Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 53 A:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark m.v.).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(2. behandling 26.01.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Værsgo til fru Lotte Rod.

Tak. Vi har ønsket at sende det tydelige signal, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, og hvor integrationen er lykkedes, kan blive danske statsborgere. På den måde har vi ønsket at bruge mulighederne for at give statsborgerskab til aktivt at fremme integrationen.

Når man først har været der og har talt med de mennesker, som har modtaget et sådan statsborgerskab, og når man ser, hvad det betyder for dem, er der ikke nogen tvivl om, at det absolut er et element, der gør, at integrationen fremmes. De bliver stolte af og taknemlige for at høre til os og for at være her. Jeg synes også, vi skal anerkende dem, og derfor synes jeg, at den ændring, vi kommer med nu, er rigtig fin, fordi børn og unge, som altså er født og opvokset i Danmark, selvfølgelig er at regne for danske.

Sådan sagde fru Karen Hækkerup, da hun som socialdemokratisk justitsminister indførte muligheden for, at unge, der er født og opvokset i Danmark og går i skole her, kan få statsborgerskab uden at skulle op til en indfødsretsprøve. Lige om lidt stemmer Socialdemokraterne for at banke udviklingen tilbage og afskaffe den mulighed. Socialdemokraterne har skrevet i betænkning til loven, at de grundlæggende mener, og jeg citerer:

»At udenlandske statsborgere, der er født og opvokset i Danmark, og som har bestået folkeskolens afgangsprøve, har bevist, at de er integrerede, hvorfor der ikke bør stilles krav om, at de også skal bestå indfødsretsprøven. Derfor har Socialdemokratiet arbejdet for at skabe politisk opbakning til, at denne gruppe bliver undtaget fra indfødsretsprøven. Det er desværre ikke lykkedes, men det er fortsat Socialdemokratiets synspunkt.«

Hvorfor stemmer Socialdemokraterne så ikke imod? I gjorde jo selv en del ud af, at det ikke var en del af aftalen, og under førstebehandlingen sagde hr. Mattias Tesfaye, at I ville stille et ændringsforslag, men det har I ikke gjort. Jeg har altså svært ved at forstå det anderledes, end at Socialdemokraterne gerne vil sige ét, men stemme noget andet, alene af den grund, at der ikke må være et eneste sted, hvor der er forskel på, hvad Socialdemokraterne og Venstre og Dansk Folkeparti stemmer i udlændingepolitikken. For, puha, tænk om nogle vil sige, at Socialdemokraterne førte en lempelig politik? Det er symbolpolitik, men det er åbenbart det vigtigste for Socialdemokraterne lige nu.

Jeg håber, jeg tager fejl. Hvis der er en god grund til, at Socialdemokraterne stemmer for, så vil jeg opfordre ordføreren til at komme herop på talerstolen og give den.

Tak til fru Lotte Rod. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Hr. Mattias Tesfaye som ordfører, værsgo.

Tak til Det Radikale Venstre for opfordringen til at komme op. Det er korrekt, at vi ved førstebehandlingen af det her lovforslag anmeldte, at vi ønskede, at unge, der er født og opvokset i Danmark, ikke skal bestå indfødsretsprøven. Det er fortsat Socialdemokraternes synspunkt.

Det, som er udfordringen, er, at det ikke er i det lovforslag, som vi vedtager nu, man kan ændre det. Det bliver ændret i den politiske aftale, som danner grundlag for det cirkulære, som igen danner grundlag for det lovforslag, som vi i øvrigt skal førstebehandle senere, nemlig lov om tildeling af dansk indfødsret. Derfor er det ikke muligt til det her lovforslag at stille sådan et ændringsforslag, og derfor har vi hos de aftaleparter, vi har indgået sådan en politisk aftale med, afsøgt mulighederne for, om der er grundlag for at ændre i den politiske aftale, men det er der desværre ikke. Derfor har vi skrevet i betænkningsbidraget, at vi fortsat er tilhængere af, at det, hvis man er født her og har bestået folkeskolens afgangsprøve, skal være muligt at få dispensation, eller man skal kunne undlade at bestå indfødsretsprøven.

