L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 10
Offentligt

3. juni 2016

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv social-

politik, integrationsloven og forskellige andre love (Ophævelse af 2 års fristen i sager om

familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelses-

hjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse) (L 191)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv. med frist den 2. juni 2016 kl. 12:

Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns

Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblioteksforening, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,

Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

– Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-

tion, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen

af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk

klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret-

tigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kø-

benhavns Byret, Københavns Kommune, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Naalak-

kersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-VEST, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten

for Østre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Retten i Ran-

ders, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Bør-

nekonventionen, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Ægteskab Uden Grænser og 3 F.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har pr. 2. juni 2016 kl. 15 modtaget be-

mærkninger fra:

Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Social-

rådgiverforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Foreningen af

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Udlændingeafdelingen

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

Sagsnr.

2016-5066

Side

1/8

L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,

Udlændingeretsadvokater, Indvandrermedicinsk klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut

for Menneskerettigheder, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Røde Kors og

Ægteskab Uden Grænser.

Dansk Arbejdsgiverforening, Københavns Byret, Rigspolitiet, Udlændingenævnet, Østre

Landsret og 3 F har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

Høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, jf. L 191 - bilag 3, er kommenteret i

svaret på spørgsmål nr. 16 til L 191, hvortil der henvises. Det bemærkes i den forbindelse,

at Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) i sit høringssvar tilslutter sig samtlige

bemærkninger i høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, og at Dansk Socialråd-

giverforening tilslutter sig Institut for Menneskerettigheders forslag om, at regeringen

oplyser over for Folketinget, i hvor mange sager udlændingemyndighederne har vurderet,

at kravet til en vellykket integration er opfyldt, og i hvor mange sager myndighederne har

vurderet, at kravet ikke er opfyldt.

Høringssvaret fra Amnesty International, jf. L 191 - bilag 6, er kommenteret i svaret på

spørgsmål nr. 40 til L 191, hvortil der henvises.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrø-

rer lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-

steriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssva-

rene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge-, Integration- og Bolig.

2. Høringssvarene

2.1. Høringsfristen

Advokatrådet

bemærker, at en høringsfrist på 48 timer til et lovforslag, som allerede er

fremsat, reelt gør høringsprocessen illusorisk, da de relevante høringsparter ikke har mu-

lighed for på en kvalificeret måde at gennemgå og kommentere på lovforslaget. Henset til,

at der er forløbet 1�½ måned siden EU-domstolens dom og i betragtning af, at lovforslaget

ikke blot er en konsekvensændring som følge af Genc-dommen, men derimod er en gene-

rel skærpelse af reglerne om familiesammenføring, hvor spørgsmål om grundrettigheder

eventuelt kan komme i spil, finder Advokatrådet, at det er yderst kritisabelt, at lovforsla-

get fremsættes nu og skal hastes igennem Folketinget. Advokatrådet opfordrer derfor til,

at lovforslaget underkastet en ordentlig lovforberedende proces med mulighed for, at de

relevante høringsparter kan afgive reelle høringssvar mv., f.eks. således at lovforslaget

alene 1. behandles i denne uge og først 2./3. behandles i september måned d.å.

Børnerådet

opfordrer ministeriet til at respektere høringer som en del af den demokrati-

ske proces og bemærker, at Børnerådet ikke kan leve op til sit mandat om at rådgive rege-

ring og Folketing på så kort tid. Børnerådet vil derfor senere vende tilbage med et svar.

Dansk Flygtningehjælp

beklager stærkt den uhyre korte høringsfrist, som ikke giver mu-

lighed for udarbejdelse af nærmere kommentarerer og vurderinger af lovforslaget. Dansk

Flygtningehjælp anfører, at høring og lovbehandling over 2-3 dage reelt gør høringsinstitu-

tionen illusorisk.

Side

2/8

L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at den meget korte høringsfrist er under al kri-

tik, og at lovbehandling over 2-3 dage er useriøst og ikke burde ikke forekomme, særligt

hvis høringsinstitutionen ønsker at bevare sin troværdighed.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

bemærker, at den meget korte

høringsfrist er helt urimelig og udtryk for lovsjusk, at de foreslåede ændringer ikke er spe-

cielt presserende, og at det ikke er muligt på to dage at afgive seriøse og gennembearbej-

dede høringssvar.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at lovforslaget synes fremsat på grund

af dommen fra EU-Domstolen af 12. april 2016 C-561/14, der vedrører Associeringsaftale-

komplekset med Tyrkiet, men at dommen ikke tilsiger, at det haster at ændre udlændinge-

