Det næste punkt på dagsordenen er:

40) 2. behandling af lovforslag nr. L 191:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 31.05.2016. 1. behandling 31.05.2016. Betænkning 01.06.2016).

Ønsker nogen at udtale sig?

Ja, og så skal I være rolige. Ordførerne har nu mulighed for at udtale sig i en runde om lovforslaget og ændringsforslagene.

Derfor går vi til ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Dan Jørgensen. Værsgo.

Den her noget kaotiske start på debatten her afspejler meget godt – og det er bestemt ikke nogen refleksion på vores udmærkede formands arbejde – de sidste par dages ret kaotiske forløb. Desværre er det her jo et lovforslag, der er fremsat så sent, at det har været svært at få svar på de spørgsmål, som mit parti og andre partier har stillet.

Jeg har forståelse for, at dommen, som gør, at vi overhovedet behandler det her lovforslag, selvfølgelig er forholdsvis ny. Men jeg synes alligevel, at det ville have været rimeligt at gøre arbejdet færdigt, så vi i det mindste havde haft et par uger.

Men når det så er sagt, støtter vi en hastebehandling af det her, for det er vigtigt at få rettet ind efter EU-Domstolen, og fordi det selvfølgelig også er vigtigt så hurtigt som muligt at få skabt sikkerhed for de mennesker, som den nye lovgivning jo kommer til at berøre.

Den her debat har også, i hvert fald i offentligheden, været præget af en række misforståelser. Og derfor er det måske formålstjenligt lige først at slå et par ting fast.

For det første omhandler den her lov børn, som er over 6 år, og hvor barnet og den ene forælder enten bor i hjemlandet eller i et andet land. Og loven handler ikke om flygtninge. Det vil sige, at f.eks. et tv-indslag som det, jeg selv så i går, hvor der blev refereret til den her lov, samtidig med at der var billeder fra flygtningelejre, ovenikøbet af børn bag pigtråd og andet, ikke er retvisende. Det er ikke det, den her lov handler om.

Lovforslaget ændrer heller ikke ved selve integrationsvurderingen. Vi diskuterer aldersgrænsen for integrationsvurderingen her, og det gør vi altså, fordi EU-Domstolen har underkendt den måde, vi har indrettet os på med den førnævnte 2-årsfrist. Selve integrationsvurderingen er ikke ny, den blev indført helt tilbage i 2004, og det er også vigtigt at understrege, at det at blive omfattet af en integrationsvurdering ikke er lig med et afslag på en familiesammenføring, men at den så beror på en skønsmæssig vurdering.

Så det, vi diskuterer i dag, er, hvordan vi indretter os efter den her EU-dom, og der er Socialdemokratiet ikke enige med regeringen i, at man bare skal fjerne 2-årsfristen og så sætte aldersgrænsen til 6 år og altså dermed indføre integrationsvurdering af alle børn over 6 år.

Vi har i stedet, heldigvis sammen med andre partier, fremsat forslag om, at man hæver aldersgrænsen til 8 år, således at man får en situation, der stemmer overens med den, vi de facto har i dag.

Tak til hr. Dan Jørgensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi... Jo, undskyld, der kom en. Og det er fru Johanne Schmidt-Nielsen. Værsgo.

Altså, det nye ved det her lovforslag er jo, at børn tidligere kunne slippe for at blive udsat for en integrationsvurdering, hvis de blev familiesammenført med deres far eller mor her i Danmark inden for de første 2 år, efter at deres far eller mor var kommet til Danmark. Det vil sige, at det her forslag vil betyde, at alle børn over 8 år fremover skal udsættes for den her integrationsvurdering med den risiko for at få et afslag, som det jo indebærer.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om han kan komme med et eksempel på et barn på 8 år, som hr. Dan Jørgensen og Socialdemokraterne ikke mener er integrerbart. For hvis ikke man kan komme med sådan et eksempel, er det jo meningsløst at udsætte barnet for en såkaldt integrationsvurdering.

Ordføreren.

