L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 55 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov

om ferie (Midlertidig

periode med ret til sygedagpenge ved

livstruende, alvorlig sygdom m.v.).

9. november 2015

J.nr. 15/06574

Arbejdsmarkedsydelser

1. Indledning

Udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie (midlertidig periode med ret til sygedagpen-

ge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) blev sendt i høring hos eksterne parter fre-

dag den 11. september 2015 med frist fredag den 25. september 2015.

Der er modtaget høringssvar fra følgende af de hørte organisationer:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Feriefond, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA) og Lederne, Danske Patienter, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Data-

tilsynet, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen af

kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhand-

lingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FTF, Institut for Menneskerettigheder,

Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Landsforeningen

af Fleks- og Skånejobbere (LAFS), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægefor-

eningen, Odense Kommune, Rigsrevisionen og Ældre Sagen.

FA, Forsikring & Pension og Ældre Sagen har henvist til deres tidligere høringssvar til

udkastet til L 199 fra april måned 2015.

Herudover er der modtaget høringssvar fra overlæge Paul Gram-Hansen.

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder og Rigsrevisionen har ikke bemærknin-

ger til udkastet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

2. Høringsfristens længde

Advokatrådet bemærker, at der ikke i høringsbrevet er angivet en begrundelse for,

hvorfor man har fraveget udgangspunktet om en høringsfrist på 4 uger. Af de alminde-

lige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at et udkast til lovforslag er sendt i hø-

ring fra den 11. september 2015 til den 25. september 2015. Advokatrådet opfordrer

derfor til, at der i det lovforslag, der fremsættes for Folketinget, gøres nærmere rede

for den korte høringsfrist.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

For at sikre, at høringsparterne har rimelig tid til at komme med deres bemærkninger,

bestræber Beskæftigelsesministeriet sig på, at der så vidt muligt er en høringsfrist på

mindst 4 uger på ministeriets lovforslag.

I dette tilfælde er fristen på 2 uger, hvilket skal ses i forhold til, at der – med enkelte

justeringer – er tale om en genfremsættelse af lovforslag L 199, som bortfaldt som føl-

ge af udskrivelsen af valg, samt et politisk ønske om, at reglerne skal træde i kraft den

1. januar 2016.

3. Bemærkninger til forslaget om en midlertidig periode med ret til sygedagpen-

ge ved livstruende, alvorlig sygdom

3.1 Generelle bemærkninger

Hovedparten af de organisationer, der har afgivet høringssvar, er positive over for lov-

forslaget, og der er bred enighed om, at forslaget om at udvide muligheden for, at per-

soner med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge, er et positivt

tiltag. Det gælder Advokatrådet, Danske Patienter, DS, Det Faglige Hus, FA, FSD,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FTF, Krifa, LAFS, LO, Lægefor-

eningen, Odense Kommune og Ældre Sagen.

FA bemærker, at de kan tilslutte sig indførelsen af den nævnte sygedagpengeret, som

vil medføre, at virksomhederne får et økonomisk incitament til at påtage sig et socialt

ansvar ved at fastholde medarbejdere, som bliver ramt af en livstruende, alvorlig syg-

dom.

DA og Lederne mener, at det var et skridt i den forkerte retning, da varighedsbe-

grænsningen blev ophævet, og der blev indført en ny, varig offentlig ydelse med syge-

dagpengeaftalen fra december 2013. Dette udkast til lovforslag vil være med til at

trække intentionen i sygefraværsaftalen fra 2013, om at personer i jobafklaringsforløb

modtager en lavere ydelse end sygedagpenge, i den forkerte retning.

3.2 Målgruppen for lovforslaget

Danske Patienter er særdeles positive over for, at også personer, der er overgået til

jobafklaringsforløb, kan få ret til sygedagpenge, hvis de rammes af en livstruende, al-

vorlig sygdom.

Danske Patienter bemærker dog, at kravet om ”aktualitet”, som Ankestyrelsen har ta-

get udgangspunkt i, i deres seneste afgørelser på området, kan gøre målgruppen mere

snæver end forventet. Dette kan for patienter, med en længere periode, hvor tilstanden

er uafklaret, betyde, at denne periode bliver uden sygedagpenge. Danske Patienter

mener derfor, at det er vigtig at være opmærksom på, at der ikke i bestemmelsen ind-

fortolkes et krav om aktualitet.

Danske Patienter gør ud over dette opmærksom på, at lægens præcise ordvalg kan få

afgørende betydning, når kommunen skal vurdere, om der er grundlag for at tilkende

sygedagpenge for livstruende, alvorlig sygdom.

Paul Gram-Hansen mener, at begrebet alvorligt, livstruende sydom er umuligt at defi-

nere, og derfor vil mange alvorligt syge – selv kræftpatienter – ikke få gavn af de fore-

slåede ændringer. Paul Gram-Hansen påpeger, at der ikke er enighed blandt læger, og

at der er flere fortolkningsmuligheder af begrebet livstruende sygdom. Paul Gram-

Hansen mener, at der derfor eksisterer en forskelsbehandling af endog meget alvorlige

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

diagnoser. Det foreslås derfor, at ordet "livstruende" udgår af lovteksten, således at al-

le alvorlige sygdomme ligestilles.

