Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver ordet til den første ordfører. Det er fra Socialdemokraterne, og det er fru Kirsten Brosbøl. Værsgo.

L 20 er en genfremsættelse af det lovforslag, som blev fremsat i foråret, men som jo bortfaldt på grund af folketingsvalget. Siden lovforslaget oprindelig blev fremsat af en socialdemokratisk regering, kommer det nok heller ikke som en overraskelse her, at vi også den her gang kan støtte lovforslaget.

Det betyder, at reglerne om kravene til den finansielle sektor i Grønland skærpes med hensyn til kapitalkrav og likviditet og oplysningskrav, så der stilles de samme krav i Grønland som i Danmark og resten af EU. Det er der stor opbakning til i Grønland, da det jo er vigtigt i forhold til at sikre lige vilkår for de grønlandske pengeinstitutter, når de skal tilvejebringe kapital og likviditet på det internationale marked. Det har betydning for vurderingen af de grønlandske pengeinstitutter, og derfor kan det jo også være med til at påvirke muligheden for at tilbyde finansiering både til virksomheder og til private på nogle konkurrencedygtige vilkår.

Idet vi hæfter os ved, at forslaget også støttes af det grønlandske selvstyre og hilses velkommen i Grønland, så støtter Socialdemokraterne også forslaget. Og jeg skulle hilse fra den radikale ordfører, Martin Lidegaard, og sige, at Radikale Venstre også støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har trykket sig ind til spørgerrækken, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Jeppe Jakobsen. Værsgo.

Tak. Når man har sin debut her på talerstolen, kan man jo godt være lidt nervøs for, at man bliver kastet for løverne, men jeg kan se, at det tynder lidt ud i løveflokken her til aften. Det skyldes jo nok, som den socialdemokratiske ordfører sagde, at L 20 er en genfremsættelse af et forslag, som allerede var under behandling i sidste periode, men som en del andre lovforslag blev stoppet af et folketingsvalg.

Lovforslaget, som har til hensigt at bringe grønlandsk finansiel lovgivning i overensstemmelse med internationale standarder og dermed de standarder, som danske pengeinstitutter skal leve op til, vil dermed øge tilliden til grønlandske finansielle institutter og dermed bidrage til at fremtidssikre muligheden for fortsat grønlandsk finansiering af grønlandske virksomheder og grønlandske private husholdninger.

Det er vigtigt for Dansk Folkeparti at sikre en fornuftig udvikling af Grønland og en fornuftig udvikling for den grønlandske befolkning, og det er vores klare overbevisning, at nærværende lovforslag bidrager hertil, hvorfor vi kan støtte forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er ikke nogen, der har trykket sig ind som spørger, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre i ordførerrækken, og det er Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det. Som det allerede er blevet sagt, er lovforslaget en genfremsættelse af L 129 fra sidste samling, som ikke nåede at blive færdigbehandlet inden folketingsvalget, og det går, som der også allerede er blevet sagt, grundlæggende ud på, at kapitalkravsforordningen også skal gælde for Grønland. For det finansielle område er et af de områder, der lovgivningsmæssigt ikke er overdraget til Grønland, og derfor er det os i Folketinget, der skal vedtage lovgivningen her, og det giver rigtig god mening, at de regler, som vi har aftalt skal gælde i EU, også skal gælde for Grønland. For med gennemførelsen af kapitalkravsforordningen sikrer vi jo netop, at den finansielle sektor gøres mere modstandsdygtig over for økonomiske kriser og mere robust, og det er selvfølgelig problemstillinger, der er lige så relevante på Grønland, som de er i Danmark og i resten af EU.

Så jeg har ikke tænkt mig at gå i detaljer med forslagets materielle indhold. Forslaget er – som alle jo er bekendt med – en lille let sag på kun 515 sider, som jeg er sikker på at vi kan eksaminere hinanden i mange gange under udvalgsarbejdet, men det vil jeg så afvente i forbindelse med de mange lange møder i udvalget. Jeg vil bare konstatere, at vi støttede lovforslaget, da det var i Folketingssalen sidste gang, og vi støtter det også denne gang.

