Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt
1560310_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
27. oktober 2015
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anders Sparholt Jørgensen
Sagsnr.: 2015-0037-0134
Dok.:
1770918
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 86 vedrørende forslag til lov
om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som Euro-
paudvalget har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2015. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Søren Pind
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om beføjelser, der vil kunne overlades til EU, uden at man skal anvende grundlovens § 88, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 86 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag
til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):
”Vil regeringen oplyse, hvilke yderligere beføjelser der vil
kunne overlades til EU, uden man skal anvende grundlovens §
88?”
Svar:
Grundlovens § 88, der vedrører ændringer af grundloven, har følgende
ordlyd:
”Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmel-
se, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folke-
tinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter val-
get følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den en-
delige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godken-
delse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere reg-
ler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de
i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stem-
meberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslut-
ning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.”
Bestemmelsen i grundlovens § 20 om suverænitetsafgivelse må afgrænses
”opad”, det vil sige over for traktater mv., som Danmark ikke kan tilslutte
sig efter § 20, men kun efter en grundlovsændring, jf. grundlovens § 88.
Grundlovens § 20 opstiller således visse betingelser, der skal være opfyldt
for, at der til en mellemfolkelig myndighed kan overlades beføjelser, der
efter grundloven tilkommer rigets myndigheder. Betydningen af, at en af
disse betingelser ikke er opfyldt, er, at dansk tilslutning til vedkommende
traktat ikke kan ske inden for rammerne af den gældende grundlov.
Det er alene beføjelser, der ”tilkommer rigets myndigheder”, som kan
overlades til en mellemfolkelig myndighed. Herom anfører Højesteret i
Maastricht-sagen (Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 800) følgende i
præmis 9.2:
”Det kan ikke i medfør af § 20 overlades til en international
organisation at udstede retsakter eller træffe afgørelser, som
strider mod bestemmelser i grundloven, herunder dennes fri-
hedsrettigheder. Rigets myndigheder har nemlig ikke selv en
sådan beføjelse.”
2
L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om beføjelser, der vil kunne overlades til EU, uden at man skal anvende grundlovens § 88, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Af grundlovens § 20 følger endvidere det såkaldte bestemthedskrav, hvor-
efter beføjelser, der efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, kun
kan overlades ”i nærmere bestemt omfang”. Om dette krav anfører Høje-
steret i Maastricht-sagen bl.a. i præmis 9.2 følgende:
”Udtrykket »i nærmere bestemt omfang« må forstås således, at
der skal foretages en positiv afgrænsning af de overladte befø-
jelser dels med hensyn til sagsområder, dels med hensyn til be-
føjelsernes karakter. Afgrænsningen skal gøre det muligt at
vurdere suverænitetsafgivelsens omfang. Sagsområderne kan
beskrives i rummelige kategorier, og det kan ikke kræves, at
omfanget af suverænitetsafgivelsen er angivet så præcist, at der
ikke kan blive tale om skøn eller fortolkningstvivl. De overlad-
te beføjelser kan angives ved henvisning til en traktat.
Bestemthedskravet i § 20, stk. 1, udelukker, at det overlades til
den internationale organisation selv at bestemme omfanget af
sine beføjelser.
Udtrykket »i nærmere bestemt omfang« kan ikke forstås såle-
des, at beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, kun kan
overlades til en international organisation i begrænset - dvs.
mindre - omfang.”
En yderligere betingelse for, at § 20 kan anvendes, følger af kravet i
grundlovens § 20, stk. 1, om, at der kun kan overlades beføjelser til mel-
lemfolkelige myndigheder, der er oprettet ”ved gensidig overenskomst”
med andre stater.
Om gensidighedskravet anfører Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 2, 3.
udgave (2001), side 264 f., bl.a., at der ikke kan stilles krav om, at de en-
kelte medlemsstater skal have lige stor indflydelse, idet indflydelsen må
kunne afpasses efter deltagerstatens størrelse med hensyn til befolkning,
vælgere, areal mv. Tilsvarende synspunkter anføres bl.a. af Alf Ross,
Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 411,
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973),
side 311 f., Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 254,
og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave
(2015), side 171.
I Maastricht-sagen udtalte Højesteret sig bl.a. også om den begrænsning i
anvendelsesområdet for § 20, der ligger i, at Danmark fortsat skal bestå
som en selvstændig stat. Der henvises herom til Højesterets dom i Maa-
stricht-sagen, præmis 9.8. Der har endvidere været rejst spørgsmål om,
hvilken betydning en grundlovsmæssig forudsætning om demokratisk sty-
3
L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om beføjelser, der vil kunne overlades til EU, uden at man skal anvende grundlovens § 88, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
reform har for adgangen til at overlade beføjelser efter grundlovens § 20.
Herom henvises til Højesteret dom i Maastricht-sagen, præmis 9.9.
Der henvises i øvrigt vedrørende afgrænsningen af grundlovens § 20 i for-
hold til grundlovens § 88 til Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober
1997 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks
ratifikation af Amsterdam-Traktaten, side 15 f., Justitsministeriets redegø-
relse af 22. november 2004 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbin-
delse med Danmarks ratifikation af traktat om en forfatning for Europa,
side 21 ff., og Justitsministeriets redegørelse for visse forfatningsretlige
spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-Traktaten,
side 28 f.
4