Lægeforeningen finder det positivt, at der med forslaget gives ret til sygedagpenge til

personer, der rammes af en livstruende, alvorlig sygdom. Lægeforeningen er enig i, at

det skal ske ved en konkret, individuel lægelig vurdering i det enkelte tilfælde af, om

der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom, og at disse oplysninger kan indhentes

hos en læge i form af en statusattest.

Kommentar:

Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer med en livstruende, alvorlig syg-

dom kan opnå ret til sygedagpenge, såfremt de opfylder visse betingelser. Det er der-

for et krav, at en læge har vurderet, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i sygedagpengeloven ved § 1, nr. 27,

i lov nr. 720 af 27. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen fra december

2013. Den dagældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af

perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den sygemeldte havde en livstruende

sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for udtømt. Bestemmelsen

blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en

livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen var, at forlængelsesmulig-

heden ikke kun – som tidligere – skal være begrænset til personer med en livstruende

sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig

sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har

klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livs-

truende, alvorlig sygdom skal ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-

dering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en

statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt

ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser

og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb,

kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere

psykoser.

Når der i udkast til lovforslag tales om personer med en livstruende, alvorlig sygdom,

er det således denne persongruppe, der henvises til.

Det kan videre oplyses, at Ankestyrelsen i principafgørelse 30-15 har slået fast, at det

er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at

borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder

derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører,

at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.

I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hovedkranspulsårerne og havde haft

en blodprop i hjertet to gange. Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at

få en ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge af sygdommen. Det

fremgik dog af de helbredsmæssige oplysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livs-

truende, og at borgeren var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.3. Midlertidig ordning

DA og Lederne bemærker, at forlængelsen af forsøgsperioden, i henhold til det først

fremsatte lovforslag, ikke er begrundet. Derfor foreslås det, at forsøgsperioden ikke

forlænges som foreslået.

FTF undrer sig over, at der kun er tale om en midlertidig ordning, eftersom omkost-

ningerne forventes at være relativt lave.

Forhandlingsfællesskabet vil opfordre til, at den midlertidigt udvidede mulighed gøres

permanent.

Krifa mener, at ordningen bør gøres permanent.

LO undrer sig over, at der lægges op til en midlertidig ordning, henset til de lave om-

kostninger, og de positive effekter som ordningen kan have, i forhold til at øge ar-

bejdsgivers incitament til at fastholde en alvorligt syg medarbejder.

Forsikring & Pension mener ikke, at regelændringen alene skal være en midlertidig

forsøgsordning. Den bør gøres permanent, så man også undgår at skabe yderligere

usikkerhed for de borgere, der forventes at være alvorligt livstruende syge ved ordnin-

gens ophør.

Kommentar:

Formålet med forslaget er i en midlertidig periode fra 1. januar 2016 til og med den

31. december 2017 at sikre ret til sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse

under jobafklaring til personer med en livstruende, alvorlig sygdom, såfremt de opfyl-

der visse betingelser. Det gør det muligt i sommeren 2017 at kvalificere et skøn over

målgruppens størrelse, og det vil kunne danne grundlag for en drøftelse af, om ord-

ningen skal gøres permanent.

3.4 Kravet om, at en person med livstruende, alvorlig sygdom skal opfylde

sygedagpengelovens beskæftigelseskrav

Det Faglige Hus indvender, at flere kommuner raskmelder borgere for hurtigt med

hjemmel i lov om sygedagpenge § 7, om uarbejdsdygtighed og at disse borgere ikke

kan stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke kan opfylde beskæftigel-

seskravet i § 32. Det betyder, at personer der uretmæssigt er blevet frakendt retten til

sygedagpenge, med hjemmel i § 7, og som bliver ramt af livstruende, alvorlig sygdom,

ikke vil have ret til sygedagpenge igen, da det stadig er et krav jf. lovforslaget, at den

livstruende, alvorligt syge opfylder beskæftigelseskravet i lov om sygedagpenge.

Det Faglige Hus mener også, at løsarbejdere og lønmodtagere, som ikke får sig syge-

meldt på første ledighedsdag, er i risiko for ikke at kunne opfylde sygedagpengelovens

krav om beskæftigelse, og derfor ikke kan få ret til sygedagpenge, i tilfælde af en livs-

truende, alvorlig sygdom.

Videre mener Det Faglige Hus, at det bør systematiseres, at klagesager omhandlende

livstruende, alvorlig sygdom hastebehandles i klagesystemet, og at persongruppen, der

har opfyldt sygemeldingen i forbindelse med den oprindelige sygemelding, skal have

ret til sygedagpenge, hvis de rammes af en livstruende, alvorlig sygdom.

