L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
L 24 Bilag 1
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. oktober 2015

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2015-731-0049

1649250

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål

vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlan-

det, som den danske stat er part i (betænkning nr. 1556/2015)

Høringen

Straffelovrådets udtalelse har været sendt i høring hos følgende myndighe-

der og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-

rådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty

International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Journalistforbund, Dansk

PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Medier, Danske Regioner,

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-

tion, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Læger uden Grænser,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors i Danmark, SOS

mod Racisme og Trykkefrihedsselskabet.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.

II.

Høringssvarene

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, Det

L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Kriminalpræventive Råd, KL

Retspolitisk Forening

har ikke be-

mærkninger til Straffelovrådets udtalelse.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at Straffelovrådets anven-

delse af grundlæggende regler og principper i den humanitære folkeret på

visse områder er uklar. Det vil kunne skabe usikkerhed om rækkevidden

og anvendelsen af den foreslåede § 101 a samt om forståelsen af den hu-

manitære folkeret. Instituttet anbefaler på den baggrund, at Udenrigsmini-

steriet inddrages i udformningen af et muligt lovforslag.

Som det fremgår af Straffelovrådets udtalelse, har Udenrigsministeriet væ-

ret inddraget i Straffelovrådets arbejde og herunder deltaget i rådets mø-

der. Udenrigsministeriet har endvidere været inddraget i udformningen af

den del af lovforslagets bemærkninger, som omtaler den humanitære fol-

keret.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at den af Straffelovrådet fo-

reslåede § 101 a indeholder en række begreber, som kendes fra den huma-

nitære folkeret, herunder ”væbnet konflikt”, ”part” (i en væbnet konflikt)

og ”væbnet styrke”, men at Straffelovrådet ikke henviser direkte til eller

citerer fra bestemmelser i den humanitære folkeret. For ikke at skabe usik-

kerhed om forståelsen af begreber i den foreslåede § 101 a og om forståel-

sen af den humanitære folkeret, er det afgørende, at centrale og grundfæ-

stede begreber i den humanitære folkeret ikke tillægges en anden betyd-

ning end den, der kendes og anvendes i den humanitære folkeret. I det om-

fang der ønskes en anden forståelse af begreber end i den humanitære fol-

keret, bør det udtrykkeligt anføres, at begrebet i forhold til den foreslåede

§ 101 a tillægges en anden betydning. Institut for Menneskerettigheder an-

befaler, at det præciseres, at begreber i lovudkastet, der anvendes i den

humanitære folkeret, skal fortolkes i overensstemmelse med forståelsen af

begreberne i den humanitære folkeret.

Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at henvis-

ningen til væbnet konflikt og part i en væbnet konflikt i den foreslåede

§ 101 a skal forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret.

Væbnet styrke skal forstås som en bevæbnet gruppe med en vis organise-

ring, som tilhører en part i en væbnet konflikt, og det er præciseret, at for-

ståelsen af begrebet væbnet styrke tager udgangspunkt i den humanitære

folkeret, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det ikke fremgår af Straf-

felovrådets beskrivelse af ikke-international væbnet konflikt, om rådet an-

vender definitionen i Genève-konventionerners fælles artikel 3 eller den

snævrere definition i Tillægsprotokol II til Genève-koventionerne. Det kan

skabe usikkerhed ved anvendelse af den foreslåede bestemmelse. Institut

for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, hvilken definition af

ikke-international væbnet konflikt den foreslåede § 101 a anvender.

Røde Kors i Danmark

har anført, at der ved omtalen af væbnede konflik-

ter i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i straffelovens

§ 101 a ikke henvises til konkrete bestemmelser i den humanitære folkeret.

Røde Kors anbefaler, at der henvises til relevante bestemmelser i den hu-

manitære folkeret og nævner i den forbindelse artikel 1 i Tillægsprotokol I

til Genève-konventionerne, fælles artikel 3 i Genève-konventionerne og

artikel 1 i Tillægsprotokol II til Genève-konventionerne.

Som nævnt skal henvisningen til væbnet konflikt i den foreslåede § 101 a

forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret, herunder folke-

retlig sædvaneret. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, indeholder i

den forbindelse en nærmere beskrivelse af såvel internationale som ikke-

internationale væbnede konflikter, idet det i lyset af høringssvarene er

præciseret, at der for så vidt angår ikke-internationale konflikter tages ud-

gangspunkt i fælles artikel 3 i Genève-konventionerne.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det efter den foreslåede

§ 101 a har afgørende konsekvenser, om Danmark er involveret i væbnet

konflikt. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indføres en

formaliseret procedure for konstatering og udmelding af, om Danmark er

involveret i en væbnet konflikt.

