Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit.

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 11.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erik Christensen.

Tak. Som socialdemokrater er vi optaget af at sikre danske virksomheder de bedste vilkår for både at sikre de nuværende arbejdspladser, men også for at skabe nye. Derfor er det vigtigt, at vores virksomheder har gode vilkår for at opdyrke nye eksportmarkeder og fortsat står stærkt på allerede opnåede markeder.

Et af midlerne til, at danske virksomheder står stærkere i konkurrencen i det globale marked og i opdyrkelsen af nye markeder, er Danmarks Eksport Kredit Fond, som kan tilbyde finansiering og risikodækning i de tilfælde, hvor det private, kommercielle forsikrings- og kapitalmarked ikke normalt påtager sig risici. Vi ved, at eksportkredit er et vigtig konkurrenceparameter for danske virksomheder i den internationale konkurrence. Ikke mindst er eksportkredit vigtigt for de små og mellemstore virksomheder, og i og med at rigtig mange af de danske virksomheder er små eller mellemstore, er eksportkredit uhyre vigtigt for mange af vores virksomheder i den globale konkurrence og for muligheden for at opdyrke nye eksportmarkeder.

De fleste OECD-lande tilbyder da også deres eksportører eksportkredit under lignende ordninger som i Danmark. Den forøgede konkurrence på eksportmarkederne betyder, at efterspørgslen efter Eksport Kredit Fondens ydelser er steget, og at der ofte opstår situationer, hvor den nuværende lovgivning trænger til en opdatering og en modernisering. Derfor er lovforslaget, vi behandler i dag, også et udtryk for, at Eksport Kredit Fonden i de senere år har fået nye opgaver og heldigvis har oplevet en betydelig vækst i efterspørgslen på dens ydelser.

Det er i det lys, vi skal se dagens førstebehandling af L 50 om Eksport Kredit Fonden. Forslaget har nemlig til hensigt at ruste Eksport Kredit Fonden til den internationale konkurrence både i dag og i fremtiden. Og for at ruste EKF til markedet anno 2015 og i fremtiden vil vi med det her forslag omdanne EKF til et selvstændigt offentligt selskab, et såkaldt SOV, i stedet for som i dag at være en selvstændig forvaltningsenhed. Samtidig foreslås det, at navnet ændres til EKF Danmarks Eksportkredit. Med omdannelsen vil vi skabe stabile og sikre juridiske rammer omkring EKF, så EKF har lettere ved at udvise den fleksibilitet, der skal til, for at efterkomme danske virksomheders efterspørgsel både i dag og i fremtiden.

Finansielt vil det stadige udgangspunkt være EKF's egenkapital, der finansierer fondens aktiviteter, dog med mulighed for, at staten kan regulere kapitalen gennem indskud eller udtræk, hvis der er interesse i at regulere kapitalen. Derudover skal EKF Danmarks Eksportkredit arbejde ud fra bestemmelserne om en forsvarlig risikostyring.

For at sikre, at en selvstændig offentlig virksomhed drives forsvarligt, stilles specifikke krav til virksomhedens bestyrelse og ledelse, og EKF Danmarks Eksportkredit vil være underlagt erhvervs- og vækstministerens tilsyn. Det foreslås endvidere, at bestyrelsen skal bestå af 9 medlemmer, hvoraf erhvervs- og vækstministeren udpeger de 7 af medlemmerne, mens medarbejderne i virksomheden udpeger 2. Alle vælges for en 2-årig periode med mulighed for genvalg.

EKF har tidligere varetaget forhandlinger på vegne af den danske regering i regi af eksempelvis OECD og EU, hvor reglerne for eksportkredit fastlægges. Det vil fortsat være tilfældet med det her forslag, og det er til stor fordel for Danmark, at vi kan trække på den ekspertise, vi har i EKF. Derfor kan Socialdemokratiet også anbefale forslaget og ser frem til det videre arbejde med det.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Hans Kristian Skibby.

Som den socialdemokratiske ordfører var inde på, er Eksport Kredit Fonden jo ikke nogen nye aktør på banen i forhold til de danske virksomheder og deres muligheder for at udnytte eksportmuligheder i forskellige lande. Men det, der er det nye, er jo så, at vi ændrer på strukturen, så hvor det i dag er en selvstændig forvaltningsenhed, ændrer vi den til at være en selvstændig offentlig virksomhed, en SOV-virksomhed, som også gør organisationen langt bedre og robust i forhold til de forskellige opgaver, som skal varetages af Eksport Kredit Fonden.

Dansk Folkeparti synes, det er sund fornuft, at vi får lavet den her opdatering, fordi præmisserne jo hele tiden forandrer sig, også i forhold til den måde, som man skal agere på på de internationale markeder. Vi har jo alle sammen en stor interesse i, at den danske eksport bliver varetaget og udviklet på en rigtig god og fornuftig måde til gavn for de danske virksomheder og ikke mindst de danske arbejdstagere.