lovens § 9, stk. 16, hvorfor en præcisering givet ville være tilstrækkelig, og at loven senere

kunne justeres

Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder det ganske uacceptabelt,

at ministeriet giver en høringsfrist på 48 timer. Hvis en høring skal have noget formål, og

det må man gå ud fra, at ministeren også mener, bør de respektive organisationer, som

bliver hørt, have mulighed for at drøfte sagen blandt medlemmerne for netop at give de

korrekte input og vurderinger af lovforslagets betydning, ligesom et svar bør afgives på en

drøftelse i bestyrelsen. Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder det unødvendigt at

haste en lovændring igennem i nærværende tilfælde.

Indvandrermedicinsk klinik

anfører, at Indvandrermedicinsk klinik ikke har mulighed for at

komme med et meningsfyldt høringssvar inden for så kort frist.

Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK)

anmoder om, at ministeriet fremadrettet

forsøger at fastsætte høringsfrister på de anbefalede fire uger.

Røde Kors

understreger, at den korte svarfrist ikke har givet Røde Kors mulighed for at gå i

dybden med lovforslaget, hvorfor Røde Kors kun har forholdt sig overordnet til de dele af

lovforslaget, som er vigtigst for Røde Kors. Røde Kors finder hastebehandlingen af lov-

forslaget unødig og uhensigtsmæssig og bemærker, at en lov, der kan have meget omfat-

tende personlige konsekvenser for de personer, som rammes af den, fortjener en så grun-

dig behandling som mulig. Røde Kors finder ikke, at Genc-dommen burde give anledning

til at ændre udlændingeloven, da udlændingemyndighederne med udgangspunktet i prin-

cippet om lex specialis kunne have tilpasset sin praksis i behandlingen af familiesammen-

føringssager efter associeringsaftalen med Tyrkiet i overensstemmelse med Genc-

dommen afsagt den 12. april 2016 af EU-domstolen.

Ægteskab Uden Grænser

anbefaler, at behandlingen af lovforslaget udsættes til efter

Folketingets sommerferie, så der bliver tid til at gennemføre et lovarbejde af tilstrækkelig

kvalitet inklusive en normal 4 ugers høringsperiode og normalt udvalgsarbejde. Ægteskab

Uden Grænser anfører i tilknytning hertil, at intet tilsiger, at lovændringen skal gennemfø-

res hurtigt, men at resultatet heraf er, at det bliver umuligt for folketingsmedlemmer og

borgere at danne sig et overblik over den foreslåede nye lovgivnings indhold og konse-

kvenser, før lovændringen vedtages.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at EU-

Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 16, i sin

helhed ikke kan anvendes. Der kan derfor ikke længere stilles et krav om, at familiesam-

menføring med et barn er betinget af vellykket integration.

Side

3/8

L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,

Efter regeringens opfattelse er det nødvendigt snarest muligt at lukke det hul, som dom-

men har medført. Derfor er lovforslaget fremsat hurtigst muligt, og derfor fremgår det af

lovforslaget, at lovændringen kommer til at gælde for udlændinge, der ansøger om op-

holdstilladelse fra og med tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Herved sikres det, at

kravet om vellykket integration igen vil finde anvendelse fra det tidligst mulige tidspunkt.

2.2. Rækkevidden af EU-Domstolens dom i Genc-sagen

Ægteskab Uden Grænser

anfægter, at EU-Domstolens dom i Genc-sagen indebærer, at

der er behov for at ændre lovgivningen. Ægteskab Uden Grænser anfører hertil, at EU-

Domstolen alene har vurderet udlændingelovens § 9, stk. 16, i forhold til Associerings-

aftalen mellem EU og Tyrkiet, og at der intet er i domstolens kendelse, der tilsiger, at ud-

lændingelovens § 9, stk. 16, ikke fortsat kan anvendes som hidtil i forhold til børn af alle

mulige andre udlændinge i Danmark end netop tyrkiske arbejdstagere. Ægteskab Uden

Grænser henviser i den forbindelse til, at det af Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-

steriets notat om orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring

til børn efter EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, af 1. juni 2016 fremgår, at EU-

Domstolens dom har fået ministeriet til at konkludere, at 2-årsreglen om ”mulighed for

vellykket integration” ikke kun er i strid med Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet,

men også er i strid med menneskerettighederne. Endvidere henviser Ægteskab Uden

Grænser til, at der ifølge notatet verserer en sag om 2-årsreglen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, samt til, at ministeriet åbenbart føler sig så sikker på, at

Danmark vil tabe også den sag, at ministeriet allerede nu vælger at rette ind efter den

forventede dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at Udlændinge-, Inte-

grations- og Boligministeriet og Justitsministeriet på baggrund af dommens præmisser har

overvejet, om dommen alene har betydning for den del af udlændingelovens § 9, stk. 16,

der vedrører 2-årsfristen, således at den del af bestemmelsen, der stiller krav om, at der

skal foretages en integrationsvurdering, fortsat finder anvendelse for de verserende og de

allerede afgjorte sager.

