Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 50 Bilag 1
Offentligt
1566341_0001.png
NOTAT
11. november 2015
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om EKF Danmarks
Eksportkredit
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at modernisere, tilpasse og styrke den juridi-
ske ramme om virksomheden Eksport Kredit Fonden (EKF) og statens
ejerskab heraf i overensstemmelse med statens ejerskabspolitik. Med lov-
forslaget sikres det, at lovgrundlaget er tilpasset de opgaver, som EKF
udfører nu og forventes at udføre i fremtiden, således at EKF kan fortsæt-
te med at understøtte danske virksomheders eksport og investeringer til
gavn for vækst og beskæftigelse i eksporterhvervene.
EKF er i dag etableret som en selvstændig forvaltningsenhed, hvilket
blandt andet betyder, at EKF i dag er bundet af en række krav, som ikke i
tilstrækkelig grad tager højde for eksportvirksomhedernes markedsmæs-
sige situation. Der er derfor behov for at tilpasse rammerne for, hvornår
EKF kan anvende sine ydelser, og hvilke ydelser EKF kan levere. Det
foreslås blandt andet at omdanne EKF til en selvstændig offentlig virk-
somhed (SOV) for fremover at sikre tilstrækkelig fleksible rammer for
EKF’s virksomhed.
Lovforslaget blev sendt i høring den 23. september 2015 med frist for
høringssvar den 21. oktober 2015. Der er modtaget 19 høringssvar.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-
dringer og præciseringer. Disse ændrer ikke ved substansen i lovforslaget
og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte parter generelt er
positive overfor lovforslaget.
Dansk Industri (DI) ser positivt på at modernisere og opdatere lovgivnin-
gen vedrørende EKF. DI forventer, at det opdaterede lovgrundlag vil gøre
det muligt for EKF at tilpasse sig virksomhedernes fremtidige efterspørg-
sel og på den måde vedblive at være en yderst relevant partner for dansk
erhvervsliv.
 L 50 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1566341_0002.png
2/8
Dansk Byggeri bemærker, at EKF spiller en central rolle for dansk ek-
sport, uanset om der er tale om varer, tjenester, en kombination af de to
og virksomhedernes størrelse. Dansk Byggeri støtter, at EKF Danmarks
Eksportkredit omdannes til selvstændig offentlig virksomhed (SOV).
Finansrådet er som udgangspunkt positivt stillet over for forslaget og
bemærker i den forbindelse, at det er Finansrådets forventning, at omdan-
nelsen til en SOV og de drifts- og ledelsesmæssige ændringer, det medfø-
rer, kan sætte EKF i stand til hurtigere at reagere på ændrede markedsvil-
kår, hvilket er positivt for aftagerne af EKF’s ydelser.
Dansk Metal bakker op om den styrkelse og modernisering af EKF, som
lovforslaget indebærer. Særligt de dele af moderniseringen, som medfø-
rer, at EKF kan agere mere agilt og trække på viden og erfaringer fra er-
hvervslivet i kraft af ny rekruttering af bestyrelsesmedlemmer, vurderer
Dansk Metal, er en fordel.
92-gruppen finder det positivt, at der vil blive udarbejdet en række poli-
tikker vedrørende EKF’s virksomhed for corporate social responsibility
(CSR). 92-gruppen finder det også positivt, at der i lovforslaget lægges
vægt på, at EKF kan afvise at deltage i sager, der er i strid med internati-
onale retningslinjer vedrørende miljø og sociale forhold.
Kommentar
EKF’s hovedformål er at understøtte danske eksportvirksomheder, og det
er vurderingen, at en omdannelse af EKF til en SOV-konstruktion på den
ene side på en hensigtsmæssigt måde vil understøtte EKF’s forretnings-
mæssige drift, og samtidig skaber de nødvendige muligheder for, at EKF
kan forfølge andre, samfundsmæssige, mål og varetage sektorpolitiske
opgaver. Der er med lovforslaget ikke påtænkt en ændring i EKF’s for-
mål, men derimod at tilpasse, fremtidssikre og styrke den juridiske ram-
me om EKF’s aktiviteter og udøvelsen af statens ejerskab heraf.
Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.
