L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 55 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 55

Folketinget 2015-16

Fremsat den 11. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie

(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.)

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af

12. august 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 742 af 1. juni

2015 og § 34 i lov nr. 994 af 30. august 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 8

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom

med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,

stk. 1, anvendes reglerne i § 10 a.«

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter §

24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægges opfølgningen

således, at kommunen i disse sager hverken skal indhente

1) et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen er tilstrække-

ligt belyst i forhold til kommunens visitation og opfølg-

ning, eller

2) en lægeattest efter § 11 a med lægens vurdering af den

sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle

skånebehov, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst,

eller hvis der alene er behov for lægelige oplysninger

om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvorlig

sygdom.«

§ 13 b, stk. 4,

indsættes efter nr. 1 som nye numre:

»2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på

vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4

uger,«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 24 a, stk. 1,

indsættes efter »lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats«: », jf. dog stk. 6«.

§ 24 a

indsættes som

stk. 6

»Stk. 6.

I perioden fra den 1. januar 2016 til og med den

31. december 2017 kan en person, der er omfattet af stk. 1, i

stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse

vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læ-

ge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig syg-

dom.

Stk. 7.

Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræder for

lønmodtagere efter reglerne i § 33. For selvstændige er-

hvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge fra første

fraværsdag.«

Efter § 24 a indsættes:

»§ 24 b.

I perioden fra den 1. januar 2016 til og med den

31. december 2017 kan en person, der er i jobafklaringsfor-

løb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at modtage

sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at per-

sonen har en livstruende, alvorlig sygdom og personen op-

fylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§

32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uar-

bejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig

sygdom.

Stk. 2.

Retten til sygedagpenge fra kommunen efter stk. 1

indtræder den dag, hvor en læge vurderer, at personen har en

livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at

personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den

lægelige vurdering. Indgives anmodningen senere, indtræder

retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen ind-

gives.

BE006534

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/06574

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 24 c.

Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbeta-

ling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1,

når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en

livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fort-

sat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livs-

truende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats. Det samme gælder for personer, der ef-

ter den 31. december 2017 fortsat er uarbejdsdygtige på

grund af sygdom.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-

regningen af sygedagpenge for personer, der har ret til syge-

dagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.«

§ 30, stk. 5,

ophæves.

§ 42, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter

stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der

er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og

plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dag-

penge til forældre med alvorligt syge børn efter barselslo-

ven.«

§2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret ved §

35 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og § 2 i lov nr. 1000 af

30. august 2015, foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 11,

affattes således:

»11) personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel

12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a

i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ik-

ke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressour-

ceforløb på grund af fradrag for indtægter,«.

§ 2, nr. 14,

indsættes efter »lov om aktiv socialpolitik«:

»herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsy-

delsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for ind-

tægter«.

§ 68 a, stk. 9,

indsættes som

3. pkt.:

»Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tids-

punkt, hvor personen når folkepensionsalderen.«

§ 68 d, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.:

»En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af

egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter §

24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobaf-

klaringsforløb ved ophør af sygedagpengene.«

§ 68 d, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »Stk. 2 finder ikke

anvendelse,«: »når fuld raskmelding forventes inden 8 uger

regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb,

eller«.

§ 68 d, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Et jobafklaringsforløb ophører på det tidspunkt, hvor

personen når folkepensionsalderen.«

§ 68 d

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Et jobafklaringsforløb ophører, når en person

overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i

lov om sygedagpenge.«

§ 68 f

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet

fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der

ikke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i syge-

dagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurde-

ring beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet ind-

sats med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapi-

tel 10 eller virksomhedspraktik efter kapitel 11.«

§3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foretages

følgende ændring:

§ 9, stk. 2,

indsættes efter »sager om jobafklaringsfor-

løb,«: »når borgeren forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger

regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb,

eller«.

§4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806

af 1. juli 2015, som ændret ved § 33 i lov nr. 994 af 30.

august 2015 og § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015,

foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 4,

indsættes efter »§ 69, stk. 4 og 5,«: »§ 69 k,

stk. 4,«.

