Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark m.v.).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 11.11.2015).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Mattias Tesfaye som ordfører for Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Med det her lovforslag foreslås flere ændringer i reglerne for tildeling af statsborgerskab. For det første sikres det med en ændring af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, at vores nye statsborgeres børn også bliver danske statsborgere, uden at deres forældre skal stilles over for urimelige krav om at opgive deres andet statsborgerskab. Det kan vi uden videre støtte.

For det andet fjerner man med en ophævelse af en bestemmelse i loven om indfødsret kravet om, at personer, der er født og opvokset i Danmark, mere eller mindre automatisk får tildelt statsborgerskab. Med hensyn til ophævelsen af den her erklæringsadgang har vi de her kommentarer:

Da ministeren i forbindelse med forhandlingerne om nye regler for tildeling af indfødsret foreslog at ophæve erklæringsadgangen for unge, der er født og opvokset i Danmark, var Socialdemokraterne ikke afvisende, men havde også et par forslag til ændringer, som der ikke blev opnået enighed om under forhandlingerne. Det er på den baggrund, at vi går til behandling af lovforslaget.

Vi er ikke afvisende over for, at automatikken i tildelingen af statsborgerskab til unge, der er født og opvokset i Danmark, ophæves. Det kan være fornuftigt, at der skal søges om at opnå dansk indfødsret på baggrund af nogle på forhånd fastsatte kriterier, der understøtter sprog, samfundsforståelse, demokrati, selvforsørgelse og loyalitet.

Men ligesom folkeskolens afgangsprøve i dansk anses for fornøden dokumentation for sprogkravet, mener vi også, at ansøgere, der er født og opvokset i Danmark, og som har bestået folkeskolens afgangsprøve, skal kunne fritages for at bestå indfødsretsprøven.

Vi stiller derfor et ændringsforslag i forbindelse med udvalgsarbejdet, og det håber vi selvfølgelig kan samle bred opbakning i hele Folketinget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Nå, der er et spørgsmål fra fru Lotte Rod til hr. Mattias Tesfaye. Det var ikke kommet ind i systemet, men det tager vi da bare. Fru Lotte Rod, værsgo.

Tak for det. Hvis der ikke er opbakning til Socialdemokraternes ændringsforslag, hvad stemmer Socialdemokraterne så til forslaget?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke sige endeligt i dag. Jeg kan bare sige, at vi som udgangspunkt ikke er afvisende over for at ophæve den her erklæringsadgang, men at det også for os har stor betydning, at folk, der har gået i folkeskolen i Danmark og har bestået folkeskolens afgangsprøve, kan få dispensation fra at gå op til indfødsretsprøven. Det er vores udgangspunkt.

Fru Lotte Rod? Der er ikke yderligere spørgsmål. Så siger vi endnu en gang tak til Socialdemokraternes ordfører, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Med dette lovforslag fjerner man igen muligheden for at få statsborgerskab ved erklæring. Det er vi i Dansk Folkeparti glade for, for vi var de første til at kritisere den tidligere regering, da den også på dette område lempede reglerne.

Det var den tidligere regering, der sammen med Enhedslisten indførte en bestemmelse om, at unge, der er født og opvokset i Danmark, kunne få statsborgerskab ved erklæring, enten ved at bestå 9. eller 10. klasse med et gennemsnit på 2, eller når de fyldte 18. år.

Det, at man får statsborgerskab ved erklæring, betyder altså, at man kan gå ned på statsforvaltningen og få et statsborgerskab, hvis man enten har et gennemsnit på 2, når man går ud af folkeskolen, eller hvis man er fyldt 18 år.

Der vil være en del af disse unge, der bl.a. ikke taler dansk på et tilstrækkelig højt niveau eller måske slet ikke taler et forståeligt dansk. Der er ingen garanti for, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, kan tale dansk på et rimeligt niveau, når de fylder 18 år.

Derfor er vi også meget tilfredse med, at der nu rettes op, så der stilles krav til, at alle, der skal have dansk statsborgerskab, selvfølgelig lever op til de samme krav. Det vil sige, at de først og fremmest består dansk 3.

Det er et rimeligt og nødvendigt krav, at man kan tale dansk på et ordentligt niveau, hvis man skal have dansk statsborgerskab.

Lovforslaget indeholder også nogle tilpasninger angående dobbelt statsborgerskab. Det er kompliceret stof, og vi vil stille nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men det rokker ikke ved vores støtte til forslaget.

Nærværende lovforslag er jo en del af den nye aftale om retningslinjer for indfødsret, som vi indgik med regeringen, de borgerlige partier og Socialdemokratiet i oktober 2015. Vi er glade for, at vi har formået at trække Socialdemokraterne over, og at de er blevet klogere, siden de indgik den gamle aftale med De Radikale, SF og Enhedslisten.