Ankestyrelsen hæfter sig ved, at det efter forslaget er en betingelse, at beskæftigelses-

kravet skal være opfyldt, også når en person i jobafklaringsforløb rammes af en livs-

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

truende sygdom. Det betyder i praksis, at en person, der er i et jobafklaringsforløb, en-

ten skal være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse eller være i et or-

dinært arbejde med løn i jobafklaringsforløbet. Personer i fleksjob vil kunne opfylde

beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 5.

Kommentar:

Det er en forudsætning for retten til sygedagpenge, at sygemeldte opfylder beskæfti-

gelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen. Det gælder ligeledes i forhold til

personer med en livstruende, alvorlig sygdom.

Der ændres ikke med lovforslaget på beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra

kommunen.

3.5 Ret til forlængelse, når der ikke længere er en livstruende, alvorlig sygdom

Det er Advokatrådets opfattelse, at det nye lovforslag kommer til at øge kompleksite-

ten af sygedagpengeloven, fordi personer med livstruende, alvorlig sygdom ikke læn-

gere vil være omfattet af revurderingstidspunktet og kan forlænges. Det vil føre til et

særligt b-hold af sygedagpengemodtagere, da personer, som er omfattet af dette lov-

forslag – i modsætning til andre personer, der modtager sygedagpenge – ikke vil få

vurderet, om de på tidspunktet for ophør opfylder en af de øvrige betingelser for for-

længelse af sygedagpenge. Det betyder, at hvis sygedagpengemodtageren gennemgår

et behandlingsforløb og overlever sygdommen, er udgangspunktet for lovforslaget, at

den pågældende skal tildeles et jobafklaringsforløb og dermed ressourceforløbsydelse.

På den baggrund foreslår Advokatrådet, at kommunen, når der skal træffes afgørelse

om ophør af sygedagpenge ved en livstruende, alvorlig sygdom, ligeledes overvejer,

om sygedagpengemodtageren opfylder en af forlængelsesbetingelserne i lovens § 27.

Kommentar:

For personerne omfattet af de nye regler om ret til sygedagpenge ved livstruende, al-

vorlig sygdom, betyder reglerne, at når personen efter en lægelig vurdering ikke læn-

gere er livstruende, alvorligt syg, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af syge-

dagpengene. Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke forlænges efter forlængelsesreg-

lerne i § 27 i lov om sygedagpenge, men hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på

grund af sygdom – som ikke er livstruende, alvorlig – har personen ret til at få et job-

afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Personen er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgel-

sesgrundlag, som en person, der ikke blev livstruende, alvorligt syg under sit jobafkla-

ringsforløb.

3.6 Anmeldelse af fraværet

DA og Lederne understreger, at en arbejdsgiver alene kan anmelde et sygefravær, men

ikke konkret vurdere karakteren af sygdommen. Det gælder også, hvis en medarbej-

ders sygdom ændrer karakter i et jobafklaringsforløb. Det skal derfor slås fast i lov-

forslaget, at der ikke påhviler en arbejdsgiver særlige forpligtelser.

KL vil gerne have præciseret, om der skal ske obligatorisk digital selvbetjening for

personer, der kommer fra ressourceforløbsydelse.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Med lovforslaget ændres ikke på reglerne om, hvem der har pligt til at anmelde løn-

modtagerens sygefravær til kommunen. Arbejdsgiverens pligt til at anmelde en ansats

sygefravær til kommunen og arbejdsløshedskassens pligt til at anmelde et ledigt med-

lems sygefravær til kommunen ændres således ikke, hverken i forhold til fristen for

anmeldelsen eller i forhold til hvilke oplysninger, der skal afgives ved anmeldelsen.

Med lovforslaget ændres ligeledes ikke på reglerne om, i hvilke situationer en syge-

meldte har pligt til at anvende digital selvbetjening i sygedagpengesager fra 1. de-

cember 2015, jf. § 1 i lov nr. 742 af 1. juni 2015.

3.7 Oplysningsskema og lægeattest

Ældre Sagen støtter forslaget om, at kommunen kan fravælge at indhente oplysnings-

skemaet i sager, hvor det konstateres, at der er en livstruende, alvorlig sygdom, da det-

te vil kunne lette den administrative proces.

FA kan tilslutte sig, at kommunernes opfølgning i sygedagpengesager af denne type

forenkles, så kommunen kan undlade at indhente oplysningsskema efter sygedagpen-

gelovens § 11 samt lægeattest efter sygedagpengelovens § 11 a, hvis det på andet

grundlag er fastslået, at lovens betingelser for sygedagpengeret efter den 22. uge er

opfyldt.

