L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 4, L 191 A Bilag 4, L 191 B Bilag 4
Offentligt

Lovforslag nr.

L 191

Folketinget 2015-16

Fremsat den 31. maj 2016 af Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udlændingeloven og lov om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love

(Ophævelse af 2 års fristen i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for

uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj

2016, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 16, 3. pkt.,

affattes således:

”1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis ganske særlige grunde, her-

under hensynet til familiens enhed, taler derimod. ”

§ 9, stk. 16, 4.

5. pkt.,

ophæves.

§2

I lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre

love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af

integrationsydelse m.v.) foretages følgende ændring:

Efter § 7 indsættes:

»§

Uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere, der

med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrations-

ydelse, og som pr. 31. marts 2016 har optjent ret til 5 ugers

ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, som affat-

tet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, bevarer deres ret til at af-

holde de 5 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. §

13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende an-

vendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse, under

forudsætning af, at personen i øvrigt opfylder betingelserne

for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes. Fe-

rie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen

af de op til 5 ugers ferie.

Stk. 2.

Uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere,

der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrati-

onsydelse, og som pr. 30. juni 2016 har optjent ret til 4

ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, som

affattet ved lov nr. 296 af 22. marts 2016, bevarer deres ret

til at afholde de 4 ugers ferie inden for de 12 følgende måne-

der. § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsva-

rende anvendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse,

under forudsætning af, at personen i øvrigt opfylder betin-

gelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien af-

holdes. Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i

opgørelsen af de op til 4 ugers ferie.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 9, stk. 16, som ændret ved

denne lovs § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for

udlændinge, der inden lovforslagets fremsættelse har

indgivet ansøgning om opholdstilladelse.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de

færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

DokumentId

Journalnummer

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Ophævelse af 2 års fristen i sager om familiesammenføring med børn

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

Gældende ret

EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrations-

ydelse

3.1.

3.2.

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

10.

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De administrative konsekvenser for borgerne

De miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammenfattende skema

relse nr. 1/80. EU-Domstolen har herunder den 12. april

2016 afsagt dom i sagen C-561/14, Genc, der vedrører As-

socieringsaftalekomplekset med Tyrkiet og udlændingelo-

vens § 9, stk. 16, tidligere § 9, stk. 13.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 16, at familiesam-

menføring med et barn, hvis barnet og den anden forælder

bor i hjemlandet, og barnet er over 6 år, som udgangspunkt

er betinget af, at barnet har eller har mulighed for at opnå en

sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vel-

lykket integration her i landet.

Kravet stilles blandt andet ikke, hvis ansøgningen indgives

senest 2 år efter, at den herboende forælder opfylder betin-

gelserne for at få familiesammenføring med barnet.

EU-Domstolen fastslår i Genc-dommen, at kravet i udlæn-

dingelovens § 9, stk. 16, udgør en restriktion, som er omfat-

tet af stand still klausulerne i artikel 13 i Associeringsrådets

afgørelse nr. 1/80 og artikel 41, stk. 1, i Tillægsprotokollen

1. Indledning

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale.

Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og han-

delsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder

gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.

Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en til-

lægsprotokol af 23. november 1970 og udmøntet i Associe-

ringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som

blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

Associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet bety-

der, at der er grænser for, hvilke restriktioner medlemssta-

terne må indføre over for økonomisk aktive tyrkiske stats-

borgere i medlemsstaten.

EU-Domstolen har i en række domme fortolket Associe-

ringsaftalen, tillægsprotokollen og Associeringsrådets afgø-

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

til Associeringsaftalen med Tyrkiet, og at kravet dermed er i

strid hermed, medmindre det er begrundet i et tvingende al-

ment hensyn og er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det

forfulgte lovlige formål og ikke går videre end, hvad der er

nødvendigt for at nå formålet.

EU-Domstolen fastslår derefter, at hensynet til at sikre en

vellykket integration af udlændinge kan udgøre et tvingende

alment hensyn.

Med henvisning til, at kravet kun finder anvendelse for an-

søgninger om familiesammenføring, som indgives efter 2

års fristen, finder EU-Domstolen imidlertid, at proportiona-

litetskravet ikke er opfyldt, idet kravet fører til ”usammen-

hængende resultater”.

EU-Domstolen konkluderer på den baggrund, at kravet ikke

kan begrundes.

Det betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 16, i sin nuværen-

de affattelse ikke kan finde anvendelse i sager om familie-

sammenføring med børn.

Lovforslaget har til formål at bringe udlændingelovens § 9,

stk. 16, i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser, herunder Associeringsaftalekomplekset som

fortolket af EU-Domstolen i sagen C-561/14, Genc.

Med lovforslaget foreslås det således at ophæve 2 års fristen

i § 9, stk. 16.

Den foreslåede ændring betyder, at det fremover ikke vil

være afgørende for, om der skal foretages en integrations-

vurdering, om ansøgningen om familiesammenføring er ind-

givet før eller efter 2 år efter, at den herboende forælder op-

fylder betingelserne for familiesammenføring. I sager om fa-

miliesammenføring med børn, hvor barnet og den anden for-

ælder bor i hjemlandet, og barnet er over 6 år, vil udgangs-

punktet altid være, at opholdstilladelse er betinget af, at bar-

net har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning

til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration

her i landet. Kravet vil således gælde, uanset hvornår ansøg-

ningen om familiesammenføring er indgivet. Dette indebæ-

rer en skærpelse i forhold til den nuværende ordning.

Det må antages, at den proportionalitetsvurdering, hvorefter

2 års kravet er blevet fundet usammenhængende i forhold til

Associeringsaftalekomplekset, vil blive lagt til grund af Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en lignende sag

vedrørende fortolkningen af artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for fa-

milielivet. Det er derfor nødvendigt at lade den foreslåede

ændring gælde i alle sager om familiesammenføring med

børn efter udlændingeloven, uanset nationalitet.

Der henvises til afsnit 2.

Herudover indeholder lovforslaget et forslag til ændring af

lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love

(Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrations-

ydelse m.v.), der trådte i kraft 1. april 2016 og får virkning

fra 1. juli 2016. I forbindelse med lovændringen blev ikke

taget stilling til den situation, hvor en uddannelseshjælps-

eller kontanthjælpsmodtager, der fra 1. juli 2016 overgår til

at modtage integrationsydelse, forinden den 1. juli 2016 har

opnået ret til ferie i medfør af lov om aktiv socialpolitik.

Med lovforslaget foreslås en overgangsbestemmelse, som

indebærer, at de berørte personer kan afholde den optjente

ferie på integrationsydelse i 12 måneder frem.

Der henvises til afsnit 3.

2. Ophævelse af 2 års fristen i sager om familiesammenfø-

ring med børn

2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter an-

søgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn

under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes

ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens inde-

haver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selv-

stændig familie, og når den i Danmark fastboende person

har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre

nordiske lande, har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller

har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold.

Hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjem-

landet eller et andet land, og barnet er over 6 år, kan op-

holdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet har

eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Dan-

mark, at der er grundlag for en vellykket integration her i

landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16, 1. pkt. Ved vurde-

ringen skal der lægges vægt på barnets og begge forældres

forhold, jf. § 9, stk. 16, 2. pkt.

Efter § 9, stk. 16, 3. pkt., gælder 1. og 2. pkt. ikke, hvis

ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-

hed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives, senest 2

år efter at den herboende forælder opfylder betingelserne i

stk. 1, nr. 2.

Fristen på 2 år regnes tidligst fra barnets fyldte 6. år, jf. § 9,

stk. 16, 4. pkt.