For alle os, der sidder i Indfødsretsudvalget, giver det her nok mening, men for alle jer andre, der måske aldrig har sat jer ind i det, kan det godt virke lidt kompliceret. Men det er det, der er udgangspunktet. Det var ændringsforslaget.

Årsagen til, at vi stemmer ja til både L 53 A og L 53 B – det relevante her er jo L 53 A – er, at vi grundlæggende ikke mener, at de mennesker, der er her, og som er tyrkiske, amerikanske eller kinesiske statsborgere, skal kunne få deres danske statsborgerskab pr. automatik; vi mener, de skal søge om det på lige fod med alle andre.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg vil bare lige høre, om det så betyder, at Socialdemokratiet, hvis der kommer et nyt flertal i Folketinget efter næste valg, så er klar til med det samme at lave den lovgivning om.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke garantere. Det skyldes jo, at vi har indgået en politisk aftale, og hvorvidt den skal ændres, er lige et skridt eller to over min lønramme, så det kan jeg ikke forholde mig til lige nu.

Spørgeren.

Undskyld, kan ordføreren ikke bare erkende, at det her er ren varm luft? Man har indgået en aftale, der indeholder et element, man er lodret imod, og man har gjort det på en sådan måde, at man ikke engang kan sige, at for det, man er lodret imod, og som man render rundt og fortæller man er lodret imod, får det ingen betydning, hvis man stemmer på Socialdemokraterne, for Socialdemokraterne har sikret sig mod, at det nogen sinde kan laves om igen. Er det ikke varm luft?

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at jeg ikke har sagt, at det aldrig nogen sinde kan laves om. For det andet vil jeg sige, at når personer flyttes fra automatisk ved erklæring at kunne få statsborgerskab og til at skulle søge om det, er det jo ikke kun indfødsretsprøven, der stilles krav om. Der er også en lang række andre ting, som der stilles krav om. Derfor er det, vi skriver i betænkningsbidraget, at i forbindelse med det enkelte element, der handler om indfødsretsprøven, er vi tilhænger af, at såfremt man har bestået folkeskolens afgangsprøve, skal man kunne få dispensation eller undlade at deltage i indfødsretsprøven.

Det betyder jo ikke, at det er det samme, som at man skal kunne få det ved erklæring. Det er stadig to vidt forskellige måder at få tildelt statsborgerskab på.

Tak. Den næste spørger er fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre. Værsgo.

I den diskussion, vi havde, om den aftale, som Socialdemokraterne indgik med de blå partier, var det ret vigtigt for Socialdemokraterne at sige, at det her med de unge ikke var en del af aftalen. Så vil den socialdemokratiske ordfører bekræfte, at det her med de unge altså ikke var en del af aftalen?

Ordføreren.

Det kan jeg meget nemt bekræfte: Det var ikke en del af aftalen.

Spørgeren.

Når Socialdemokraterne derfor jo så ikke er nødt til at stemme for, da det ikke var en del af aftalen, hvorfor i alverden vælger Socialdemokraterne så at stemme for, når man imod det?

Ordføreren.

Det beror igen på en misforståelse. Vi er ikke imod, at unge, der er født og opvokset i Danmark, skal flyttes fra at kunne få erklæringsadgang til at skulle kunne søge om dansk statsborgerskab på linje med andre. Det er vi ikke imod. Vi mener blot, at når de søger om det på linje med alle andre, og hvis de er født og opvokset her, og de har bestået folkeskolens afgangsprøve, er det rimeligt, at de kan få dispensation fra det ene element, der handler om indfødsretsprøven.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Venstre stemte jo imod forslaget fra den forrige regering om at indføre en erklæringsadgang for den her gruppe af unge, som vi taler om. Og det var der flere grunde til at vi gjorde. Jeg vil sige, at det, der sådan personligt måske overraskede mig mest, var, at selv det argument, vi havde, om, at det betød, at den her gruppe end ikke blev sikkerhedsgodkendt af PET, prellede fuldstændig af på den daværende regering. Altså, havde man været i stand til at opholde sig på den matrikel, der hedder Danmark, indtil man fyldte 18 år, ja, så var der et statsborgerskab nærmest pr. automatik, og det sikkerhedstjek, vi laver på alle andre, mente man altså ikke var nødvendigt at lave på denne gruppe. Så derfor er jeg glad for, at Socialdemokraterne og regeringen i dag ser ens på det spørgsmål.