DS hilser det velkomment, at der ikke skal indhentes oplysningsskema eller lægeat-

test, hvis sagen findes at være tilstrækkelig belyst i forhold til sygemeldte med ret til

sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6 eller § 24 b, stk. 1, idet DS tidligere har påpeget det

ressourcemæssige spild i, at der skal indhentes oplysninger, som der ikke er behov for

i forhold til oplysning af sagen. I forlængelse heraf anbefaler DS, at denne lovændring

bør udbredes til at gælde alle modtagere af sygedagpenge, så der ikke bruges unødig

tid og ressourcer på at indhente oplysninger, som allerede kan findes i sagen.

FTF mener, at kommunen altid bør have pligt til at indhente oplysninger fra den rele-

vante læge, når en person oplyser, at de har en livstruende, alvorlig sygdom - eller hvis

kommunen har grundlag for at antage, at en person kan have en livstruende, alvorlig

sygdom.

Kommentar:

Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende, alvorlig sygdom og med

et længerevarende forudgående forløb med sygedagpengeopfølgning kan kommunen i

opfølgningen vælge ikke at indhente oplysningsskema eller lægeattest fra den syge-

meldte, hvis den enkelte sag er tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Om-

vendt kan kommunen vælge at indhente oplysningsskema eller lægeattest, hvis det

vurderes, at sagen ikke er tiltrækkeligt belyst. Behovet for, om der skal indhentes op-

lysningsskema eller lægeattest i disse sager, beror således på kommunens konkrete

vurdering i den enkelte sag.

3.8 Opfølgning

Danske Patienter finder det meget positivt, at stand by-ordningen respekteres, når

kommunen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente oplysningsskema, i det tilfælde

hvor sagen er tilstrækkelig belyst til kommunens opfølgning.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Opfølgningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes forudsæt-

ninger, behov og helbredsforhold. Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diag-

noselisten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af standby-ordningen.

Sygemeldte med en livstruende, alvorlig sygdom fra diagnoselisten har ret til at vælge,

om de vil deltage i kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ordningen.

Standby-ordningens diagnoseliste er ikke udtømmende. I særlige tilfælde kan en sy-

gemeldt på baggrund af kommunens konkrete vurdering blive omfattet af standby-

ordningen, selvom den pågældendes diagnose ikke er på listen. Personer på standby-

ordningen kan på ethvert tidspunkt anmode kommunen om at være omfattet af kom-

munens almindelige opfølgning.

Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på standby-ordningens diagnoseliste.

3.9 Beregning af sygedagpengenes størrelse

Forhandlingsfællesskabet har med tilfredshed noteret, at Beskæftigelsesministeriet får

hjemmel til at fastsætte regler for beregningen af sygedagpenge, således at lønmodta-

gere, hvor det ugentlige timetal nu er lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpen-

ge, får lagt timetallet fra den tidligere periode til grund for sygedagpengeberegningen.

KL understreger, at det er vigtigt, at beregningsreglerne for sygedagpengesatsen for

personer, som kommer fra ressourceforløbsydelse, meget hurtigt fastsættes.

Kommentar:

Der vil blive fastsat regler om beregningen af sygedagpenge, inden loven træder i

kraft den 1. januar 2016.

3.10 Tidspunktet for retten til sygedagpenge

Forhandlingsfællesskabet finder det vigtigt, at en eventuel forsinkelse af statusattesten

ikke skal komme den sygemeldte til skade, og at dagpengeretten i disse tilfælde skal

ske fra det tidspunkt, hvor den konkrete, individuelle læge vurdering forelå, fx på det

tidspunkt hvor diagnosen er konstateret.

FTF påpeger, at det i forbindelse med ændringsforslaget til sygedagpengelovens § 24

b fremstår uklart fra hvilket konkret tidspunkt, den sygemeldte med en livstruende/ al-

vorlig sygdom får ret til at modtage sygedagpenge. I forslaget tæller retten fra "den

dag, hvor en læge vurderer, at en person har en livstruende, alvorlig sygdom". Det bør

her præciseres, at det er datoen for lægens journalnotat af denne vurdering, der tæller,

så det ikke bliver datoen for en lægeerklæring.

LO mener, at det bør præciseres, at retten indtræder fra den dag, hvor diagnosen er

konstateret, således at det ikke kommer til at ligge den sygemeldte til last, hvis lægens

vurdering er forsinket.

Vedrørende lovforslagets bemærkninger om beskæftigelseskravet, på lovforslagets

side 13, vil KL gerne have uddybet, om beskæftigelseskravet altid beregnes fra 1. fra-

værsdag eller fra den dato, hvor en læge vurderer, at det livstruende, alvorlige sygdom

er opstået, herunder også om det er en læge, der fastlægger denne dato.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Efter sætningen: ”Det er en betingelse, at beskæftigelseskravet er opfyldt på det tids-

punkt, hvor en læge vurderer, at uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig

sygdom” i bemærkningerne til § 1, nr. 6 i lovforslaget, er følgende sætning tilføjet:

”Hermed forstås på det tidligste tidspunkt, hvor det lægeligt dokumenteres, at uar-

bejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig sygdom. Som udgangspunkt kan

kommunen således lægge den foreliggende lægeerklæring til grund, medmindre kom-

munen får oplysninger om, at uarbejdsdygtighed på grund af livstruende, alvorlig

sygdom er lægeligt dokumenteret tidligere, som f.eks. i en sygehusjournal.”

