstrækkelige kvali-
fikationer hertil, herunder blandt andet relevant lægefaglig eller anden sundhedsfagli-
ge baggrund.
Derudover er det hensigtsmæssigt at sikre, at styrelsens opgaver fremgår tydeligt af
lovgivningen, herunder at de tre decentrale enheder (nuværende embedslægeinstitu-
tioner) indgår i styrelsens samlede organisation og opgavevaretagelse på linje med an-
dre enheder i styrelsen.
Endvidere fremmes muligheden for strategisk og tværgående ledelse og prioritering,
og arbejdsdelingen mellem tilsynsopgaver og andre myndighedsopgaver gøres klarere,
som anbefalet i EPSO-rapporten.
Styrelsen skal i øvrigt henvise til kommentarerne i forlag til lov om ændring af sund-
hedsloven m.fl., pkt. 4.12. om bortfald af betegnelsen ”embedslæger”.”
Jeg kan henholde mig til det af Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste.
Jeg skal supplerende bemærke, at begreberne ”embedslæge” og ”embedslægeinsti-
tutioner” kan give indtryk af, at der eksisterer en selvstændig myndighed ud over Sty-
relsen for Patientsikkerhed. Det er ikke tilfældet. Embedslægerne har organisatorisk