Jeg tror, at ordføreren enten har misforstået eller kom til at udtale sig forkert. Eller også har jeg misforstået noget, og så kan det blive rettet. Men jeg tror, ordføreren sagde, at det var inden for 2 år, efter at et menneske er kommet til Danmark. Det er vist strengt taget ikke rigtigt. Det er 2 år, efter at et menneske er berettiget til at kunne søge om familiesammenføring. Det er bare lige for at få den ting på plads.

Jeg har ikke behov for at begive mig ud i teoretiske overvejelser om konkrete eksempler. Jeg kan blot sige, at når vi synes, at det her med integrationsvurdering overhovedet er gavnligt at have, så handler det jo om, at vi også gerne vil være med til at motivere til at søge om familiesammenføring så tidligt i et barns liv som muligt.

Her kan man selvfølgelig sige: Okay, hvis barnet er 7 år og fylder 8 år i morgen, er der så forskel med en dags forskel og sådan noget? Og jeg er helt med på, at der altid vil være den grænsedragning.

Men vi synes ikke, at det er formålstjenligt, at man f.eks. lader et barn blive, lad os sige i Somalia, som der vistnok blev beskrevet eksempler på, da loven blev behandlet første gang, indtil barnet fylder 14 år, og den sidst mulige dag kommer det så til Danmark.

Så uanset om der måtte være teoretiske eksempler på, at man syntes, det var formålstjenligt at sige nej til et barn som 8-årig, kan det jo godt være, at man synes, det alligevel er fornuftigt at have den her lovgivning, fordi den giver et incitament, i og med at en del af integrationsvurderingen jo bunder i barnets alder.

Spørgeren ser lidt undrende ud, men jeg får sikkert muligheden igen for at uddybe det.

Spørgeren.

Det er fint nok, at Socialdemokraterne mener, at det er godt, hvis børn familiesammenføres, når de er så små som muligt.

Men hvis nu barnet er 8 år, når f.eks. den thailandske mor gifter sig med en dansk mand, så er barnet jo 8 år, og så skal barnet udsættes for en såkaldt integrationsvurdering.

Derfor er det ikke et teoretisk spørgsmål, jeg stiller. Det er yderst relevant og konkret for de mennesker, det drejer sig om.

Den her lov giver det jo ikke mening at indføre, medmindre man kan komme med et eksempel på et barn på 8 år, som man ikke mener er integrerbart. Altså, når man vil udsætte børn for integrationsvurderinger, fra de er 8 år og opefter, så må det jo være, fordi man mener, der er nogle børn, som ikke er integrerbare. Og så spørger jeg ordføreren: Hvad er det for nogle 8-årige børn, som ikke er integrerbare og derfor ikke kan få lov til at følge med mor eller far til Danmark?

Ordføreren.

Jeg har nok fået udtrykt mig lidt knudret, for ordføreren bliver ved med at holde fast i den samme vinkel, som jo bunder i, at det er noget, vi gør, for at få mulighed for at sige nej til folk. Det er sådan set ikke derfor, vi gør det.

Vi gør det for at skabe et incitament til at søge så tidligt som muligt. Så når der er den her grænse på 8 år, kan man sige, at det da er klart, at jo tættere på det ottende år, du søger, jo større chancer har du for at få nej, og det skal modvirke, at man f.eks. lader et barn blive i Somalia eller Thailand eller andre steder indtil det fjortende år, eftersom det selvfølgelig er meget, meget vanskeligere at integrere, jo ældre barnet er – specielt hvis der har været tale om en sådan meget rigid og striks opdragelse i et patriarkalsk samfund med andre kulturer og værdier end vores egne.

Tak til hr. Dan Jørgensen. Der er ikke flere korte kommentarer. Ønsker hr. Martin Henriksen ordet som ordfører? Ønsker hr. Marcus Knuth ordet som ordfører? Ønsker fru Johanne Schmidt-Nielsen ordet som ordfører? Det gør hun.