§ 68 a, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før

modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et res-

sourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydel-

sen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en

periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressource-

forløb.«

§ 69 j, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før

modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobaf-

klaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsy-

delsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en

periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafkla-

ringsforløb.«

§ 69 j, stk. 9,

ændres »indtil lønindtægten« til: »indtil

den samlede lønindtægt inkl. pension«.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§5

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober

2015, foretages følgende ændring:

§ 34 b, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »kontantydelse,«:

»ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp,«.

§6

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

§7

§ 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 6, finder anvendelse for en person i et

jobafklaringsforløb, som før 1. januar 2016 af en læge har

fået konstateret en livstruende, alvorlig sygdom, hvis perso-

nen den 1. januar 2016 opfylder beskæftigelseskravet for ret

til sygedagpenge fra kommunen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov

om sygedagpenge, og af en læge vurderes fortsat at have en

livstruende, alvorlig sygdom. Personen skal anmode om sy-

gedagpenge senest den 1. marts 2016 for at overgå til at

modtage sygedagpenge med virkning fra den 1. januar 2016.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.4.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.2.1.

2.2.2.2.

2.2.2.3.

2.2.2.4.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.2.1.

2.3.2.2.

2.3.2.3.

2.3.2.4.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.2

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

2.8.

Indledning

Lovforslagets indhold

Gældende regler i lov om sygedagpenge

Beskæftigelseskrav

Tidspunkt for ret til sygedagpenge

Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygefravær

Opfølgning m.v.

Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegræns-

ningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge og som har en livstruende, alvorlig sygdom

Gældende regler

Den foreslåede ordning

Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge

Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygdom

Opfølgning m.v.

Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,

og som får en livstruende, alvorlig sygdom

Gældende regler

Den foreslåede ordning

Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation

Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge

Beregning af sygedagpenge

Opfølgning m.v.

Personer, som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet fra overgang til jobafklaringsforløb, skal ikke i re-

habiliteringsteamet

Gældende regler

Den foreslåede ordning

Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når borgeren forventes enten at være fuldt

raskmeldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på barsel inden for 4 uger.

Gældende regler

Den foreslåede ordning

Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb

Gældende regler

Den foreslåede ordning

Ændringer og præciseringer i reglerne om ressourceforløb og jobafklaringsforløb, herunder regler om res-

sourceforløbsydelse

Gældende regler

Den foreslåede ordning

Forholdet til frikommuneforsøgene

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

sen er der foretaget enkelte ændringer, herunder er perioden

med den midlertidige ordning foreslået til den 1. januar

2016 til og med den 31. december 2017. Derudover er det

foreslået, at reglerne vedrørende fradrag for lønindtægt, når

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 199 fremsat den 29.

april 2015 (FT, 2014-2015, 1. samling). Ved genfremsættel-

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

den pågældende påbegynder et ordinært arbejde i et jobaf-

klaringsforløb, præciseres og at bestemmelserne i sygedag-

pengeloven om at se bort fra perioder med børnepasningsor-

lov ophæves. Endelig er de økonomiske konsekvenser af

lovforslaget opdateret.

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke-

parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ind-

gik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedag-

pengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt

en tidligere og bedre indsats.

Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni

2014, blev den gældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr.

5, i lov om sygedagpenge ændret, idet forlængelsesmulighe-

den ikke kun skulle være begrænset til personer med en livs-

truende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer,

der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdoms-

faser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed over,

hvilket forløb sygdommen vil få.

Partierne bag sygedagpengereformen har efterfølgende gen-

nemført en ændring i lov om sygedagpenge ved § 4, nr. 1, i

lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelses-

indsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannel-

sesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrette-

de tilbud m.v.). Ved ændringen blev § 24 a indsat i lov om

sygedagpenge. § 24 a sikrer, at personer, der bliver syge

igen efter en kortere periode som raskmeldte, og som har

modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgå-

ende kalendermåneder, og som opfylder beskæftigelseskra-

vet overfor kommunen, får ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse.

Som opfølgning på reformen har partierne den 10. marts

2015 besluttet at udvide muligheden for, at personer med en

livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge.

