Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184
Offentligt
1642677_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 2. juni 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606104
Dok. nr.: 109926
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 52 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 52:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. juni 2016 fra Patientdataforenin-
gen, jf. L 184 - bilag 27.”
Svar:
I henvendelsen oplyser Patientdataforeningen, at der
bør stilles krav om, at regioner
kun får adgang til oplysninger i det nye Lægemiddeladministrationsregister på an-
modning, idet væsentligheden ved adgang til så følsomme oplysninger bør sikres i
hver enkelt sag.
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 23, som blev oversendt til udvalget den 26.
maj 2016. Heraf fremgik det blandt andet, at der for så vidt angår videregivelse af læ-
gehenførbare ordinationsoplysninger fra Lægemiddeladministrationsregistret ikke er
tilsigtet en ændring i forhold Sundhedsdatastyrelsens adgang til at videregive disse
oplysninger til regionerne med henblik på rationel farmakoterapi (den såkaldte bru-
ger adgang for de regionale lægemiddelkonsulenter). Adgangen drejer sig således
fortsat om videregivelse af oplysninger om lægehenførbare ordinationer, og således
ikke om patienthenførbare oplysninger. Med henblik på rationel farmakoterapi har
regionerne altså ikke adgang til patienternes CPR-numre og andre patienthenførbare
oplysninger. De får dermed ikke indblik i den enkelte patients medicinoplysninger.
Hertil kommer, at der alene er adgang til oplysninger om lægehenførbare ordinatio-
ner i egen region. Det er som beskrevet i svaret på spørgsmål 23 til L 184 alene i helt
særlige og ekstraordinære situationer, at Sundhedsdatastyrelsen vil kunne videregive
oplysningerne om borgernes CPR-nummer til en region eller kommune.
I henvendelsen oplyser Patientdataforeningen
også, at der med L184 samkøres op-
lysninger 10 år tilbage i tid og slettefristen for oplysninger er ligeledes 10 år, selvom
klagefrister i patientklage- og erstatningssager udløber efter 5 år, og at samkørings-
perioden og slettefristen derfor bør ændres til 5 år.
Til dette spørgsmål kan jeg oplyse, at reglerne om forældelse af erstatningskrav, der
behandles efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (kla-
ge- og erstatningsloven) fremgår af lovens kapitel 5. Det fremgår således af § 59 (be-
handlingsskader), at erstatningskrav efter kapitel 3 skal være anmeldt til Patientfor-
sikringsforeningen senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller bur-
de have fået kendskab til skaden. Forældelse af erstatningskrav indtræder dog senest
10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget. Det fremgår desuden af § 60 (læge-
middelskader), at erstatningskrav efter kapitel 4 skal være anmeldt til ministeren for
sundhed og forebyggelse eller den, ministeren bemyndiger til at varetage opgaver ef-
L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/6-16 fra Patientdataforeningen, til sundheds- og ældreministeren
1642677_0002.png
ter dette kapitel, senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde
have fået kendskab til skaden. Forældelse af erstatningskrav efter dette kapitel ind-
træder dog senest 10 år efter den dag, hvor lægemidlet er udleveret til skadelidte.
Der kan således - som det også fremgår af lovforslaget - opstå sager, hvor det vil være
nødvendigt at tilgå ordinationsoplysninger op til 10 år tilbage i tid med henblik på at
afgøre, om patienter eller deres efterladte er berettiget til erstatning efter klage- og
erstatningsloven.
Jeg kan desuden henvise til mit svar på spørgsmål 39 og 40, som blev oversendt til
udvalget den 31. maj 2016.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Sanne Have
Side 2