Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184
Offentligt
1642727_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 2. juni 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606104
Dok. nr.: 109948
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 54 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 54:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. juni 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 29.”
Svar:
I henvendelse stilles der 5 spørgsmål, som besvares nedenfor.
1.
”Ministeren har i flere af sine svar henvist til behovet for at kunne forske i ”sjældne
sygdomme”. Netop patienter med sjældne sygdomme vil være ganske lette at
”afanonymisere” f.eks. via samkøring af data. Jeg vil bede ministeren og sundheds- og
ældreudvalgets medlemmer om et øjeblik at forestille jer, at I hver især lider af en
sjælden sygdom. I ved, at der måske kun er ganske få i landet med samme sygdom,
og at I derfor er nemme at identificere på trods af evt. anonymisering. Jeg vil derefter
bede jer forestille jer, at I fremover skal leve med, at I, i det offentliges øjne, er redu-
cerede til forskningsobjekter, og at forskere og andre, herunder muligvis medicinal-
firmaer og patientforeninger, og evt. også i udlandet, derfor fremover følger med i je-
res helbredstilstand, sundhedsoplysninger og medicinforbrug – inkl. medicin, som IKKE
har med jeres sjældne sygdom at gøre – UDEN at I er blevet informerede om det,
uden at I har givet tilladelse til det, uden at I kan forhindre dette, og uden at I har ret
til at få at vide, hvem der er i gang med at snage i jeres privatliv.”
Jeg vil gerne understrege, at patienter i mine øjne aldrig vil være at betragte som
”forskningsobjekter”, og det giver L 184 bestemt heller ikke anledning til at udlede.
Det er vigtigt at understrege, at der skal værnes om patienters data og patienternes
ret til fortrolighed, samtidig med at vi også sikrer, at sundhedsvæsenet kan levere
behandling af høj kvalitet og udvikle bedre og mere sikre behandlingstilbud til patien-
ter. Jeg mener, at vi med det i L 184 foreslåede tager højde for disse meget grund-
læggende præmisser for vores sundhedsvæsen.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 44, som blev oversendt til udvalget
den 31. maj 2016. Jeg kan endvidere henvise til svaret på spørgsmål 45 og 46.
2. ”Jeg vil nu bede ministeren og udvalgets medlemmer om at mærke efter, om situa-
tionen i ovenstående tankeeksperiment føles krænkende, stressende, invaderende,
grænseoverskridende?”
Jeg kan henvise til ovenstående svar på spørgsmål 1.
L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/6-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, til sundheds- og ældreministeren
1642727_0002.png
3. ”Bliver den pågældende følelse værre eller bedre af, at I samtidig ved, at grunden
til, at I ikke bliver spurgt om samtykke, er, at man, ifølge ministerens tidligere svar
vedr. samtykkeproblematikken, netop ikke vil risikere, at I siger ”nej”?”
Jeg kan henvise til ovenstående svar på spørgsmål 1.
4. ”Jeg vil derefter bede ministeren og udvalget om at overveje, om ikke der er risiko
for, at et stigende antal borgere vil miste tilliden til sundhedsvæsnet og myndigheder-
ne, og søge andre veje end det traditionelle sundhedsvæsen, og desuden i stigende
grad sige nej til at deltage i den forskning, hvor man faktisk har mulighed for at sige
nej tak? I den forbindelse vil jeg minde om, at på nuværende tidspunkt har omkring
3500 personer skrevet under på protest mod at dele helbredsoplysninger uden sam-
tykke, på trods af, at størstedelen af befolkningen ikke har hørt om den udvidede ad-
gang til data uden samtykke i L184:
http://www.skrivunder.net/signatures/nej_til_udlevering_af_dine_helbredsdata_ude
n_samtykke/start/3420”
Jeg kan henvise til ovenstående svar på spørgsmål 1 og til svaret på spørgsmål nr. 36,
som blev oversendt til udvalget den 29. maj 2016.
5. ”Jeg ved, at forskellige høringsvar allerede har peget på de samme risici for forrin-
get forskning på længere sigt som følge af L184, som jeg nævner ovenfor. Kan jeg få
oplyst, hvorfor ministeren ikke mener, at det er en reel fare, at L184 faktisk ender med
i stedet at forringe forskningen i stedt for at forbedre den?”
Jeg kan henvise til ovenstående svaret på spørgsmål nr. 36, som blev oversendt til
udvalget den 29. maj 2016 og til svaret på spørgsmål 39, som blev oversendt til ud-
valget den 31. maj 2016.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Sanne Have
Side 2