Med dette lovforslag foreslås det derfor at ændre reglerne

for personer, som får en livstruende, alvorlig sygdom, såle-

des at:

– en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og

som opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen,

får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om per-

sonen på første fraværsdag har modtaget sygedagpenge i

en periode på mere end 22 uger inden for de 9 forudgå-

ende kalendermåneder.

– en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, og som under jobafklaringsfor-

løbet får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfyl-

der beskæftigelseskravet overfor kommunen, får ret til

sygedagpenge fra kommunen.

Som det fremgår, er det i begge tilfælde en betingelse, at

personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedag-

penge fra kommunen. Det er endvidere en betingelse, at en

læge har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig

sygdom.

Det foreslås, at reglerne indføres som en midlertidig ord-

ning, der løber fra den 1. januar 2016 til og med den 31. de-

cember 2017. Det gør det muligt i sommeren 2017 at kvali-

ficere et skøn over målgruppens størrelse, som vil kunne

danne grundlag for en drøftelse af, om ordningen skal gøres

permanent.

Lovforslaget indeholder herudover forslag til enkelte tilfø-

jelser til og ændringer og præciseringer af bestemmelser i

lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om fe-

rie. Det foreslås her, at:

– det tilføjes, at kommunen ud fra en konkret vurdering

skal fastlægge, om der skal gives en beskæftigelsesrettet

indsats for personer, som har fået et jobafklaringsforløb,

som forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra

overgangen til jobafklaringsforløbet, eller for hvem der

ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i

et sygedagpengeforløb.

– det tilføjes, at kommunens opfølgning skal kunne ske te-

lefonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte for-

ventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i

arbejde eller at gå på barsel inden for 4 uger.

– det tilføjes, at antallet af dage med ressourceforløbsydel-

se og uddannelseshjælp skal trækkes fra antallet af dage

med evt. uhævede feriepenge ved en udbetaling af ferie-

penge efter ferieårets udløb.

– det præciseres, at hverken ressourceforløb eller jobafkla-

ringsforløb kan gives ud over det tidspunkt, hvor en per-

son har nået folkepensionsalderen.

– reglerne ændres, så der alene skal ske fradrag i ressour-

ceforløbsydelsen for indtægter, der vedrører perioder,

hvor personen er overgået til et ressourceforløb eller job-

afklaringsforløb.

– reglerne vedrørende fradrag for lønindtægt, når den på-

gældende påbegynder et ordinært arbejde i et jobafkla-

ringsforløb, præciseres.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende regler i lov om sygedagpenge

Der er i lov om sygedagpenge en række regler om betingel-

serne for at kunne få sygedagpenge, tidspunktet for beretti-

gelsen til sygedagpenge, beregning og anmeldelse af syge-

dagpenge m.v., som har betydning for de foreslåede nye reg-

ler om ret til sygedagpenge for personer med en livstruende,

alvorlig sygdom.

2.1.1. Beskæftigelseskrav

For at have ret til sygedagpenge skal et af beskæftigelses-

kravene i lov om sygedagpenge kapitel 11 for så vidt angår

lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige

erhvervsdrivende være opfyldt.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelseskravet for en lønmodtager kan efter § 32 i lov

om sygedagpenge opfyldes ved at personen:

1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst

240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermå-

neder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse

måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver

måned (løntimer, timer med ferie med løn/feriegodtgø-

relse, timer med syge- og barselsdagpenge og timer

med arbejdsløshedsdagpenge/midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse tæller med ved opgørelsen af de 240 timer),

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have

været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller mid-

lertidig arbejdsmarkedsydelse,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervs-

mæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret

ved eller i henhold til lov, eller

5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.

Beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende

kan efter § 42 i lov om sygedagpenge opfyldes ved, at per-

sonen inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstæn-

dig erhvervsvirksomhed i mindst 6 måneder, heraf den sene-

ste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være

udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomst-

mæssige ugentlige arbejdstid. Hvis virksomheden har været

udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med

forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til beva-

relse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde be-

skæftigelseskravet i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge for

at have ret til sygedagpenge.