Jeg vil starte med at komme med en kort kommentar til det, hr. Dan Jørgensen lige har sagt på talerstolen, om, at det handler om at motivere forældre til at søge familiesammenføring, når barnet er så lille som overhovedet muligt. Altså, hvis barnet er 10 år, når mor, som altså kommer fra et andet land, finder en dansk mand og flytter til Danmark, så er barnet jo 10 år. Konsekvensen af det her lovforslag bliver, at alle børn over 8 år skal udsættes for en integrationsvurdering. Jeg spørger til eksempler på børn, som ikke er integrerbare, og hvis ikke man kan komme med sådan et eksempel på et ikkeintegrerbart 8-årigt barn, så giver denne lov ikke mening. Hvorfor skulle man dog så indføre en ordning, som gør, at alle disse børn skal integrationsvurderes? Hidtil har børnene jo altså kunnet slippe for at blive udsat for den her vurdering, hvis de er blevet familiesammenført inden for de første 2 år, efter at far eller mor har fået lovligt ophold i Danmark og ret til familiesammenføring.

Jeg vil starte med at sige noget om proceduren for det her lovforslag. Jeg synes jo, at der er ved at gå inflation i hastelovgivning på udlændingeområdet, og jeg må sige, at det synes jeg er vældig, vældig trist. Der er jo en grund til, at vi har nogle procedurer omkring lovgivning, som betyder, at der skal gå en vis periode, fra man fremsætter et lovforslag, til det kommer til afstemning og bliver vedtaget osv. Det er jo bl.a., fordi man ønsker at have mulighed for at igangsætte en høring, før lovforslaget fremsættes, for man har en idé om, at civilsamfundet kan byde ind med noget relevant, og fordi det er demokratisk at lade civilsamfundet byde ind.

Jeg tror, vi har haft 2 døgn til det her lovforslag. Dels er det udemokratisk over for Folketingets medlemmer, som ikke har ordentlig tid til at sætte sig ind i det, dels er det udemokratisk over for befolkningen, civilsamfundet, som ikke får mulighed for at blive hørt. Det var da f.eks. vældig interessant og relevant at høre Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder og andre organisationer i den her sag. Desuden risikerer man lovsjusk, når man haster og sjusker lovgivning igennem på den her måde.

Om indholdet vil jeg sige, at jeg mener, det er fuldstændig tosset at udsætte børn for integrationsvurderinger. Dels kan børn selvfølgelig integreres, dels har børn ret til at være sammen med deres far eller mor. Det mener jeg bør være et grundlæggende princip i dansk lovgivning.

Vi har stillet to ændringsforslag. Det ene ændringsforslag er der heldigvis bred opbakning til, skulle jeg til at sige, altså opbakning hele vejen rundt uden om Dansk Folkeparti og ministeren og ministerens parti, fordi både Socialdemokraterne, Radikale, Alternativet, SF, Liberal Alliance, Konservative og selvfølgelig Enhedslisten bakker op om et forslag, som betyder, at 6- og 7-årige børn, altså børnene mellem 6-8 år, ikke skal udsættes for den her integrationsvurdering. Det ændrer ikke på, at loven som sådan for mig at se er fuldstændig forrykt, og vi stemmer imod den. Men den konsekvens, som det her lovforslag ville få uden ændringsforslaget, nemlig at den grænse, der i dag reelt er på 8 år, blev nedsat til 6 år, forhindres altså med det her ændringsforslag. Børn mellem 6-8 år fredes for integrationsvurdering. Det var da en lillebitte god ting. Det ændrer ikke på, at vi stemmer imod forslaget.

Vi har også stillet et andet ændringsforslag, som handler om at fjerne de her integrationsvurderinger. Det er jo, fordi regeringen siger, at der er faldet en dom ved EU-Domstolen, og at vi bliver nødt til at reagere på den. Ja, man kunne vælge at reagere anderledes. Man kunne vælge at reagere, ikke ved, som regeringen gør, at udsætte alle børn fra nu 8 år og opefter for integrationsvurderinger. Man kunne i stedet vælge at afskaffe disse integrationsvurderinger. Man kunne også have valgt en tredje model og f.eks. sige, at grænsen går ved 15 år, eller hvad ved jeg. Mulighederne er mange