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

Efter § 9, stk. 16, 5. pkt., gælder 1. og 2. pkt. endvidere ik-

ke, hvis den herboende forælder ved udløbet af fristen på 2

år er forhindret i at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,

til barnet, herunder som følge af tvist om forældremyndig-

heden over barnet, eller som følge af at barnets opholdssted

ikke kendes, og hvis den herboende forælder efter forhin-

dringens ophør søger at opnå opholdstilladelse efter stk. 1,

nr. 2, til barnet uden unødigt ophold.

Udlændingelovens § 9, stk. 16, indebærer, at der i tilfælde,

hvor barnet er over 6 år, og barnet og den anden af barnets

forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og

der først søges om familiesammenføring efter udløb af fri-

sten på 2 år, som udgangspunkt kun gives tilladelse til fami-

liesammenføring med barnet, hvis barnet har eller har mu-

lighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er

grundlag for en vellykket integration her i landet. Derimod

stilles kravet ikke, hvis ansøgningen indgives senest 2 år ef-

ter, at den herboende forælder har opnået tidsubegrænset op-

holdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for va-

rigt ophold

Kravet om mulighed for en vellykket integration blev oprin-

deligt indført som § 9, stk. 13, ved lov nr. 427 af 9. juni

2004 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L

171 af 20. februar 2004, afsnit 3.2, fremgår det bl.a., at be-

stemmelsen har til formål at modvirke, at herboende perso-

ner bevidst vælger at lade deres barn blive i hjemlandet med

den anden af forældrene, indtil barnet næsten er voksent, på

trods af at barnet på et tidligere tidspunkt kunne have fået

opholdstilladelse i Danmark. På den måde opnås det, at bar-

nets opvækst foregår i hjemlandet i overensstemmelse med

hjemlandets kultur og skikke, således at barnet ikke i barn-

dommen præges af danske normer og værdier.

I tilknytning hertil skal der tages højde for, om formålet med

barnets ophold hos den anden forælder i hjemlandet har væ-

ret, at barnet får en opvækst i overensstemmelse med hjem-

landets kultur og skikke og ikke i sin barndom præges af

danske normer og værdier. Hvis ansøgningen indgives se-

nest 2 år efter, at den herboende person opfylder betingelser-

ne for at opnå familiesammenføring med barnet, må det an-

tages, at det ikke herved har været hensigten at undgå, at

barnet i sin barndom præges af danske normer og værdier. I

disse tilfælde skal der derfor ikke stilles krav om en sådan

tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket

integration.

Vurderingen af, om grundlaget for en vellykket integration

er til stede, er skønsmæssig. Elementerne i skønnet er omtalt

i bestemmelsens forarbejder, og der er således i forbindelse

med lovgivningsprocessen lagt rammerne for det admini-

strative skøn. Den nærmere praksis for administration af be-

stemmelsen i forhold til bestemmelsens oprindelige affattel-

se er beskrevet i Integrationsministeriets ”Notat om praksis

efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 13 (vellyk-

ket integration)” af 2. juli 2007 og ”Notat om betydningen

af, at den herboende forælder har herboende særbørn, i sager

om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 13

(Muligheden for vellykket integration)” af 23. juni 2010.

Notaterne er sendt til Folketingets Integrationsudvalg (Fol-

ketingsåret 2006/2007, alm. del – bilag 226, og Folketings-

året 2009/2010, alm. del – bilag 163).

Ved vurderingen af, om barnet har eller har mulighed for en

vellykket integration, vil der bl.a. skulle lægges vægt på

længden og karakteren af barnets ophold i de respektive lan-

de, herunder om barnet har opholdt sig her i landet tidligere,

og i givet fald i hvilket land barnet har haft hovedparten af

sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der skal endvi-

dere lægges vægt på, om barnet taler dansk, og om barnet

taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Herudover skal

der blandt andet lægges vægt på, om barnet under sin op-

vækst i øvrigt er blevet præget af danske værdier og normer

i en sådan grad, at barnet har eller har mulighed for opnå en

sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vel-

lykket integration her i landet.

Vurderingen er nærmere beskrevet i Integrationsministeriets

notat af 2. juli 2007, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”4. Generelt om den skønsmæssigt prægede vurdering

Bestemmelsen finder efter sin ordlyd og praksis anvendelse

i sager vedrørende alle nationaliteter.

Der lægges ved afgørelsen af sager efter bestemmelsen vægt

på, om de formelle kriterier – overskridelse af 2 års fristen,

og at den anden forælder opholder sig i hjemlandet – kan

konstateres at være til stede. Der lægges desuden vægt på

længden og karakteren af barnets ophold i hjemlandet.

Som det fremgår af bemærkningerne, skal den herboende

forælders integration i samfundet tillægges en vis betydning.

Det fremgår desuden, at hensynet til barnets tarv kan medfø-

re fravigelse af bestemmelsen, hvis den i hjemlandet boende

forælder er ude af stand til at tage vare på barnet.

Der vil som det klare udgangspunkt blive givet afslag i sag-

er, hvor det må lægges til grund, at den herboende forælder

bevidst har undladt at søge at få barnet til Danmark tidligere

ud fra et ønske om at sikre, at barnet derved får en opvækst i

overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke og ik-

ke i sin barndom præges af danske normer og værdier.

5. Om de nærmere elementer i den skønsmæssige prægede

vurdering

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

a. Om karakteren af barnets tilknytning til den forælder, der

er i hjemlandet

Bestemmelsen i § 9, stk. 13, kan alene finde anvendelse,

hvis den anden af barnets forældre opholder sig i hjemlan-

det. Der kan desuden ske fravigelse af bestemmelsen, hvis

den i hjemlandet boende forælder er ude af stand til at tage

vare på barnet.

Der bør ved vurderingen af kravene til dokumentation for, at

den anden forælder er i hjemlandet og har mulighed for at

være i kontakt med og tage vare på barnet, lægges en vis

vægt på parternes egen forklaring herom.

Der er fra praksis konkrete eksempler på, at barnet har boet

hos den herboende forælders egne forældre, og der har været

løbende eller mere sporadisk kontakt til den anden forælder,

men at denne anden forælder pludselig er forsvundet eller

flyttet langt væk til et ukendt opholdssted.

Den herboende forælders eventuelle egne oplysninger om

den anden forælders manglende vilje og/eller evne til at tage

sig af barnet, bør ligeledes tillægges en vis betydning. Der

kan efter bemærkningerne lægges vægt på den anden foræl-

ders alvorlige sygdom eller handicap.

Der er fra praksis konkrete eksempler på, at den i hjemlan-

det boende forælder er alkoholiker eller narkoman, at den

pågældende er hjemløs eller bor under vagabondagtige for-

hold, ligesom der er eksempler på, at den pågældende i

hjemlandet har indgået nyt ægteskab, og at den pågældendes

nye ægtefælle ikke vil acceptere at have barnet boende.

Bevisvurderingen i disse sager skal både tage hensyn til op-

lysninger givet tidligere til sagen samt senere oplysninger

om f.eks. forholdene for barnet i hjemlandet.

Udlændingemyndighederne skal i den forbindelse overveje

behovet og de eventuelle faktiske muligheder for at søge op-

lysningerne nærmere undersøgt eller efterprøvet, eksempel-

vis gennem en lokal dansk repræsentation. Ved vurderingen

heraf skal der også tages hensyn til, at sager af denne karak-

ter bør søges afsluttet hurtigt.

b. Om barnets alder

Bestemmelsen er blandt andet tænkt til at modvirke de sag-

er, hvor børn først hentes til Danmark kort tid før, at de

grundet deres alder ikke længere kan få familiesammenfø-

ring (tidligere 18 år, nu 15 år).