3.1 Konkurrence
3.2 Renteudligning (CIRR)
3.3 Eksportlåneordning (ELO)
3.4 Egenkapital
3.5 Ledelse
3.6 Risikovægtning
3.7 CSR
3.1. Konkurrence
DI bemærker, at det er fremhævet, at EKF fortsat ikke skal påføre den
kommercielle sektor konkurrence, men udelukkende dække der, hvor den
 L 50 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1566341_0003.png
3/8
kommercielle sektor ikke ønsker eller formår at yde den nødvendige fi-
nansiering og risikoafdækning af dansk eksport. DI finder, at det er vig-
tigt, at holde fast i denne grundpræmis, da formålet med EKF netop er at
adressere markedsfejl.
Atredius lægger, som kommerciel kreditforsikrer, stor vægt på, at EKF
som hidtil alene opererer inden for området for såkaldte ”non marketable
risks”, og dermed fungerer som supplement til den private sektor.
Finansrådet finder det særdeles vigtigt, at EKF kun tilbyder finansiering
og risikoafdækning i de situationer, hvor det private forsikrings- og kapi-
talmarked ikke normalt påtager sig risici af den pågældende art eller om-
fang. Det er således væsentligt for Finansrådet, at EKF ikke risikerer at
drive forretning i konkurrence med det private forsikrings- og kapital-
marked.
Kommentar
Det følger af lovforslagets § 2, stk. 4, at EKF kun kan yde finansiering og
risikodækning i den udstrækning, som det private, kommercielle forsik-
rings- og kapitalmarked ikke normalt påtager sig risici af den pågælden-
de art eller omfang. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at EKF ved
sin virksomhed ikke påfører den kommercielle sektor konkurrence, men
dækker dér, hvor den kommercielle sektor ikke ønsker eller formår at yde
den nødvendige finansiering og risikodækning af dansk eksport, og hvor
der derfor kan siges at foreligge en markedsfejl. Ansvaret for at foretage
vurderingen af omfanget og arten af EKF’s aktiviteter, og dermed ansva-
ret for at undgå, at EKF påfører den kommercielle sektor konkurrence
eller påtager sig for høje risici, påhviler EKF’s ledelse, der løbende er
forpligtet til at sikre sig, at aktivitetsomfanget er passende i forhold til
markedsforholdene, herunder i lyset af konjunktursituationen og virk-
somhedernes efterspørgsel og behov. Der er med lovforslaget ikke til-
tænkt en ændring i den gældende retsstilling.
3.2. Renteudligning (CIRR)
DI konstaterer, at der for øjeblikket er ordninger, som andre landes ek-
sportkreditinstitutter tilbyder deres virksomheder, og som ikke er tilgæn-
gelige for danske virksomheder eksempelvis Renteudligningsordningen
(CIRR). DI opfordrer på den baggrund til, at EKF igen får mulighed for
at tilbyde Renteudligningsordningen (CIRR) eller en sammenlignelig
ordning, således at danske virksomheder kan konkurrere på lige vilkår
med deres udenlandske konkurrenter.
Dansk Byggeri bemærker, at det er vigtigt at EKF’s forretning er efter-
spørgselsdrevet og matcher de behov virksomhederne efterspørger, og
opfordrer til at renteudligningsordningen (CIRR) bliver reaktiveret.
 L 50 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1566341_0004.png
4/8
Kommentar
Renteudligningsordningen, også kendt som CIRR, blev lukket for nye ud-
stedelser i 2008.
Med lovforslagets § 2, stk. 1, kan EKF indenfor sin egenkapital og ind-
tægter tilbyde de ydelser, der tilbydes i dag, herunder risikoafdækning,
og har samtidig mulighed for at udvikle nye finansielle ydelser i det om-
fang, at disse falder inden for EKF’s formål og forretningsområde. Det er
med forslaget hensigten, at EKF løbende kan tilpasse sit forretningsom-
fang i op- eller nedadgående retning i forhold til hvilke ydelser, som det
private marked tilbyder, og i forhold til hvilke industrier, segmenter mv.,
eksisterende og nye ydelser der i givet fald bør tages i anvendelse. EKF
har således mulighed for, hvis EKF vurderer, at der er behov herfor, at
tilbyde renteudligning eller en sammenlignelig ydelse.
3.3. Eksportlåneordning (ELO)
DI finder det positivt, at Eksportlåneordningen lægges ind under EKF. DI
ser frem til, at ordningen gøres mere fleksibel og tilpasses danske virk-
somheders behov, og opfordrer til at ordningen gøres permanent.
Dansk Byggeri foreslår, at Eksportlåneordningen gøres permanent, da det
er væsentligt for virksomhederne at adgang til kapital er til stede og lang-
sigtet.