Det afgørende for os er, at de personer, som modtager dansk statsborgerskab, er ordentligt integreret i det danske samfund og bl.a. taler et ordentligt dansk.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Kan Dansk Folkepartis støtte ændringsforslaget fra Socialdemokraterne om, at unge, der har gået i 9. klasse, ikke behøver at gå op til indfødsretsprøven?

Ordføreren.

Det vil jeg ikke udtale mig om her. Det, der er helt afgørende for os, er, at dem, der får dansk statsborgerskab, skal kunne et ordentligt dansk, og de skal bestå de prøver, der skal til.

Fru Lotte Rod har ikke yderligere spørgsmål. Dermed tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for Venstre, hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler nu, vil bringe retstilstanden tilbage til sådan, som det var, sidst Venstre sad i regering, hvor det ikke var tilstrækkeligt at afgive erklæring for at få dansk statsborgerskab, men hvor man bl.a. skulle kunne dokumentere, at man kunne dansk på det krævede niveau, og at man havde en vis viden om det danske samfund. Det har vi så klaret ved at have en indfødsretsprøve, som man så skal bestå.

Den forrige regering mente så, det var tilstrækkeligt for at blive dansk statsborger, at man, om jeg så må sige, kunne opholde sig på den fysiske adresse, der hedder Danmark, indtil man fyldte 18 år. Så skulle man helt pr. automatik sikres dansk statsborgerskab, og end ikke et tjek af PET for at se, om der var en sikkerhedsrisiko med den pågældende, mente man altså var nødvendigt. Det bliver nu forhåbentlig rullet tilbage.

Hvis det her lovforslag bliver vedtaget, vil det fremover være sådan, at også unge, der er født og opvokset i Danmark, skal leve op til de sædvanlige krav.

Det vil for rigtig, rigtig manges vedkommende opleves som fuldstændig overflødigt, og det vil det jo også være.

For det er da heldigvis sådan, at langt de fleste, som er født og opvokset i Danmark, også er fuldt integreret, og de vil være i stand til at bestå en danskprøve, og de vil være i stand til at bestå en indfødsretsprøve uden problemer. Og så kunne man sige: Hvorfor så stille krav om prøve?

Det er jo, fordi der desværre også er nogle, som, selv om de er født og opvokset i Danmark, ikke har nogen særlig stor viden om eller interesse for Danmark, og i øvrigt heller ikke er særlig dygtige til at mestre det danske sprog. Det kan man godt synes er trist – det synes vi sådan set det er – men ikke desto mindre er det et faktum, vi er nødt til at forholde os til. Og det medfører altså, at vi godt vil sikre os, at dem, vi giver dansk statsborgerskab, også er danskere.

For god ordens skyld skal jeg sige, at hvis man har gået i den danske folkeskole og har fået et 2-tal – det, der hed 6 på den gamle karakterskala – så skal man, jeg havde nær sagt selvfølgelig, ikke op til danskprøven, for så har man jo dokumenteret, at man kan dansk.

Men for at sikre, at alle dem, vi giver statsborgerskab, også rent faktisk er danskere forstået på den måde, at de har en viden om det danske samfund og taler det sprog, som vi taler i Danmark, synes vi, det er det rigtige at genindføre de regler, der var gældende tidligere, nemlig at man ikke bare kan få statsborgerskab sådan pr. automatik, men at man skal leve op til nogle krav.

Fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Kan Venstre støtte Socialdemokraternes ændringsforslag?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Jeg har først hørt om det her for få minutter siden, så det kan jeg ikke umiddelbart svare ja eller nej til. Altså, umiddelbart vil jeg sige, at lovforslaget jo er, som lovforslaget er fremsat, og det er det, som vi støtter. Men altså, det må vi selvfølgelig have en nærmere drøftelse af under udvalgsbehandlingen.

Fru Lotte Rod har ikke yderligere. Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne, for en kort bemærkning. Han frafalder også. Så siger vi tak til Venstres ordfører, og så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Søren Søndergaard.

Med det her lovforslag tages der endnu et skridt på vejen mod at gøre det sværere for mennesker, der er født i Danmark uden dansk statsborgerskab. Reglerne om statsborgerskab ved erklæring for unge, der er født og opvokset i Danmark, har ikke været i kraft specielt længe, nemlig siden den 1. juli 2014, og først fra den 1. september har reglerne i praksis virket efter hensigten.

Indtil da blev der stillet krav om såkaldte løsningsattester, som mange ambassader fra de lande, som unge havde statsborgerskab i, nægtede at udstede.

De her regler kom meget sent, selv om de ellers udførligt og detaljeret var beskrevet allerede i regeringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen fra oktober 2011, men af en eller anden grund måtte vi vente frem til 2014, før den daværende regering fremsatte lovforslag om de nye regler.