Det fremgår derudover udtrykkeligt af bemærkningerne, at

det er et selvstændigt ønske at få børnene hertil så unge som

muligt:

”Mindreårige udlændinge, der skal bo i Danmark, bør efter

regeringens opfattelse – af hensyn til barnet og af integrati-

onsmæssige årsager – komme hertil så tidligt som muligt og

få en så stor del af deres opvækst her i landet som muligt. ”

…

c. Om barnets eventuelle ophold i Danmark

Der er fra praksis konkrete eksempler på, at barnet indrejser

på visum og opholder sig i Danmark i en periode. I visse til-

fælde går barnet under et sådant ophold i dansk skole. Der er

i visse tilfælde fremlagt udtalelser fra skolen om, at barnet

har udviklet sig tilfredsstillende under skoleopholdet.

Sådanne ophold og udtalelser kan efter omstændighederne

tillægges en vis betydning, idet det dog bemærkes, at det

forhold, at barnet har fulgt almindelig skolegang og herved

er blevet bedre til dansk, ikke i sig selv dokumenterer eller

sandsynliggør, at der er mulighed for at opnå en vellykket

integration.

Kortere visumophold – og evt. skolegang eller anden under-

visning her i landet – vil ikke i sig selv skulle tillægges sær-

lig betydning. Overstiger længden af barnets (evt. flere) op-

hold i Danmark – og evt. skolegang her i landet – mere end

et år, bør dette tillægges en vis betydning.

d. Om barnets eventuelle danskkundskaber

Der skal ifølge bemærkningerne lægges vægt på, om barnet

taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets

hjemland.

Der foranstaltes ikke en egentlig sprogtestning af børn med

henblik på vurderingen af sager om familiesammenføring,

herunder sager der vurderes i forhold til bestemmelsen i ud-

lændingelovens § 9, stk. 13.

Hvis barnet er født og/eller har haft sin opvækst i hjemlan-

det, lægges det som udgangspunkt til grund, at barnet taler

det sprog, der tales i hjemlandet.

Der er fra praksis konkrete eksempler på, at det påberåbes,

at barnet allerede taler og forstår dansk. Sprogkundskaberne

påberåbes opnået under ophold i Danmark eller gennem un-

dervisning i hjemlandet.

Vurderingen af et barns påberåbte danskkundskaber foreta-

ges som udgangspunkt ud fra de foreliggende faktuelle op-

lysninger, herunder om der er dokumentation for, at barnet

har været i Danmark, herunder evt. har gået i skole i landet,

om den herboende forælder har været på længerevarende be-

søg i hjemlandet og i den forbindelse undervist barnet, eller

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

om der er anden form for dokumentation, der viser, at barnet

i hjemlandet har modtaget undervisning fra andre.

e. Om ældre søskende, der tidligere er familiesammenført til

Danmark

Der er fra praksis konkrete eksempler på, at det påberåbes,

at den herboende forælder tidligere har fået familiesammen-

ført andre større børn, og at det er lykkedes at integrere dis-

se.

Dette tillægges som udgangspunkt ikke særlig betydning.

Dels kan selve antallet af familiesammenførte børn i sig selv

begrunde, at det må anses for sværere at finde tid og over-

skud til at integrere den/de senest tilkomne, dels er det me-

get svært at vurdere, om de ældre søskende reelt set er velin-

tegrerede.

I tilfælde, hvor der er tale om dokumenterede vellykkede in-

tegrationsforløb for ældre børn, vil der typisk være tale om

en herboende familie med et generelt stort integrationspo-

tentiale, hvorfor dette forhold kan tillægges særlig vægt, jf.

nedenfor under pkt. g.

f. Om den herboendes intentioner og vilje i forbindelse med

at lade barnet blive i hjemlandet

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til bestemmel-

sen, at den er tænkt til at modvirke den herboendes bevidste

handling ved at lade barnet blive i hjemlandet.

Der er fra praksis konkrete eksempler på, at det påberåbes,

at den herboende har ladet barnet blive i hjemlandet af mere

overordnede integrationsmæssige hensyn; nemlig ud fra tan-

ken om, at forælderen først selv ville integreres i Danmark,

førend den pågældende følte sig klar til at påtage sig opga-

ven med at integrere barnet. Som en variant heraf ses det i

visse sager påberåbt, at forælderen har valgt først at søge at

få barnet til Danmark, når pågældende følte sig sikker i det

ægteskab, der lå til grund for forælderens egen indrejse og

ophold i Danmark.

Der bør lægges en vis vægt på oplysningerne fra den herbo-

ende forælder om dennes intentioner og vilje i forhold til, at

pågældende har ladet barnet blive i hjemlandet.

Udlændingemyndighederne skal i den forbindelse overveje

behovet og de eventuelle faktiske muligheder for at søge op-

lysningerne nærmere undersøgt eller efterprøvet. Dette kan

eksempelvis ske ved indhentelse af oplysninger fra den

kommune, hvor den pågældende har gennemført sit intro-

duktionsprogram.

g. Om betydningen af den herboendes egen og af ægtefæl-

lens integration

Der er fra praksis konkrete eksempler på, at den herboende

forælder er gift eller samlever med en endog særdeles godt

integreret ægtefælle til den herboende forælder.

Der skal ifølge bemærkningerne lægges en vis vægt på den

herboende forælders egen integration i det danske samfund.

Der er ikke udtrykkeligt omtalt nærmere om betydningen af

den herboendes forælders eventuelle ægtefælles integration.

Der bør anlægges en mere samlet vurdering af den herboen-

de families integration. Det bør således vurderes, om der er

tale om en modtagende familie, der samlet set må anses for

at have en stærk tilknytning til det danske samfund og som

derfor må anses for særlig egnet til at sikre, at barnet – uan-

set at det ikke er kommet til Danmark hurtigere – stadig vil

kunne sikres en vellykket integration i det danske samfund.

h. Generelle formålsbetragtninger om genopdragelse

Som det fremgår af bemærkningerne, ønskede man med be-

stemmelsen i § 9, stk. 13, at ramme et særligt mønster af im-

migration, hvor børn af herboende udlændinge blev familie-

sammenført til Danmark så sent som muligt i barnets liv

med det udtalte formål at fastholde barnet mest muligt i

hjemlandets kultur:

”… eksempler på, at forældre bevidst vælger at lade et barn

blive i hjemlandet – enten sammen med en af forældrene el-

ler med andre familiemedlemmer – indtil barnet er næsten

voksent, på trods af at barnet på et tidligere tidspunkt kunne

have fået opholdstilladelse i Danmark.

På den måde opnås det, at barnet får en opvækst i overens-

stemmelse med hjemlandets kultur og skikke og ikke i sin

barndom præges af danske normer og værdier. ”

Der er fra praksis konkrete eksempler på, at den herboende

forælder og forælderen i hjemlandet tidligere har været gift

eller har levet sammen i deres fælles hjemland inden den

herboendes indrejse i Danmark, og at parret senere indgiver

ansøgning om ægtefællesammenføring her i landet på bag-

grund af nyt ægteskab indgået efter den herboende indrejse i

Danmark. Indgåelse af ægteskab på ny indikerer efter ud-

lændingemyndighedernes opfattelse, at den herboende har

bevaret en væsentlig tilknytning til ansøgeren og hjemlan-

det.

Er der tale om et sådant familieforhold, hvor barnet igennem

flere år har boet hos eller haft løbende kontakt med forælde-

ren i hjemlandet, taler det efter udlændingemyndighedernes

opfattelse med meget betydelig vægt for at antage, at den

herboende bevidst har valgt at barnet blive i hjemlandet med

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

henblik på, at barnet skulle have en opvækst i overensstem-

melse med hjemlandets kultur og skikke. ”

Ved lov nr. 566 af 18. juni 2012 om ændring af udlændin-

geloven blev § 9, stk. 16, 2. pkt. indført. Efter denne be-

stemmelse skal der ved vurderingen af, om et barn har

grundlag for en vellykket integration, lægges vægt på bar-

nets og begge forældres forhold.