Røde Kors i Danmark

har anbefalet, at drøftelserne om Straffelovrådets

udtalelse også omfatter indførelsen af en formaliseret procedure for kon-

statering af, hvorvidt Danmark er i en væbnet konflikt.

Lovforslaget angår kriminalisering af danske statsborgeres og herboende

udlændinges tilslutning til en fremmed væbnet styrke, som kæmper mod

Danmark under en væbnet konflikt. Som anført i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 2, vil der i praksis skulle være et sikkert grundlag for at

antage, at Danmark deltager i en væbnet konflikt, før straf for overtrædel-

se den foreslåede bestemmelse kan komme på tale. Endvidere omfatter den

foreslåede bestemmelse alene forsætlige forhold, og som anført i bemærk-

L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, må det antages, at en offentlig tilken-

degivelse fra regeringens side af, at Danmark er indtrådt som part i en gi-

ven væbnet konflikt, i praksis vil kunne gøre det lettere at bevise en per-

sons forsæt med hensyn til denne del af gerningsindholdet. Det skal i øv-

rigt bemærkes, at de relevante myndigheder løbende overvejer, hvorledes

der mest hensigtsmæssigt sikres størst mulig klarhed om dansk status i re-

lation til væbnede konflikter.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at Straffelovrådet ikke om-

taler de mulige situationer, hvor Danmark er besættelsesmagt. Det er såle-

des uvist, om den foreslåede § 101 a også kan finde anvendelse, hvis

Danmark er besættelsesmagt. Det bemærkes herved, at det fremgår af den

fælles artikel 2 i Genève-konventionerne, at konventionerne både finder

anvendelse under væbnet konflikt og under besættelse. Institut for Menne-

skerettigheder anbefaler, at det afklares, om den foreslåede § 101 a også

kan anvendes i situationer, hvor Danmark er besættelsesmagt.

Den foreslåede § 101 a finder anvendelse under væbnet konflikt. Hvis den

væbnede konflikt er ophørt, finder den foreslåede bestemmelse ikke længe-

re anvendelse. En eventuel besættelsessituation er dermed uden selvstæn-

dig betydning for, om den foreslåede bestemmelse finder anvendelse.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det er afgørende at have

en klar definition af væbnet styrke. Det gør sig særligt gældende under ik-

ke-international væbnet konflikt, hvor der i den humanitære folkeret er be-

tydelig tvivl om, hvorvidt en ikke-statslig væbnet oprørsgruppe kan beteg-

nes som en væbnet styrke. Under international væbnet konflikt defineres

begrebet væbnet styrke (”armed force”) i artikel 43 i Tillægsprotokol I til

Genève-konventionerne. Under ikke-international væbnet konflikt mellem

en stat og en ikke-statslig aktør er der imidlertid betydelig usikkerhed om

forståelsen af begrebet væbnet styrke. Efter den fælles artikel 3 i Genève-

konventionerne kan begrebet væbnet styrke både omfatte statslige og ikke-

statslige væbnede styrker. Modsat er begrebet væbnet styrke efter Tillægs-

protokol II til Genève-konventionerne begrænset til kun at omfatte statsli-

ge væbnede styrker. Ikke-statslige væbnede styrker betegnes som væbnede

grupper (”other organized armed groups”) eller som ”dissident armed for-

ces”. Ud over den skitserede folkeretlige usikkerhed er det i praksis ofte

svært at identificere en ikke-statslig væbnet styrke. Sådanne styrker vil of-

te ikke – modsat statslige væbnede styrker – bære uniform eller særskilt

kendetegn eller identifikationskort. Institut for Menneskerettigheder anbe-

L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

faler, at begrebet ”væbnet styrke” nærmere defineres og præciseres særligt

i forhold til ikke-international væbnet konflikt.

