Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:
Klik for at vælge dato.
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606052
Dok. nr.: 108104
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 46 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 21.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 8 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. Kan ministeren oplyse, hvorledes privatliv defineres ifølge grundloven?”
Ifølge grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhem-
meligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en
retskendelse.
Denne paragraf værner om privatlivets fred. Den sætter grænserne for, hvilke ind-
greb offentlige myndigheder kan tillade sig i folks privatliv. Først og fremmest er folks
boliger beskyttet. Det fremgår blandt andet af Folketingets hjemmeside (ft.dk).
”2. Kan ministeren oplyse, hvorledes privatliv defineres i henhold til Menneskeret-
tighedsdeklarationen?”
Det står mig ikke klart, om borgeren i henvendelsen tænker på Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Såfremt det er denne, kan det oplyses, at enhver
ifølge konventionens artikel 8 har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem
og sin korrespondance. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nød-
vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentli-
ge tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og fri-
hed.
”3. Kan ministeren bekræfte, at privatliv, med enkelte undtagelser, tilhører borgeren,
og at selve kernen i privatlivsbegrebet er, at borgeren har råderet over, hvem man
lukker ind i sit privatliv?”
Spørgsmålet vedrører efter min opfattelse en langt bredere problemstilling end det
med L 184 foreslåede ift. Lægemiddelstatistikregistret. Jeg vil gerne fremhæve, at be-
skyttelseshensynet til patienterne, dvs. både patientsikkerheden og hensynet til pati-