Bestemmelsen i 2. pkt. blev indført på baggrund af et ønske

om, at den herboende forælders integration i Danmark frem-

over skulle tillægges øget vægt ved vurderingen af, om et

barn har grundlag for en vellykket integration. Ved vurde-

ringen heraf skal det indgå bl.a., om den herboende forælder

har opnået og fortsat har fast beskæftigelse, og om han eller

hun har gennemført tilbudt danskuddannelse. Endvidere skal

barnets forhold til forælderen i hjemlandet som hidtil indgå i

den samlede afvejning af barnets muligheder for en vellyk-

ket integration her i landet. Det blev således fastholdt, at det

skal indgå i vurderingen, om barnets forælder i hjemlandet

objektivt set er i stand til at tage sig af barnet, men det skal

også tillægges vægt, hvis forælderen i hjemlandet – uanset

den pågældendes evne – ikke hidtil har udvist vilje til at tage

sig af barnet. Der henvises til afsnit 3.3. og 3.4. og bemærk-

ningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 150 af 11. april 2012

om ændring af udlændingeloven.

Afgørelsen af, om grundlaget for en vellykket integration er

til stede i den enkelte sag, beror således på en konkret vur-

dering, hvori indgår en lang række objektive kriterier.

Kravet om mulighed for en vellykket integration finder ale-

ne anvendelse for børn over 6 år. Aldersgrænsen blev ind-

ført ved lov nr. 566 af 18. juni 2012 om ændring af udlæn-

dingeloven og er begrundet i, at yngre børn – uanset at bar-

nets hidtidige opvækst har været i et andet land, og at op-

væksten dermed har været præget af en anden kultur – må

antages fortsat at have gode muligheder for en vellykket in-

tegration i det danske samfund. Hvis et barn alene i sin tidli-

ge barndom har boet i et andet land, må det antages, at den

herboende forælder – når barnet kommer her til landet – har

mulighed for at sikre barnets integration, ligesom barnet

gennem skolegang og deltagelse i sociale aktiviteter m.v.

her i landet sikres et godt grundlag for en vellykket integra-

tion, jf. afsnit 3.2. i lovforslag nr. L 150 af 11. april 2012 om

ændring af udlændingeloven.

Fristen på 2 år regnes som nævnt tidligst fra barnets fyldte 6.

år, jf. § 9, stk. 16, 4. pkt. Dette indebærer i praksis, at børn

op til det fyldte 8. år ikke skal integrationsvurderes, uanset

at den herboende forælder først søger barnet familiesam-

menført senere end 2 år efter, at det har været muligt.

Kravet om mulighed for en vellykket integration stilles ikke,

hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed, taler derimod, jf. § 9, stk. 16, 3. pkt. Dette indebærer

bl.a., at kravet ikke stilles, hvis Danmarks internationale for-

pligtelser tilsiger dette.

Det følger af § 9, stk. 16, 5. pkt., at kravet om mulighed for

en vellykket integration af barnet endvidere ikke gælder,

hvis den herboende forælder ved udløbet af fristen på 2 år er

forhindret i at opnå opholdstilladelse til barnet, herunder

som følge af tvist om forældremyndigheden over barnet, el-

ler som følge af at barnets opholdssted ikke kendes, forudsat

at den herboende forælder efter forhindringens ophør søger

at opnå opholdstilladelse til barnet uden unødigt ophold.

2.2. EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc

EU-Domstolen har den 12. april 2016 afsagt dom i sagen

C-561/14, Genc.

Sagen vedrører den tyrkiske statsborger, Caner Genc, der i

2005 som 13-årig søgte om familiesammenføring med sin

herboende tyrkiske far, som er arbejdstager her i landet. Ud-

lændingestyrelsen meddelte i 2006 afslag på familiesam-

menføring, da integrationskravet i udlændingelovens § 9,

stk. 13, nu § 9, stk. 16, ikke var opfyldt. Det daværende In-

tegrationsministerium stadfæstede afgørelsen.

Der blev anlagt sag ved Glostrup Ret, som ved dom af 9. de-

cember 2011 stadfæstede ministeriets afslag på opholdstilla-

delse.

Sagen blev anket til Østre Landsret, som i 2014 besluttede at

forelægge sagen for EU-Domstolen med henblik på Dom-

stolens besvarelse af en række præjudicielle spørgsmål i re-

lation til integrationskravet i udlændingelovens § 9, stk. 16.

EU-Domstolen har i sin dom af 12. april 2016 fastslået, at

udlændingelovens § 9, stk. 13, nu § 9, stk. 16, udgør en ny

begrænsning som omhandlet i afgørelse nr. 1/80 artikel 13

for tyrkiske statsborgeres udøvelse af arbejdskraftens frie

bevægelighed, idet den fastsætter betingelser for den første

indrejse for mindreårige børn af herboende tyrkiske arbejds-

tagere, som er strengere end dem, der fandt anvendelse, da

afgørelse nr. 1/80 trådte i kraft, og som derfor kan påvirke

disse tyrkiske statsborgeres udøvelse af økonomisk virksom-

hed i Danmark, jf. dommens præmis 50.

En sådan begrænsning er forbudt, medmindre den er be-

grundet i et tvingende alment hensyn og er egnet til at sikre

virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og ikke går

videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette formål, jf.

præmis 51.

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

EU-Domstolen finder, at sikring af en vellykket integration

af tredjelandsstatsborgere i Danmark kan udgøre et tvingen-

de alment hensyn, jf. præmis 55-56.

EU-Domstolen finder imidlertid, at 2 års fristen (dvs. det

forhold, at tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om

familiesammenføring er afgørende for, om integrationskra-

vet skal stilles) i § 9, stk. 16, ikke opfylder proportionalitets-

kravet (”forholdsmæssigheden”), jf. præmis 57-65.

EU-Domstolen henviser til, at kravet om en vellykket inte-

gration efter bestemmelsen kun skal stilles, hvis ansøgnin-

gen om familiesammenføring indgives senere end to år efter

den dato, hvor den herboende forælder er blevet meddelt

tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med

mulighed for varigt ophold, og at bestemmelsen tager ud-

gangspunkt i en formodning om, at de børn, for hvilke der

ikke er indgivet en ansøgning om familiesammenføring in-

den for den fastsatte frist, befinder sig i en situation, der gør,

at deres integration i Danmark kun kan sikres, hvis de opfyl-

der et sådant krav, jf. præmis 59 og 60.

Videre udtaler EU-Domstolen, at dette krav, som angiveligt

er begrundet i målet om at muliggøre integrationen af de på-

gældende mindreårige børn i Danmark, imidlertid ikke fin-

der anvendelse med henvisning til børnenes personlige situ-

ation, der ville kunne have en negativ indvirkning på deres

integration, såsom deres alder eller tilknytning til denne

medlemsstat, men med henvisning til et kriterium, der ved

første øjekast synes uden relevans i forhold til muligheden

for at opnå en sådan integration, nemlig tidsrummet mellem

meddelelsen af permanent opholdstilladelse eller opholdstil-

ladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark til den

pågældende forælder og datoen for indgivelsen af ansøgnin-

gen om familiesammenføring, jf. præmis 61.

EU-Domstolen stiller spørgsmål ved, hvordan indgivelsen af

en ansøgning om familiesammenføring efter fristen på de to

år, der følger efter meddelelsen af permanent opholdstilla-

delse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold

i Danmark til den i Danmark bosiddende forælder, vil stille

barnet mindre gunstigt i forhold til at gøre det muligt for

denne at integrere sig i Danmark, således at ansøgeren er

forpligtet til at føre bevis for, at barnet har en tilstrækkelig

tilknytning til Danmark. Den omstændighed, at ansøgningen

om familiesammenføring er blevet indgivet inden for eller

efter de to år, der følger efter meddelelsen af permanent op-

holdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for va-

rigt ophold til den i Danmark bosiddende forælder, kan ikke

i sig selv udgøre et holdepunkt for hensigten hos forældrene

til det af ansøgningen berørte mindreårige barn for så vidt

angår barnets integration, jf. præmis 62 og 63.