Så på den baggrund kan vi støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af talere er hr. Torsten Schack Pedersen.

Som de to foregående ordførere har redegjort for, er der behov for, at vi kigger lovgrundlaget for Eksport Kredit Fonden efter i sømmene. Eksport Kredit Fonden er etableret helt tilbage 1922, og jeg tror, den seneste væsentlige ændring i lovgrundlaget ligger tilbage til 1999. Der er selvfølgelig sket meget, og der er også sket meget i forhold til den måde, hvorpå staten udøver ejerskab af enten selskaber eller det, der hidtil har været reguleret som en forvaltningsenhed, og der er vurderingen altså, at der skal gives noget mere muskelkraft, nogle bedre rammer, i forhold til at Eksport Kredit Fonden ændres til en selvstændig offentlig virksomhed.

I forbindelse med ændringen ændres navnet også til EKF Danmarks Eksportkredit, og som andre har sagt, er der absolut grund til, at vi her fra Folketingets side sørger for, at eksportkreditmulighederne er optimale. Det kan være afgørende for, at både små og mellemstore virksomheder, men såmænd også større virksomheder, kan få eksekveret eksportordrer – eksportordrer, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark. Det er noget, som alle lande benytter sig af; OECD har retningslinjer for det, og det giver rigtig god mening, at vi har en offentlig institution, et offentligt instrument, som kan træde til der, hvor markedet måske ikke helt kan levere. Vi kan jo i hvert fald se, at når konjunkturerne skifter, er der en stigende tendens til, at det så er eksportkreditter, der skal til gennem EKF, for at sikre, at virksomhederne tør eksekvere de eksportordrer, som de tilkæmper sig. Og der er det selvfølgelig vigtigt at finansieringen også er på plads, så det ikke bliver med risiko for virksomhedens overlevelse, at man hiver eksportordrer hjem til Danmark.

Det er jo grundlæggende det, som er afgørende, når vi diskuterer, hvordan vækst og velstand bliver skabt, nemlig at der er nogle optimale rammevilkår, så danske virksomheder kan koncentrere sig om det, de er gode til, nemlig at drive virksomhed, hive ordrer hjem og skabe beskæftigelse, og det kræver selvfølgelig, at vi fra politisk side sikrer nogle optimale rammevilkår. Det kan vi gøre på rigtig mange måder. En af dem er at sikre de fornødne kreditmuligheder, når det gælder eksport, og det giver rigtig god mening, at vi af og til kigger lovgrundlaget efter. Og som jeg sagde tidligere, skal vi, særlig når vi kan se, at den måde, som staten udfører sit ejerskab på, ændrer sig, selvfølgelig sørge for, at den måde, de forskellige ting er organiseret på, lige får en opdatering.

Hvis vi kigger på høringssvarene, kan vi jo også se, at der er en entydigt positiv tilbagemelding, i forhold til at man forventer, at det her vil betyde, at Eksport Kredit Fonden eller EKF Danmarks Eksportkredit, som det rettelig kommer til at hedde fremadrettet, altså får nogle bedre muligheder for at agere og bedre mulighed for at levere den eksportkredit, som kan være afgørende for, at eksportordrer hives hjem til landet, eksekveres, og det har vi al mulig grund til at understøtte. Så derfor støtter Venstre naturligvis lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Det er fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Nu sagde ordføreren, at der var markedsfejl, eller talte om dér, hvor markedet ikke rakte, i forhold til at der skulle gives en hjælpende hånd. Vil ordføreren ikke lige sætte lidt flere ord på det?

Ordføreren.

Det kan jo eksempelvis være, hvis der er nogle markeder, der er lidt mere risikobetonede – nye markeder, der starter op steder, hvor den politiske stabilitet ikke nødvendigvis er præcis som den, vi kender i vores nabolande. Der har Eksport Kredit Fonden mulighed for at gå ind og dække eksportordrer, således at de også kan eksekveres. Det kan være en dansk virksomhed, der har bevist, at den har teknologien, at den har de dygtige medarbejdere, og at den har de produkter og de services, der efterspørges. Men hvis den på grund af usikkerhed om finansieringen så ikke tør levere på det, er der muligheden for, at Eksport Kredit Fonden kan gå ind.