Så er der spørgsmålet om indfødsretsprøven. Jeg ville så gerne have, om det var muligt at få også fru Lotte Rod og alle andre til at tale den indfødsretsprøve en lille smule ned. Altså, det er jo ikke et spørgsmål om at blive udsat for et mildt psykisk eller fysisk pres eller andet at skulle bestå en indfødsretsprøve. Der er et pensum; der er en bog, man kan læse; og hvem ved – måske lærer man noget om sit fædreland, sin kultur, sin historie. Det er jo ikke, fordi vi udøver skade på nogen. Det er sådan set noget, som vi måske i virkeligheden alle sammen kunne have gavn af, altså at læse det pensum op og lære lidt mere om vores land og vores kultur.

Så det er altså bare en indfødsretsprøve, som er forholdsvis nem at bestå, og med den i hånden kan man da være endnu mere stolt over, at man nu har fået et dansk statsborgerskab.

Så det er en lille appel – men jeg er bange for, at den falder på klippegrund – om, at man skal lade være med at gøre det her til det store, stygge dyr i åbenbaringen. Det er altså et spørgsmål om en prøve, som er forholdsvis nem at bestå, og som kræver, at man har læst et pensum, og at man lærer noget undervejs.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Men jeg bliver en lille smule forvirret nu, for Venstres ordfører siger, at han er glad for, at man nu er enig med Socialdemokratiet i spørgsmålet om, at man ikke længere kan opnå statsborgerskab ved erklæring, ikke? Og jeg forstod lige på hr. Mattias Tesfaye, at Socialdemokratiet ved forhandlingsbordet havde kæmpet som løver imod det her.

Kan vi ikke få en afklaring fra Venstres ordfører: Har man overhovedet opdaget, at Socialdemokratiet har kæmpet? Er det noget, Venstre har bemærket, eller har det måske mere været som sådan en lille flue på kinden?

Ordføreren.

Jeg er rigtig ked af, at hr. Søren Søndergaard er forvirret. Det er jo noget skidt, og det må vi på en eller anden måde sørge for at få gjort noget ved. Men jeg kan ikke gå i detaljer, med hensyn til om Socialdemokraterne har været papirtigre eller farlige løver i forhandlingerne. Det synes jeg er noget, som man skal lade blive inde i forhandlingslokalet.

Spørgeren.

Nej, men jeg vil da sige til ordføreren, at det jo også falder lidt tilbage på ordførerens ordførertale, hvis han står her og påstår, at der er enighed mellem Socialdemokratiet og Venstre – når vi nu lige har hørt Socialdemokratiets ordfører forklare, at det var der absolut ikke. Altså, taler ordføreren usandt, eller har man ikke registreret, at der var nogen modstand på det område fra Socialdemokratiets side?

Ordføreren.

Nej, jeg plejer ikke at tale usandt; det gør jeg ikke. Det synes jeg er en uskik og da især fra Folketingets talerstol, så det forstår jeg ikke hvorfor hr. Søren Søndergaard bringer op.

Det, jeg sagde – og vi kan godt prøve at spole båndet tilbage bagefter – var, at jeg er glad for, at der er enighed med Socialdemokraterne om at afskaffe erklæringsadgangen. Og så er der lige spørgsmålet om den her indfødsretsprøve – underforstået, at der er vi altså så ikke helt enige. Men det har jo, som hr. Mattias Tesfaye så glimrende redegjorde for, ikke noget direkte med det lovforslag, vi vedtager her nu, at gøre.

Tak. Den næste spørger er fru Ulla Sandbæk, Alternativet. Værsgo.