EU-Domstolen fastslår, at indførelsen af det omhandlede

kriterium med henblik på at udpege de børn, for hvilke der

skal føres bevis for en tilstrækkelig tilknytning til Danmark,

fører til usammenhængende resultater for så vidt angår vur-

deringen af muligheden for at opnå en vellykket integration.

Dette kriterium finder nemlig for det første anvendelse uden

hensyntagen til det pågældende barns personlige situation

og til barnets tilknytning til Danmark og risikerer for det an-

det at føre til forskelsbehandling i forhold til datoen for ind-

givelsen af ansøgningen om familiesammenføring mellem

børn, der befinder sig i personlige situationer, som er fuldt

ud sammenlignelige, både for så vidt angår deres alder som

deres tilknytning til Danmark og deres forhold til den dér

bosiddende forælder, jf. præmis 64 og 65.

EU-Domstolen bemærker, at hvad bl.a. angår vurderingen af

det pågældende barns personlige situation skal de nationale

myndigheder foretage denne vurdering på grundlag af til-

strækkeligt præcise, objektive og ikke-diskriminerende kri-

terier, som skal bedømmes konkret, og idet der træffes en

begrundet afgørelse, der faktisk kan indbringes for en retsin-

stans med henblik på at forebygge en administrativ praksis

med systematiske afslag, jf. præmis 66.

EU-Domstolen fastslår på baggrund af ovenstående, at ud-

lændingelovens § 9, stk. 16, udgør en ny begrænsning som

omhandlet i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr.

1/80, og at en sådan begrænsning ikke er begrundet, jf. præ-

mis 67.

2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af afsnit 1, finder EU-Domstolen i sagen

C-561/14, Genc, at 2 års fristen i udlændingelovens § 9, stk.

16, ikke opfylder proportionalitetskravet, jf. præmis 57-65.

EU-Domstolen fastslår på den baggrund, at bestemmelsen i

udlændingelovens § 9, stk. 16, udgør en ny begrænsning

som omhandlet i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr.

1/80, som ikke er begrundet.

Det foreslås derfor at ophæve 2 års fristen i udlændingelo-

vens § 9, stk. 16.

Den foreslåede ændring betyder, at det fremover ikke vil

være afgørende for, om der skal foretages en integrations-

vurdering, om ansøgningen om familiesammenføring er ind-

givet inden for 2 år efter, at den herboende forælder opfyl-

der betingelserne for familiesammenføring. I sager om fami-

liesammenføring med børn, hvor barnet og den anden foræl-

der bor i hjemlandet, og barnet er over 6 år, vil udgangs-

punktet være, at opholdstilladelse er betinget af, at barnet

har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til

Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her

i landet. Kravet vil således gælde, uanset hvornår ansøgnin-

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

gen om familiesammenføring er indgivet. Dette indebærer

en skærpelse i forhold til den nuværende ordning.

Det må antages, at den proportionalitetsvurdering, hvorefter

2 års kravet er blevet fundet usammenhængende i forhold til

Associeringsaftalekomplekset, vil blive lagt til grund af Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en lignende sag

vedrørende fortolkningen af artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for fa-

milielivet. Det er derfor nødvendigt at lade den foreslåede

ændring gælde i alle sager om familiesammenføring med

børn efter udlændingeloven, uanset nationalitet.

Kravet om mulighed for en vellykket integration vil fortsat

ikke blive stillet, hvis ganske særlige grunde, herunder hen-

synet til familiens enhed, taler derimod.

Som det fremgår af afsnit 2.1., foretager udlændingemyn-

dighederne en konkret vurdering af muligheden for en vel-

lykket integration i alle de tilfælde, hvor integrationskravet

stilles. Vurderingen er baseret på samtlige oplysninger i sag-

en, og i vurderingen indgår der en række nærmere bestemte

kriterier, der både er knyttet til barnets og forældrenes for-

hold.

Som nævnt udtaler EU-Domstolen i sagen C-561/14, Genc,

at hensynet til en vellykket integration kan tillægges vægt i

sager om familiesammenføring med børn til herboende øko-

nomisk aktive tyrkiske statsborgere, jf. dommens præmis

55-56.

EU-Domstolen bemærker, at de nationale myndigheders

vurdering af barnets personlige situation skal foretages på

grundlag af tilstrækkeligt præcise, objektive og ikke-diskri-

minerende kriterier, som skal bedømmes konkret, jf. dom-

mens præmis 66.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på selve

vurderingen af, om der i en konkret sag er grundlag for en

vellykket integration her i landet. Der skal således ved vur-

deringen lægges vægt på de samme kriterier som hidtil, idet

udlændingemyndighederne som følge af dommen i sagen

C-561/14, Genc, dog ikke længere som et selvstændigt krite-

rium skal lægge vægt på den tid, der er forløbet siden, at den

herboende forælder er meddelt tidsubegrænset opholdstilla-

delse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt op-

hold. Den forløbne tid kan dog få indirekte betydning, idet

dette kan have betydning for vurderingen af de øvrige krite-

rier, der indgår i den samlede vurdering af, om der er grund-

lag for en vellykket integration.

Dvs., at udlændingemyndighedernes fortsat skal lægge vægt

på bl.a.:

- barnets alder (jo yngre barnet er, jo større er sandsynlighe-

den for, at barnet har mulighed for en vellykket integration),

- længden og karakteren af barnets ophold i henholdsvis

Danmark og hjemlandet (der lægges vægt på, hvor barnet

har haft hovedparten af sin opvækst og har gået i skole, og

om barnet har haft ophold i Danmark, herunder skoleop-

hold),

- barnets sproglige kundskaber (der lægges vægt på, om bar-

net taler dansk),

- den herboende forælders intentioner i forhold til at lade

barnet blive i hjemlandet (der lægges vægt på, om den her-

boende forælder bevidst har valgt at lade barnet blive i

hjemlandet med henblik på, at barnet skulle have en op-

vækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skik-

ke),

- den herboende forælders integration i det danske samfund

(der lægges bl.a. vægt på, om den herboende forælder har

opnået og fortsat har fast beskæftigelse), og

- barnets forhold til forælderen i hjemlandet og denne foræl-

ders forhold.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1, og lovforslagets § 1, nr.

2.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Kravet om vellykket integration er tidligere blevet vurderet

at være i overensstemmelse med artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og FN’s børnekonvention.

Det forhold, at 2 års fristen i udlændingelovens § 9, stk. 16,

ophæves, således at kravet om vellykket integration gælder,

uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring indgi-

ves, giver ikke anledning til en ændret vurdering.

Det bemærkes desuden, at EU-Domstolen i præmis 56 i sag-

en C-561/14, Genc, har anerkendt, at vellykket integration

kan udgøre et alment tvingende hensyn i relation til Asso-

cieringsaftalekomplekset og således også kan finde anven-

delse i forhold til tyrkiske statsborgere, der er omfattet af

Associeringsaftalekomplekset, og som ansøger om familie-

sammenføring.

3. Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og

kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse

3.1. Gældende ret

Ved lov nr. 300 af 22. marts 2016, der trådte i kraft den 1.

april 2016, blev personkredsen for modtagere af integrati-

onsydelse udvidet. Ved lovændringen blev der ikke taget

stilling til den situation, hvor en uddannelseshjælps- eller

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

kontanthjælpsmodtager forinden den 1. juli 2016 har opnået

ret til ferie i medfør af aktivlovens § 13, stk. 11.

Personer, der pr. 1. april 2016 har modtaget uddannelses- el-

ler kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til

op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannel-

ses- eller kontanthjælp, jf. aktivlovens § 13, stk. 11, 1. pkt.

Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder, jf. §

13, stk. 11, 2. pkt. Det er en betingelse, at personen i øvrigt

opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller

kontanthjælp, mens ferien afholdes, jf. § 13, stk. 11, 3. pkt.

Ved lov nr. 296 af 22. marts 2016, som indførte kontant-

hjælpsloftet og 225-timers reglen og som trådte i kraft den

1. april 2016, blev feriebestemmelsen i aktivlovens § 13,

stk. 11, ændret således, at ferieretten på op til 5 ugers ferie

blev ændret til en ret til op til 4 ugers ferie. Personer, der på

ikrafttrædelsestidspunktet havde ret til 5 ugers ferie, bevare-

de dog denne ret i 12 måneder frem, jf. overgangsreglen i

lovens § 7, stk. 1.

Bestemmelserne i aktivlovens § 13, stk. 11, om uddannel-

seshjælps- og kontanthjælpsmodtageres ret til 4 eller 5 ugers

ferie omfatter ikke personer, der modtager integrationsydel-

se. Det indebærer, at integrationsydelsesmodtagere ikke op-

tjener ret til ferie og dermed integrationsydelse under ferie.

Som nævnt blev der ved udvidelse af personkredsen for

modtagere af integrationsydelse ikke taget stilling til den si-

tuation, hvor en uddannelseshjælps- eller kontanthjælps-

modtager forinden den 1. juli 2016 har opnået ret til ferie i

medfør af aktivlovens § 13, stk. 11. Det er således uklart,

om personer, der overgår til integrationsydelse den 1. juli

2016 bevarer retten til at holde den optjente ferie, fordi de

pågældende ikke opfylder betingelserne for at modtage ud-

dannelseshjælp- eller kontanthjælp, når ferien skal afholdes.

3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er ministeriets opfattelse, at der i forbindelse med lov

nr. 300 af 22. marts 2016, som udvidede personkredsen for

modtagere af integrationsydelse, burde have været indsat en

overgangsbestemmelse til regulering af den situation, hvor

en uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager har op-

nået ret til ferie ved overgangen til integrationsydelse. En

sådan overgangsbestemmelse blev fx indsat i forbindelse

med lov nr. 296 af 22. marts 2016, som indførte kontant-

hjælpsloftet og 225-timers reglen og hvor ferieretten blev

nedsat fra 5 til 4 uger. Efter denne lovændring bevarer per-

soner, der har opnået ret til 5 ugers ferie ved lovens ikraft-

træden, således denne ret i 12 måneder frem.

På den baggrund foreslås det, at der i lov nr. 300 af 22.

marts 2016, som udvider personkredsen for modtagere af in-

tegrationsydelse, indsættes en lignende overgangsbestem-

melse, hvorved det fastslås, at allerede optjent ferie kan af-

holdes i det efterfølgende år.

Konkret foreslås det, at uddannelseshjælps- eller kontant-

hjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016

overgår til integrationsydelse og som har opnået ret til 4 el-

ler 5 ugers ferie, bevarer deres ret til at afholde ferien inden

for de 12 følgende måneder fra det tidspunkt, hvor ferieret-

ten er opnået. Det foreslås, at dette skal gælde uanset, at be-

stemmelsen i § 13, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv socialpoli-

tik kun omfatter uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmod-

tagere.

Det foreslås videre, at der under ferie udbetales integrations-

ydelse, under forudsætning af, at personen i øvrigt opfylder

betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien

afholdes. Herved vil det, som det i øvrigt gælder på kontant-

hjælpsområdet, være den ydelse, personen er berettiget til på

ferieafholdelsestidspunktet, der udbetales under ferie. Det

indebærer, at personen skal opfylde de generelle betingelser

for at modtage hjælpen, jf. aktivlovens § 11. De generelle

betingelser efter aktivloven indebærer, at man for at modta-

ge hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller in-

tegrationsydelse skal have været ude for ændringer i sine

forhold (en social begivenhed), der har bevirket, at man ikke

kan forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modta-

ger andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet.

Det foreslås, at ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016,

indgår i opgørelsen af de op til 5 ugers ferie. Det betyder, at

allerede afholdt ferie fratrækkes i de 5 uger.

Herudover vil feriens placering – ligesom det i øvrigt gælder

på kontanthjælpsområdet - skulle aftales nærmere mellem

integrationsydelsesmodtageren og kommunen, idet der skal

tages hensyn til både beskæftigelsesindsatsen og evt. fami-

lies ferie. Hvis integrationsydelsesmodtageren og kommu-

nen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes,

træffer kommunen afgørelse herom.

Det bemærkes, at forslaget alene vedrører personer, der har

optjent ferieretten som uddannelses- eller kontanthjælps-

modtagere. Der ændres således ikke ved, at personer, der

modtager integrationsydelse, ikke optjener ret til ferie efter

lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 11.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 16, vil

medføre en forøgelse af antallet af sager, hvor kravet om

vellykket integration vil skulle vurderes. Tidsforbruget for

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

disse sager er højere end det gennemsnitlige tidsforbrug pr.

børnesammenføringssag (sager, hvor en forælder ikke søger

samtidig hermed). Det gennemsnitlige tidsforbrug i disse

sager er aktuelt 4 timer. Udlændingestyrelsen skønner, at

tidsforbruget i sager, hvor kravet om vellykket integration

skal vurderes, er ca. 6 timer. Der er derfor tale om en stig-

ning på 2 timer pr. sag for de sager, hvor lovforslaget vil ha-

ve en effekt.

Udlændingestyrelsen skønner omfanget til at være ca. 300

sager pr. år.

Ændringen skønnes dermed fremadrettet at give merudgifter

til ca. 0,5 årsværk, svarende til ca. 0,3 mio. kr. pr. år, heraf

0,2 mio. kr. i lønsum.

Eventuelle merudgifter i 2016 vil blive afholdt inden for

Udlændingestyrelsens ramme. Merudgifterne i 2017 og frem

vil blive håndteret i forbindelse med forslaget til finansloven

for 2017.

Forslaget om at indsætte en overgangsbestemmelse i lov nr.

300 af 22. marts 2016, således at uddannelseshjælps- og

kontanthjælpsmodtagere, der har optjent ret til ferie, og som

overgår til integrationsydelse den 1. juli 2016, bevarer deres

ret til ferie med integrationsydelse, skønnes ikke at have

nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet mv.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

10. Sammenfattende skema

Lovforslaget har i lyset af EU-Domstolens dom i sagen

C-561/14, Genc, til formål, at bringe bestemmelsen i udlæn-

dingelovens § 9, stk. 16, i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtelser, herunder EU-retten.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt

i høring, da der er behov for, at reglerne træder i kraft hur-

tigt. EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, betyder,

at udlændingelovens § 9, stk. 16, ikke kan anvendes i sin nu-

værende affattelse. Det er derfor nødvendigt, at den foreslå-

ede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 16, kan træde i

kraft så hurtigt som muligt.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorga-

nisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblioteksfor-

ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau

Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Isla-

misk Stiftelse, Danske Advokater, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i

Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Doku-

mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Folkehøjsko-

lernes Forening, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk

klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivnin-

gen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrati-

onstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),

Københavns Byret, Københavns Kommune, Landsforenin-

gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK),

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-VEST, Præsi-

denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Retten i Randers, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,

SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Ægteskab uden

grænser og 3 F.

Positive konsekvenser/ mindreudgif-

ter

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Negative konsekvenser/ merudgifter

Lovforslaget vil medføre en tungere

sagsbehandling i Udlændingestyrel-

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

sen. De årlige merudgifter skønnes at

udgøre 0,3 mio. kr., heraf 0,2 mio. kr.

i lønsum.