Det er jo indrettet på klogelig vis, således at udgangspunktet er, at ordningen hviler i sig selv, og at den risiko, der bliver taget, selvfølgelig skal være velbegrundet. Det er jo ikke en gratis adgang til, at man så bare kan trække pengene i statskassen. Der bliver betalt præmier for, at eksportkreditterne bliver stillet til rådighed. Men i og med at staten står som garant, er der altså mulighed for at tilvejebringe en finansiering, som ellers kan være vanskelig at sikre.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Altså, staten står som garant, når der er markedsfejl, når der er usikkerhed om, om kapitalen kan tilvejebringes, og om der er et marked. Det synes jeg er rigtig interessant. Jeg tilhører jo også et parti, der synes, at der kan være gode grunde til, at vi nogle gange skal gå ind og give en hjælpende hånd – og egentlig også her. Jeg synes bare, at det er interessant som princip. Vi havde her i sidste uge et forslag fra SF's side om et alternativt realkreditsystem, og der kunne man jo sætte præcis de samme ord på. Man kunne sige: Det er markedsfejl, der er usikkerhed om kredit, kapital osv. Der ville vi egentlig gerne at staten gik ind og afhjalp den her markedsfejl, nemlig at der er folk, der ikke kan få lån til sunde projekter, til sunde huskøb osv. Det vil vi gerne gå ind og hjælpe til med. Der fik jeg at vide, at det skal staten ikke blande sig i, for det er forvridende, det er markedsforvridende. Hvordan er det her ikke markedsforvridende?

Ordføreren.

Man kan sige, at der er en væsentlig forskel på at diskutere dansk realkredit og så diskutere eksportkreditfinansiering. Som sagt går de nuværende bestemmelser helt tilbage til 1922, så jeg må sige, at det virker som en lidt søgt sammenligning. Det, der er afgørende, er, at vi skal sørge for, at danske virksomheder kan levere varer og tjenesteydelser, fordi de er de dygtigste, og der kan være steder, hvor det kan være en udfordring at få finansieret det. Ordningen er jo altså også indrettet således, at den skal kunne løbe rundt, hvile i sig selv, så jeg synes, det er ganske fornuftigt, at vi har Eksport Kredit Fonden i Danmark. Det er med til at sikre arbejdspladser.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Pelle Dragsted.

I Enhedslisten støtter vi som udgangspunkt sådan en eksportkreditfacilitet, kan man kalde det. Det er jo en statslig kreditfacilitet, som den tidligere spørger også var inde på, og det synes vi er rigtig fornuftigt. Det er pudsigt, kan man sige, for det er jo normalt noget, som højre side af Folketinget ville være meget skeptisk over for, som den tidligere spørger også var inde på, for det er jo en slags statsbank, vi har med at gøre her.

Det er, fordi der er nogle markedsfejl, bliver der sagt, og det er jo ganske rigtigt, hvad den tidligere spørger også var inde på, nemlig at vi også ser de markedsfejl, når det kommer til små virksomheder ude i vores udkantsområder, men når Enhedslisten og også SF har foreslået en statslig kreditfacilitet på det område, har der ikke fra højrefløjens side været noget behov for eller ønske om at løse den markedsfejl. Det synes jeg er et lidt interessant kuriosum. Men vi støtter som udgangspunkt Eksportkreditfonden, fordi den udfylder en vigtig rolle.

Men vi ser to problemer med det forslag, der foreligger nu. Forslaget handler jo sådan set først og fremmest om en ny struktur, og som vi opfatter forslaget, vil det kunne risikere at svække den politiske indflydelse. Vi har den holdning, at når samfundet, fælleskassen bruger penge eller giver lån til erhvervslivet, skal det selvfølgelig også følges op af en politisk indflydelse, der gør, at vi kan sikre, at de lån, der gives, tager nogle samfundsmæssige hensyn, altså fremmer gode arbejdsforhold, sikrer, at arbejdspladser forbliver i Danmark osv. osv. Og vi frygter, at omdannelsen til en såkaldt selvstændig offentlig virksomhed kan svække muligheden både formelt, men måske mere reelt for en politisk indflydelse på Danmarks Eksportkredits arbejde.

Det andet problem vedrører offentlighedens indsigt i EKF's arbejde og virksomhed. Sådan som jeg læser lovforslaget, men det kan jo være, jeg har misforstået det, og det kan vi måske få klarhed over under debatten, vil størstedelen af EKF's virksomhed blive undtaget for aktindsigt, og hvis det er tilfældet, synes jeg, det er et stort problem – dels fordi det jo gør det rigtig svært for borgere og offentlighed at føre kontrol, dels fordi det her jo er vigtige spørgsmål. En af de ting, der har været drøftet, er jo, om der f.eks. bliver givet eksportstøtte, der medfører, at danske eksportvirksomheder nedlægger arbejdspladser i Danmark og flytter dem ud til lavtlønslande, hvor der f.eks. er forbud mod frie fagforeninger og andre ting. Den slags ting bør der kunne kastes lys over i forbindelse med fagforeninger og organisationer, og derfor er det utrolig vigtigt med offentlighed omkring det her.