Tak. Ordføreren har helt ret i, at indfødsretsprøvens afskaffelse, altså at man ikke skulle være imod det, falder på stengrund. Det gør det i hvert fald her i Alternativet. Vi tænker på de børn, som vokser op, og som føler, at de er anderledes end andre børn. Andre børn er danske, men de børn, som vokser op sammen med dem, og som føler, at de er danske, fordi de er født her, og fordi deres forældre i øvrigt også er danske, skal alligevel op til en indfødsretsprøve. Kan ordføreren slet ikke forstå, at det udgør en psykologisk barriere for at føle sig dansk for de børn, som skal tage en prøve for at få lov at blive det?

Ordføreren.

Jeg troede egentlig, at man i Alternativet syntes, at det var spændende at være anderledes, og at vi ikke alle sammen skulle være så ens, men jeg kan forstå, at sådan forholder det sig altså ikke helt.

Jo, jeg kan da sagtens forstå, at for rigtig mange kan det virke lidt overflødigt, at man skal op og besvare nogle spørgsmål i sådan en prøve. Det kan jeg da godt forstå. Omvendt er der så altså også en virkelighed, hvor vi desværre må erkende, at der er – det er der – børn og unge, der vokser op i Danmark fysisk, men som mentalt ikke er i Danmark, som orienterer sig imod forældrenes hjemland, som ikke går i dansk folkeskole, men måske i en muslimsk friskole osv. Der er altså desværre børn, som vokser op uden at blive velintegrerede. Det er da en kæmpe udfordring, men jeg er helt sikker på, at vi godt kan få forklaret, at vi jo ikke sådan kan gå ind og sige: Men vi tror, at du måske skal op til en indfødsretsprøve, og du skal op til en indfødsretsprøve, og resten behøver ikke. Det er naturligvis nødt til at være ens for alle.

Spørgeren.

Ja, og derfor mener vi slet ikke, at der skal være nogen.

Ordføreren.

Nej, og det er vi så uenige om.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører, og det er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Tak. Det her lovforslag er en del af den aftale, som vi i Dansk Folkeparti indgik med regeringen, de borgerlige partier og Socialdemokratiet, og det er sådan set for at gøre op med den slendrian, som har bredt sig i forhold til statsborgerskab. For jeg er fuldstændig klar over, at de hos venstrefløjen og De Radikale gerne vil uddele statsborgerskaber i lange baner – det er jo sådan, som det har været – men vi siger bare, at der skal stilles krav, og det skylder man ikke kun i forhold til de folk, det angår. For jeg mener, det er godt, at man stiller krav. Det er godt, at man stiller krav om at kunne det danske sprog. Det er godt, at man stiller krav om være inde i den danske historie og vide noget om dansk kultur, men det er søreme også for ikke at skabe et parallelsamfund af statsborgere, som overhovedet ikke er integreret i det danske samfund, og som måske aldrig bliver det. Så derfor er det her lovforslag en sikring af, at de folk, der får statsborgerskab, faktisk kan tale dansk og tale et forståeligt dansk.

Det, som var problemet med hensyn til erklæringstilgangen, var jo, at man, når man var 18 år og var født og opvokset i landet, så under alle omstændigheder bare fik statsborgerskab pr. erklæring. Vi mener, at det er helt afgørende, at man sikrer sig, at de mennesker, man giver et statsborgerskab, selvfølgelig kan det danske sprog; det manglede bare.

Så vil jeg godt rose aftaleparterne, og jeg vil også rose Socialdemokratiet, for at tage ansvar. Det kunne Enhedslisten, De Radikale og Alternativet søreme lære noget af. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Ulla Sandbæk, Alternativet. Værsgo.

Kan ordføreren slet ikke forestille sig, at man netop skaber et parallelsamfund ved at sige, at hvis de ikke opfylder ganske bestemte betingelser, som de måske ikke har forudsætninger for at opfylde, så får de ikke dansk statsborgerskab, og at de unge, som nu skal bestå en prøve, føler, at de kommer til at vokse op i et parallelsamfund, hvor de bliver udelukket fra alt det, som automatisk kommer til deres klassekammerater?

Ordføreren.