Der er ingen spørgere, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre i ordførerrækken, og den næste er Enhedslistens ordfører, og det er Henning Hyllested. Værsgo.

Tak. Inatsisartut har jo godkendt den her lovgivning, og på den baggrund vil Enhedslisten stemme for i dag, da vi jo, så vidt det overhovedet er muligt, følger de grønlandske ønsker til den lovgivning, som skal gælde i Grønland. Men lovforslaget skal have et par ord med på vejen. Vi har faktisk forsøgt at advare vores grønlandske kolleger mod den her lovgivning. Der er efter vores mening to store problemer.

Det ene er, at den EU-lovgivning, der efterfølgende vil blive gennemført, gennemføres af den danske regering gennem bekendtgørelser, ligesom man ved kongelige anordninger vil ophæve de gamle regler, som så bliver overflødige. Det betyder, at det grønlandske parlament ikke får nogen indflydelse på gennemførelsesreglerne. De får dem til høring, men de har ingen bestemmende indflydelse, og der er ingen vetoret.

Det andet er selve princippet i det her lovforslag, hvor der er givet nogle forbedringer, men der er altså også den betingelse, at hvis man først har skrevet under på det her, har man ikke mulighed for at stille mere vidtgående krav, end det fremgår af EU-reglerne og den forordning og de direktiver, der ligger bag.

De krav, EU stiller til bankerne, er ikke noget værn imod en ny finanskrise. Det kunne tænkes, at man i Grønland havde lyst til at stille mere vidtgående krav til bankernes kapitalbeholdning, likviditet, tilsyn osv. osv. end dem, der ligger i EU's regler, og den mulighed er man afskåret fra, medmindre man kan overbevise ikke 27 EU-lande, men faktisk 28 EU-lande, for man skal jo altså også overbevise den danske regering, hvis reglerne skal laves om. Og det er stort set umuligt, i betragtning af at Danmark allerede har vedtaget de samme regler, hvilket Enhedslisten jo altså som bekendt også har stemt imod, og det er jo derfor, vi gerne vil advare vores grønlandske venner. Resultatet er, at de i Grønland kommer til at aflevere helt afgørende suverænitet over deres finanssektor til EU uden udsigt til at vinde den tilbage, medmindre de kan få trukket Danmark ud af EU – og det ligger nok ikke lige om hjørnet – og det synes vi jo er et lidt besynderligt sted at havne for et land, som har besluttet sig for at stå uden for EU.

Vi beklager selvfølgelig, at det ikke er lykkedes at overbevise vores grønlandske venner om, at det ville være fornuftigt at holde sig uden for dette lovkompleks og i stedet indføre de fornødne regler gennem selvstændig beslutning i Inatsisartut. Så ville man nemlig bevare muligheden for at gå videre og vedtage en mere progressiv lovgivning end det, der foreslås her. Jeg tror, det ville være fornuftigt den skrøbelige grønlandske økonomi taget i betragtning. Men vi må selvfølgelig tage til efterretning, at det grønlandske folks repræsentanter ønsker denne lovgivning, og da der jo ikke er tale om, at der sker krænkelser af arbejder- eller menneskerettigheder, så vil vi med denne kærligt mente advarsel stemme for lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren for Enhedslisten og går videre i ordførerrækken, og den næste er Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Carsten Bach. Værsgo.

Med den her genfremsættelse og behandling i dag overholder vi jo først og fremmest den interne aftale, vi har her i Folketinget om, at vi først behandler lovgivning vedrørende Grønland, når det grønlandske parlament og den grønlandske regering har behandlet sagen, og det har de jo gjort, og stemningen er begge steder positiv. Liberal Alliance har da heller ikke noget imod, at der i Grønland iagttages de samme krav vedrørende finansielle institutioner, som man gør i Danmark og EU. Kapitalkravsforordningen understøtter et velfungerende marked med rimelige konkurrencevilkår. Den er samtidig til gavn for både forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af de finansielle institutioner, og den bør derfor selvfølgelig gælde for hele rigsfællesskabet.