Det er imidlertid vurderingen, at det ikke er muligt blot at bortfortolke 2-årsfristen og sam-

tidig opretholde kravet om en vellykket integration i de verserende og allerede afgjorte

sager. Kravet om en vellykket integration kan derfor ikke stilles i disse sager.

Det må antages, at den proportionalitetsvurdering, hvorefter 2-årskravet er blevet fundet

usammenhængende i forhold til Associeringsaftalekomplekset, vil blive lagt til grund af

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en lignende sag vedrørende fortolkningen

af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for fami-

lielivet.

Det bemærkes hertil for en god ordens skyld, at ministeriet ikke er bekendt med, at der

verserer en sådan sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Dette indebærer efter Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og Justitsministeri-

ets opfattelse, at det er nødvendigt at følge resultat af EU-Domstolens dom i forhold til alle

nationaliteter.

Side

4/8

L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,

Det er på baggrund af ovennævnte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og

Justitsministeriets vurdering, at dommen betyder, at der ved udlændingemyndighedernes

behandling af sager om familiesammenføring med børn, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1,

nr. 2, skal ses bort fra udlændingelovens § 9, stk. 16 (tidligere § 9, stk. 13), i alle sager om

familiesammenføring med børn, uanset barnets og den herboendes nationalitet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan herved i det hele henvise til orientering

af 1. juni 2016 til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget om behandlingen af konkre-

te sager om familiesammenføring til børn efter EU-Domstolens dom i sagen C-561/14,

Genc (L 191 – bilag 5).

2.3. Ophævelse af 2-årsfristen

Røde Kors

bemærker, at 2-årsfristen har betydet, at alle forældre, der lever op til de øvri-

ge krav i loven, har haft mulighed for at blive familiesammenført med deres børn under 15

år, hvis de søgte inden for fristen. Ophævelse af fristen er en skærpelse, som har unødige

omfattende humanitære konsekvenser for forældre og børn. Røde Kors opfordrer derfor

til, at lovens formål om at bringe udlændingelovens § 9, stk. 16, i overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser indfries på en anden måde eller, som anført indled-

ningsvist, ved ikke at ændre udlændingeloven.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede

ændring betyder, at det fremover ikke vil være afgørende for, om der skal foretages en

integrationsvurdering, om ansøgningen om familiesammenføring er indgivet før eller efter

2 år efter, at den herboende forælder opfylder betingelserne for familiesammenføring. I

sager om familiesammenføring med børn, hvor barnet og den anden forælder bor i hjem-

landet, og barnet er over 8 år

, vil udgangspunktet altid være, at opholdstilladelse er be-

tinget af, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at

der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Kravet vil således gælde, uanset

hvornår ansøgningen om familiesammenføring er indgivet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at kravet om

mulighed for en vellykket integration som hidtil ikke skal stilles, hvis ganske særlige grun-

de, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. Kravet vil således som hidtil bl.a.

ikke blive stillet, hvis et afslag på familiesammenføring vil være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser.

2.4. Kravet om en vellykket integration

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at familiesammenføring af børn overvejende bør

bygge på et hensyn til barnets tarv fremfor på udsigten til barnets vellykkede integration.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder, at der er tale om en helt

unødvendig og urimelig stramning, der vil medføre, at integrationsegnetheden af alle børn

skal vurderes. Vurderingen vil være meget vanskelig at gennemføre på et rimeligt grundlag

og vil snarere blive en vurdering af den herboende forælders integrationsforløb end af

barnets mulighed for en vellykket integration. Den Danske Helsinki-Komité for Menneske-

rettigheder tager derfor på det kraftigste afstand fra de foreslåede lovændringer. Den

Jf. ændringsforslag nr. 2 til L 191 som vedtaget ved 2. behandlingen

Side

5/8

L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder tilslutter sig i øvrigt høringssvaret fra

Foreningen af Udlændingeadvokater.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at det i meget vidt omfang er forældre-

nes forhold, der vil danne grundlag og udgangspunkt for en vurdering af barnets integrati-

onsegnethed. Det er således slet ikke barnets egen evne til at omstille sig og indleve sig i

en anden kultur, men derimod forældrenes, hvilket kan føre til, at en forælder med et for

tiden lidt vanskeligt integrationspotentiale kan hindres i at få sine børn hertil, og at det

pågældende barn hindres i at være sammen med sine forældre. Dette gælder også, selv-

om aldersgrænsen for vurdering af integrationsegnethed hæves til 8 år. Foreningen af

Udlændingeretsadvokater finder, at dette i yderste konsekvens er en overtrædelse af

Danmarks internationale forpligtelser jf. Børnekonventionen og Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention.