Jeg håber, at ministeren efterfølgende kan redegøre for, hvad det her betyder for offentlighedens indsigt, altså om der vil blive aktindsigt i fondens arbejde. Så på baggrund af de to bekymringer kan Enhedslisten ikke støtte forslaget på det foreliggende grundlag.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Joachim B. Olsen.

Nu er det jo ikke selve konceptet om en eksportkreditfond, der er til debat i dag. Det er en ændring af det lovgrundlag, som er for den eksisterende Eksport Kredit Fonden, og de øvrige ordførere på talerstolen har sådan set gennemgået det fint. Eksport Kredit Fonden ændres til at blive en selvstændig offentlig virksomhed, og der kommer en anden bestyrelse uden statslige embedsmænd, men med folk, som har nogle lidt mere relevante kompetencer. Det kan vi sådan set godt støtte. Hvis det havde været oprettelsen af en eksportkreditfond, vi diskuterede her i dag, er jeg ikke sikker på, at vi havde støttet det. Men det er ikke det, der er tilfældet, og derfor siger vi ja til det her lovforslag.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Rasmus Nordqvist.

Tak. Med dette lovforslag lægger regeringen op til en modernisering af Eksport Kredit Fonden, herunder bl.a. at gøre EKF til en selvstændig offentlig virksomhed, og vi ser sådan set positivt på den her modernisering af Eksport Kredit Fonden, men vi mener også, at der er plads til forbedringer, før man er helt i mål.

I lovforslaget er der en hensigtserklæring om at udarbejde en række konkrete politikker på bl.a. CSR-området, en udarbejdelse, der skal foregå mellem ministeriet og fonden. Jeg er selvfølgelig positiv over for, at ministeren ønsker at udarbejde politikker på CSR-området, men jeg er også meget enig i 92-gruppens høringssvar, som netop peger på, at det ikke er tilstrækkeligt med en samlet CSR-politik. Vi har behov for selvstændige politikker i forhold til både miljø, klima, menneskerettigheder, korruption og økonomiske forhold, hvis Eksport Kredit Fonden skal fungere som en moderne virksomhed. Jeg håber derfor, at vi kan få konkretiseret ministerens hensigter i udvalgsarbejdet.

Derudover mangler der i lovforslaget også krav om, at der skal udøves nødvendig omhu, det, vi kalder for due diligence, på en række områder for at sikre, at de projekter, som man indgår i, ikke forårsager eller bidrager til menneskerettighedskrænkelser, til klima- og miljøskader eller til korruption. De samme krav synes vi også bør gøre sig gældende for de virksomheder, som man støtter op omkring, og de virksomheder vil også påtage sig et ansvar for, om der tages nøje hensyn til menneskerettighederne, til vores klima og vores miljø samt holdes øje med de økonomiske forhold, som giver plads til korruption eller skattefusk.

Jeg kan sige, at vi vil gå konstruktivt ind i udvalgsarbejdet, men vi vil gerne arbejde på at konkretisere de punkter, som jeg har nævnt her.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Ida Auken.

Som det efterhånden er gået op for de fleste tilhørere, behandler vi L 50, der omhandler at lave Eksportkreditfonden om til en selvstændig offentlig virksomhed, og det er jo, for at den skal kunne agere bedre i det moderne marked, der er i dag. Man skal kunne hjælpe danske eksportvirksomheder, så de har de bedste vilkår, og det støtter vi fra radikal side, og vi støtter også omdannelsen. Så vi kan støtte forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, og så er den næste i rækken af ordførere fru Lisbeth Bech Poulsen.

De tidligere ordførere har fint redegjort for, hvad vi lovbehandler i dag. Jeg vil dog sige, som både Enhedslistens ordfører og specifikt også Alternativets ordfører også var inde på, at 92-gruppen er kommet med et høringssvar, hvor de giver os nogle gode råd til, hvordan vi kan udspecificere CSR-strategien, så det i højere grad bliver mere specifikt vedrørende miljø, menneskerettigheder osv.

Derfor vil vi også gerne, ligesom jeg hørte hr. Rasmus Nordqvist sige det, tage nogle af de her forslag, som er i høringssvaret, op i udvalgsarbejdet, så vi kan få gjort lovforslaget endnu bedre. Derfor vil vi afvente vores stillingtagen til lovforslaget og se, om ikke vi kan gøre det bedre. Men i udgangspunktet er vi positive.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Brian Mikkelsen.