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Lovforslaget medfører, at sagsbe-

handlingen i Udlændingestyrelsen

fremadrettet vil blive tungere.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget har i lyset af EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, til

formål, at bringe bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 16, i overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten.

hed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives senest 2

år efter, at den herboende forælder opfylder betingelserne i

stk. 1, nr. 2.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Fristen på 2 år tidligst regnes fra barnets fyldte 6. år, jf. § 9,

stk. 16, 4. pkt., og børn op til det fyldte 8. år skal derfor ikke

integrationsvurderes, selvom den herboende forælder først

søger barnet familiesammenført senere end 2 år efter, at det

har været muligt.

Det foreslås, at § 9, stk. 16,

3. pkt.,

affattes således, at 1. og

2. pkt. ikke gælder, hvis ganske særlige grunde, herunder

hensynet til familiens enhed, taler derimod.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tidspunktet for

indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med et

barn fremover ikke har betydning for, om der skal foretages

en integrationsvurdering. I sager om familiesammenføring

med børn, hvor barnet og den anden forælder bor i hjemlan-

det, og barnet er over 6 år, vil udgangspunktet være, at op-

holdstilladelse er betinget af, at barnet har eller har mulig-

hed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er

grundlag for en vellykket integration her i landet. Kravet vil

således gælde, uanset hvornår ansøgningen om familiesam-

menføring er indgivet.

Endvidere indebærer den foreslåede bestemmelse, at også

børn i alderen 6-8 år som udgangspunkt skal integrations-

vurderes. Ved vurderingen af, om børn i alderen 6-8 år har

mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at

der er grundlag for en vellykket integration her i landet, ind-

går de samme kriterier, som i øvrigt finder anvendelse i for-

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter an-

søgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn

under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes

ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens inde-

haver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selv-

stændig familie, og når den i Danmark fastboende person

har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre

nordiske lande, har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller

har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold.

Hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjem-

landet eller et andet land, og barnet er over 6 år, kan op-

holdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet har

eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Dan-

mark, at der er grundlag for en vellykket integration her i

landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16, 1. pkt. Ved vurde-

ringen skal der lægges vægt på barnets og begge forældres

forhold, jf. § 9, stk. 16, 2. pkt.

Efter § 9, stk. 16, 3. pkt., gælder 1. og 2. pkt. ikke, hvis

ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

bindelse med integrationsvurderingen. Der henvises til af-

snit 2.1 og 2.3.

Kravet om mulighed for en vellykket integration skal fortsat

ikke stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet

til familiens enhed, taler derimod.

Denne del af den foreslåede bestemmelse svarer til den gæl-

dende bestemmelse i § 9, stk. 16, 3. pkt., og vil blive admi-

nistreret som hidtil. Kravet om grundlag for en vellykket in-

tegration vil således som hidtil ikke blive stillet, hvis et af-

slag på familiesammenføring vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvis barnet og den herboende forælder ellers henvises til at

leve som familie i et land, hvor forælderen ikke har mulig-

hed for at være indrejse og tage ophold sammen med barnet.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forælderen i Danmark har

opholdstilladelse som flygtning eller har beskyttelsesstatus

og ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold med

barnet i hjemlandet eller et andet land.

Herudover vil der som hidtil kunne foreligge andre ganske

særlige grunde. Det kan f.eks. være, hvis det på grund af al-

vorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært

uforsvarligt at henvise den herboende forælder til at tage op-

hold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes

pasnings- eller behandlingsmuligheder.

Ligeledes vil den omstændighed, at den herboende forælder

har forældremyndighed over eller samværsret med andre

mindreårige børn bosiddende i Danmark, kunne indebære, at

kravet om en vellykket integration ikke skal stilles. Praksis

på dette område er beskrevet i det daværende Integrations-

ministeriums notat af 23. juni 2010 om betydningen af, at

den herboende forælder har herboende særbørn, i sager om

opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9,

stk. 13 (vellykket integration). Notatet er sendt til Folketin-

gets Integrationsudvalg (Folketingsåret 2009/2010, alm. del

– bilag 163).

Endvidere vil hensynet til barnets tarv efter FN�½s børnekon-

vention kunne indebære, at der skal gives tilladelse til fami-

liesammenføring her i landet, uden at der foretages en vur-

dering af barnets grundlag for en vellykket integration i

Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den af barnets

forældre, der er bosiddende i hjemlandet, på grund af alvor-

lig sygdom eller alvorligt handicap er ude af stand til at tage

vare på barnet, eller hvis der foreligger oplysninger, der gi-

ver grund til at antage, at barnet i hjemlandet vil blive eller

er blevet tvangsfjernet fra den ene af forældrene.

Tilsvarende vil være tilfældet, hvis den af barnets forældre,

der opholder sig i hjemlandet, og hos hvem barnet har sin

bopæl, gives tilladelse til ægtefællesammenføring her i lan-

det med en person, der ikke er barnets forælder, og barnet

ikke tidligere har haft et familieliv med den forælder, der

stadig bor i hjemlandet. Det gælder ligeledes, hvor etable-

ring af et familieliv med forælderen i hjemlandet må antages

ikke at være muligt, eller hvor hensynet til barnet tarv taler

imod at henvise barnet til at etablere familieliv med denne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. og 2.3.

Til nr. 2

Det foreslås at ophæve § 9, stk. 16,

5. pkt..

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der efter an-

søgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn

under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes

ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens inde-

haver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selv-

stændig familie, og når den i Danmark fastboende person

har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre

nordiske lande, har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller

har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 16, 1. pkt., at hvis

barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet

eller et andet land, og barnet er over 6 år, kan opholdstilla-

delse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet har eller har

mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at

der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Ved

vurderingen efter 1. pkt. skal der lægges vægt på barnets og

begge forældres forhold, jf. § 9, stk. 16, 2. pkt.

Efter § 9, stk. 16, 3. pkt., gælder 1. og 2. pkt. ikke, hvis

ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-

hed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives, senest 2

år efter at den herboende forælder opfylder betingelserne i

stk. 1, nr. 2.

Fristen på 2 år regnes tidligst fra barnets fyldte 6. år, jf. § 9,

stk. 16, 4. pkt.

Efter § 9, stk. 16, 5. pkt., gælder 1. og 2. pkt. endvidere ik-

ke, hvis den herboende forælder ved udløbet af fristen på 2

år er forhindret i at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,

til barnet, herunder som følge af tvist om forældremyndig-

heden over barnet, eller som følge af at barnets opholdssted

ikke kendes, og hvis den herboende forælder efter forhin-

dringens ophør søger at opnå opholdstilladelse efter stk. 1,

nr. 2, til barnet uden unødigt ophold.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 1, at ændre § 9, stk.

16, 3. pkt., således at fristen på 2 år udgår af bestemmelsen.

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

Da § 19, stk. 16, 4. og 5. pkt., vedrører beregning af fristen

på 2 år, foreslås det at ophæve disse bestemmelser.

opnået. De opnåede 5 ugers ferie skal således være afholdt

senest den 31. marts 2017.

I forbindelse med lov nr. 296 af 22. marts 2016, som indfør-

te kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, blev ændret i

reglerne vedr. optjening af ferie, således at uddannelses- og

kontanthjælpsmodtagere pr. 1. april 2016 alene har ret til 4

ugers ferie. Derfor vil de personer der pr. 1. juli 2016 over-

går til integrationsydelse have optjent forskellige ferieperio-

der og det foreslås derfor, at der sondres imellem personer,

der har optjent ferie pr. 31. marts 2016 og personer der har

optjent ferie pr. 30. juni 2016.

Det forslås derfor i

§ 8, stk. 2, 1. pkt.,

at uddannelseshjælps-

eller kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1.

juli 2016 overgår til integrationsydelse og som pr. 30. juni

2016 har opnået ret til 4 ugers ferie jf. § 13, stk. 11, i lov om

aktiv socialpolitik, som affattet ved lov nr. 296 af 22. marts

2016, bevarer deres ret til at afholde de 4 ugers ferie inden

for de 12 følgende måneder.