Kommentar
Eksportlåneordningen (ELO) blev indført i 2009, og i 2015 blev adgan-
gen hertil forlænget til 2020. Med Eksportlåneordningen kan store pro-
jekter med behov for lån på trecifrede millionbeløb og løbetider på op til
15-18 år låne pengene direkte hos EKF. Ordningen lægges pr. 1. januar
2016 ind under EKF. Det betyder, at EKF pr. 1. januar 2016 dels overta-
ger den eksisterende udlånsportefølje, dels foretager nye udlån i eget
navn og for egen risiko. Eksportlåneordningens egenkapital indgår pr. 1.
januar 2016 således i EKF’s samlede egenkapital og styringen heraf.
Med lovforslagets § 2, stk. 1, kan EKF indenfor sin egenkapital og ind-
tægter tilbyde de ydelser, der tilbydes i dag, herunder lån, og har samti-
dig mulighed for at udvikle nye finansielle ydelser i det omfang, at disse
falder inden for EKF’s formål og forretningsområde. Det er med forsla-
get hensigten, at EKF løbende kan tilpasse sit forretningsomfang i op-
eller nedadgående retning i forhold til hvilke ydelser, som det private
marked tilbyder, og i forhold til hvilke industrier, segmenter mv., eksiste-
rende og nye ydelser der i givet fald bør tages i anvendelse. Der er derfor
ikke noget til hinder for, hvis EKF vurderer, at der er behov herfor, at
EKF også efter 2020 kan fortsætte med at tilbyde eksportlån eller en an-
den sammenlignelig ydelse.
3.4. Egenkapital
DI bemærker at EKF’s egenkapital vil kunne reguleres ved statslige ind-
skud eller udtræk. DI finder det vigtigt at understrege, at EKF til enhver
tid bør have tilstrækkelig kapacitet til at møde den aktuelle efterspørgsel
 L 50 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1566341_0005.png
5/8
fra danske virksomheder efter EKF’s produkter, og at eventuel oversky-
dende kapacitet hos EKF derfor i første omgang bør understøtte disse
tiltag.
Dansk Byggeri påpeger, at EKF til enhver tid bør have tilstrækkelig kapi-
tal til at matche danske virksomheder behov for EKF’s portefølje.
Kommentar
EKF videreføres med Eksport Kredit Fondens (EKF) nuværende aktiver.
EKF’s åbningsbalance vil dermed svare til Eksport Kredit Fondens
(EKF) balance ved udgangen af 2015 med tillæg af den overførte ek-
sportlåneordning. Omkostningerne ved EKF’s aktivitet vil som udgangs-
punkt skulle holdes inden for rammerne af virksomhedens egenkapital og
indtægter. Afhængig af EKF’s aktivitetsniveau, vil der, som det er sket
historisk, kunne opstå behov for regulering af egenkapitalen. Det er med
forslaget hensigten, at EKF løbende kan tilpasse sit forretningsomfang i
op- eller nedadgående retning i forhold til hvilke ydelser, som det private
marked tilbyder, og i forhold til hvilke industrier, segmenter mv., eksiste-
rende og nye ydelser, der i givet fald bør tages i anvendelse.
3.5. Ledelse
Finansrådet mener, at det vil være fordelagtigt, at en af de nye fremtidige
bestyrelsesposter i EKF varetages af en repræsentant fra pengeinstitutsek-
toren. På den baggrund foreslår Finansrådet, at det i bemærkningerne til
lovforslaget eksplicit anføres, at vedtægterne skal indeholde en bestem-
melse om, at mindst ét af bestyrelsens medlemmer skal repræsentere pen-
geinstitutsektoren.
92-gruppen undrer sig over, at der ikke er fokus på ligestilling mellem
kønnene i bestyrelsen og inddragelse af civilsamfundsorganisationer.