Det Konservative Folkeparti er positive over for forslaget. Det er vigtigt, at man får moderniseret, får styrket, får konsolideret Eksport Kredit Fonden. EKF udfører et fantastisk vigtigt stykke arbejde for Danmark og danske virksomheder. Der er et utal af handler i udlandet, som ikke kunne have fundet sted uden EKF's arbejde, og sådan vil det selvfølgelig også være i fremtiden. Det er et solidt fundament under vores eksportindsats og for danske virksomheders muligheder for at kunne handle med udlandet inden for et utal af forskellige brancher. Så langt, så godt.

Regeringen foreslår, at man omdanner EKF til en SOV. Det synes vi også er en god idé. Det skaber noget mere soliditet og også, at man får omdannet bestyrelsen til at bestå af ikkeembedsmænd. Så vi kan sagtens støtte forslaget her fra regeringens side og vil stemme ja til det.

Der er en enkelt kort bemærkning. Den er fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Mener hr. Brian Mikkelsen, at det er markedsforvridende, når vi går ind og – kan man vel godt kalde det – giver statsstøtte til virksomheder, som af den ene eller den anden grund lige skal have en hjælpende hånd for at klare sig lidt bedre?

Ordføreren.

Nej, det er jo ikke markedsforvridende, hvad EKF laver, for de går også ind og laver nogle kommercielle aftaler med virksomhederne, når de skal ind på et bestemt marked. Det er jo ikke almisser, man giver. Hvis en cementfabrik skal ind og hente en ordre et eller andet sted, det kan være på Filippinerne eller i Mellemøsten, så foregår det jo via en aftale, som EKF laver med x virksomhed og dem, som afgiver den ordre i det land. Det er jo så at sige markedsvilkår, men hvor EKF så er en facilitator, der hjælper nogle ting på vej, som ville være svære ude i den virkelige verden.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Så når en virksomhed gerne vil udvide eller komme ind på et nyt marked, men har nogle problemer på den ene eller den anden måde, og man via Eksport Kredit Fonden kan få en hjælpende hånd, så er det ikke markedsforvridende, men når vi lovbehandler lån til virksomheder i landdistrikterne, så er det markedsforvridende at gå ind, selv om man kunne sige, at princippet kunne være præcis det samme, nemlig at man giver en hjælpende hånd, men at det skal hvile i sig selv osv. Så når det er herhjemme, er det markedsforvridende, men når vi giver en hjælpende hånd til virksomheder, der gerne vil komme ind på et nyt marked, så er det ikke markedsforvridende.

Ordføreren.

Jeg synes, at der er den grundlæggende forskel, at hvis man taler om at etablere en egentlig lånefunktion i Danmark, er der jo institutter, som giver lån i Danmark, både realkredit og banker. Uanset hvor vi er henne, har man jo en palet af forskellige muligheder, og så kan man gå hen til dem og få et lån. Det kan være, at ideen ikke er så god, eller der kan være andre forhold i det, som gør, at det er vanskeligt, men grundlæggende har man jo mulighed for at få et lån.

På eksportmarkedet er der ikke altid de samme muligheder, og det betyder, at Danmark går glip af arbejdspladser, går glip af eksport, går glip af velfærd, hvis vi ikke faciliterer det gennem EKF.

Hr. Pelle Dragsted.

I Danmark har man altid mulighed for at få et lån, siges der. Altså, det tror jeg faktisk der er mange små selvstændige ude i udkanten som ikke er helt enige i. Vi har jo hørt igen og igen om problemer for folk, der har fået lukket deres kassekredit efter krisen, og som ikke har kunnet optage lån, også virksomheder. Jeg tror ikke, det er sådan, at ideerne er dårligere, fordi man kommer fra vest for Valby Bakke.

Så hvad er forskellen egentlig her? Altså, vi har her at gøre med et statsligt kreditselskab, som låner penge til virksomheder i forbindelse med eksport. Ved oprettelsen af f.eks. en statslig kreditvirksomhed kunne vi sikre, at der også var kredit til små selvstændige i nogle af de områder, hvor det er rigtig svært, fordi der faktisk er en markedsfejl, altså fordi den private kredit- og bankvirksomhed ikke stiller sig til rådighed.

Ordføreren.

Jamen jeg synes ikke, det er en relevant sammenligning, som ordføreren kommer med nu her, for det er jo sådan, at vi har en palet af forskellige institutter, som tilbyder lån i Danmark. Så har jeg selv den opfattelse, og det har jeg også sagt flere gange, at den største udfordring for vores iværksættere og små virksomheder er, at de mangler kapital, likviditet. Og det er bl.a., fordi nogle banker og nogle pengeinstitutter ligesom har rubriceret iværksættere – ikke fordi de befinder sig bestemte steder, men måske inden for nogle bestemte beskæftigelsesområder – som nogle, man ikke vil låne penge ud til. Det er da et problem for samfundet og Danmark generelt og en stopper for udviklingen. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Men det løser man jo ikke ved at lave et statsligt kreditinstitut; det gør man ved at få det eksisterende marked til at virke.