Det blev dengang hilst velkommen af den socialdemokratiske justitsminister med ordene – og jeg citerer fra hendes pressemeddelelse:

»Regeringen mener, at denne gruppe velintegrerede unge skal have lettere ved at opnå statsborgerskab. Det fremmer integrationen.«

Jeg tror lige, jeg gentager det:

»Regeringen mener, at denne gruppe velintegrerede unge skal have lettere ved at opnå statsborgerskab. Det fremmer integrationen.«

Det lovforslag om dansk statsborgerskab ved erklæring, som vi på den daværende socialdemokratiske regerings initiativ vedtog i juni sidste år, var efter vores opfattelse en tiltrængt lettelse for de mange unge mennesker, som har boet hele livet i Danmark, og hvis tilknytning derfor naturligvis er stærkere end til noget andet land i verden, også selv om de eventuelt ikke har gode sprogkundskaber. Sagt på en anden måde: I Danmark er jeg født, her har jeg hjemme.

Efter den ordning, som nu vil komme, vil man afskaffe, at unge, der er opvokset i Danmark, skal henvende sig til socialforvaltningen, betale 1.100 kr. og afgive en erklæring. Og så har de samme borgerrettigheder til at stemme ved folketingsvalg og til rejse på et rødbedefarvet pas, som de fleste andre mennesker i det her samfund nyder godt af.

Man kan læse i bemærkningerne til lovforslaget, at det her medfører udgifter på 2,5 mio. kr. årligt til sagsbehandling i Indfødsretskontoret. Nu er det klart, at 2,5 mio. kr. ikke er noget stort beløb, hvis man sammenligner med den samlede finanslov, men det er altså alligevel temmelig mange penge for en ordning, som primært er af symbolsk karakter. Og det er altså vel at mærke et symbol, som vil gøre livet sværere for en stor gruppe unge mennesker, der er født her i landet. Men sender muligvis et tydeligt signal til en eller to eller tre, som der er nogle problemer med, men samtidig sender man et tydeligt signal til alle de andre, nemlig at selv om I er født her, lige som jeg er, betragter vi jer ikke som danske.

Jeg synes, man skal prøve at overveje det. Tror nogen tænkende mennesker, at det vil indvirke positivt eller negativt på integrationen i Danmark? Hvis man spørger den tidligere socialdemokratiske justitsminister, var svaret jo fuldstændig klart: Det fremmer integrationen at give det på den gamle måde.

Virkeligheden er jo, at langt de fleste mennesker i den her gruppe, vi taler om, alligevel får dansk statsborgerskab. Det sker blot senere, fordi partierne bag indfødsretsaftalen fra oktober er optaget af at sikre, at nogle unge mennesker, der har boet hele deres liv i Danmark, endnu en gang skal dunkes i hovedet med en indfødsretsprøve med mere eller mindre relevante eller irrelevante spørgsmål om Struensee og Slaget ved Dybbøl og med årelange sagsbehandlingstider, der minder dem om, at samfundet ikke anser dem for rigtige danskere.

Enhedslisten synes, det er den mest tåbelige måde, nej, det er en meget usmart måde at opføre sig på, hvis man ønsker integration. Hvis man ønsker konflikt og det modsatte af integration, kan det her være ganske fornuftigt.

Så Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er der ikke, så vidt jeg kan se, en ordfører for Liberal Alliance til stede. Det betyder, at det er ordføreren for Alternativet, fru Josephine Fock.

Tak for ordet. Jeg ville først og fremmest ønske, at det her lovforslag, som vi nu behandler, var opdelt i to.

Første del af lovforslaget har til formål at skærpe kravene til indfødsret gennem en ophævelse af indfødsretslovens § 3 a, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, fremover vil blive stillet over for at skulle opfylde samme betingelser som udlændinge, der ikke er født og opvokset i Danmark, herunder de til enhver tid gældende betingelser om test af danskkundskaber og kendskab til det danske samfund.

I Alternativet er vi helt og aldeles imod den her del af forslaget, som vi i den grad finder modarbejder integrationen og sammenhængskraften i samfundet.

Vi ser det som et symbolsk indgreb, som indfører et skadeligt skel imellem dem og os i stedet for at tilstræbe et større vi. Og i den forbindelse vil jeg gerne fremhæve noget fra Rådet for Etniske Minoriteters høringssvar. De skriver – og jeg citerer:

»Det strider mod al viden om elementær psykologi, integration dynamikker og børns identitetsprocesser at udelukke børn, der er født og vokset op i Danmark, fra den nationale identitet og det nationale fællesskab, som de ønskes integreret/assimileret i. Vi ved fra forskning i børnehaver og skoler, at børn går meget op i, hvilket land de kommer fra, og at de etniske minoritetsbørn meget hurtigt forstår, at de ikke er danske ligesom de andre børn, og at de dermed er udelukket fra det gode selskab.«

Der henvises i øvrigt til en række studier, der viser, at resultatet er – og jeg citerer igen:

»... at børnene trækker sig væk og afviser det de ikke kan opnå, og i stedet identificerer sig med deres forældres oprindelseslande og med deres ikke-danskhed.«

Jeg kan også fremhæve høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, som bl.a. fremhæver det paradoksale i, at kravene til børn, der er født og opvokset her i Danmark, med den her lov vil blive strengere end kravene til nordiske børn, som ikke er født i Danmark.

Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at sådan en forskelsbehandling meget vel kan være på kant med menneskerettighedskonventionens bestemmelser om diskrimination i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab.

Når du er født i Danmark, når du er opvokset i Danmark, når du har danske venner og har gået i dansk skole og dansk børnehave, så har du al mulig grund og ret til at føle dig som dansk. Så det er i Alternativets optik en alvorlig symbolsk handling fra det danske samfunds side, at vi møder denne følelse med en form for skepsis og ønske om at teste danskheden. Det kan kun være skadeligt for integrationen og fællesskabsfølelsen, og det er i min optik respektløst over for en gruppe medborgere her i landet.

Hertil kommer, at særlig børn af flygtninge og børn af statsløse som følge af dette forslag vil befinde sig i en meget vanskelig situation, da de reelt ikke har mulighed for beskyttelse i et andet land. På den baggrund er bl.a. Dansk Flygtningehjælp bekymret for, om Danmark med vedtagelsen af denne lov lever op til internationale konventionsbestemmelser, der sigter mod at lette flygtninges og i særdeleshed flygtningebørns adgang til statsborgerskab.

Så vi kan altså ikke støtte den her del af lovforslaget.

Anden del af lovforslaget har derimod til hensigt at ligestille børn af personer, der opnår dobbelt statsborgerskab, med børn af personer, der erhverver dansk indfødsret som følge af naturalisation eller øvrige erklæringsbestemmelser. Det kan vi i Alternativet støtte op om. Det er kun sund fornuft.

Samlet set har vi svært ved at støtte op om forslaget ud fra en samlet vurdering, og jeg kunne da godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren kunne overveje at dele forslaget op i to, sådan at i hvert fald den anden del kunne få en rigtig bred opbakning her i Folketinget. Tak for ordet.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Lotte Rod.

Tak for det. Hvert år behandler vi her i Folketinget to lovforslag om indfødsret til en række mennesker, der er sluppet igennem nåleøjet og har fået statsborgerskab. Der er en række formelle krav, der skal opfyldes, for at man kan få statsborgerskab. Det er krav, som vi også stiller til unge, der er født og opvokset i Danmark, har gået i skole i Danmark, og som er lige så danske som os her i salen i.

Det er glædeligt, at regeringen nu har fremsat et lovforslag, der anerkender de børn og unge, der har boet i Danmark hele deres liv og har gjort sig umage for at gøre en indsats.

Med lovforslaget demonstrerer regeringen endnu en gang, at reglerne om statsborgerskab godt kan bruges til at fremme integrationen. Vi mener, at kravene til at få dansk statsborgerskab skal være høje, for det at blive dansk statsborger er noget særligt.

Hvis der skulle være nogen, der er i tvivl om det, kan jeg anbefale, at man møder op her i huset på statsborgerskabsdagen, hvor man jo har mulighed for at møde de nye statsborgere.

Der kan man se, at det lyser ud af dem, hvor godt og vigtigt det er at kunne kalde sig dansk statsborger. Det er helt centralt, at vi anerkender de udlændinge, der tager aktivt del i vores samfund.

Det at tildele statsborgerskab er et vigtigt skridt på vejen mod en bedre integration, for vi mener, at det er med til at skabe motivation til at tage del i vores fælles Danmark, og derfor skal vi også bruge det aktivt i det samlede integrationsarbejde. Det er lovforslaget med til.

Det at bestå eksamen og komme igennem det danske skolesystem vil fungere som en gulerod. Det er et vigtigt signal at sende, for det er med til at motivere de unge til at gøre en ekstra indsats og belønne dem, der gør det.

Vi taler nemlig her om de unge, der rent faktisk gør en indsats for at integrere sig, og det er centralt, at vi anerkender det. Udlændingepolitikken skal give mening, og derfor skal vi ikke ekskludere dem, der gør sig umage og gerne vil. Det siger sig selv. Lovforslaget anerkender netop den, der gør en indsats.

Sådan lød det fra talerstolen her for et par år siden, og jeg er helt enig. Det kunne have været mig, der havde sagt det, men det var det faktisk ikke. Jeg har lige holdt mit livs første socialdemokratiske tale. Det var nemlig hovedparten af den daværende socialdemokratiske ordførers tale.

