Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184
Offentligt
1642724_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-05-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1605970
Dok. nr.: 105021
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 36 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 36:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 2016 fra Dansk Selskab for
Almen Medicin, jf. L 184 - bilag 11.”
Svar:
Dansk Selskab for Almen Medicin skriver i henvendelsen, at L 184 ikke bør vedtages i
sin nuværende form, da hjemlen for at videregive følsomme patientoplysninger er for
bred, og da lovforslaget ikke afgrænser, hvilke formål oplysningerne kan videregives
til. Desuden mener selskabet, at der bør være en præcis angivelse af, hvilke kategori-
er af medarbejdere, der kan få adgang til oplysningerne i kommuner og regioner.
I forhold til selskabets bekymring over, at lovforslaget ikke afgrænser, hvilke formål
oplysningerne kan videregives til, kan jeg henvise til svaret på spørgsmål 17, 23 og 26,
som blev oversendt til udvalget den 21. og 26. maj 2016. Heraf fremgik det blandt
andet, at de foreslåede ændringer i forhold til brug af data om lægemiddelordinatio-
ner er fastsat efter en nøje afvejning af beskyttelseshensynet til patienterne, dvs. bå-
de patientsikkerheden og hensynet til patienternes ret til fortrolighed og privatliv,
hensynet til lægerne og den samfundsmæssige betydning.
Videregivelse fra Lægemiddeladministrationsregistret
Med lovforslaget bemyndiges den siddende minister til at fastsætte regler om Sund-
hedsdatastyrelsens videregivelse af oplysninger om lægehenførbare ordinationer og
oplysninger om borgernes CPR-numre fra Lægemiddeladministrationsregisteret i vis-
se nærmere beskrevne situationer, hvor visse myndigheder har brug for oplysninger-
ne. Fx i en situation, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har brug for oplysningerne i
forbindelse med tilsynet med læger m.v., hvis styrelsen vurderer, at patientjournalen
er ufyldestgørende eller misvisende. Eller i en situation, hvor Styrelsen for Patientsik-
kerhed eller Patienterstatningen pga. en ufyldestgørende eller misvisende patient-
journal har brug for oplysningerne for at kunne tage stilling til en klagesag eller et
krav om erstatning.
Der blev i tilknytning til den omtalte psykiatersag udtrykt klart ønske om, at der skulle
være bedre mulighed for at finde berørte patienter og pårørende. Derfor er der med
L 184 åbnet for, at videregivelse kan ske til en region eller en kommune i de helt sær-
lige og undtagelsesvise situationer, hvor regionen eller kommunen som behandlings-
ansvarlig myndighed har behov for oplysningerne, fx i en situation, hvor der er ønske
om at kontakte patienten med henblik på for eksempel at tilbyde denne et opfølgen-
de behandlingsforløb eller ønske om at kontakte pårørende til en afdød patient med
henblik på en vurdering af, om der evt. kan være et retskrav, for eksempel en vurde-
ring af, om de pårørende er berettiget til erstatning. Det forudsættes, at regionen el-
L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/6-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, til sundheds- og ældreministeren
1642724_0002.png
ler kommunen forud for anmodningen om oplysningerne fra Lægemiddeladministra-
tionsregisteret har modtaget journalen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, dvs. at sty-
relsen havde konkret grundlag og hjemmel for at udlevere oplysningerne fra journa-
len (dette følger de almindelige regler om videregivelse af oplysninger fra journalen),
og det forudsætter, at regionen eller kommunen herefter vurderer, at disse journal-
oplysninger er ufyldestgørende eller misvisende, og at der derfor er behov for oplys-
ninger fra Lægemiddeladministrationsregisteret. Det er således alene i disse helt sær-
lige og ekstraordinære situationer, at Sundhedsdatastyrelsen vil kunne videregive op-
lysningerne om borgernes CPR-nummer til en region eller kommune. De sædvanlige
krav om proportionalitet og nødvendighed mv. samt sikkerhedsmæssige krav forud-
sættes naturligvis overholdt. Og det er klart, at de oplysninger kun skal tilgå en meget
begrænset kreds af mennesker i myndigheden, som har brug for dem.
For så vidt angår videregivelse af lægehenførbare ordinationsoplysninger fra Læge-
middeladministrationsregistret vil jeg gerne understrege, at der
ikke
tilsigtet en æn-
dring i forhold Sundhedsdatastyrelsens adgang til at videregive disse oplysninger til
regionerne med henblik på rationel farmakoterapi. Adgangen drejer sig stadig kun
om videregivelse af oplysninger om lægehenførbare ordinationer, og ikke patienthen-
førbare oplysninger. Kun en meget begrænset kreds af personer – pt. alene 36 perso-
ner – i regionerne kan få adgang til disse lægehenførbare data og analysere dem, så
de kan understøtte lægernes arbejde med fornuftig brug af lægemidler. Det vedrører
altså ikke de patienthenførbare oplysninger. Der er med andre ord ikke adgang til
CPR-numre på patienterne eller indblik i den enkelte patients medicinoplysninger. Et
sådant indblik kan alene ske i de helt særlige og ekstraordinære situationer som be-
skrevet ovenfor.
Videregivelse fra Lægemiddelstatistikregistret
I forhold til Lægemiddelstatistikregistret er det min vurdering, at det fortsat skal sik-
res, at oplysninger om lægemiddelforbruget kan anvendes og nyttiggøres i forsk-
ningsøjemed til gavn for patientbehandling og for sundhedsvæsnet – altså når det er
til et formål, der er af væsentlig samfundsmæssig betydning.