Her er der en situation, hvor nogle virksomheder vil ud på eksportmarkedet, og hvor den facilitet reelt set ikke er til stede. Så der er ikke noget rigtigt marked for det – jo, men så skulle man sandsynligvis betale en eksorbitant høj rente for det, og det ville jo koste, for så vidt angår dansk beskæftigelse, dansk velfærd og danske markedsandele. Så derfor hjælper vi altså dansk velfærd ved at have EKF.

Hr. Pelle Dragsted.

Det er jo netop derfor, at jeg også støtter, at vi har Eksport Kredit Fonden. Jeg synes, det er rigtig fint, at vi der har en statsbank, som træder til, når der er en markedsfejl. Vi kan også se i bemærkningerne til lovforslaget, at der i perioder med højkonjunktur ikke er så meget efterspørgsel efter den, men at der i perioder med lavkonjunktur er stor efterspørgsel efter den.

Jeg forstår bare slet ikke forskellen i forhold til de virksomheder, som ikke kan få lån, fordi de f.eks. har postnummer til et sted, der ikke ligger lige her i nærheden, altså hvorfor man ikke her er villig til at sige, at der har vi også brug for at staten træder til, når der er en markedsfejl – altså ligesom vi har det, når virksomheder skal gå ud og låne til eksport. Der er jo også et privat bankmarked, som de normalt ville kunne anvende.

Ordføreren.

Jamen det er jo det, der er udfordringen: at det ikke er sammenligneligt. For det, at der ikke bliver ydet lån nok til iværksættere, er Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti sådan set overraskende nok enige om, altså at det er en bremse for meget vækst hos mange små iværksættere, at der ikke bliver ydet lån nok til dem. Men det er jo et spørgsmål om, at vi skal give den finansielle sektor et ordentligt spark i rumpetten. Det er ikke et spørgsmål om, at vi skal etablere en ny statslig konkurrent til den flerhed af forskellige institutter, der er derude. På eksportmarkedet er situationen bare noget anderledes, for der eksisterer de alternativer og de muligheder ikke. Så hvis man ikke havde EKF, ville vi ikke eksportere til nogle bestemte markeder inden for nogle bestemte områder, og derfor er vi meget positive over for forslaget her.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Tak for bemærkningerne til L 50. Eksportkreditfonden, også kaldet EKF, varetager en central funktion for mange danske eksportører og deres eksportmuligheder. Adgangen til eksportkredit er en afgørende forudsætning for at være stærk i forhold til konkurrence for mange danske virksomheder på internationalt niveau.

EKF understøtter i dag eksporten for en lang række virksomheder i hele Danmark inden for så forskellige brancher som vindteknologi, infrastruktur og fødevareteknologi, og der er store såvel som små virksomheder, som får gavn af denne mulighed. EKF har gennem de senere år fået en lang række nye opgaver og oplevet en betydelig vækst i efterspørgslen efter sine ydelser.

Som mange i dag i deres ordførertaler har gennemgået, er lovforslaget jo relativt klart, og formålet med lovforslaget er at modernisere, tilpasse og styrke den juridiske ramme om EKF og statens ejerskab heraf, ligesom EKF samtidig gives en større fleksibilitet, i forhold til hvilken ydelse EKF kan tilbyde sine kunder. Herved sikrer vi, at EKF kan fortsætte med at understøtte danske virksomheders eksport og investeringer til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Lovforslaget medfører konkret, at EKF omdannes fra en selvstændig forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig virksomhed. Det indebærer, at EKF fremover vil blive reguleret og drevet efter regler, der minder om selskabslovens regler. Endvidere vil det også understøtte EKF's forretningsmæssige drift og værdiskabelse.

Med omdannelsen fastlægges der samtidig en klar ansvarsfordeling mellem ledelsen i EKF og det politiske niveau, så det svarer til, hvad der gælder i statslige og private selskaber. Herved skabes en moderne ramme omkring EKF's virksomhed, som styrker EKF's muligheder for at arbejde målrettet og effektivt med at understøtte dansk eksport.

Lovforslaget fremtidssikrer også EKF's forretningsmodel i forhold til den globale udvikling til glæde for danske eksportvirksomheder.

Det er fortsat et krav, at EKF kun tilbyder sin ydelse i den udstrækning, at det private marked ikke påtager sig risici af den pågældende art eller det pågældende omfang.

Lovforslaget ændrer ikke på de overordnede krav til økonomien i EKF. Egenkapitalen skal stadig væk være af en sådan størrelse, at den udgør et forsvarligt grundlag for EKF's forpligtelser og aktiviteter. Ligeledes skal EKF's indtægter og udgifter balancere over en årrække.