Endelig vil beskæftigelseskravet være opfyldt i de tilfælde,

hvor en person pådrager sig en arbejdsskade omfattet af ar-

bejdsskadesikringslovgivningen, jf. § 34 i lov om sygedag-

penge.

2.1.2. Tidspunkt for ret til sygedagpenge

En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under syg-

dom, har som udgangspunkt ret til sygedagpenge fra ar-

bejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Løn-

modtageren skal have været ansat uafbrudt i de seneste 8

uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i den-

ne periode have været beskæftiget hos arbejdsgiveren i

mindst 74 timer, jf. § 30 i lov om sygedagpenge.

Efter § 33 i lov om sygedagpenge har en lønmodtager ret til

sygedagpenge fra kommunen:

1) fra lønmodtagerens første fraværsdag,

2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til

sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller

udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,

3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra ar-

bejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. §

62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er op-

hørt, eller

fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets

begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er

nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge.

En selvstændig har ret til sygedagpenge fra kommunen fra

første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sy-

gedagpengeforsikring, har den selvstændige erhvervsdriven-

de ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf.

§ 41 i lov om sygedagpenge.

En person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbe-

grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, hvorefter

udbetalingen af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt

sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgåen-

de kalendermåneder, er ikke berettiget til sygedagpenge fra

kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens be-

skæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgi-

verperioden, uanset at den sygemeldte ikke er fri af tidsbe-

grænsningen på 22 uger i de 9 forudgående kalendermåne-

der. Denne ret forudsætter, at beskæftigelseskravet i forhold

til arbejdsgiveren samt lovens øvrige betingelser er opfyldt.

2.1.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygefra-

vær

Efter beregningsreglerne i kapitel 17-18 i lov om sygedag-

penge og kapitel 5-8 i bekendtgørelse om opgørelse af be-

skæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. skal

beregningen for lønmodtagere (herunder fleksjob efter § 70

c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), som udgangs-

punkt ske på grundlag af det ugentlige timetal under syge-

fraværet og af timefortjenesten i de seneste 3 afsluttede ka-

lendermåneder. For en person, der er ansat i fleksjob inden

den 1. januar 2013, beregnes sygedagpengene på grundlag

af det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kom-

munens tilskud til arbejdsgiveren.

For lønmodtagere, der har været ansat i mindre end 8 uger

hos den aktuelle arbejdsgiver, oplyser arbejdsgiver den af-

talte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjene-

ste, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.

For ledige udgør sygedagpengene efter § 51 i lov om syge-

dagpenge som udgangspunkt samme beløb, som personen

kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midler-

tidig arbejdsmarkedsydelse, hvis personen ikke havde været

syg.

For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til sygedagpen-

ge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden,

som udgangspunkt ud fra årsopgørelsen for det seneste regn-

skabsår. Selvstændige erhvervsdrivende er som udgangs-

punkt berettiget til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom. Den

selvstændige erhvervsdrivende kan efter sygedagpengeloven

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tegne en forsikring, der giver ret til sygedagpenge under de

første 2 ugers sygefravær. Den selvstændige erhvervsdriven-

de kan også vælge at være forsikret fra 3. fraværsdag. Hvis

den selvstændige erhvervsdrivende har tegnet en forsikring,

udbetales sygedagpengene med mindst 2/3 af sygedagpen-

genes højeste beløb (minimumsydelsen).

For en person, der opfylder det særlige beskæftigelseskrav i

§ 34 i lov om sygedagpenge (om at have pådraget sig en ar-

bejdsskade) – men hvor personen ikke er fuldt ud beskæfti-

get ved erhvervsmæssigt arbejde, eller normalt er uden er-

hvervsmæssig beskæftigelse – bliver den indtægt, sygedag-

pengene beregnes efter, fastsat efter et skøn, jf. § 48 i lov

om sygedagpenge.

Sygefravær skal anmeldes til kommunen inden for visse

frister, jf. kapitel 12 i lov om sygedagpenge. Anmeldelse

sker til kommunen via den digitale indberetningsløsning

Nemrefusion. Arbejdsløshedskassen anmelder et ledigt med-

lems sygefravær, og arbejdsgiver anmelder ansattes fravær.