Jeg husker udmærket det lal, der var i 1970'erne, hvor man sagde, at ethvert krav, der blev stillet, og enhver opgave, der blev stillet den enkelte, så at sige var en krænkelse, og at de fik psykologiske traumer af det osv. Jeg mener bare, at det er helt afgørende for det samfund, vi har i dag, og for vores efterkommere, at vi sikrer, at de folk, der får statsborgerskab, faktisk kan det danske sprog og ved noget om Danmark. Jeg ved godt, at fru Ulla Sandbæk ikke stiller de krav, og at hun slet ikke mener, at de krav bør stilles – hvis det stod til fru Ulla Sandbæk, fik alle de mennesker, der kom til Danmark, statsborgerskab, det er jeg da fuldstændig klar over – men det er bare ikke vores politik. Vi mener faktisk, at man gør sine børn og børnebørn, sine efterkommere, en bjørnetjeneste, hvis man kører videre ad det spor, som bare kommer til at ødelægge Danmark.

Tak. Spørgeren.

Nu mener jeg jo ikke, at alle, der kommer hertil, nødvendigvis skal have statsborgerskab; man skal selvfølgelig have boet her i en række år, og man skal selv ønske at blive dansk statsborger. Men det, der undrede mig, var bare, at ordføreren sagde, at det ville skabe parallelsamfund, hvis man gav folk statsborgerskab, og det argument fatter jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Jeg mener, det skaber parallelsamfund, hvis det er sådan, at man giver statsborgerskab til folk, der ikke kan tale dansk, eller som taler meget dårligt dansk, nogle personer, som måske aldrig nogen sinde bliver integreret i det danske samfund. Det mener jeg faktisk skaber parallelsamfund. Og der gør fru Ulla Sandbæk jo bare det, at hun sender problemerne videre til fremtidige generationer, og så er der andre, der kan løse dem. For man kan jo nu bare stå og virke utrolig tolerant og næstekærlig på fremtidige slægters bekostning.

Tak. Den næste spørger er hr. Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Når man hører ordføreren, får man næsten den forståelse, at han synes, at den lovgivning, vi om lidt skal vedtage, er for vattet. Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, hvad det er for nogle krav, som Dansk Folkeparti gerne så at man skulle indføre. Hvis det her nærmest er for lidt – og det er sådan, jeg hører ordføreren – kunne jeg godt tænke mig at få nogle svar på, hvad det egentlig er, der skal til. Altså, hvornår taler man godt nok dansk? Hvad er det for nogle krav, Dansk Folkeparti synes man skal leve op til for at være sådan rigtig dansk, sådan som jeg kan forstå at man skal være?

Ordføreren.

Man skal kunne det danske sprog og kunne det ordentligt. Det mener jeg er en forudsætning for overhovedet at få statsborgerskab. Statsborgerskabet er en belønning for en ordentlig integration. Det er det, der er udgangspunktet, og derfor skal man selvfølgelig kunne det danske sprog. Og der har vi sat barren sådan, at det er et 9. klasseniveau i forhold til det første andetsprog eller det første fremmedsprog, man taler, og det synes vi ikke er for meget forlangt. Og ja, vi står ved den her aftale. Vi synes, den er god og rimelig. Vi synes selvfølgelig, at den tager hånd om det forhold, at når man så at sige er kommet igennem de krav, så lever man op til de betingelser, der som minimum bør stilles i forhold til at opnå dansk statsborgerskab, sådan er det. Så vi står ved den aftale, vi har indgået.

Spørgeren.

Det er jo altid godt, at man står ved de aftaler, man har indgået, det tror jeg da vi er mange der kan være glade for på mange måder. Men det var jo egentlig ikke det, jeg spurgte om. For nu kan man så høre om det her med 9. klasseniveau osv., men hvis Dansk Folkeparti selv skulle bestemme, hvad var det så for nogle krav, de skulle leve op til? For nu hører vi, at det er noget med sprog, og det er endnu mere skærpede krav i forhold til det, der ligger i det pågældende forslag. Hvad er det, Dansk Folkeparti synes ville være det optimale i forhold til at stille nogle krav med hensyn til dansk statsborgerskab og sprog, og hvad er det for en integration, man snakker om? Kræver det også, at man skal have et job?