Som nævnt ovenfor tager forståelsen af begrebet væbnet styrke i den fore-

slåede § 101 a udgangspunkt i den humanitære folkeret, og i bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 2, er der medtaget en nærmere beskrivelse

heraf.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det normalt ikke vil være

vanskeligt at afgøre, om en person har tilsluttet sig en statslig væbnet styr-

ke. Det afgøres efter de nationale regler om optagelse i statens regulære

hær og sker efter en formel procedure og udlevering af uniform, våben,

udstyr og identifikationskort. Modsat vil det ofte være særdeles vanskeligt

at afgøre, om en person har tilsluttet sig en ikke-statslig væbnet styrke. Det

kan ikke afgøres efter nationale regler, og tilslutning sker normalt ikke ef-

ter en formel indrulleringsprocedure, hvor der udleveres fælles uniform,

udstyr mv. Afgørelsen af om en person har tilsluttet sig en ikke-statslig

væbnet styrke kan således ikke afgøres ud fra formelle kriterier, men må

vurderes ud fra, hvilken funktion den pågældende udfører. Efter den hu-

manitære folkeret er det afgørende ved vurderingen af, om en person har

tilsluttet sig en ikke-statslig væbnet styrke således, om den pågældende ud-

fører en vedvarende kampfunktion (”continuous combat function”). Straf-

felovrådet lægger imidlertid ikke op til en funktionel forståelse af tilslut-

ning til/medlemskab af en ikke-statslig væbnet styrke, men anfører, at den

foreslåede § 101 a, stk. 1, ”omfatter tilslutning til en væbnet styrke, uanset

hvilken funktion den pågældende har i den væbnede styrke.” Det rejser

spørgsmålet om, hvordan det i praksis vil skulle vurderes, om og hvornår

en person har tilsluttet sig en ikke-statslig væbnet styrke. Institut for Men-

neskerettigheder anbefaler, at det nærmere præciseres, hvordan det konkret

skal afgøres, om en person har tilsluttet sig en ikke-statslig væbnet styrke.

Institut for Menneskerettigheder har endvidere anført, at det ikke fremgår

af Straffelovrådets udtalelse, om en dansk statsborger eller en person med

bopæl i Danmark vil kunne tilslutte sig en væbnet styrke, mens de ophol-

der sig i Danmark, således at de vil kunne blive omfattet af § 101 a, selv

om de ikke har forladt Danmark og befundet sig i konfliktområdet. Institut

for Menneskerettigheder anbefaler, at der udtrykkeligt tages stilling til, om

den foreslåede § 101 a kan anvendes over for danske statsborgere/personer

med bopæl i Danmark, som ikke har været i konfliktområdet, men som

under ophold i Danmark træffer aftale om indtræden i en væbnet styrke.

L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført i bemærkningerne til den foreslåede § 101 a vil en tilslutning

til en væbnet styrke i den foreslåede bestemmelses forstand kunne ske ved

faktisk at indtræde eller ved at aftale med nogen, der repræsenterer den

pågældende væbnede styrke, at ville indtræde heri. Det er selve tilslutnin-

gen til den væbnede styrke, der foreslås kriminaliseret, ikke deltagelsen i

kamphandlinger. Det er dermed heller ikke en betingelse for strafansvar,

at gerningsmanden har deltaget i kamphandlinger eller i det hele taget har

befundet sig i et konfliktområde. Den foreslåede § 101 a omfatter også den

situation, at en person, der befinder sig i f.eks. Danmark, indgår aftale om

at indtræde i en væbnet styrke, og den situation, at en person faktisk ind-

træder i en enhed af en væbnet styrke, som på det tidspunkt befinder sig

uden for konfliktområdet.

Ved vurderingen af, om en person har tilsluttet sig en væbnet styrke, vil det

således i praksis bl.a. kunne tillægges betydning, at den pågældende fak-

tisk har varetaget en funktion i den væbnede styrke. Det vil i disse tilfælde

ikke være afgørende, hvilken funktion den pågældende i givet fald har va-

retaget i den væbnede styrke (eksempelvis kampfunktion eller en anden

funktion).

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det fremgår af artikel 16 i

Tillægsprotokol I og artikel 10 i Tillægsprotokol II til Genève-konvention-

erne, at sanitetspersonale ikke må straffes for at have plejet syge og sårede.

Efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse er det udtryk for en ind-

skrænkende fortolkning af dette forbud, som ikke har støtte i bestemmel-

sernes ordlyd og forarbejder, når det i Straffelovrådets udtalelse anføres, at

forbuddet formentlig ikke indebærer en begrænsning i adgangen til straf-

forfølgning for sådanne personers tilslutning og øvrige bistand til væbnede

styrker, der bekæmper Danmark. Institut for Menneskerettigheder anbefa-

ler, at sanitetspersonel undtages fra strafforfølgning efter den nye § 101 a.