Selvstændige anmelder eget sygefravær.

2.1.4. Opfølgning m.v.

Efter de gældende regler i § 8, stk. 1, i lov om sygedagpen-

ge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor

kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge

og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb

under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes be-

hov og forudsætninger. Kommunen skal indhente oplys-

ningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet

vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den rele-

vante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til ar-

bejde, jf. § 8, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning om

en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis

den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt in-

den for 8 uger regnet fra første fraværsdag, jf. § 11 a, stk. 1,

i lov om sygedagpenge. Lægeattesten skal indeholde lægens

vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde samt

eventuelle behov for skånehensyn.

Kommunens opfølgning kan ske uden kontakt til den syge-

meldte, jf. § 13 b, stk. 5, i lov om sygedagpenge. Denne ord-

ning kaldes standby-ordningen. Ordningen er beregnet til si-

tuationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den syge-

meldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den

sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af om en syg-

dom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstru-

ende.

Sygemeldte med en alvorlig, livstruende sygdom fra neden-

stående diagnoseliste har ret til at vælge, om de vil deltage i

kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ord-

ningen. Sygemeldte med en diagnose, der fremgår af diag-

noselisten, kan meddele kommunen, at de ønsker at blive

omfattet af standby-ordningen. Kommunen sætter herefter

sagen på standby.

Opfølgningen sker uden samtale og kontakt i øvrigt til den

sygemeldte, og der gives heller ikke beskæftigelsesrettede

tilbud. Opfølgningen sker på baggrund af sagens oplysnin-

ger, og kommunen indhenter de lægelige oplysninger i form

af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation.

Ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom,

hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller

mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Føl-

gende sygdomme er omfattet af diagnoselisten:

– Kræft - eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft

– Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunkti-

– Hjertestop med efterfølgende hjerneskade

– Sværere hjertesvigt

– Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, f.eks.

hjerteindgreb

– Hjerneblødning eller blodprop i hjernen

– Amyotrofisk lateralsklerose

– AIDS i udbrud

– Større organtransplantationer

– Svære psykoser

– Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræ-

ning.

Diagnoselisten er ikke udtømmende. Det er kommunen, som

tager stilling hertil, og det er den sygemeldtes samlede situa-

tion, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om op-

følgningen skal sættes på standby. Den sygemeldtes psyki-

ske tilstand skal således også indgå i vurderingen.

2.2. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som

på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i

§ 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruen-

de, alvorlig sygdom

2.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpen-

ge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sy-

gedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalender-

måneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det bety-

der, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af

denne tidsbegrænsning, ikke er berettiget til sygedagpenge

fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens

beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1486 af 23. december 2014 blev § 24

a indsat i lov om sygedagpenge. Derved er det sikret, at per-

soner, der på første fraværsdag ville have haft ret til syge-

dagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbe-

grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, får ret til

et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapi-

tel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 66 i lov

om aktiv socialpolitik.

Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal

have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats

med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger, be-

hov og helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er,

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe

personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafkla-

ringsforløbet kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalifi-

cering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og

mentor efter kapitel 9 b - 12 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, samt indsats efter anden lovgivning, herunder ef-

ter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et an-

sættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med

fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med ind-

dragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbageven-

den til jobbet.

Den tværfaglige indsats gives på baggrund af en indstilling

fra rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabiliteringsteamets

behandling af sagen udarbejder den koordinerende sagsbe-

handler og personen rehabiliteringsplanens forberedende del

med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens ressour-

cer, udfordringer og de lægelige oplysninger. Personen og

den koordinerende sagsbehandler deltager i rehabiliterings-

teamets møde om personens sag. Efterfølgende udarbejder

den koordinerende sagsbehandler og personen rehabilite-

ringsplanens indsatsdel, som indeholder personens beskæfti-

gelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser

fra de forskellige forvaltninger, der skal iværksættes for at

bringe den enkelte person i et jobafklaringsforløb tættere på

arbejdsmarkedet.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Partierne bag sygedagpengereformen ønsker, at personer,

der har en livstruende, alvorlig sygdom, og som ville have

haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde væ-

ret fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedag-

penge, skal kunne få sygedagpenge.

Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den

1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 - at perso-

ner, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedag-

penge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbe-

grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som

har en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at vælge at

modtage sygedagpenge fra kommunen i stedet for et jobaf-

klaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forslaget omfatter således udelukkende personer, der er om-

fattet af § 24 i lov om sygedagpenge. Det betyder, at perso-

ner omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge - herunder per-

soner, der har nået folkepensionsalderen og personer, der

modtager førtidspension - ikke er omfattet af forslaget, lige-

som de ikke var omfattet af sygedagpengereformens be-

stemmelse om ret til et jobafklaringsforløb.

For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kom-

munen, skal de grundlæggende regler i lov om sygedagpen-

ge være opfyldt. Det betyder, at beskæftigelseskravet i §§

32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge, jf. ovenfor under

2.1.1., skal være opfyldt på tidspunktet for den nye sygemel-

ding, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende,

alvorlig sygdom. Ud over betingelsen om, at beskæftigelses-

kravet skal være opfyldt, er det et helt grundlæggende krav,

at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. §

7 i lov om sygedagpenge.

2.2.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumenta-

tion

Det er et krav, at en læge har vurderet, at sygemeldte har en

livstruende, alvorlig sygdom.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om

sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr. 720 af 27. juni 2014,

som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende for-

længelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af

perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den syge-

meldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige be-

handlingsmuligheder ansås for udtømte. Bestemmelsen blev

udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den

sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen

med ændringen er, at forlængelsesmuligheden ikke kun –

som tidligere – skal være begrænset til personer med en livs-

truende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer,

der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdoms-

faser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har

klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. ju-

ni 2014, skal kommunens afgørelse om forlængelse af syge-

dagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig syg-

dom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-

dering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom.

Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende

læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat læ-

gekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksem-

pel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som syg-

domme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes

sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose

(ALS) og sværere psykoser.

I principafgørelse 30-15 af 30. juni 2015 har Ankestyrelsen

slået fast, at det er en forudsætning for forlængelse efter sy-

gedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har

en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen

finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har

en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har

en øget risiko for at få en livstruende sygdom.

I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hoved-

kranspulsårerne og havde haft en blodprop i hjertet to gange.

Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at få en

ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge

af sygdommen. Det fremgik dog af de helbredsmæssige op-

lysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livstruende, og at

borgeren var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.

2.2.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge

Det foreslås, at de almindelige regler i § 33 i lov om syge-

dagpenge om, hvornår en lønmodtager har ret til sygedag-

penge fra kommunen, ligeledes skal finde anvendelse for

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

personer med livstruende, alvorlig sygdom, jf. ovenfor

under 2.1.2.

Det foreslås endvidere, at for selvstændige erhvervsdrivende

skal der være ret til sygedagpenge fra kommunen fra første

fraværsdag. Det svarer til, at selvstændige erhvervsdrivende

efter de gældende regler om ret til jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse for personer, der på første fraværs-

dag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om

sygedagpenge, har ret til et jobafklaringsforløb med ressour-

ceforløbsydelse fra første fraværsdag. Hvis der ikke bliver

ret til sygedagpenge fra første fraværsdag for selvstændige

erhvervsdrivende, vil det betyde, at ikke-forsikrede selv-

stændige først får ret til to uger med jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, og forsikrede selvstændige er-

hvervsdrivende først i visse tilfælde får ret til 2 dage med

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse – og i begge

tilfælde først derefter får ret til sygedagpenge på grund af en

livstruende, alvorlig sygdom.

Formålet med den midlertidige ordning er at sikre ret til sy-

gedagpenge for personer, som får en livstruende, alvorlig

sygdom. Det foreslås, at når en læge har vurderet, at perso-

nen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, skal

kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene.