Desværre ved jeg ikke helt, hvad Socialdemokraterne i dag mener om det, som for bare 2 år siden sagde sig selv ville fremme integrationen.

Hvis man havde ment det, skulle man jo have fået det med i den aftale, man lavede med de blå partier. Måske ser det lidt sort ud med Socialdemokraternes ændringsforslag, når nu det ikke kom med i aftalen med de blå partier, men vi kan jo stadig væk håbe. Det blev ikke afvist fuldstændig, så lad os se, om vi ikke kan arbejde videre med det i udvalget.

I Radikale Venstre ønsker vi i hvert fald fortsat at fremme integrationen, og derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Så er det ordføreren for SF, hr. Jacob Mark.

Tak, og tak for i går til en del af de tilstedeværende. Så er vi har igen.

Vi kommer ikke til at bakke det her lovforslag op, og jeg vil gerne starte med at læse et citat, der var på Informations forside for snart en uge siden – det kan også være, det er 2 uger siden:

»De føler sig elendige og ladt i stikken af alle: deres forældre, samfundet, skolen. De føler sig glemt, afkoblet, udstødt, og de føler, at ingen vil høre på dem. De føler, at de ikke hører til.«

Artiklen kom på baggrund af terrorangrebet i Paris og efter en debat om de her radikaliserede grupper. Det vender jeg tilbage til.

Da jeg læste det her lovforslag første gang, forstod jeg det ikke. Først og fremmest var der en del juridiske ord, som man lige skal lære, men jeg forstod simpelt hen ikke intentionen i det, så jeg måtte rådføre mig med nogle af de mennesker, der ligesom har arbejdet med det her tidligere. Det var så fjernt for mig.

For hvordan kan man være født og opvokset i Danmark og ikke være dansk statsborger? Det gav ingen mening for mig, det var ikke logisk. Så jeg brugte noget tid på at snakke med mine rådgivere om, hvad intentionen bag det kunne være, og jeg har stadig væk ikke rigtig forstået det.

Hvordan kan man forklare det til et ungt menneske eller til et barn? Du er måske godt nok født og opvokset i Danmark ligesom alle os andre, ja, men du er ikke dansker på samme vilkår som os andre. Jeg kan simpelt hen ikke se logikken eller retfærdigheden i det.

Vi synes, det skaber et dem og os, og at man bruger dansk statsborgerskab som et middel til at skabe skel mellem nogle mennesker. Vi skal styrke sammenhængskraften ved at komme nogle unge mennesker i møde, som har haft hele deres liv og opvækst i Danmark. Det er i mange tilfælde unge mennesker, som har haft hele deres skolegang i Danmark, og som har deres venner og familie i Danmark, og som måske ikke engang kender andet.

Jeg synes, det er stærkt bekymrende, at regeringen ikke vil lytte til bl.a. Børnerådet og Dansk Flygtningehjælp, som kritiserer de foreslåede ændringer. Jeg noterer mig også, at Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder påpeger, at forslaget er problematisk i lyset af de internationale konventioner. Det håber jeg vi kan få belyst nærmere i den proces, der kommer nu.

Så vil jeg bare sige, at vi i den seneste tid har set, hvordan nogle unge mennesker ikke kun i Danmark, men også rundtomkring i Europa, bliver draget og fascineret af Islamisk Stats og andre radikaliserende gruppers syge propaganda. Det kan virke dragende på unge mennesker, måske endda på børn, som er rodløse, og som ikke rigtig ved, hvor de hører til. Hvad er min identitet, hvor kommer vi fra, hvem hører vi til? Vi lykkes ikke i ét fællesskab, og de kloge politikere siger, at vi måske ikke engang er en fuldgyldig del af det fællesskab, som Danmark er. Ved at ekskludere unge mennesker hælder man i vores øjne benzin på et bål, som radikaliserede grupper har tændt i den seneste tid.

Jeg frygter, lige som man frygter på forsiden af Information, at der vil være endnu flere unge mennesker nu, der vil føle sig ladt i stikken af alle, og som vil føle sig glemt og afkoblet og udstødt og overhørt, og jeg frygter, at de vil føle, de ikke hører til her.

Jeg synes ikke, at de unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, er tjent med det her. Jeg synes, de er lige så stor en del af Danmark, som jeg selv er, og så synes jeg sådan set heller ikke, at vi som land er tjent med det her, fordi det på alle måder vil skade integrationen. Angående den del, der handler om dobbelt statsborgerskab, har vi ingen bemærkninger.

Så vi bakker ikke det samlede lovforslag op.

Tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Anders Johansson. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal på vegne af vores integrationsordfører fremføre følgende:

Vi Konservative støtter L 53. Formålet med lovforslaget er at sikre, at dansk indfødsret tildeles personer, som reelt er integreret i det danske samfund. Det skal være noget særligt at blive belønnet med dansk statsborgerskab. Det er ikke noget, vi skal forære væk. Man skal være loyal over for vores demokrati. Man skal være aktiv i det danske samfund. Man skal være lovlydig, og så skal man ville Danmark.