En vedtagelse af lovforslaget vil sikre en ensartet regulering på det finansielle område i hele rigsfællesskabet, så der ikke opstår usikkerhed om gældende regler for investeringer i Grønland. På det finansielle område er lovgivningen i Grønland baseret på dansk og dermed ikke mindst på EU-lovgivning. Dette er bl.a. nødvendigt for at kunne opretholde en konkurrencedygtig banksektor i Grønland.

En vedtagelse vil bringe den grønlandske lovgivning på omgangshøjde med de internationale standarder på det finansielle område. Sker det ikke, vil det derimod kunne betyde øgede omkostninger for grønlandske banker og dermed ekstraudgifter for private låntagere og erhvervslivet i Grønland, hvorved konkurrenceevnen jo også forringes. Det er således også vigtigt, at denne ajourføring af lovgivningen sker hurtigst muligt.

Liberal Alliance ser ikke noget muligt alternativ og kan derfor støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren fra Liberal Alliance og går videre i ordførerrækken, og det er til Alternativets ordfører, og det er hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Flere ordførere før mig har lige forklaret, hvad det her lovforslag går ud på, så det skal jeg ikke gå i dybden med. Vi lægger vægt på, at der er en bred opbakning fra Grønlands selvstyre til at indføre det her lovforslag. Det er et enstemmigt erhvervsudvalg i Inatsisartut, som er fortalere for forslaget, og derfor er der ikke for os at se så meget mere at diskutere ud over at støtte deres indstilling.

Vi siger tak til ordføreren for Alternativet, og så går vi videre i ordførerrækken, og det er SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Danmark og Grønland er jo i en praktisk union med hinanden på det finansielle område, og derfor er det godt at gennemføre kapitalkravsforordningen, som allerede gælder i Danmark. Det er nødvendigt med tillid og stabilitet for bankerne, som skal sikres på lige fod med de danske. Den grønlandske finansielle sektor skal være konkurrencedygtig og være i stand til at finansiere både virksomheder og privatpersoner. Grønlands finansielle marked skal have vilkår, der gør, at man magter at leve op til internationale krav og konkurrencevilkår. Det kan jo bl.a. sikres ved at implementere de her EU-regler, der også giver mere klarhed og gennemsigtighed, og da forslaget samtidig støttes af Inatsisartut, støtter SF forslaget.

Vi siger tak til ordføreren for SF, og vi går videre i ordførerrækken til Det Konservative Folkeparti. Hr. Brian Mikkelsen, værsgo.

Som vi også annoncerede ved sidste behandling før sommerferien, er vi positive over for forslaget. Det er selvfølgelig vigtigt, at der også gælder nogle fornuftige kapitalkrav i Grønland, så de samme regler, som gælder i Danmark, også gælder i Grønland. Så Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken, og det er IA's ordfører, Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Tak for lovforslaget. Forslaget har været behandlet i Inatsisartut, Grønlands Landsting, hvor et enigt erhvervsudvalg har bakket op om lovforslaget. Jeg vil også gerne takke Enhedslisten i forhold til deres bekymring. Personligt kan jeg godt dele bekymringen sådan helt generelt i forhold til EU, som jo har fået større og større inflydelse på nogle ting i Grønland, som vi ikke altid har mulighed for selv at være med til at påvirke.

Men lige præcis i forhold til at sikre en stabilitet i forhold til investeringer i Grønland er fordele og ulemper jo blevet vejet op mod hinanden, og man er ligesom blevet enige om, at man gerne vil støtte dette lovforslag. Lovgivningen i Grønland på det finansielle område er baseret på dansk og international regulering, ikke mindst EU-regler, og en ensartet regulering skal sikre, at lovgivningen i Grønland følger internationale standarder og dermed skaber større sikkerhed om, hvilke regler der gælder for investeringer i Grønland. Det handler om at skabe en konkurrencedygtig banksektor i Grønland og investeringsvenlige rammer med klare aftaler, da det er det, som kommer det grønlandske samfund til gavn.