Hvis personen ved kommunens afgørelse om ophør af udbe-

taling af sygedagpenge fortsat er uarbejdsdygtig på grund af

sygdom, vil der være ret til et jobafklaringsforløb med res-

sourceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat

uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag,

som en person, der ikke havde en livstruende, alvorlig syg-

dom på sin første nye sygedag.

Da § 24 a ikke omfatter personkredsen i lovens § 25 – her-

under personer, der har nået folkepensionsalderen og perso-

ner, der modtager førtidspension – betyder det, at disse per-

soner ikke har ret til sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1. Hvis

en person, der er berettiget til sygedagpenge efter § 24 b,

stk. 1, bliver førtidspensionist eller når folkepensionsalde-

ren, vil personen være omfattet af reglerne i § 25 i lov om

sygedagpenge og således ikke længere være berettiget til sy-

gedagpenge.

Idet der med forslaget er tale om en midlertidig periode for

ret til sygedagpenge, som udløber den 31. december 2017,

foreslås det, at sygemeldte, der efter forslaget får ret til at

modtage sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse

under jobafklaringsforløb, den 1. januar 2018 overgår til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved sik-

res, at formålet med den midlertidige ordning imødekom-

mes, og at personen stilles ydelsesmæssigt som før den fore-

slåede midlertidige ordning.

2.2.2.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af syg-

dom

Det foreslås, at beregningen af sygedagpenge i det nye syge-

forløb sker efter de gældende beregningsregler i kapitel

17-18 i lov om sygedagpenge og kapitel 5-8 i bekendtgørel-

se om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af syge-

dagpenge m.v., jf. ovenfor under 2.1.3.

Lønmodtagere, der har været raskmeldt og i arbejde (herun-

der fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats), vil dog ikke altid have nået at få løn i 3 afsluttede ka-

lendermåneder inden den nye sygemelding, eller være nyan-

satte hos en ny arbejdsgiver.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel

til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge for

personer, der får ret til at vælge at modtage sygedagpenge i

stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte reg-

ler om, at for lønmodtagere, der er nyansatte, eller som ikke

har nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den

nye sygemelding, beregnes sygedagpengene ud fra oplys-

ninger fra arbejdsgiver om timefortjenesten.

Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en syge-

dagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst

2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes syge-

dagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af

sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb,

hvis indtægten berettiger til det.

Forslaget ændrer ikke på, at anmeldelsen af det nye sygefra-

vær skal ske efter de gældende anmeldelsesregler i kapitel

12 i lov om sygedagpenge.

2.2.2.4. Opfølgning m.v.

Kommunen skal også i sager om sygemeldte, som på første

sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk.

1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruende, alvor-

lig sygdom efter § 24 a, stk. 6, i lovforslagets § 1, nr. 5, til-

rettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt op-

følgningsforløb med visitation og samtaler.

Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende,

alvorlig sygdom og med et længerevarende forudgående for-

løb med sygedagpengeopfølgning foreslås det, at kommu-

nen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente oplysnings-

skema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag er tilstræk-

keligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås endvi-

dere, at kommunen kan vælge ikke at indhente lægeattesten

til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstrækkeligt

lægeligt belyst, eller hvis der alene er behov for lægelige op-

lysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvor-

lig sygdom.

Opfølgningen skal således tilrettelægges under hensyntagen

til den enkelte sygemeldtes forudsætninger, behov og hel-

bredsforhold. Det vil derfor også bero på en konkret vurde-

ring i den enkelte sag, om der skal iværksættes en beskæfti-

gelsesrettet eller tværfaglig indsats. Det forudsættes, at ho-

vedparten af de sygemeldte af helbredsmæssige grunde ikke

vil kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Der skal

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dog være fokus på at støtte de sygemeldte, der på trods af

livstruende, alvorlig sygdom fastholder en tilknytning til de-

res arbejde evt. med ganske få timers arbejde.

Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diagnoseli-

sten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af

standby-ordningen, så kommunens opfølgning kan ske uden

kontakt til den sygemeldte, jf. ovenfor under 2.1.4.