Vi er enige med regeringen i, at der skal stilles større krav, der sikrer, at kun de personer, som reelt er integreret og har vist vilje til, at de positivt vil Danmark, skal tildeles indfødsret. Det er hensigten med lovforslaget.

Vi Konservative mener ikke, at de nuværende krav vedrørende danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold i tilstrækkelig grad sikrer, at unge udlændinge, som i dag tildeles dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 3 a, reelt er integreret i det danske samfund.

L 53 indebærer på den baggrund en ophævelse af bestemmelsen i indfødsretslovens § 3 a, således at unge udlændinge, som er født og opvokset Danmark, vil være henvist til at søge dansk indfødsret ved naturalisation.

De unge udlændinge vil i den forbindelse blive stillet over for de almindelige betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation, herunder de til enhver tid gældende betingelser om danskkundskaber og kendskab til det danske samfund, som er en forudsætning for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Alt i alt er det et fornuftigt lovforslag, som vi bakker op om.

Der er en kort bemærkning til fru Lotte Rod. Værsgo.

Nu må ordføreren jo sige, om han kan svare på spørgsmålet eller ej, da det her er på baggrund af en anden ordførers tale. Men jeg er lidt interesseret i at høre, hvad De Konservative tænker om ideen om at undtage de unge, som altså har gået i skole, hele folkeskolen, her i Danmark, og som er gået ud af 9. klasse og har fået 2 i 9. klasses-prøven i dansk. Ville det ikke være en god idé at sige, at de ikke behøver at gå op til en indfødsretsprøve?

Ordføreren.

Nu har jeg ikke været med i sagens behandling, og jeg kommer heller ikke til at være med i sagens behandling fremadrettet. Jeg vil meget gerne bringe spørgsmålet videre til vores integrationsordfører, men jeg vil ikke stå her og give et svar nu.

Fru Lotte Rod ønsker ikke en yderligere bemærkning, og dermed siger vi tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Så er det udlændinge-, integrations- og boligministeren. Værsgo.

Først en stor tak til de partier, der i dag har været positive over for lovforslaget.

Statsborgerskab er noget særligt. Regeringen mener, at der skal stilles høje krav til de udlændinge, der ønsker et dansk statsborgerskab. Formålet med lovforslaget er derfor først og fremmest at sikre, at dansk statsborgerskab i højere grad tildeles personer, der reelt er integreret i det danske samfund.

Efter lovforslaget vil unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, ikke længere kunne blive danske statsborgere blot ved at afgive en erklæring, hvor der ikke stilles krav om danskkundskaber på et vist niveau eller kendskab til danske samfundsforhold.

De unge udlændinge vil herefter på lige fod med andre udlændinge kunne søge om dansk statsborgerskab ved naturalisation, og de skal i den forbindelse selvfølgelig opfylde de almindelige betingelser om f.eks. danskkundskaber og en bestået indfødsretsprøve.

Ophævelsen af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark har ikke overraskende tiltrukket sig den primære opmærksomhed, men lovforslaget indeholder også et andet vigtigt tiltag, nemlig at alle børn fremover som udgangspunkt omfattes af deres forældres erklæring om dansk statsborgerskab, uanset hvilke regler erklæringen er afgivet efter. På nuværende tidspunkt er der kun én erklæringsadgang, der omfatter den erklærendes børn. Det drejer sig om erklæringsadgangen for personer, som har været optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med krav om løsning for hidtidigt statsborgerskab. Dette er hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt.

Lovforslaget indebærer derfor, at disse børn fremover vil kunne opnå dansk statsborgerskab sammen med den erklærende forælder.

Indtil der bliver rettet op på denne uhensigtsmæssige retstilstand, vil der i en periode være børn, som ikke har mulighed for at få statsborgerskab sammen med deres erklærende forældre. Det er regeringens hensigt, at der for denne gruppe af børn etableres en tidsbegrænset adgang til at indgive en naturalisationsansøgning, som vil blive forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg.

Indfødsretsudvalget vil i den forbindelse skulle tage stilling til, om der bør meddeles dispensation for betingelser, som ikke måtte være opfyldt.

Med disse ord vil jeg gerne takke ordførerne for en god debat, om end det ikke har været så engageret en debat i denne omgang – vi har før haft debatter her i Folketingssalen, som man kan sige har været mere voldsomme. Men det er nok, fordi det er et lovforslag, der er rimelig lige til.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketingssalen og står selvfølgelig til rådighed, som det sig hør og bør, for de spørgsmål, der måtte være både her og i den videre behandling.

