Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184
Offentligt
1642706_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:
Klik for at vælge dato.
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606052
Dok. nr.: 108104
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 46 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 21.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 8 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. Kan ministeren oplyse, hvorledes privatliv defineres ifølge grundloven?”
Ifølge grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhem-
meligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en
retskendelse.
Denne paragraf værner om privatlivets fred. Den sætter grænserne for, hvilke ind-
greb offentlige myndigheder kan tillade sig i folks privatliv. Først og fremmest er folks
boliger beskyttet. Det fremgår blandt andet af Folketingets hjemmeside (ft.dk).
”2. Kan ministeren oplyse, hvorledes privatliv defineres i henhold til Menneskeret-
tighedsdeklarationen?”
Det står mig ikke klart, om borgeren i henvendelsen tænker på Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Såfremt det er denne, kan det oplyses, at enhver
ifølge konventionens artikel 8 har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem
og sin korrespondance. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nød-
vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentli-
ge tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og fri-
hed.
”3. Kan ministeren bekræfte, at privatliv, med enkelte undtagelser, tilhører borgeren,
og at selve kernen i privatlivsbegrebet er, at borgeren har råderet over, hvem man
lukker ind i sit privatliv?”
Spørgsmålet vedrører efter min opfattelse en langt bredere problemstilling end det
med L 184 foreslåede ift. Lægemiddelstatistikregistret. Jeg vil gerne fremhæve, at be-
skyttelseshensynet til patienterne, dvs. både patientsikkerheden og hensynet til pati-
 L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/5-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, til sundheds- og ældreministeren
enternes ret til fortrolighed og privatliv, hensynet til lægerne og den samfundsmæs-
sige betydning, nøje er afvejet i forbindelse med L 184.
”4. I givet fald, kan ministeren bekræfte, at bemægtigelse af borgernes privatliv til of-
fentlige formål, i lyset af ovennævnte forståelse af privatlivsbegrebet, er at sidestille
med ekspropriation af privat ejendom til offentlige formål?”
L 184 indeholder ikke ekspropriationsmæssige aspekter.
”5. I givet fald, kan ministeren oplyse ud fra hvilke principper man vil beregne den
økonomiske erstatning, som tilkommer borgerne, når deres private data eksproprie-
res til offentlige formål?”
Jeg henviser til svaret på spørgsmål 4 ovenfor.
”6. Kan ministeren bekræfte, at der gennem flere år har været ført intensive kampag-
ner fra andre ministeriers side mht. at lokke udenlandske firmaer til at forske i Dan-
mark, netop med henvisning til vores unikke sundhedsdata?”
Jeg kan oplyse, at forskere ift. det i L 184 foreslåede kan få adgang til personhenfør-
bare data fra Lægemiddelstatistikregistret, hvis der er tale om et projekt, der består
af statistiske og videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betyd-
ning, jf. persondatalovens § 10.
Jeg vil gerne understrege, at det er afgørende, at vi værner om data og sikrer, at det
alene er de personer, der brug for data til forskning af væsentligt samfundsmæssig
betydning, der får adgang.
”7. I givet fald – hvorledes hænger dette sammen med ministerens løfter om, at data
ikke kan sælges?”
Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om salg af data til private virksomheder.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 40, som blev oversendt d. 31. maj.
”8. Kan ministeren oplyse, om der er områder, hvor sygesikringsgruppe 1-patienter og
sygesikringsgruppe 2-patienter berøres forskelligt af L 184’s bestemmelser om data-
deling, datavideregivelse og – udnyttelse?”
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 42, som blev oversendt d. 31. maj. Der son-
dres ikke mellem sygesikringsgrupperne i hverken Lægemiddeladministrationsregi-
stret eller Lægemiddelstatistikregistret.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Sanne Have
Side 2