Endelig kan EKF med lovforslaget stadig repræsentere regeringen i sager vedrørende eksportkreditpolitik, hvilket konkret sker i forbindelse med forhandlinger i EU, OECD og WTO. Dermed kan EKF's mangeårige erfaringer med eksportkreditter og ekspertise inden for området fortsat komme til gavn i forbindelse med varetagelse af danske interesser i internationale forhandlinger.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak til ministeren for den inspirerende brandtale. Jeg kunne høre, at det virkelig var noget, der lå ministeren på sinde. Det gør det også for mig, og nu skrev jeg lige en enkelt sætning ned, som ministeren sagde, nemlig at det kun er relevant i de tilfælde, hvor det private marked ikke slår til. Igen må jeg bare sige det samme som til nogle af min ordførerkolleger, der har været oppe på talerstolen før, nemlig at det er jeg fuldstændig enig i. Men jeg forstår ikke, hvordan man kan skalte og valte med det. Når det lige passer ind i ens kram, siger man, at det er markedsforvridende at prøve at lave en eller anden ordning. For folk med sunde projekter og virksomheder og boligejere i landdistrikterne er det markedsforvridende at lave en eller anden understøttende ordning. Men når det handler om eksport og virksomheder, kan vi godt have en statsbank, som min kollega jo helt rigtigt sagde det var. Det vil jeg da også gerne høre ministeren udpensle lidt.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for den ros, der blev givet til ministeren. Jeg er helt enig i, at det var en meget flot tale, der blev holdt. Så det vil jeg gerne kvittere for, det var glædeligt.

Jeg tror ikke, jeg kan komme det meget nærmere end det, som både hr. Brian Mikkelsen og andre ordførere har talt om i forhold til hele spørgsmålet om EKF's virke. Regeringen er for, at EKF skal have lov til at udvikle sig. Vi mener, at der kan være markeder, hvor det er afgørende, at der er eksportkreditmuligheder til stede. Det er jo en helt ærlig ting, at SF er imod det. Man må jo så sige, at SF ikke ønsker at understøtte danske virksomheder, og det er fair nok, at SF så ikke ønsker, at man skal have den mulighed, mange andre lande har, i forhold til de nationale eksportkredit faciliteter, de har, som vi f.eks. også ser det i Tyskland.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Helt ærligt: Hvor mange klicheer kan man få ind i ét svar? Vi kan ikke komme det nærmere, og SF er imod osv. Nej, SF er faktisk for. Jeg undrer mig bare, når det kun er få dage siden, vi behandlede et forslag fra SF om at sikre realkredit til alle sunde projekter og virksomheder og boligejere i landdistrikterne. Der var der tale om, at det var markedsforvridende, og at det skulle man ikke blande sig i. Uh nej, sådan noget kan staten ikke håndtere, sagde man, det har vi det private marked til. Men her er det okay, at det private marked spiller fallit, og så må man gå ind med en hjælpende hånd. Det er vi enige i, men det er da hykleri at sige, at det skal vi kun gøre, når det handler om eksportvirksomheder, men ikke når det handler om danske interesser herhjemme.

Spørgeren skal være opmærksom på, at når jeg rejser mig op, er det, fordi tiden er gået, og man har 30 sekunder i anden omgang.

Ministeren.

Tak for det. Grunden til, at jeg svarede fru Lisbeth Bech Poulsen, som jeg gjorde, var, at SF's ordfører for kort tid siden sagde fra talerstolen, at man ikke havde gjort sin stilling op. Nu kan jeg så forstå, at stillingen er gjort op. Nu støtter man det lovforslag, og jeg vil da gerne kvittere for, at man på så kort tid er blevet omvendt til, at det er en god idé.

I forhold til den diskussion, vi havde i sidste uge om belåning i landdistrikter, synes jeg, at fru Lisbeth Bech Poulsen skal citere mig korrekt. For der lagde jeg afgørende vægt på, at det, der skal til i forhold til landdistrikterne, er, at der skal skabes vækstmuligheder. Det, jeg sagde var katalysatoren for at skaffe yderligere belåning i landdistrikterne, var, at vi opprioriterede skabelsen af vækst.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak. Jeg har to spørgsmål til ministeren. Det ene går på, om ministeren kan bekræfte, at med den nye struktur bliver afstanden til de politiske beslutningstagere større, altså at formålet i en eller anden grad er at gøre den politiske indflydelse mindre, eller om jeg har misforstået det. Altså, bliver der en større afstand imellem det politiske niveau og fonden med den nye struktur? Det er det ene.