Indvandrerrådgivningen

finder, at vurderingen af, om et barn har eller har mulighed for at

opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i

landet, bør lempes, således at Danmark overholder konventionerne.

Røde Kors

finder det menneskeretligt problematisk, at der i familiesammenføringssager

med børn tages udgangspunkt særligt i forældrenes situation og barnets integrationspo-

tentiale frem for hensynet til barnets tarv. Det nævnes eksempelvis i lovbemærkningerne,

at der vil blive lagt vægt på den i hjemlandet boende forælders evne og vilje til at tage

vare på barnet, og om formålet med barnets ophold hos forælderen i hjemlandet har

været, at barnet får en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke og

ikke i sin barndom præges af danske normer og værdier. Hensynet til barnets tarv bør

efter Røde Kors’ opfattelse i alle tilfælde være det afgørende udgangspunkt for behandlin-

gen af disse sager uanset barnets alder og tidspunktet for indgivelse af ansøgning om

familiesammenføring.

Ægteskab Uden Grænser

peger på, at den oprindelige bestemmelse, der blev indført med

lov nr. 429 af 29. juni 2014, som sit hovedformål havde at undgå, at forældre bevidst lod

deres barn blive i hjemlandet og først hentede det hertil kort før barnets 18 års fødsels-

dag. Den nu foreslåede bestemmelse synes derimod at have et helt andet hovedformål,

nemlig at forhindre dansk-internationale familier i at etablere sig i Danmark, såfremt den

udenlandske ægtefælle har særbørn, og særbarnets anden forælder stadig bor i hjemlan-

det. Ægteskab Uden Grænser anfører hertil, at de eneste familier, der umiddelbart vil have

nogen form for chance for at få deres børn hertil, er familier, der har valgt at lade barnet

blive i hjemlandet, sådan at barnets forælder kan nå at blive velintegreret i Danmark, før

der søges om sammenføring af barnet, samtidig med at barnet kan tilbringe tid i Danmark

på visumbesøg og måske lære lidt dansk. Ægteskab Uden Grænser finder på den bag-

grund, at effekten af den foreslåede lovgivning bliver den stik modsatte af den oprindelige

lovgivning, nemlig at familiesammenføring af børn kommer til at trække ud i årevis, indtil

barnet og/eller dets forælder har opnået den krævede store tilknytning til Danmark.

Ægteskab Uden Grænser

er desuden uenig i vurderingen af, at lovforslaget ikke giver

anledning til en ændret vurdering af forholdet til FN’s børnekonvention. Ægteskab Uden

Grænser peger herved på, at en ophævelse af 2-årsfristen udvider reglens anvendelses-

område til børn, der ønsker at flytte til Danmark sammen med den forældre, de hidtil har

haft deres opvækst hos. Det betyder, at reglen fremover i mange tilfælde vil tvinge børn til

at skilles fra den forældre, de hidtil har haft deres opvækst hos, for herefter at fortsætte

deres opvækst hos deres anden forældre, hos en tante eller bedstemor, eller på et børne-

Side

6/8

L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,

hjem. Ægteskab Uden Grænser finder, at det i mange tilfælde må antages, at dette klart er

i strid med barnets tarv. En sådan situation har ifølge Ægteskab Uden Grænser ikke fore-

ligget hidtil, da reglen om mulighed for vellykket integration hidtil alene har fundet an-

vendelse i sager, hvor barnet i mindst 2 år har haft en anden primær omsorgsperson end

den far eller mor, det søger om at blive sammenført med. Der er dermed efter Ægteskab

