Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184
Offentligt
1634779_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-05-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sagsnr.: 1605382
Dok. nr.: 87588
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 6 (L 184) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 6:
”Mener
ministeren, at der bør fastsættes servicemål for Styrelsen for Patient-
sikkerheds sagsbehandling i forbindelse med sager om midlertidig autorisati-
onsfratagelse/ virksomhedsindskrænkelse, som det kendes fra en lang række
andre områder?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist oplyse, at der af afsnit 3.2.1. til høringsnotatet bl.a. fremgår
følgende:
”I tilknytning til Lægeforeningens, Region Nordjyllands og Region Sjællands bemærknin-
ger om tidsfrister for sagsbehandlingsskridt i forbindelse med tilsyn skal ministeriet an-
erkende, at det for en sundhedsperson efter omstændighederne kan være en belastning
at være involveret i en tilsynssag. For sundhedspersoner, der oppebærer en statslig au-
torisation, og hvor der er mistanke om faglige mangler eller manglende evne til at udføre
den faglige virksomhed, som autorisationen vedrører, er det imidlertid et vilkår, at ved-
kommende kan blive genstand for en tilsynssag, at der efter omstændighederne kan bli-
ve truffet afgørelse om tilsynsforanstaltninger, og at autorisationen i yderste konsekvens
kan fratages. Det er imidlertid vigtigt, at belastningen for sundhedspersonen ikke bliver
større end nødvendigt, og følgelig er der et sagligt hensyn at tage til, at tilsynssagerne
fremmes med den fornødne hurtighed.
Det vil efter ministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte egentlige ge-
nerelle tidsfrister for Styrelsen for Patientsikkerheds enkelte sagsbehandlingsskridt, idet
der herved bl.a. er lagt vægt på tilsynssager i forhold til omfang og karakter i øvrigt kan
være meget forskelligartede. Det er imidlertid præciseret i bemærkningerne til lovforsla-
get, at når der sker en stramning af reglerne, er det af hensyn til de berørte sundheds-
personers retssikkerhed nu ikke mindre vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed frem-
mer behandlingen af sagerne mest muligt.”
Jeg kan henholde mig til det i høringsnotatet anførte, og jeg er af den opfattelse, at
de samme hensyn, som taler imod fastsættelse af egentlige tidsfrister, også taler
imod fastsættelse af servicemål for sagsbehandlingsskridt.
Jeg kan endvidere henholde mig til, at det er vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed
fremmer behandlingen af tilsynssagerne mest muligt. Dette er for eksempel – udover
generelt i afsnit 2 i lovforslaget – specifikt fremhævet i lovforslagets afsnit 4.5.2.2. om
generhvervelse af danske autorisation, der er frataget eller indskrænket på grund af
fratagelse eller indskrænkning i udenlandsk autorisation. Det er også fremhævet i til-
knytning til bemærkningerne om forbud, jf. den foreslåede § 9 b i autorisationsloven.
L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministeren mener, at der bør fastsættes servicemål for Styrelsen for Patientsikkerheds sagsbehandling i forbindelse med sager om midlertidig autorisationsfratagelse/virksomhedsindskrænkelse, til sundheds- og ældreministeren
Af bemærkningerne til den forslåede § 11 a i autorisationsloven, der omhandler 2-
årsfristen for bortfald af afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virk-
somhedsindskrænkning, fremgår endvidere følgende:
”Af hensyn til, at en afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller midlertidig
virksomhedsindskrænkning ikke bør have en unødig lang tidsmæssig udstrækning, forud-
sættes det med bestemmelsen, at Styrelsen for Patientsikkerhed, når styrelsen har truf-
fet afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller midlertidig virksomhedsind-
skrænkning, så hurtigt, som det er muligt, under behørigt hensyn til den berørte sund-
hedspersons retssikkerhed og en grundig sagsforberedelse, tager stilling til, om styrelsen
skal søge iværksat en varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning.
Det er forventningen, at Styrelsen for Patientsikkerhed i de fleste tilfælde vil kunne have
taget stilling hertil i løbet af 1 år og i langt hovedparten af sagerne i hvert fald senest 18
måneder efter, at afgørelsen om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomheds-
indskrænkning blev truffet, således at der inden for dette tidsrum enten er anlagt retssag
om varig fratagelse eller varig virksomhedsindskrænkning eller truffet afgørelse om at
ophæve den midlertidige afgørelse om autorisationsfratagelse eller midlertidig virksom-
hedsindskrænkning.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mads Kirkegaard
Side 2