Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt
1560255_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. oktober 2015
Økonomikontoret
Nanna Skriver Dall
2015-0037-0134
1767498
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 56 vedrørende forslag til lov
om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som Euro-
paudvalget har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2015. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pernille Skip-
per (EL)
Søren Pind
/
Jesper Roest Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 56: MFU spm. om oversendelse af oversigt over den estimerede gennemsnitlige udgift til de forskellige efterforskningsmæssige tvangsindgreb/tvangsmidler, der er hjemlet inden for strafferetsplejen, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 56 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag
til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):
”Ministeren bedes oversende en oversigt over den estimerede
gennemsnitlige udgift til de forskellige efterforskningsmæssige
tvangsindgreb/tvangsmidler (fordelt på hvert enkelt ind-
greb/middel), der er hjemlet inden for strafferetsplejen.
Spørgsmålet stilles på baggrund af, at direktivet om den euro-
pæiske efterforskningskendelse i straffesager, som ja-partierne
ønsker at tilvælge, indebærer, at medlemslandene selv bærer
udgifterne for gennemførelse af tvangsindgreb, selvom dette er
besluttet af et andet medlemsland. Spørgsmålet er delvist tidli-
gere stillet som REU alm. del– spørgsmål 172 (folketingsåret
2014-15, 2. samling).”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan henvise til Rigspolitiets tidligere bidrag til
brug for Justitsministeriets besvarelse af 20. oktober 2015 af
spørgsmål nr. 172 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg ved-
rørende den gennemsnitlige udgift til gennemførelse af tvangs-
indgreb.”
For så vidt angår afholdelse af omkostninger i forbindelse med fuldbyrdel-
sen af en europæisk efterforskningskendelse, kan Justitsministeriet oplyse,
at det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU om
den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (herefter direktivet),
at fuldbyrdelsesstaten som udgangspunkt afholder alle omkostninger, der
opstår på fuldbyrdelsesstatens område i forbindelse med fuldbyrdelsen af
en europæisk efterforskningskendelse, jf. direktivets artikel 21 og præam-
pelbetragtning nr. 23.
Hvis fuldbyrdelsesstaten finder, at fuldbyrdelsen af efterforskningskendel-
sen vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger, kan omkostnings-
spørgsmålet imidlertid drøftes mellem de relevante medlemsstater i en hø-
ringsfase med henblik på at afklare, hvorvidt og hvordan omkostningerne
kan deles, eller om den europæiske efterforskningskendelse kan ændres, jf.
artikel 21, stk. 2. Fuldbyrdelsesmyndigheden skal i den forbindelse under-
rette udstedelsesmyndigheden detaljeret om de omkostninger, der anses for
at være ekstraordinært høje.
2
L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 56: MFU spm. om oversendelse af oversigt over den estimerede gennemsnitlige udgift til de forskellige efterforskningsmæssige tvangsindgreb/tvangsmidler, der er hjemlet inden for strafferetsplejen, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Hvor der ikke kan opnås enighed om uforholdsmæssigt store omkostnin-
ger, kan udstedelsesmyndigheden enten beslutte at trække den europæiske
efterforskningskendelse helt eller delvist tilbage eller at opretholde den eu-
ropæiske efterforskningskendelse og bære den del af omkostningerne, der
anses for at være ekstraordinært høje.
Direktivet indeholder endvidere enkelte bestemmelser om udgifter, der
skal afholdes af udstedelsesstaten. Disse vedrører udgifter i forbindelse
med en midlertidig overførelse af en frihedsberøvet person til og fra udste-
delsesstaten, jf. artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 3. Endvidere skal ud-
stedelsesstaten, hvis den foretager aflytning af telekommunikation med en
anden medlemsstats tekniske assistance, afholde omkostninger i forbindel-
se med udskrift, afkodning og afkryptering af de aflyttede kommunikatio-
ner, jf. artikel 30, stk. 8.
Direktivet træder i stedet for de tilsvarende bestemmelser i Europarådets
europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april
1959 (retshjælpskonventionen) samt dens to tillægsprotokoller og de bila-
terale aftaler, der er indgået i henhold til artikel 26 i denne konvention,
konvention om gennemførelse af Schengenaftalen (Schengen-
konventionen) og konvention om gensidig retshjælp i straffesager mellem
Den Europæiske Unions medlemsstater (EU-retshjælpskonventionen) og
protokollen hertil. Konventionernes bestemmelser vil dog fortsat finde an-
vendelse mellem medlemsstaterne og tredjelande.
Direktivet træder endvidere i stedet for Rådets rammeafgørelse
2008/978/RIA af 18. december 2008 om den europæiske bevissikrings-
kendelse med henblik på fremskaffelse af genstande, dokumenter og data
til brug i straffesager og bestemmelserne om indefrysning af bevismateria-
le i Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse
i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder el-
ler bevismateriale.
Udgangspunktet i EU-retshjælpskonventionen og retshjælpskonventionen i
forhold til afholdte udgifter i forbindelse med gensidig retshjælp er, at den
fuldbyrdende stat ikke fremsætter krav om refusion. Dette udgangspunkt
kan dog fraviges i forbindelse med gennemførelsen af visse efterforsk-
ningskridt samt i forbindelse med udgifter af væsentlig eller ekstraordinær
karakter.
3