Men som sagt synes jeg, at proceduren er dybt kritisabel. Jeg synes, det er manglende respekt for folkestyret og civilsamfundet. Indholdsmæssigt må jeg sige, at tænk sig, at så bredt et flertal i Folketinget mener, at der findes 8-årige børn, som ikke er integrerbare i Danmark, og på den baggrund siger de, at de børn ikke skal have lov til at komme til Danmark og være sammen med deres far eller mor. Det må jeg nok sige. Jeg er dybt uenig, og Enhedslisten stemmer imod.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Jeg ville være glad, hvis jeg kunne høre ordførerens syn på, hvorfor det er forkert at integrationsvurdere et barn. Lad os sige, at myndighederne vurderer, at her er en person, som ikke vil falde til, som ikke vil blive integreret i Danmark, som har bedre af at være i hjemlandet i forhold til tilhørsforhold, er det så ikke en bjørnetjeneste at gøre barnet at hive det til Danmark, hvis det er sådan, at man vurderer, at barnet ikke vil blive integreret i Danmark?

Ordføreren.

For det første tror jeg på, at børn kan integreres. Altså, jeg synes faktisk, det er en latterlig påstand, at f.eks. et 8-årigt barn ikke kan integreres, at der skal kunne sidde embedsmænd at vurdere og kigge på et 8-årigt barn og sige: Vi kan vurdere, at dette barn aldrig vil kunne blive integreret i Danmark. Altså, jeg synes, påstanden er latterlig.

For andet mener jeg, at børn skal have ret til at være sammen med deres far eller mor, så hvis man har en lovgivning, der betyder, at mor får opholdstilladelse i Danmark, mener jeg også, at barnet skal have mulighed for at følge med. Typisk vil de her sager dreje sig om f.eks. en dansk mand eller kvinde, som finder en udenlandsk ægtefælle, og hvis man siger til den danske mand: Du må gerne få sin brasilianske kone til Danmark – så mener jeg også, at den brasilianske kones eventuelle børn skal have lov til at følge med, fordi børn skal have lov til at være sammen med deres forældre.

Spørgeren.

Er ordføreren bekendt med, at vi har massive integrationsproblemer i Danmark, at vi har massive problemer med parallelsamfund, og mener ordføreren så vitterlig, at det kun er mennesker over 18 år, som har problemer med at blive integreret, eller kan det også godt gælde nogle af dem, der er under 18 år?

Ordføreren.

Jeg synes altså, det er åbenlyst, at der er problemer med integration i Danmark, og jeg må sige, at Venstre jo altså har haft magten og meget stor indflydelse på det her område i årevis. Venstre har netop indført en lovgivning, nemlig den såkaldte integrationsydelse – man kunne også kalde det en eksklusionsydelse, en fattigdomsydelse – som jeg tror vil betyde endnu større integrationsproblemer.

Så svaret på spørgsmålet, om der findes integrationsproblemer i Danmark, er da åbenlyst: Ja. Betyder det, at man kan konkludere, at et barn på 8 år ikke kan integreres? Nej, hr. Marcus Knuth. Derudover bør det for mig at se være en fundamental rettighed for et barn, at et barn skal have lov til at være sammen med sin mor eller far.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Der er ingen yderligere korte bemærkninger. Vi går over til næste ordfører, og det er hr. Simon Emil Ammitzbøll for Liberal Alliance.

Når der er forskel på, hvordan man præcis stemmer efter første- og andenbehandlingen, synes jeg, det er på sin plads lige at gå op på talerstolen og fortælle, at det forholder sig sådan, og hvorfor.

Det er sådan, at vi jo ved førstebehandlingen umiddelbart sagde ja til forslaget, som det lå. Men siden er der kommet et ændringsforslag fra Socialdemokraterne m.fl., der handler om, at man i stedet for en 6-årsregel får en 8-årsregel. Når vi har valgt at støtte det forslag, er det, fordi det forslag sikrer, at indholdet ender med i højere grad at ligne den retstilstand, der var før. Det var jo sådan set det, der var ønsket. Nu har man fået den EU-dom, der gør, at reglerne ændres, og så var ønsket at være i en situation, hvor vi var så tæt på det, der gælder, som muligt inden for det, der stadig er muligt. Det er jo ikke muligt at løse den problemstilling, der ellers er blevet rejst, med integrationsvurderinger, medmindre man bare afskaffer dem helt, og det har sådan set aldrig været vores synspunkt. Så vi synes, det er fint, at man nu hæver grænsen fra 6 til 8 år. Det har der jo også været et bredt flertal i udvalget der står bag.