Røde Kors i Danmark

har anført, at en udstrækning af den foreslåede be-

stemmelse i straffelovens § 101 a til også at omfatte sanitetspersonale vil

kunne være i konflikt med de intentioner, som ligger bag den straffrihed

for at have udført sanitetsopgaver i overensstemmelse med lægelig etik,

der er garanteret i artikel 16 i Tillægsprotokol I og artikel 10 i Tillægspro-

tokol II til Genève-konventionerne. Røde Kors anbefaler, at udtalelsen om,

at sanitetspersonel uden undtagelse omfattes af den foreslåede § 101 a,

genovervejes.

L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført i pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger bør det ikke

være en betingelse for straf, at tilslutning til en fjendtlig væbnet styrke sker

med henblik på at deltage i kamphandlinger, og også tilslutning med hen-

blik på at fungere som f.eks. sanitetspersonale eller feltpræst bør være om-

fattet, når disse organisatorisk er en del af den væbnede styrke. Med hen-

syn til forholdet til den humanitære folkeret henvises til pkt. 4 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, hvor det bl.a. er anført, at forbuddet i den

humanitære folkeret mod at straffe personer for det at have plejet syge el-

ler sårede formentlig ikke indebærer en begrænsning i adgangen til straf-

forfølgning for sådanne personers tilslutning og øvrige bistand til væbnede

styrker, der bekæmper Danmark. Det bemærkes herved, at den pågælden-

de i givet fald straffes for at tilslutte sig den fjendtlige væbnede styrke og

ikke for at pleje syge eller sårede, og at det ikke vil være strafbart i hen-

hold til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 101 a at pleje syge el-

ler sårede, der er tilsluttet en fjendtlig væbnet styrke, i tilfælde, hvor den

pågældende ikke selv er tilsluttet den væbnede styrke. Det er vurderingen,

at denne ordning lever op til Danmarks forpligtelser efter den humanitære

folkeret.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at der i den humanitære fol-

keret opereres der med begrebet direkte deltagelse i fjendtlighederne (”di-

rect participation in hostilities”), og at direkte deltagelse i fjendtlighederne

i den humanitære folkeret defineres på samme måde, som Straffelovrådet

definerer ”kamphandlinger”. Denne forskel på brug af begreber i forhold

til den humanitære folkeret kan skabe uklarhed i forhold til anvendelsen af

den foreslåede § 101 a. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det

sidste pkt. i § 101 a, stk. 1, ændres til: ”Som særligt skærpende omstæn-

digheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har taget direkte del

i fjendtlighederne.”

Forståelsen af udtrykket ”deltaget i kamphandlinger” i den foreslåede

§ 101 a er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Dette begreb indgår i afgrænsningen af den foreslåede skærpede straffe-

ramme. Udtrykket ”direct participation in hostilities” i den humanitære

folkeret anvendes så vidt ses som et kriterium for at fastslå en persons til-

hørsforhold til en ikke-statslig væbnet styrke. Selv om der er et vis overlap

mellem de to begreber, ses det ikke at være hensigtsmæssigt at ændre

”deltaget i kamphandlinger” til ”taget direkte del i fjendtlighederne” i

den foreslåede § 101 a.

L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at der umiddelbart fore-

kommer at kunne være et vist overlap mellem den foreslåede § 101 a om

tilslutning til en væbnet styrke og den eksisterende § 114 f om deltagelse i

korps, gruppe eller sammenslutning, men at Straffelovrådet ikke nærmere

har beskrevet afgrænsningen af og samspillet mellem de to bestemmelser.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at anvendelsesområdet og det

mulige samspil mellem den foreslåede § 101 a og den eksisterende § 114 f

nærmere beskrives.

Efter straffelovens § 114 f straffes den, som, uden at forholdet omfattes af

§§ 114-114 e, deltager i eller yder væsentlig økonomisk eller anden væ-

sentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt

ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller

fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, med fængsel indtil 6 år. Det

fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den kan anvendes over for

angreb på danske offentlige anliggender og den danske samfundsorden og

ikke over for angreb på offentlige anliggender og samfundsordenen i an-

dre lande. Som det fremgår, er bestemmelsen desuden subsidiær i forhold

til bestemmelserne om terrorisme mv. i straffelovens §§ 114-114 e. Det vil

på denne baggrund formentlig være sjældent, at der opstår spørgsmål om

at anvende straffelovens § 114 f og den foreslåede § 101 a over for samme

handling. Der vil imidlertid i givet fald kunne straffes for overtrædelse af

§ 101 a i sammenstød med straffelovens § 114 f, hvis gerningsindholdet i

begge bestemmelser er opfyldt.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at kriminalisering af med-

lemskab af en forening efter omstændighederne vil kunne rejse spørgsmål i

forhold til retten til foreningsfrihed i grundlovens § 78.