I dag er der ikke hjemmel til, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive lægehenførba-
re ordinationsoplysninger og oplysninger om borgernes CPR-nummer til brug for
forskning uden borgernes samtykke. Det er der til gengæld for en række øvrige sund-
hedsregistre, herunder Landspatientregistret, Cancerregistret og Abortregistret, som
også indeholder følsomme helbredsoplysninger.
./.
Både private og offentlige forskeres adgang til disse sundhedsregistre reguleres navn-
lig af persondataloven. Der henvises i den forbindelse til vedhæftede ordførernotat
om anvendelse af sundhedsdata til forskning, statistik og kvalitetsudvikling af 13. ja-
nuar 2016, som blev sendt til ordførerne
1
.
For så vidt angår Lægemiddelstatistikregistret har forskere hidtil kun kunne tilgå ano-
nymiserede oplysninger fra dette register via Forskningsservice på Danmarks Statistik
eller via forskermaskinen hos Forskerservice i Sundhedsdatastyrelsen. Forskellen mel-
lem Lægemiddelstatistikregisteret og andre registre er i denne sammenhæng, at data
fra Lægemiddelstatistikregistret ikke må videregives til forskning, hvis der er risiko for
1
Notat blev sendt til ordførerne forud for et ordførermøde den 21. januar 2016 og genfrem-
sendt forud for et ordførermøde den 31. marts 2016.
Side 2
L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/6-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, til sundheds- og ældreministeren
1642724_0003.png
at en patient kan identificeres på grund af den samlede mængde information. Dette
besværliggør og sætter begrænsninger for vigtig forskning, hvor forskeren har behov
for at kombinere lægemiddeloplysninger med data fra andre sundhedsregistre, da
inddragelse af flere oplysninger øger risikoen for, at de enkelte borgere indirekte kan
identificeres. Det er dermed en hindring for at udføre god sundhedsforskning i Dan-
mark og for at skabe bedre behandlingsmuligheder. Det gælder også i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt med en kobling med andre datakilder, som ikke rent praktisk
kan foregå inden for forskerserviceordningerne.
Derfor foreslås det med L 184, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive oplysninger
om ordination af lægemidler til brug for statistiske eller videnskabelige undersøgelser
af væsentlig samfundsmæssig betydning, når videregivelsen er nødvendig for udfø-
relsen af undersøgelserne. Dermed bringes reglerne for forskers adgang til dette regi-
ster i overensstemmelse med de almindelige regler på området, der gælder for de
øvrige sundhedsdataregistre. Det vil højne statistikgrundlaget for forskerne og give
mulighed for at gennemføre mere detaljeret og bedre forskning i lægemidlers anven-
delse og effekt. De foreslåede ændringer i lovforslaget om videregivelse af oplysnin-
ger fra Lægemiddelstatistikregistret – i visse tilfælde i personhenførbar stand – er vig-
tige for at kunne gennemføre solid forskning i Danmark. Blandt andet kan det sikre,
at vi får bedre forskning i sjældne sygdomme og sjældne bivirkninger. Her kan det
være afgørende, at data fra alle patienter indgår i forskningen, hvis der skal kunne
forskes i sygdommen, og manglende samtykke fra bare få patienter med en sjælden
sygdom, kan potentielt hindre forskning i sjældne sygdomme eller sjældne bivirknin-
ger.
Som et andet eksempel kan nævnes den situation, at en stor gruppe patienter har få-
et en medicinsk behandling som fx kemoterapi. På nogle patienter virker behandlin-
gen. På andre virker den ikke. Forskerne vil gerne finde forskellen mellem de to grup-
per, så medicinen kan gives til dem, den virker på, og ikke til de andre, der alene får
bivirkninger af medicinen. For at finde årsagen vil forskerne gerne finde biologiske
prøver på patienterne i biobanken. Med de prøver kan forskerne lede efter de afgø-
rende forskellige på de to gruppers reaktion på kræftmedicinen. Det er særdeles van-
skeligt for forskerne i dag, da forskerne ikke selv kan koble medicinoplysningerne
med biologiske prøver. Med lovforslaget vil dette blive muligt. CPR-nummeret er den
nøgle, der kan koble oplysninger sammen på tværs.
Patienter vil med forslaget ikke kunne sige nej til, at deres data bliver brugt i de sam-
menhænge, som er beskrevet i lovforslaget. I forhold til vævsanvendelsesregistret og
patienternes muligheder for at sige nej i denne sammenhæng henvises der til oven-
stående ordførernotat om anvendelse af sundhedsdata til forskning, statistik og kvali-
tetsudvikling.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om fri adgang til data. Der er heller
ikke tale om, at data er til salg. Sundhedsdatastyrelsen vil hver gang foretage en kon-
kret vurdering af formålet med forskningen og relevansen af de ønskede oplysninger,
ligesom Sundhedsdatastyrelsen vil skulle foretage en vurdering af selve mængden af
oplysningerne. Så der kun gives oplysninger i de situationer, hvor der har vist sig et
reelt behov for netop de personoplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret.
Side 3
L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/6-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, til sundheds- og ældreministeren
Hertil kommer, at der også hvor relevant skal foreligge tilladelse fra Datatilsynet og
eventuelt også fra en videnskabsetisk komité afhængigt af hvilken type forsknings-
projekt, der er tale om.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Sanne Have
Side 4