3.11 Valgfrihed mellem sygedagpenge og ressourceforløbsydelse

Det fremgår af lovforslaget, at der er valgfrihed mellem, om lønmodtageren vil have

kontanthjælpsydelsen under jobafklaringsforløb eller sygedagpenge udbetalt. For løn-

modtagere, der modtager løn under sygdom, er arbejdsgiveren berettiget til at modtage

refusion svarende til ydelsen. DA og Lederne foreslår, at arbejdsgivere, der udbetaler

løn under sygdom, modtager en information om medarbejderens valg, da det vil lette

evt. mulighed for at klage over lønmodtagerens valg.

KL foreslår, at de tekniske udfordringer, der opstår som følge af, at borgerne skal

spørges, om de ønsker sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-

ydelse, afvejes af det forhold, at størstedelen af sagerne forventes at ende med udbeta-

ling af sygedagpenge.

Kommentar:

Den sygemeldte kan vælge imellem sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med res-

sourceforløbsydelse. Der er givet valgfrihed, fordi ressourceforløbsydelsen i ganske

særlige situationer vil kunne være højere end sygedagpengene. Det er den sygemeldte,

der har mulighed for at foretage valget. Arbejdsgivers ret til refusion er en afledt ret.

Arbejdsgiver kan derfor ikke klage over den sygemeldtes valg.

Ved kommunens bevilling af sygedagpenge, herunder ved overgang fra jobafklarings-

forløb til sygedagpenge, bliver der sendt en bevillingsskrivelse til arbejdsgiver. På

denne måde vil arbejdsgiveren blive informeret om, at den ansatte vil modtage syge-

dagpenge.

4. Beskæftigelseskravet over for selvstændige

Danske Patienter har forståelse for regeringens argumentation, for så vidt angår den

ophævede lov om børnepasningsorlov, men mener, at eftersom reglerne for godtgørel-

se af tabt arbejdsfortjeneste og reglerne om plejevederlag er regler, der i dag benyttes

af forældre til sygdomsramte børn og andre pårørende, finder de forslaget om at se

bort fra disse perioder, i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet for helt urime-

ligt.

Kommentar:

Efter de gældende regler ses der ved vurderingen af, om selvstændige erhvervsdriven-

de opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, bort fra perioder på indtil 1

år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvi-

dere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfor-

tjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge

til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra 1. juni 2011, foreslås det,

at denne del af bestemmelsen udgår, og der sker således ingen ændring af, at der som

hidtil kan ses bort fra periode på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt ar-

bejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller

dagpenge til forældre med alvorlige syge børn efter barselsloven.

5. Præciseringer i reglerne om ressourceforløb og jobafklaringsforløb, herunder

regler om ressourceforløbsydelsen

5.1 Præcisering af målgruppen for ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Forsikring & Pension finder det positivt, at det foreslås at præcisere i lov om aktiv be-

skæftigelsesindsats § 2 nr. 14, at borgere i jobafklaringsforløb, der ikke modtager res-

sourceforløbsydelse på grund af fuld modregning af indtægter, er berettiget til samme

indsats, som de, der modtager ressourceforløbsydelse.

Forsikring & Pension foreslår, at samme ændring tilføjes til samme lovs § 2 nr. 11, så

det sikres, at også borgere visiteret til ressourceforløb, der ikke modtager ressourcefor-

løbsydelse på grund af modregning af indtægter, har ret til samme indsats som dem,

der ikke har en forsikring.

Kommentar:

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at ændringen i § 2, nr. 14, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, også kommer til at gælde for personer, der er omfattet af § 2, nr.

11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. borgere i ressourceforløb.

5.2 Præcisering af periode for fradrag i ressourceforløbsydelsen

Forsikring & Pension støtter præciseringen i lov om organisering og understøttelse

m.v. § 69 j, stk. 5, af, at indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før modta-

geren er begyndt i jobafklaringsforløb, ikke medfører fradrag i ressourceforløbsydel-

sen, og at det samme gælder indtægter for en periode efter ophør i et jobafklaringsfor-

løb. Det gælder, selvom udbetalingen sker, mens personen modtager ressourceforløbs-

ydelse.

I bemærkningerne til lovforslaget omtales sygedagpenge som en indtægt, der ikke skal

give fradrag, såfremt den vedrører en anden periode, men som det er formuleret, må

det gælde alle indtægter, der er beregnet til forbrug, herunder også løbende udbetalin-

ger fra en forsikrings- eller pensionsordning.

Danske Patienter håber, at det er intentionen, at ordlyden "indtægt" i lovforslaget kan

fortolkes bredt, således at det f.eks. også omfatter udbetaling af invaliderente fra et

pensionsselskab, som udelukkende vedrører en forudgående periode med sygedagpen-

ge.