Måske var det ikke ministerens sidste bemærkning, for den fik i hvert fald flere til at tegne sig. Først er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes da ikke, at ministeren skal gå debatløs eller uengageret herfra.

Så derfor kunne jeg da godt tænke mig at sige, at i bemærkningerne til lovforslaget lægger man jo meget vægt på, at det er et spørgsmål om, hvorvidt man er integreret, og at det ligesom er det, der skal afprøves.

Men den her prøve, som man så skal op til for bl.a. at få afklaret, om man er integreret, kan vel så være lige så relevant for alle andre, altså folk, som har udenlandske forældre, men har fået naturalisation på et tidligere tidspunkt end det, der lægges op til nu. Eller børn eller børnebørn af nogle, der har fået dansk statsborgerskab, eller for den sags skyld danske statsborgere.

Altså, integrationen vises vel ved, hvordan man svarer på den test og ikke, hvornår eller hvor man er født, eller hvornår man er kommet, eller hvilke forældre man har. Er det ikke rigtigt forstået?

Ministeren.

Det kunne man antage. Men man kan også anlægge det synspunkt, jeg nu har, at det er, når man indgiver sin ansøgning, og alene dér, man så skal gå til test og andet.

Jeg synes faktisk, det er helt rimeligt, at man både skal have kendskab til det samfund, man lever i, men jo selvfølgelig også skal tale sproget på et passende niveau.

Hr. Søren Søndergaard.

Man kan jo sagtens tage det synspunkt, at man skal have kendskab til samfundet, men det gælder vel for alle.

Altså, lad os forestille os to personer, der er født på samme hospital, har gået i samme børnehaveklasse, har gået i samme skoleklasse og måske har stået i lære sammen.

Så bliver de 18 år, og det bliver overhovedet ikke undersøgt, hvorvidt den ene er integreret, men den anden skal undersøges for, om han er integreret.

Hvad er årsagen til, at der skal være den forskel? Er logikken i ministerens synspunkt ikke, at alle skal undersøges for, om de er integreret?

Ministeren.

Forskellen er, at i det tilfælde ville den ene være statsborger fra fødslen og den anden ikke, og når det er noget, man tilvælger – og det ville det jo være i det her tilfælde – jamen så er det også ret og rimeligt, at man som samfund og som land stiller nogle betingelser for det.

Fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg har et opklarende spørgsmål til ministeren: Vil ministeren uddybe, hvorfor det koster et par millioner ekstra at rykke sagsbehandlingen ind i ministeriet?

Ministeren.

Det er jo, fordi der er øget sagsbehandling.

Fru Lotte Rod.

En ting er, hvad det her gør, og hvad det sender af signal til de unge, som har gået i dansk skole, men som nu alligevel skal gå op til nogle prøver. En anden ting er jo, hvad det betyder sådan rent administrativt.

Normalt plejer Venstre jo at være fortaler for, at vi skal af med bureaukrati, man her fremsætter man altså et forslag, som vil øge bureaukratiet.

Ministeren.

Jeg må ærligt indrømme, at når vi har med statsborgerskab at gøre, vægter jeg det, at der f.eks. er prøver og betingelser for at tildele det, meget, meget højt.

Så er det fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Jeg hæfter mig jo ved formuleringen af lovforslaget og også ved det, som jeg hørte ministeren gengive korrekt, at unge udlændinge, som er født og opvokset Danmark, fremover vil blive stillet på samme måde som andre udlændinge.

Synes ministeren ikke, der er forskel på udlændinge, der kommer til Danmark, og så unge danskere, der er født og vokset op i Danmark?

Ministeren.

Jeg ser jo det her ud fra, kan man sige, et fuldstændig lavpraktisk synspunkt, altså at så længe man ikke er dansk statsborger, er man ikke dansker, og så er man – i og med at man jo ikke er dansk statsborger – udlænding.

Fru Josephine Fock.

Jeg har lyst til at spørge: Er ministeren virkelig af den overbevisning, at det vil fremme integrationen, at vi behandler unge mennesker, som er født og opvokset her i Danmark, som om de ikke var det?

Ministeren.

Jamen som det også blev sagt tidligere – jeg tror faktisk af Dansk Folkepartis ordfører – er der desværre eksempler på, at man, på trods af at man er født og opvokset i Danmark, ikke behersker sproget og ikke har et stort kendskab til danske samfundsforhold. Og når man aktivt tilvælger et statsborgerskab, mener jeg jo, at det er ret og rimeligt, at vi også stiller krav, der er relativt høje.

For det er noget specielt at være dansk statsborger. Det at være dansk statsborger, det at tilvælge at blive dansk statsborger, er noget, man skal række ud efter. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til.