Uden Grænsers opfattelse tale om en meget markant ændring, som naturligvis bør give sig

udslag i, at der udføres en ny og grundig vurdering af, om den foreslåede lovgivning er i

overensstemmelse med FN´s børnekonvention.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at udlændin-

gemyndighederne foretager en konkret vurdering af muligheden for en vellykket integrati-

on i alle de tilfælde, hvor integrationskravet stilles, jf. lovforslagets afsnit 2.3. Vurderingen

er baseret på samtlige oplysninger i sagen, og i vurderingen indgår der en række nærmere

bestemte kriterier, der både er knyttet til barnets og forældrenes forhold.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på selve vurderingen af, om der i en kon-

kret sag er grundlag for en vellykket integration her i landet. Der skal således ved vurde-

ringen lægges vægt på de samme kriterier som hidtil, idet udlændingemyndighederne som

følge af dommen i sagen C-561/14, Genc, dog ikke længere som et selvstændigt kriterium

skal lægge vægt på den tid, der er forløbet siden, at den herboende forælder er meddelt

tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Den forløbne tid kan dog få indirekte betydning, idet dette kan have betydning for vurde-

ringen af de øvrige kriterier, der indgår i den samlede vurdering af, om der er grundlag for

en vellykket integration.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at kravet om

vellykket integration tidligere er blevet vurderet at være i overensstemmelse med artikel 8 i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s børnekonvention. Det forhold, at

2-årsfristen i udlændingelovens § 9, stk. 16, ophæves, således at kravet om vellykket inte-

gration gælder, uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring indgives, giver ikke

anledning til en ændret vurdering.

Det bemærkes desuden, at EU-Domstolen i præmis 56 i sagen C-561/14, Genc, har aner-

kendt, at vellykket integration kan udgøre et alment tvingende hensyn i relation til Associe-

ringsaftalekomplekset og således også kan finde anvendelse i forhold til tyrkiske statsbor-

gere, der er omfattet af Associeringsaftalekomplekset, og som ansøger om familiesam-

menføring.

2.5. Sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgninger om familiesammenføring med

børn

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at lovforslaget vil bevirke en væsentlig

øgning i sagsbehandlingstiden, hvilket klart er til skade for barnet/børnene, således at der

går længere tid, førend det kan blive genforenet med forældrene.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke

forventes at have betydning for sagsbehandlingstiden i forhold til ansøgeren. Internt i

Udlændingestyrelsen forventes tidsforbruget pr. sag dog at stige, jf. afsnit 4 i lovforslaget

om de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

2.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Side

7/8

L 191 - 2015-16 - Bilag 10: Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,

Ægteskab Uden Grænser

er uenig i, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet. Tværtimod findes det at have negative økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet, og for samfundet i øvrigt, når økonomiske aktive borgere tvinges til at udvan-

dre, fordi deres ægtefællers særbørn nægtes opholdstilladelse i Danmark med en besyn-

derlig og søgt begrundelse om, at børnene ”ikke har mulighed for en vellykket integrati-

on”. Ægteskab Uden Grænser finder derfor, at lovforslaget bør indeholde et overslag over,

hvor mange dansk-internationale familier der årligt forventes at blive ramt af den ny lov-

givning, og hvad det koster i tabte skatteindtægter og tabt indtægt for erhvervslivet at gå

glip af disse familiers tilstedeværelse i Danmark, når de i stedet tvinges til at etablere sig i

andre lande.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke

findes at have direkte eller indirekte, herunder afledte eller strukturelle økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet af en sådan betydning, at der skal redegøres nærmere herfor i

lovforslaget.

2.7. Enklere sagsbehandling

Ægteskab Uden grænser

peger på, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at

der forventes øgede udgifter til administration i Udlændingestyrelsen på 0,3 mio. kroner

om året. Hertil skal lægges de ikke budgetterede merudgifter til klagesagsbehandling i

Udlændingenævnet samt udgifter til behandling af ansøgninger om andre former for op-

holdstilladelse, eksempelvis Statsforvaltningens udgifter til behandling af ansøgninger om

udstedelse af EU-opholdskort, såfremt den dansk-internationale familie beslutter at vende

tilbage til Danmark efter at have boet sammen en periode i et andet EU-land. Henset her-

til og til, at reglen om mulighed for vellykket integration hidtil er blevet anvendt i et ret

begrænset antal sager, foreslår Ægteskab Uden Grænser, at man i stedet forenkler sags-

behandlingen ved at afskaffe reglen, hvorved dansk lovgivning også blive bragt på linje

med lovgivningen i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at EU-Domstolens dom

i sagen C-561/14, Genc, betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 16, i sin helhed ikke kan

anvendes. Der kan derfor ikke længere stilles et krav om, at familiesammenføring med et

barn er betinget af vellykket integration.

Efter regeringens opfattelse er det nødvendigt at lukke det hul, som dommen har medført.

Side

8/8