DS mener, at det er rigtig godt, at det nu i loven jf. den nye § 68 a, stk. 1, 1. pkt. 2 og

3, præciseres, at indtægter der ligger før påbegyndelse, eller efter ophør af et ressour-

ceforløb, ikke medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Krifa mener, at det er særdeles positivt, at det nu præciseres i loven, at der ikke skal

foretages fradrag for indtægter, som hidrører fra en periode forud for, at personen er

påbegyndt et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb. De mener dog at ændringen

bør ske med tilbagevirkende kraft fra sygedagpengereformens ikrafttræden den 1. juli

2014, idet intentionen fra lovgivers side fra starten, harmonerede med det nu frem-

sendte lovforslag.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Ordet indtægter skal i denne forbindelse fortolkes som alle indtægter, der medfører

fradrag i ressourceforløbsydelse efter § 68 a, stk. 1, og § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv so-

cialpolitik.

Det fremgår af forslaget til ændring af § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at der

er tale om indtægter. En udbetaling fra en privat forsikring af en løbende ydelse vil

således også være omfattet af bestemmelsen. Hvis personen overgår til et jobafkla-

ringsforløb midt i en måned, skal der således ske en forholdsmæssig fordeling af det

udbetalte beløb, således at det alene er den del af indtægten, der vedrører perioden ef-

ter overgang til jobafklaringsforløb, der fradrages i ressourceforløbsydelsen.

Det samme vil være gældende for personer, der er visiteret til ressourceforløb, da der

er indsat et tilsvarende forslag til ændring i § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Krifas forslag, om at ændringen skal have tilbagevirkende kraft, imødekommes ikke.

Baggrunden er, at der normalt ikke lovgives med tilbagevirkende kraft. Indtil loven er

ændret, er gældende ret på baggrund af Ankestyrelsens praksis, at der foretages fra-

drag for indtægter, der vedrører perioder forud for overgang til jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse. Ændringen får således alene virkning for fremtiden.

5.3 Præcisering af opgørelsen af lønindtægten

KL mener, at der i lovteksten bør indskrives, at det er lønindtægten efter fradrag af ar-

bejdsmarkedsbidrag, fordi 30 pct./ 55 pct. fradragsreglen også findes i ledighedsydelse

og fleksløntilskud, men her trækkes arbejdsmarkedsbidrag ikke fra, før der sker fra-

drag af 30 pct./ 55 pct.

Kommentar:

Bestemmelsen er nu enslydende med bestemmelsen i § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv soci-

alpolitik, om fradrag i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Bemærkninger-

ne til § 68 j, stk. 9, i samme lov er uddybet, således at det nu fremgår af bemærknin-

gerne, at arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag

skal trækkes fra lønindtægten, inden fradraget beregnes, hvilket også fremgik af be-

mærkningerne til L 194 om sygedagpengereformen.

5.4 Ressourceforløbsydelse frem til pensionsalderen

KL mener, at det bør præciseres, om "frem til pensionsalderen" betyder til og med en

borgers 65 års fødselsdag - eller frem til udgangen af måneden, fordi personen først

fra den følgende måned optjener folkepension.

Advokatrådet bemærker, at bevillingen af ressourceforløb til en person, der er tæt på

pensionsalderen, er uhensigtsmæssig, især henset til lovforslaget, som betyder, at for-

løbet vil afsluttes, når personen når pensionsalderen. Advokatrådet er kritisk ud fra

både et retssikkerhedsmæssigt og ressourcemæssigt synspunkt, i forhold til at iværk-

sætte et forløb, der forudsætter udvikling af arbejdsevnen over en meget lang periode,

kort inden pensionsalderen. Det er Advokatrådets opfattelse, at der i stedet bør indfø-

res en aldersgrænse for ressourceforløb, som den man kender fra seniorførtidspension,

jf. lov om social pension § 17, stk. 3, svarende til 5 år forud for pensionsalderen.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Det fremgår af forslaget til § 2, nr. 3, og 6, at et ressourceforløb ikke kan gives ud

over det tidspunkt, hvor personen har nået folkepensionsalderen, og at varigheden af

et jobafklaringsforløb ikke kan gå ud over det tidspunkt, hvor personen når folkepen-

sionsalderen.

Udbetalingen af ressourceforløbsydelsen sker frem til udgangen af en måned, da per-

sonen først kan modtage folkepension fra den 1. i måneden efter, at personen når den-

ne alder. Bemærkningerne i lovforslaget tilrettes.

Det beror i øvrigt altid på en konkret vurdering i den enkelte sag, herunder borgerens

behov, forudsætninger og helbredstilstand, hvilken hjælp der er den rette til den enkel-

te borger. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en tidligere alders-

grænse i forhold til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb end folkepensionsalde-

ren.

6. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt når borgeren

forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller gå på barsel

inden for 4 uger samt personer som forventes raskmeldt inden 8 uger regnet fra

overgangen til jobafklaringsforløbet, skal ikke rehabiliteringsteamet

Forsikring & Pension støtter forslaget, der lemper krav til kommunens indsats i tilfæl-

de, hvor sygemeldte forventes raskmeldt inden for 8 uger eller mindre. Udover at give

mulighed for mere hensigtsmæssigt ressourceforbrug fra kommunens side forebygger

det også, at borgere skal møde til en samtale eller indsats, der ikke giver mening for

dem.

Kommentar:

Lovforslaget indebærer en mere hensigtsmæssig brug af ressourcer i sager, hvor den

sygemeldte er på vej tilbage i arbejde. Endvidere bidrager forslaget til en hensigts-

mæssig anvendelse af rehabiliteringsteamet. Kommunen kan altid ud fra en konkret

vurdering vælge at anmode rehabiliteringsteamet om at give indstilling i en sag.

7. Muligheden for udbetaling af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb

Arbejdsmarkedets Feriefond bemærker, at ændringsforslaget kan medføre en redukti-

on af fondens indtægter fra uhævede feriepenge. Fonden har alene mulighed for at fi-

nansiere et muligt indtægtstab ved krone-for-krone-reduktion i feriehjælpen til vanske-

ligt stillede familier. Derfor ønskes præciseret, at lovændringen ikke må medføre for-

højet refusionskompensationsprocent for Arbejdsmarkedets Feriefond.

Kommentar:

Uhævede feriepenge tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter hvert tredje år inden 1. september, hvor

stor en del af de uhævede feriepenge, der tilfalder statskassen. Fastsættelsen sker på

baggrund af en undersøgelse af, hvor stor en procentdel af de uhævede feriepenge i et

givet år, der kan henføres til personer, som i stedet for at holde deres optjente ferie

med feriepenge har fået udbetalt en række nærmere definerede offentlige ydelser. Ak-

tuelt er procentsatsen 42 procent.

8. Øvrige bemærkninger

8.1 Ændring af fradragsreglerne i ressourceforløbsydelsen

Forsikring & Pension bemærker, at op mod 2,5 mio. danskere har en forsikring, der

sikrer deres egen og familiens tryghed i tilfælde af, at de bliver for syge til at arbejde

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

og dermed tjene den løn, familien har indrettet sig efter. Udbetalingen fra forsikringen

er indrettet som et supplement til de offentlige ydelser og kan sikre, at den sygemeldte

kan blive boende i sit hjem og koncentrere sig om at blive rask med hjælp fra bl.a.

kommunen. Siden sygedagpengereformen har denne gruppe oplevet en væsentlig for-

ringelse af deres muligheder for at sikre deres økonomiske tryghed og vej tilbage til

jobbet. Deres forsikringsudbetaling fradrages krone for krone i den offentlige ressour-

ceforløbsydelse, så de skal indrette sig på en væsentligt lavere levestandard og kan

blive tvunget til at flytte fra deres hjem af økonomiske årsager. Dertil kommer, at de i

tilfælde af, at deres forsikringsudbetaling er lige så stor eller større end ressourcefor-

løbsydelsen kan opleve, at kommunen ikke tilbyder dem samme helhedsorienterede

individuelle indsats for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet, som andre borgere kan

få. Det er ikke rimeligt over for den enkelte, men heller ikke i samfundets interesse, at

denne gruppe ikke får alle muligheder for at komme hurtigt og godt tilbage på arbejde.

Forsikring & Pension foreslår at ændre selve fradragsreglerne, så sygemeldte ikke

kommer i den situation, at de slet ikke modtager ressourceforløbsydelse under jobaf-

klarings- og ressourceforløb. Det er de facto en privatisering af forsørgelsen, som har

negative konsekvenser for såvel borger som samfund.

De mulige produkttilpasninger fra forsikringerne er at gå over til sumudbetalinger,

forsikre indtægten fuldt ud eller ikke udbetale under ressourceforløbsydelse. Løsnin-

gerne har hver især samfundsmæssige ulemper.

Det er værd at holde sig for øje, at både overgang til sumudbetalinger og undtagelse af

perioder med ressourceforløbsydelse fra forsikringsdækningen betyder, at det offentli-

ge ikke får nogen besparelse ved fradrag for forsikringsudbetalingen, men alle de ne-

gative effekter ved modregningen.

Kommentar:

Forslaget er ikke en del af den aftale, som ligger til grund for lovforslaget. Forsikring

& Pension har tidligere fremsat samme forslag, som er behandlet i BEU alm. del spm.

77 og 101 (FT 2014-2015, 1. samling).

8.2 Konsekvenser for erhvervslivet

FA opfordrer til, at styrelsen ved en yderligere bearbejdning af lovudkastet mere præ-

cist analyserer de kvalitative og kvantitative konsekvenser for erhvervslivet ved gen-

nemførelse af lovændringen.