Så vi støtter det ændringsforslag og glæder os til at støtte begge dele af det her lovforslag, for det blev jo også delt, som udvalget besluttede, altså også med det ændringsforslag her.

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Der var ikke nogen korte bemærkninger, så vi går til næste ordfører. Det er fru Josephine Fock for Alternativet.

Tak for det. Grunden til, at jeg vælger at tage ordet her ved andenbehandlingen, er, at jeg bliver nødt til at problematisere den hastebehandling, vi nu endnu en gang bliver udsat for som Folketing. Det her er ikke et let forslag, hvad angår indholdet. Der er blevet udtrykt kritik af EU-Domstolen, som regeringen vælger at rette op på på en måde. Vi har allerede nu hørt, at man i virkeligheden kunne gøre det på flere andre måder. Derudover har det oprindelige lovforslag indeholdt det, vi har hørt om her på talerstolen, nemlig at man kan få sine børn til Danmark. Den anden del af lovforslaget har handlet om at give folk på integrationsydelse ferie.

Hvis jeg skal starte med det sidste, vil jeg sige, at det heldigvis er lykkedes os at få opdelt lovforslaget. Det er der bred enighed om, og der var bred støtte i Folketinget til, at selvfølgelig skal personer, der overgår til integrationsydelse, have mulighed for at optjene retten til ferie. Det kan man sige er endnu et eksempel på lovsjusk i forbindelse med hastebehandling af en lov. Det er så det, vi får rettet op på nu.

Det, jeg så gerne vil bruge noget tid på at snakke om, er, hvad der ligger tilbage til os. Det oprindelige forslag gik altså på, at regeringen nu vil sige, at det nu skal vurderes, om alle børn er integrerbare, fra de er 6 år gamle. Man skal forestille sig en far eller mor, der er i Danmark, og så stilles der spørgsmål ved, om et barn på 6 år kan integreres. Heldigvis er der flertal i udvalget for, at den grænse hæves til 8 år. Det er jeg rigtig glad for at der er flertal for. Det, vi gerne havde set der var flertal for, er, at man slet ikke skal vurdere, om børn er integrerbare. Jeg synes ikke, det er en særlig positiv tilgang at have, at man ikke tror, at man kan få børn integreret, når deres forældre bor i Danmark. Jeg synes, børn har ret til at være sammen med deres forældre.

Vi bakker op om det ændringsforslag, der gør, at man trods alt har fået hævet grænsen til 8 år. Jeg vil stadig væk appellere til de resterende partier om, at de nu bakker op om at afskaffe aldersgrænsen.

Vi stemmer imod det samlede lovforslag, fordi vi synes, det er helt uholdbart, at man skal til at vurdere, om børn er integrerbare. Tak for ordet.

Der er en kort kommentar fra fru Karen J. Klint.

Tak for det. Nu kan jeg huske historien om, hvorfor man i det hele taget tilbage i 2004 havde det første lovforslag om det. Det var jo ment som en beskyttelse mod, at børn kunne sendes ud af landet på genopdragelsesrejser og så hentes hjem igen, at de egentlig blev snydt for en barndom i Danmark. Nu er vi så blev underkendt på 2-års reglen i det lovforslag. Dengang var der også en diskussion om børnenes alder.

Det, jeg egentlig vil bede om at få bekræftet nu, er, at det her handler om børn, der har to biologiske forældre – to duelige biologiske forældre – og at det ikke er, fordi man er alene i sit oprindelsesland og kun har den ene forælder, der er i Danmark. Så det kan også godt bruges til at tage et hensyn til, at barnet har to forældre. Og det er jo ikke sikkert, at det er en opvækst i Danmark, der er det bedste. Det kunne også være det andet.

Så det er bare for at få en bekræftelse af, at det her ikke handler om børn, der er alene i verden. Det handler om børn, der også har en forælder i et andet land.