Efter grundlovens § 78, stk. 1, har borgerne ret til uden forudgående tilla-

delse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Foreningsfriheden efter grundlovens § 78 omfatter efter Justitsministeriets

opfattelse – ud over retten til at danne foreninger – også borgernes ret til

at deltage i en forening, idet retten til at danne foreninger ellers vil kunne

gøres illusorisk. En ret til at deltage i en forening gælder imidlertid ikke i

forhold til foreninger med et ulovligt øjemed.

Med lovforslaget forslås det at kriminalisere tilslutning, tilskyndelse til til-

slutning og hvervning til en væbnet styrke for en part, som kæmper mod

den danske stat. Grundlovens § 78 kan efter Justitsministeriets opfattelse

L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ikke antages at være til hinder for, at der fastsættes sådanne regler. Det

skyldes, at der – i det omfang en sådan væbnet styrke efter en konkret vur-

dering måtte anses for at være en forening i grundlovens forstand – i givet

fald vil være tale om en forening, der har et ulovligt øjemed.

Røde Kors i Danmark

har anført, at Røde Kors/Røde Halvmåne ifølge

den humnitære folkeret også udstrækkes til at omfatte Røde Løve og Sol

og Røde Krystal, jf. artikel 17 i Tillægsprotokol I, artikel 18 i Tillægspro-

tokol II og Tillægsprotokol III til Genève-konventionerne.

I bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 101 a

anføres, at tilslutning til en uafhængig gruppe eller organisation, der ikke

er part i den væbnede konflikt, ikke vil være omfattet af den foreslåede be-

stemmelse. Som eksempel herpå nævnes, at tilslutning til en organisation

som Røde Kors/Røde Halvmåne aldrig kan være omfattet af den foreslåede

bestemmelse. Det nævnes også, at tilslutning til andre organisationer, der

er upartiske og neutrale i væbnede konflikter, ikke vil være omfattet af den

foreslåede bestemmelse. Dette vil også gælde organisationer, der anven-

der Røde Løve og Sol eller Røde Krystal som emblem. Det bemærkes her-

ved, at Røde Løve og Sol efter det oplyste ikke aktuelt anvendes som em-

blem af noget nationalt Røde Kors/Røde Halvmåne-selskab. Endvidere

bemærkes, at anvendelsen af Røde Krystal som emblem anerkendes af Til-

lægsprotokol III til Genève-konventionerne, som er tiltrådt af 72 stater,

herunder Danmark.

Røde Kors i Danmark

har endvidere haft bemærkninger til den danske

oversættelse af artikel 10 og 18 i Tillægsprotokol II til Genève-

konventionerne og anbefalet at justere den danske oversættelse.

En dansk oversættelse af Tillægsprotokol II til Genève-konventionerne

blev i 1983 offentliggjort i Lovtidende C i forbindelse med kundgørelsen af

Danmarks tiltrædelse af bl.a. denne tillægsprotokol. Det fremgår af til-

lægsprotokollens artikel 28, at tillægsprotokollens autentiske tekster er de

arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster. Rege-

ringen er indstillet på mere generelt at drøfte spørgsmålet om oversættel-

sen til dansk af Genève-konventionerne og dens tillægsprotokoller i Rege-

ringens Røde Kors udvalg.

L 24 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

III.

Lovforslaget

I forhold til Straffelovrådets lovudkast er der i det fremsatte lovforslag

navnlig foretaget følgende ændringer:

Der er foretaget redaktionelle ændringer af forslaget til straffelovens

§ 101 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der er tilføjet en ikrafttrædelsesdato, jf. lovforslagets § 2.

Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at hen-

visningen til væbnet konflikt og part i en væbnet konflikt i den foreslåede

§ 101 a skal forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret,

mens forståelsen af begrebet væbnet styrke tager udgangspunkt i den hu-

manitære folkeret.