Det andet vedrører lov om aktindsigt. Der står i § 6: Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand og forvaltningsloven gælder for EKF Danmarks Eksportkredit og virksomhedens eventuelle datterselskaber med undtagelse af aktiviteter udøvet i medfør af § 2. Og i § 2 opregner man så, så vidt jeg kan se, stort set hele fondens virksomhed, nemlig at yde risikodækning, yde lån, yde ansvarlig kapital, formidle blandede kreditter osv. osv. Så er det korrekt forstået, at alt det her er undtaget fra aktindsigt? Og er det en svækkelse af aktindsigten, eller hvad man kan kalde det, i forhold til de nuværende regler?

Ministeren.

Altså, det, som er gældende i forhold til offentlighedsloven er følgende: Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand og forvaltningsloven gælder for EKF og virksomhedens eventuelle datterselskaber. Det, som er undtaget, er alene EKF's kommercielle aktiviteter. Jeg kan så forstå, at det synes ordføreren man skal sidde og grine af. Jeg noterer mig, at det skulle være meget sjovt, men det giver sig selv, at man selvfølgelig ikke skal have mulighed for at få direkte aktindsigt i kommercielle aktiviteter. Det synes jeg er meget naturligt.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg tror ikke, at jeg fik svar på de to andre spørgsmål. Når jeg også synes, at det er vigtigt, at man kan få aktindsigt i de her aktiviteter, handler det jo om, at det er borgernes penge, og det handler om at kunne få indsigt i, hvad det er, borgernes penge bliver brugt til. Bliver de f.eks. brugt til at flytte arbejdspladser ud af Danmark? Det synes jeg faktisk er relevant at borgerne kan få indsigt i. Det er derfor, at jeg grinede lidt af ministerens negligering af det – at det øjensynligt ikke var et problem. Men kan jeg få svar på de to sidste spørgsmål? For det første: Er der mindre aktindsigt i den nye struktur end i den gamle? For det andet: Er der en større afstand fra det politiske – jeg ved godt, at det lidt er en vurderingssag, men kan jeg få ministerens vurdering af det?

Ministeren.

Jeg kan sige, at i forhold til hele spørgsmålet om ejerskab er det sådan, at i forhold til statens ejerskabspolitik for 2015 er det besluttet, at der som hovedregel ikke skal være statsansatte embedsmænd, der sidder og repræsenterer staten. Jeg synes, det er sund fornuft, at man har andre repræsentanter, der er til stede, som så er udpeget af den ansvarlige minister. Det tror jeg sådan set kun er sundt i forhold til den måde at drive offentlig virksomhed på.

I forhold til hele spørgsmålet om aktindsigt tror jeg at det giver bedst mening at give et uddybende skriftligt svar til Enhedslistens ordfører.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Tak til ministeren. Noget, jeg var inde på i min ordførertale, var netop det her omkring CSR, der ligger i fonden. Jeg vil gerne høre, om ministeren kunne konkretisere sine hensigter inden for det her område lidt. Jeg påpegede netop, at der er behov for en række politikker, nemlig både inden for klima, miljø og menneskerettigheder m.v. Så kunne ministeren konkretisere nogle af sine hensigter på det her CSR-område i lovforslaget?

Ministeren.

Ja, altså, jeg kan jo sige, at CSR er integreret i risikovurderingen af EKF's forretninger. Men generelt er det jo sådan, at EKF selv varetager det her spørgsmål som den virksomhed, EKF nu er. Men overordnet lægger jeg som minister vægt på, at CSR er en vigtig del. Jeg tror, at hr. Rasmus Nordqvist er nødt til at blive mere konkret, i forhold til hvad det er, han ønsker svar på, for det er ikke helt tydeligt for mig, hvad der måtte være udfordringen i forhold til det, der måtte stå i det her lovforslag.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jamen det skal jeg så prøve at blive. Det er i forhold til, at der skal udarbejdes en CSR-politik mellem ministeriet og Eksport Kredit Fonden sådan overordnet set. Det, som vi efterspørger, og som der også lå i 92-gruppens høringssvar, er jo netop, at man går mere konkret ned og laver en række politikker, så der både ligger en politik inden for menneskerettigheder, inden for klima, inden for miljø, korruption osv. Er det en kritik, som ministeren har tænkt sig at tage med videre, så vi kunne få lavet politikker inden for alle områderne, så vi ved, at vi lever op til de strengeste krav inden for det her?

Ministeren.

Nej, jeg tror ikke, at jeg i dag kan sige, at jeg har tænkt mig at imødekomme eller efterkomme de ønsker, som 92-gruppen har. Men jeg tror, at når vi vender tilbage til den her diskussion i udvalgsbehandlingen, får jeg lejlighed til også at forklare lidt mere uddybende på skrift, hvad der ligger bag det, der står.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Der er i det hele taget ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.