UDENRIGSMINISTERIET
Den 23. september 2016
Spørgsmål fra Finansudvalget til udenrigs-
ministeren af 6. september 2016.
Stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
L192 – spørgsmål 38
L192 spørgsmål 38:
”Hvor
meget privat kapital forventes IFU at kunne mobilisere årligt til at understøtte
udviklingen i udviklingslande?”
Svar:
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) mobiliserer betydelige midler fra private investo-
rer til bæredygtige projekter i udviklingslande, idet IFU kun bidrager med en del af den samlede
projektfinansiering i de enkelte projekter, som fonden investerer i. Realiseringen af projekterne
forudsætter derfor yderligere finansiering fra andre offentlige og private investorer, som f.eks.
danske partnere, lokale banker, danske og internationale investorer, fonde mv. Baseret på IFU’s
erfaringer de sidste fire år (fra IFU og IFU-forvaltede fonde) har private investorer investeret
beløb svarende til ca.7,3 gange IFU’s investering i de nye projekter, som IFU har deltaget i. En
mobiliseringsfaktor omkring dette niveau forventer IFU også fremadrettet.
Siden 2012 har IFU derudover mobiliseret privat kapital direkte ved at forvalte fonde, herunder
Klimainvesteringsfonden og Landbrugsinvesteringsfonden, hvori institutionelle investorer har
investeret. Kapitalen fra disse fonde kan derefter investeres af IFU. Det samlede beløb fra pri-
vate investorer, som forvaltes af IFU på denne måde er for indeværende 1.775 mio. kr. Det er
hensigten, at IFU skal fortsætte med at forsøge at rejse sådanne fonde i takt med, at den nuvæ-
rende kapital under forvaltning bliver investeret.