En vedtagelse af lovforslaget vil bringe den grønlandske finansielle lovgivning i overensstemmelse med den seneste internationale regulering på det finansielle område. Inuit Ataqatigiit bakker derfor op om lovforslaget.

Jeg vil også gerne på vegne af min grønlandske folketingskollega Aleqa Hammond fra Siumut indstille forslaget til andenbehandling i sin nuværende form.

Der er en enkelt spørger, så jeg beder lige ordføreren om at blive. Jeg giver ordet til hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Som sagt også i min ordførertale: Stor, stor respekt for, at det grønlandske parlament har vedtaget at tilslutte sig det her; men måske lidt af nysgerrighed og måske navnlig i forhold til IA vil jeg spørge, hvorfor man begiver sig ind i at afgive suverænitet på det her område og lige nøjagtig i Grønland, som jo står uden for EU.

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Jeg tror, at man skal se det i sammenhæng med behovet for at skabe vækst i Grønland, som jeg også har omtalt rigtig mange gange her fra talerstolen. Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at Grønland og rammerne omkring Grønland videreudvikles og vi kommer videre. Der er behov for, at vi også snakker om investeringer, ikke kun i forhold til råstofsektoren, men også i forhold til en lang række andre områder. Og selvfølgelig, ja, skal det ske på vores præmisser, og vi er jo selvfølgelig opmærksomme på ikke at afgive for meget suverænitet til andre, så vi har også har haft de overvejelser. Men lige præcis i forhold til det her er det det hensyn til at skabe vækst i Grønland og skabe en stærkere økonomi i Grønland, som er rigtig vigtig i forhold til Grønlands fremtid.

Hr. Henning Hyllested? Han frafalder. Så har vi ikke flere på listen, og vi siger tak til ordføreren. Så er vi færdige med ordførerrækken, og så giver vi ordet til erhvervs- og vækstministeren. Værsgo.

Tak for det. Vi behandler i dag L 20, forslag til lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Formålet med det fremsatte lovforslag er at sætte forordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, også kaldet CRR-forordningen, i kraft for Grønland. Dermed sikres det, at der gælder regler for Grønland, som tilpasset de grønlandske forhold svarer til de regler, som gælder i Danmark i medfør af CRR. På det finansielle område er Grønland og Danmark praktisk taget i union med hinanden. Af hensyn til den finansielle stabilitet og tilliden til de grønlandske banker er det derfor vigtigt, at de regler og det tilsyn, der er gældende for de danske banker m.v., også er gældende for grønlandske banker.

Med CRR-ordningen styrkes reguleringen, tilsynet og risikostyringen i den grønlandske banksektor til gavn for den finansielle stabilitet. Samtidig sikrer det en øget beskyttelse af indskyderne og lige konkurrencevilkår som følge af ensartede finansielle krav til institutterne. Bestemmelserne i CRR regulerer bl.a. opgørelsen af kapitalgrundlaget, kapitalkrav, store eksponeringer, likviditet, gearing og oplysningskrav.

En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for tilliden til økonomien, og for at sektoren kan tilbyde finansiering til virksomheder, husholdninger på konkurrencedygtige vilkår. Et ensartet regulatorisk og tilsynsmæssigt system er også vigtigt i forhold til de vilkår, som grønlandske institutter vil blive mødt med på de internationale finansielle markeder, når der skal tilvejebringes kapital og likviditet. Det er derfor vigtigt, at den finansielle lovgivning i Grønland er opdateret. I den forbindelse vil jeg også meget gerne kvittere for et konstruktivt samarbejde med de grønlandske myndigheder.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at det her jo er en genfremsættelse af lovforslaget, som ikke nåede at blive tredjebehandlet i forrige samling som følge af folketingsvalget, og jeg er også glad for at kunne konstatere, at det grønlandske Landsting, Inatsisartut, den 28. maj i år tilsluttede sig lovforslaget.

Jeg ser frem til en god udvalgsbehandling og beklager, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg fik udtalt navnet på det grønlandske Landsting helt korrekt, men jeg håber, man kan bære over med mig på dette tidspunkt af døgnet.

Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.