Dermed siger vi tak til udlændinge-, integrations- og boligministeren. Der er to, som har bedt om ordet til anden runde. Først er det hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. Det er blot for at komme med et lille korrektiv til min tale tidligere. Det er nemlig sådan, at jeg har lovet det ærede medlem af dette høje Ting, hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance, at overbringe hilsner til Tinget, men også fortælle, at Liberal Alliance støtter lovforslaget. Det glemte jeg før, og det er jo frygtelig pinligt, så nu er det sagt og skrevet ned i bøgerne, så det står at læse om 100 år.

Tak for det. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten, til anden runde.

Jeg vil bare sige til Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen, at hvis det var den eneste pinlige ting i den her sag, var det måske til at komme over.

Jeg vil bare sige noget til bemærkningerne til det lovforslag, der er fremsat her. Nu ved jeg godt, at der jo kan siges mange ting af forskellige ministerier, men i de bemærkninger, der står her, er det klart, at det handler om at undersøge, om folk er integreret i det danske samfund. Det er det, det handler om.

Ministeren står så og snakker om det helt særlige ved at være dansk statsborger osv. Men det, der står her i bemærkningerne, handler om at være integreret i det danske samfund.

Det, der bare er virkeligheden, er, at langt, langt de fleste mennesker får lov til at være danske statsborgere, uden det nogen sinde bliver undersøgt, om de er integreret i det danske samfund. Det bliver aldrig undersøgt. Det bliver aldrig nogen sinde undersøgt, hvis deres forfædre har fået dansk statsborgerskab – heller ikke selv om de er tredjegenerationsindvandrere og fuldstændig uintegrerede.

Men lige præcis den her gruppe, som altså vokser op sammen med Jens eller Hassan, hvis bedsteforældre fik dansk statsborgerskab, skal man undersøge.

Det har intet at gøre med at undersøge generel integration i det danske samfund – intet. For så burde det være et krav, der blev stillet til alle. Det har kun noget at gøre med en eneste ting, og det er diskrimination. Det er det eneste, det har med at gøre – kun diskrimination.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Søndergaard, og den er fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Der var så endnu en lille pinlighed dér, hvad hr. Søren Søndergaard? Man forlader talerstolen i utide.

Jeg forstår det sådan, at Enhedslisten stiller forslag om, at personer, der er født og opvokset i Danmark af forældre, der er danske statsborgere og bedsteforældre, der er danske statsborgere, skal til en eller anden integrationstest.

Eller hvad var det ellers, der var budskabet i hele Enhedslistens tale? Det står mig ikke helt klart.

Ordføreren.

Det, der var budskabet i min tale, var sådan set meget simpelt: At folk, der er født i Danmark, folk, der har gået i samme vuggestue, børnehave, børnehaveklasse og skole, folk, der er kommet i lære sammen, selvfølgelig skal behandles på samme måde. Det var sådan set hele pointen i det, og det er elementær logik for partier, som har et udgangspunkt i en lighedsopfattelse.

Men det er klart, at hvis man op igennem hele deres liv, i hvert fald hele livet for dem, vi snakker om her, behandler dem forskelligt, fordi man ved, at på et eller andet tidspunkt skal de ud for en eller anden test, og de derfor aldrig nogen sinde bliver opfattet som helt lige så danske som dem, de går sammen med, så er det her et naturligt forslag – altså, hvis man har den opfattelse og er for den ulighed. Men det var bare det, jeg sagde: Det her er et diskriminationsforslag, intet andet.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Så der er altså slet ingen forskel på, om ens forældre er danske, om ens forældre taler det danske sprog. For dem, vi har med at gøre her, er jo nogle, hvis forældre ikke er danske statsborgere og dermed ikke taler dansk, ikke har bestået de prøver, der er, osv.

Der er slet ingen forskel i Enhedslistens begrebsverden. Blot man er født i Danmark og har været i stand til at opholde sig her i 18 år, så skal man også bare pr. automatik have statsborgerskab, fordi man opholder sig på adressen Danmark, hvad enten man har begået kriminalitet eller terror eller for den sags skyld har vist, at man foragter Danmark og alt, der er dansk. Er det Enhedslistens politik?

Ordføreren.

Jeg stiller mig undrende over, hvorfor Venstres ordfører nu begynder at blande kriminalitet og terror ind i det her.

Er det sådan, at folk, der har begået kriminalitet og terror, kan få mulighed for at få dansk statsborgerskab efter nogen af de paragraffer, der har været diskuteret her? Undskyld mig, det er jo det rene udenomssnak. Det har intet med den her diskussion at gøre.

Det, der har noget med den her diskussion at gøre, er, at vi snakker om folk, der er født og opvokset i Danmark. De kan have ingen forældre, eller de kan have forældre, der har været her i to generationer eller i ti generationer, det er sådan set ligegyldigt.

Folk, der er født og opvokset i Danmark, skal efter Enhedslistens opfattelse behandles på samme måde.

Tak til Enhedslistens ordfører.

Dermed er der ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.