Kommentarer
Det fremgår af lovforslagets § 7, at EKF ledes af en bestyrelse og en di-
rektør. Erhvervs- og vækstministeren udpeger op til 7 medlemmer til be-
styrelsen, og medarbejderne vælger herudover 2 repræsentanter til besty-
relsen. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de nødvendige
kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornød-
ne kreditfaglige, finansielle, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og
økonomiske indsigt. Herudover kræves det, at bestyrelsen samlet har
kendskab til eksportforhold, og således samlet set har en bred viden og
erfaring inden for eksportområdet, der gør bestyrelsen egnet til at lede
virksomheden forsvarligt. Kravene til bestyrelsens kompetencer er gene-
relt beskrevet i lovforslaget og gælder for den samlede bestyrelse.Det
enkelte bestyrelsesmedlem udvælges derfor på baggrund af sine personli-
ge kompetencer i forhold til den til enhver tid siddende samlede bestyrel-
se. Der er derfor ikke med lovforlaget lagt op til at enkelte sektorer eller
organisationer har ret til at indstille medlemmer til bestyrelsen. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at der fremadrettet heller ikke vil længere vil
 L 50 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
1566341_0006.png
6/8
være adgang for ministerielle repræsentanter i bestyrelsen. Bestyrelsens
sammensætning skal så vidt muligt ifølge ligestillingsloven have en afba-
lanceret sammensætning af kvinder og mænd, og det kan i den forbindel-
se nævnes, at bestyrelsen i dag består af 5 mænd og 3 kvinder.
3.6. Risikovægtning
Finansrådet finder, at det er væsentligt at ændringen af EKF til en SOV
ikke medfører ændringer i den risikomæssige vurdering af EKF. Det er
således vigtigt for Finansrådet, at eksponeringer mod EKF fortsat skal
anses som en eksponering mod den danske stat med den deraf følgende
risikovægt. I modsat fald er der en risiko for, at brugen af EKF’s ydelser
fremadrettet vil blive mere omkostningstung, end det er tilfaldet i dag.
Kommentar
Det fremgår af lovforslaget § 10, at staten indtræder i EKF Danmarks
Eksportkredits rettigheder og forpligtelser i det omfang virksomhedens
egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. EKF fungerer således
på forretningsmæssige vilkår, men er garanteret af den danske stat. Dette
er en videreførelse af den gældende ordning og skyldes eksportkreditin-
stitutters særlige karakter og forretningsførelse. Dette betyder samtidigt,
at EKF’s garantier til danske og udenlandske banker fortsat er omfattet
af art. 201 i kapitalkravsforordningen om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber (Forordning 575/2013), da EKF fort-
sat er en del af den danske stat og dermed anerkendt som udbyder af ufi-
nansieret kreditrisikodækning.
3.7. CSR
92-gruppen finder det ikke tilstrækkeligt med en generel politik på CSR-
området, og det er i den forbindelse vigtigt for 92-gruppen, at det fremgår
af loven, at der vil blive udarbejdet selvstændige politikker for miljø,
klima, menneskerettigheder, korruption samt økonomiske forhold, herun-
der skat.
Kommentar
EKF's arbejde med CSR tager i dag udgangspunkt i FN Global Compacts
principper om menneskerettigheder, miljø og antikorruption, samt FN's
Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. EKF tilsluttede
sig FN Global Compact i 2008. EKF har desuden tilsluttet sig Equator
Principles og arbejder efter de principper, som den danske regering, EU
og OECD har udstukket. CSR er integreret i risikovurderingen af EKF's
forretninger. EKF vurderer sine forretninger mod International Finance
Corporation's Performance Standards og dertilhørende retningslinjer for
miljø, sundhed og sikkerhed. EKF arbejder endvidere for en ensartet og
ambitiøs anvendelse af principper for CSR for derigennem at sikre, at
virksomheder følger ensartede høje CSR-krav, når de laver forretninger
med danske og internationale finansielle institutioner. Ifølge lovforslaget
skal EKF udarbejde en række politikker, herunder en CSR politik, og der
 L 50 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
7/8
er med lovforslaget ikke tiltænkt en ændring i EKF’s forpligtelser på CSR
området.
4. Oversigt over hørte organisationer m.v.
Organisationer og lign.
Advokatrådet
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Danmarks Nationalbank
Danmarks Rederiforening
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Danske Advokater
Danske Maritime
Danske Regioner
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Metal
Datatilsynet
Den Danske Aktuarforening
Finansforbundet
Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet TÆNK
Advokatsamfundet
Danmarks Eksportråd
Danmarks Fiskeriforening
Dansk Energi
Den Danske Dommerforening
Forsikring & Pension
FSR – danske revisorer
Håndværksrådet
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Landbrug & Fødevarer
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Rederiforeningen af 1895
Coface
Euler Hermes
Tryg Garanti
Atradius
Vindmølle Industrien
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
 L 50 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
8/8
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering
Rigsrevisionen
5. Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger til indhold:
Dansk Industri
Dansk Byggeri
Atradius
Finansrådet
92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling
Dansk Metal