Det indebærer, at retten til den optjente ferie bevares, uan-

set, at bestemmelsen i § 13, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik kun omfatter uddannelseshjælps- og kontant-

hjælpsmodtagere. Personer, der på tidspunktet for afholdel-

sen af ferien, opfylder betingelserne for at modtage integra-

tionsydelse, kan således afholde ferien uanset, at det fremgår

af § 13, stk. 11, 3 pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der

alene kan afholdes ferie, såfremt personen på tidspunktet af

afholdelsen af ferien er berettiget til uddannelses- eller kon-

tanthjælp.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2, 2. pkt.,

at § 13, stk. 12, i lov om

aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det inde-

bærer, at det er en betingelse for afholdelse af ferie, at per-

sonen har indgået aftale med kommunen om feriens place-

ring. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til både

beskæftigelsesindsatsen og evt. families ferie. Hvis integra-

tionsydelsesmodtageren og kommunen ikke kan blive enige

om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgø-

relse herom. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, jf. de almindelige regler om klage til

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2, 3. pkt.,

at der under ferie udbetales

integrationsydelse. Det er en forudsætning, at personen i øv-

rigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydel-

se,

Det foreslås i

§ 8, stk. 2, 4. pkt.,

at ferie, der er afholdt inden

den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 4 ugers fe-

rie. Det betyder, at allerede afholdt ferie fratrækkes i de 4

uger.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

at uddannelseshjælps- eller

kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli

2016 overgår til integrationsydelse og som pr. 31. marts

2016 har opnået ret til 5 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov

om aktiv socialpolitik, som affattet ved lov nr. 894 af 4. juli

2013, bevarer deres ret til at afholde de 5 ugers ferie inden

for de 12 følgende måneder.

Det indebærer, at retten til den optjente ferie bevares, uan-

set, at bestemmelsen i § 13, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik kun omfatter uddannelseshjælps- og kontant-

hjælpsmodtagere. Personer, der på tidspunktet for afholdel-

sen af ferien, opfylder betingelserne for at modtage integra-

tionsydelse, kan således afholde ferien uanset, at det fremgår

af § 13, stk. 11, 3 pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der

alene kan afholdes ferie, såfremt personen på tidspunktet af

afholdelsen af ferien er berettiget til uddannelses- eller kon-

tanthjælp.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 2. pkt.,

at § 13, stk. 12, i lov om

aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det inde-

bærer, at det er en betingelse for afholdelse af ferie, at per-

sonen har indgået aftale med kommunen om feriens place-

ring. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til både

beskæftigelsesindsatsen og evt. families ferie. Hvis integra-

tionsydelsesmodtageren og kommunen ikke kan blive enige

om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgø-

relse herom. Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, jf. de almindelige regler om klage til

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 3. pkt.,

at der under feriens afhol-

delse udbetales integrationsydelse. Det er en forudsætning

herfor, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at

modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 4. pkt.,

at ferie, der er afholdt inden

den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 5 ugers fe-

rie. Det betyder, at allerede afholdt ferie fratrækkes i de 5

uger.

Forslaget betyder, at personer, der i 12 sammenhængende

måneder forud for den 31. marts 2016 har modtaget uddan-

nelses- eller kontanthjælp og som pr. 1. juli 2016 overgår til

integrationsydelse, kan holde 5 ugers ferie inden for de føl-

gende 12 måneder, fra det tidspunkt hvor retten til ferie er

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

Forslaget betyder, at personer, der i 12 sammenhængende

måneder forud for den 30. juni 2016 har modtaget uddannel-

ses- eller kontanthjælp og som pr. 1. juli 2016 overgår til in-

tegrationsydelse, kan holde 4 ugers ferie inden for de føl-

gende 12 måneder, fra det tidspunkt hvor retten til ferie er

opnået. De opnåede 4 ugers ferie skal således være afholdt

senest den 30. juni 2017.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit

udlændinge, der inden lovforslagets fremsættelse har indgi-

vet ansøgning om opholdstilladelse.

Da udlændingelovens § 9, stk. 16, ikke kan anvendes i sin

nuværende affattelse, skal udlændingemyndighederne ved

behandlingen af verserende sager om familiesammenføring

med børn efter de gældende regler – dvs. i de tilfælde, hvor

ansøgningen er indgivet før lovforslagets fremsættelse – se

bort fra kravet i udlændingelovens § 9, stk. 16. I de tilfælde,

hvor ansøgningen indgives efter lovforslagets fremsættelse,

skal ansøgningen behandles efter udlændingelovens § 9, stk.

16, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 3

Til § 4

Det foreslås i § 3,

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det betyder, at den foreslåede ændring af udlændingelovens

§ 9, stk. 16, finder anvendelse fra og med dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende.

Det bemærkes hertil, at EU-Domstolens dom i sagen

C-561/14, Genc, som nævnt i afsnit 1 og afsnit 2.2. betyder,

at udlændingelovens § 9, stk. 16, ikke kan anvendes i sin nu-

værende affattelse. Det er derfor nødvendigt, at den foreslå-

ede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 16, kan træde i

kraft så hurtigt som muligt.

Det foreslås i § 3,

stk. 2,

udlændingelovens § 9, stk. 16, som

ændret ved lovens § 1, nr. 1 og 2, ikke finder anvendelse for

Bestemmelsen, der vedrører lovens territoriale gyldighed,

betyder, at lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sæt-

tes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj

2016, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 16, 3. pkt.,

affattes således:

§ 9. - - -

Stk. 2-15…

Stk. 16. Hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende

i hjemlandet eller et andet land, og barnet er over 6 år, kan

opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet

har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til

Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her

i landet. Ved vurderingen efter 1. pkt. skal der lægges vægt

på barnets og begge forældres forhold. 1. og 2. pkt. gælder

ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til fa-

miliens enhed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgi-

ves, senest 2 år efter at den herboende forælder opfylder be-

tingelserne i stk. 1, nr. 2. Fristen på 2 år regnes tidligst fra

barnets fyldte 6. år. 1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke, hvis

den herboende forælder ved udløbet af fristen på 2 år er for-

hindret i at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til bar-

net, herunder som følge af tvist om forældremyndigheden

over barnet, eller som følge af at barnets opholdssted ikke

kendes, og hvis den herboende forælder efter forhindringens

ophør søger at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til

barnet uden unødigt ophold.

Stk. 17-37…

§2

I lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om ak-

tiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love

(Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrations-

ydelse m.v.) foretages følgende ændring:

Efter § 7 indsættes:

”§

Uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere,

der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrati-

onsydelse, og som pr. 31. marts 2016 har optjent ret til 5

ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, som

affattet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, bevarer deres ret til at

afholde de 5 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. §

13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende an-

vendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse, under

forudsætning af, at personen i øvrigt opfylder betingelserne

for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes. Fe-

rie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen

af de op til 5 ugers ferie.

Stk. 2.

Uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere,

der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integrati-

§ 9, stk. 16, 4.

5. pkt.,

ophæves.

”1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis ganske særlige grunde,

herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. ”

L 191b - 2015-16 - Bilag 4: Orientering om høring af lovforslag nr. L 191

onsydelse, og som pr. 30. juni 2016 har optjent ret til 4 ugers

ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, som affat-

tet ved lov nr. 296 af 22. marts 2016, bevarer deres ret til at

afholde de 4 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. §

13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende an-

vendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse, under

forudsætning af, at personen i øvrigt opfylder betingelserne

for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes. Fe-

rie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen

af de op til 4 ugers ferie.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 9, stk. 16, som ændret ved

denne lovs § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for udlæn-

dinge, der inden lovforslagets fremsættelse har indgivet an-

søgning om opholdstilladelse.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske

eller grønlandske forhold tilsiger.