Ordføreren.

Jamen det vil jeg gerne bekræfte. Men hvis barnet har en forælder her i Danmark, der søger om at få sit barn til Danmark, så har jeg stadig svært ved at se, at man skal vurdere, om et barn på 6 eller 8 år kan blive integreret i Danmark. Selvfølgelig kan det det. Altså, der synes jeg virkelig alderen spiller en meget, meget stor rolle, og jeg synes, det er usympatisk, at man går ind og stiller det alderskrav.

Spørgeren.

Jeg tror heller ikke, den aldersgrænse ville komme ind i dag, hvis det ikke var, fordi det handlede om en lov, der eksisterede i forvejen. Så det kunne godt have været diskuteret også på andre måder. Det er vi enige i, og vi har jo også i vores betænkningsbidrag udtalt kritik af proceduren. Så det er ikke sikkert, vi er færdige med at drøfte aldersgrænser.

Men jeg vil da gerne love at følge den her lov rigtig tæt for at se, om der bliver givet nogen afslag. For hvis afslagene gives til så unge børn, er det jo, fordi der er en modvilje hos den danske forælder mod at leve op til nogle integrationskrav – ud fra de faktorer, som tæller med i vurderingerne.

Ordføreren.

Tusind tak for det. Det er jeg rigtig glad for at høre. Men det er jo barnet, der bliver vurderet. Det er barnet, man ser på, nemlig om barnet er integrerbart. Så det er barnet, der er uden for Danmark, som man ser på om er integrerbart.

Undskyld, men jeg vil frygtelig gerne have lov til at se spørgeren i øjnene. Tak.

Derfor er det det, vi sætter spørgsmålstegn ved. Det er en måde at gøre det på, som jeg ikke synes er rigtig. Men jeg er rigtig glad for at høre, at Socialdemokratiet vil følge det her tæt. Det synes jeg selvfølgelig er rigtig rart at høre.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dan Jørgensen.

Det er bare for at rette ordføreren, for der bliver sagt, at det kun er barnet, man ser på. Altså, når man vurderer barnets integrationspotentiale, ser man sandelig også på forældrene. Man ser på forældrenes intentioner i forhold til at lade barnet blive i hjemlandet, altså om man bevidst har ladet barnet blive i hjemlandet f.eks. med et genopdragelsesformål. Og man ser på den herboende forælders integration i det danske samfund og barnets forhold til forælderen i hjemlandet. Så der kunne jo også være en situation, hvor der f.eks. var en far i Danmark, som ønskede, at et barn skulle blive i Somalia så længe som overhovedet muligt, gå på koranskole og andet. Det var en af grundene til, at loven blev indført.

Så jeg er nødt til at spørge ordføreren: Hvis nu ordføreren fik magt, som ordførerens parti har agt, hvad ville ordførerens parti så gøre for at forhindre den her form for genopdragelseshjemsendelser?

Ordføreren.

Jeg vil først lige svare den socialdemokratiske ordfører på det første, der blev sagt: Det er fuldstændig korrekt. Jeg hørte bare spørgeren fra ordførerens parti, fru Karen J. Klint, ligesom udelukkende lægge vægt på forældrenes ophold her i Danmark. Det er fuldstændig rigtigt, at der skal lægges vægt på begge dele. Det anerkender jeg fuldstændigt, det er fuldstændig korrekt.

Til det andet, i forhold til hvad vi ville gøre, vil jeg stadig væk sige, at hvis man lige præcis lever op til de ting, som ordføreren selv har stået og nævnt i forbindelse med forælderen her i Danmark, så har jeg stadig væk svært ved at se, hvad det er, der gør, at man ikke kan integrere et barn på 8 år. Det må jeg sige.

Spørgeren.

Ja, det er muligt, men nu argumenterer ordføreren jo for at ophæve integrationsvurderingen i det hele taget, og så er det bare, jeg siger: Hvordan vil ordføreren undgå, at eksempelvis en somalisk far sender sit barn til Somalia på en genopdragelsestur, altså i genopdragelsesøjemed, og sørger for, at barnet er i Somalia, indtil det barn fylder 14 år? Altså, det var jo en af grundene til, at man oprindelig indførte det her kriterie. Hvordan vil man undgå det, hvis ikke man vil have en integrationsvurdering?