Ordføreren.

Altså, læs nu den aftale. Den står vi på mål for, og det er den, jeg forsvarer her i dag. Jeg kan da godt komme i tanker om nogle krav, som vi har stillet og stiller, som vi gerne vil have bliver gennemført på lang sigt. Men vi står da ved den aftale, som vi har indgået. Sådan er det.

Næste spørger er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren. Nu handler det jo ikke om at give statsborgerskab til alle. Det handler om at give statsborgerskab til folk, som er født og har boet hele deres liv i Danmark, og som ikke har begået nogen former for kriminalitet. Det er jo det, vi snakker om. Det er lige præcis den gruppe, der er til debat her. Men der kan jeg forstå at der skal stilles nogle særlige krav. Der skal diskrimineres i forhold til den gruppe, fint nok, og det er for, at de skal kunne tale dansk på et 9.-klassesniveau, og de skal vide en masse om kongerækken og forskellige andre ting. Men hvorfor er det kun dem? Hvad er egentlig grunden til, at det krav ikke bliver stillet til alle, der vil være danskere og have et dansk statsborgerskab? Hvorfor er det kun dem, der kommer hertil – eller ikke engang kommer hertil, for de har jo boet her altid? Hvad med dem, hvis bedsteforældre er kommet hertil? Hvorfor skal de ikke også tjekkes, bare fordi deres forældre har fået et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Det synes jeg er et mærkeligt spørgsmål. Når vi stiller nogle krav til de unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, er det, fordi jeg ikke mener, at det er sikret, at de faktisk taler det danske sprog og kan dansk. Jeg går ud fra, at hvis man er vokset op i en familie, hvor der bliver talt dansk dagligt, og hvor det danske sprog er modersmålet, at man så kan dansk. Det giver sig selv.

Men jeg vil også sige, at når jeg siger med hensyn til Alternativet, at de bare vil dele statsborgerskaber ud, kunne jeg sige det samme til Enhedslisten. Jeg har aldrig nogen sinde hørt Enhedslisten komme med et eneste forslag til at stille nogle krav. Det er altid bare et spørgsmål om, at man skal have statsborgerskab, og at vi skal have delt flere statsborgerskaber ud. Jeg synes jo sådan set, at hvis man gerne vil tages alvorligt i den her diskussion, burde man i det mindste tage ansvar i stedet for at optræde som julemanden og bare dele statsborgerskaber ud. Det er altså min personlige holdning til det.

Tak. Spørgeren.

Der bliver jeg nødt til at rette hr. Christian Langballe, for når det f.eks. gælder kongefamilien, hvor Dansk Folkeparti rundhåndet deler statsborgerskaber ud til hvem som helst, har vi jo stillet krav om, at de skulle stilles over for de samme krav, som alle andre stilles over for. Så vi har faktisk eksempler på, at vi har stillet større krav. Men må jeg ikke lige spørge om det igen.

Hvordan hænger hr. Christian Langballes ræsonnement sammen, når det går på, at man skulle kunne tale dansk på 9.-klasseniveau og kunne kongerækken, og hvad ved jeg, når der beviseligt er en masse mennesker, som gennem flere generationer har boet i Danmark, som ikke kan det? Hvad er grunden? Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Altså, jeg ved godt, at Enhedslisten turnerer rundt med den metodologi, at folk skal stille sig op og så svare på paratviden, der skal komme som noget, som man tror så at sige ligger i deres tanker i forvejen.

Det, der er sagen, er jo, at når man tager et statsborgerskab og skal op til indfødsretsprøve, sætter man sig ned med en lærebog og forbereder sig, og så går man op til eksamen, ligesom hr. Søren Søndergaard og jeg gjorde, dengang vi gik i 9. klasse; det er egentlig så enkelt. Og så forbereder man sig på eksamen, og så går man op. Det kan godt være, at der er nogle ting i den eksamen, man har glemt, men der er en grundlæggende viden, der hænger ved, og det er det, der er formålet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 86 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 24 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.