Kommentar:

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der vil være meget begrænsede økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under

sygdom til en sygemeldt, der overgår fra jobafklaringsforløb til sygedagpenge, vil

modtage refusion svarende til sygedagpenge i stedet for den mindre ydelse i jobafkla-

ringsforløb.

Der vil derudover være meget begrænsede økonomiske konsekvenser til finansiering af

ATP for private arbejdsgivere.

Der vil være meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

8.3 Evalueringer

FA ønsker at udvide evalueringen af ordningen til også at omfatte effekten af de nye

og tidsubegrænsede offentlige ydelser, som blev indført ved sygedagpengereformen i

2014. En evaluering heraf kan ske med henblik på at få belyst, i hvilken grad den ud-

videde ret til offentlige ydelser medfører en reduktion i udbud af arbejdskraft.

Danske Patienter bemærker, at der kan være vanskeligheder forbundet med at tage

stilling til den sygemeldtes situation, inden for 22 uger, som loven foreskriver. Derfor

efterspørges en generel evaluering af den kortere sygedagpengeperiode, herunder

hvilke implikationer, den kortere periode har for lægernes mulighed for at løse den på-

lagte opgave og syge borgeres adgang til sygedagpenge.

LAFS håber, at man i den planlagte forsøgsperiode vil indhente systematiske erfarin-

ger med henblik på en yderligere lempelse af lovgivningen på området.

Kommentar:

Der gennemføres i efteråret 2015 en evaluering af implementeringen af sygedagpen-

gereformen. Evalueringen skal afdække, hvordan de enkelte elementer i sygedagpen-

gereformen er blevet implementeret, og om de fungerer efter hensigten.

Herudover vil der fra 2016 og frem årligt blive udarbejdet statusredegørelser til for-

ligskredsen med særligt fokus på;



Antallet af borgere på henholdsvis sygedagpenge og jobafklaringsforløb, herunder

varighed og effekt



Kommunernes brug af forlængelsesregler, herunder brug af den nye forlængelses-

regel ved livstruende, alvorlig sygdom



Udvikling i den aktive indsats for henholdsvis sygedagpenge- og jobafklaringsfor-

løb, herunder den tidlige og tværfaglige indsats.



Udvikling i brugen af fast-track-ordningen

Herudover gennemføres der efter 2 år en grundig evaluering af, om revurderingstids-

punktet er hensigtsmæssigt i forhold til samspillet med sundhedsvæsnet, herunder ud-

redningstider. Hvis det viser sig, at der er uhensigtsmæssigt mange uafklarede syge-

meldte ved revurderingstidspunktet efter 5 måneder, skal forligskredsen drøfte mulige

justeringer i sygedagpengesystemet, som sikrer, at flere sygemeldte kan nå at blive af-

klarede inden revurderingen.

8.4 Øvrige bemærkninger, som ligger uden for lovforslaget.

DA og Lederne bemærker, at når en medarbejder overgår til førtidspension/ folkepen-

sion, har vedkommende ikke længere ret til sygedagpenge. Som en afledet ret har ar-

bejdsgiveren ikke længere ret til refusion af eventuel løn udbetalt under sygdom. Der-

for foreslås det, at arbejdsgiveren som minimum modtager en orienteringsskrivelse om

tilkendelsen af førtidspension. Dernæst foreslås det, at når en lønmodtager tilkendes

førtidspension, har arbejdsgiveren ret til at modtage refusion, så længe arbejdsgiveren

udbetaler løn.

DA og Lederne mener, at det er uhensigtsmæssigt, at arbejdsgiver betaler en arbejds-

giverperiode, ved fornyet eller ændret fravær. Derfor foreslår DA, at det skal fremgå

af lovforslaget, at en delvis raskmelding, ikke kan udløse en ny arbejdsgiverbetalt sy-

gedagpengeperiode.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA er blevet gjort bekendt med, at man ved overgangen til den digitale beregning af

sygedagpengesatsen på grund af en fejl, har oplevet at arbejdsgivere får udbetalt for

lidt refusion. DA vil foreslå, at arbejdsgiverne oplyses om dette, indtil fejlen er rettet.

Dernæst mener DA, at der er behov for information til arbejdsgiverne om, at der vil

ske genberegning af deres refusion, så den manglende refusion udbetales.

LAFS bemærker, at de generelt mener, at sygedagpengeperioden bør kunne forlænges,

indtil der foreligger en situation, hvor den enkelte borgers helbredssituation er helt af-

klaret. Den foreslåede lempelse for livstruende, alvorlige syge anser LAFS for util-

strækkelig til at dække behovet for forsørgelse i den forbindelse.

FSD har benyttet høringen til at gøre opmærksom på, at det er meget omkostnings-

tungt og bureaukratisk, at sagsbehandlingen også for en stor del af de sygemeldte, som

følge af sygedagpengereformen, skal omfatte behandling i rehabiliteringsteam.

Kommentar:

Forslagene er ikke en del af den aftale, som ligger til grund for lovforslaget.