Ordføreren.

Jamen det vil jeg undgå på den måde, at jeg igen vil se på, hvad det er, som er vigtigt i forhold til den person, der bor her i Danmark. Altså, når jeg snakker om at afskaffe integrationsvurderingen, er det i forhold til barnet. Jeg har den holdning, at hvis du har et barn på 6, 8 eller 10 år, er det integrerbart i Danmark.

Tak til fru Josephine Fock. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går over til den næste ordfører. Det er fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg beklager forsinkelsen. Det er svært at skulle så mange ting på én gang i de her dage.

Jeg tror, jeg har det som den foregående ordfører – og sådan har Radikale Venstre haft det, også gennem de år, hvor der har været forskellig lovgivning – nemlig at børn har ret til at være sammen med deres forældre, når det er i barnets tarv. Og det er også en vurdering, der lægges ind her. Derfor er vi rigtig glade for det ændringsforslag, som flere partier har været med til at stille, nemlig at hæve aldersgrænsen til 8 år, men er selvfølgelig kede af, at det her jo fortsat er en lovstramning, fordi 2-årsreglen udgår. Jeg er med på, at det er det, som dommen udtaler, men det betyder også, at rigtig mange børn af forældre, der har været her i kort tid – børn, som tidligere kunne familiesammenføres med deres forældre i Danmark – nu også fremover skal integrationsparathedsvurderes. Så det er vi kede af, og derfor stemmer vi imod lovforslaget.

Allermest, må jeg nu sige – og det er grunden til, at jeg går på talerstolen her ved andenbehandlingen – handler det om processen for det her lovforslag. For det er så grundlæggende ting, som vi diskuterer og forandrer, og det gør vi altså på under 3 døgn. I nogle af de svar, jeg har fået på mine spørgsmål, to for at være helt konkret, bliver der svaret, at en besvarelse af spørgsmålet ikke kan forekomme, da det ikke er muligt at indhente oplysningerne inden for de tidsmæssige rammer. Det mener jeg faktisk nærmest er at gøre grin med folkestyret. Vi kan ikke have sådan en proces.

Fordi det skal hastes igennem, stiller ministeriet sig til rådighed – og tak til alle de dygtige medarbejdere dér, der formodentlig har været på natarbejde; det er ikke dem, det handler om. Det handler helt konkret om, at vi jo ikke kan lave noget fyldestgørende lovarbejde, når vi ikke kan få svar på helt grundlæggende spørgsmål om, hvordan tingene hænger sammen, når vi skal lovgive. Det er altså under al kritik, at det her foregår.

Derfor vil jeg også opfordre til, at alle ordførere og partier overvejer, om ikke det var en mulighed at vente med tredjebehandlingen af det her lovforslag, indtil der har været en konkret høringsproces. Det behøver ikke betyde, at vi starter forfra i næste samling, men at vi helt konkret udskyder tredjebehandlingen til august eller september – så snart den kan foregå, og der har været en mulighed for faktisk at få fyldestgørende svar på de spørgsmål, vi har stillet, og fyldestgørende høringssvar fra de mennesker, der ved noget om det, og som så vil få tid til at kommentere.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal jeg spørge udlændinge-, integrations- og boligministeren, om hun ønsker at lade sin milde røst lyde i denne sag. Det gør hun ikke. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Der stemmes herefter om ændringsforslagene til det under A nævnte forslag [Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn)]:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (S, EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af et mindretal (LA og KF), der tilsammen udgør et flertal, eller om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)?

De er vedtaget.

Der stemmes herefter om ændringsforslaget til det under B nævnte forslag [Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse):

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)?

Det er vedtaget.

Så har jeg to muligheder, enten at tage lovforslaget gå videre til tredje behandling eller at lade lovforslaget henvise til fornyet udvalgsbehandling. Jeg forstod ikke helt, om den radikale kommentar var et ønske om at få det tilbage til udvalget?

Så kan jeg sige, at der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.