2.3. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som er

i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som

får en livstruende, alvorlig sygdom

2.3.1. Gældende regler

Sygemeldte, som deltager i jobafklaringsforløb med ressour-

ceforløbsydelse, har efter de gældende regler ikke ret til at

overgå til sygedagpenge.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Partierne bag sygedagpengereformen ønsker, at personer,

der er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,

og som får en livstruende, alvorlig sygdom, skal kunne få

sygedagpenge, hvis de opfylder beskæftigelseskravet for ret

til sygedagpenge fra kommunen.

Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den

1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 - at en per-

son, som er i et jobafklaringsforløb, og som får en livstruen-

de, alvorlig sygdom, får ret til at vælge at overgå til at mod-

tage sygedagpenge, såfremt personen opfylder beskæftigel-

seskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen.

For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kom-

munen, foreslås det, at de grundlæggende regler i lov om sy-

gedagpenge skal være opfyldt. Det betyder, at beskæftigel-

seskravet i §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge skal

være opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at per-

sonen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. ovenfor under

2.1.1.

Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis

personen, såfremt personen ikke var uarbejdsdygtig på

grund af sygdom, ville være berettiget til at modtage ar-

bejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, jf. § 32,

stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge. Endvidere vil en per-

son, som fortsat er i ansættelse og modtager løn under jobaf-

klaringsforløbet, kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32,

stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, og en person ansat i

fleksjob vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk.

1, nr. 5, i lov om sygedagpenge.

Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være

opfyldt, er det et helt grundlæggende krav, at personen er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sy-

gedagpenge.

2.3.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumenta-

tion

Det er et krav, at der foreligger lægelig dokumentation for,

at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om

sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr. 720 af 25. juni 2014,

som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende for-

længelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af

perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den syge-

meldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige be-

handlingsmuligheder ansås for udtømt. Bestemmelsen blev

udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den

sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen

med ændringen er, at forlængelsesmuligheden ikke kun –

som tidligere – skal være begrænset til personer med en livs-

truende sygdom i terminalfasen, men også skal omfatte per-

soner, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere

sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ik-

ke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. ju-

ni 2014, skal kommunens afgørelse om forlængelse af syge-

dagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig syg-

dom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-

dering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom.

Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende

læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat læ-

gekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksem-

pel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som syg-

domme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes

sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose

(ALS) og sværere psykoser.

I principafgørelse 30-15 af 30. juni 2015 har Ankestyrelsen

slået fast, at det er en forudsætning for forlængelse efter sy-

gedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har

en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen

finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har

en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har

en øget risiko for at få en livstruende sygdom.

I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hoved-

kranspulsårerne og havde haft en blodprop i hjertet to gange.

Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at få en

ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge

af sygdommen. Det fremgik dog af de helbredsmæssige op-

lysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livstruende, og at

borgeren var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.

2.3.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge

Det foreslås, at der er ret til sygedagpenge fra kommunen

fra det tidspunkt, hvor personen af en praktiserende eller an-

den behandlende læge vurderes at have en livstruende, al-

vorlig sygdom. Dette gælder såvel for lønmodtagere som for

selvstændige erhvervsdrivende. Det er en betingelse, at per-

sonen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter lægen

har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig syg-

dom. Hvis personen indgiver anmodningen senere, bliver

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

der først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor personen

indgiver sin anmodning.

Formålet med den midlertidige ordning er at sikre, at perso-

ner, som – mens de er i et jobafklaringsforløb med ressour-

ceforløbsydelse får en livstruende, alvorlig sygdom – får ret

til sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse. Det

foreslås, at når en læge har vurderet, at personen ikke længe-

re har en livstruende, alvorlig sygdom, skal kommunen træf-

fe afgørelse om ophør af sygedagpengene. Hvis personen

ved kommunens afgørelse om ophør af udbetaling af syge-

dagpenge fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil

der være ret til igen at få et jobafklaringsforløb med ressour-

ceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat uar-

bejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag, som

hvis personen ikke var overgået fra jobafklaringsforløb til

sygedagpenge på grund af livstruende, alvorlig sygdom.

Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til sy-

gedagpenge, som udløber den 31. december 2017, foreslås

det endvidere, at sygemeldte, der er overgået til at modtage

sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under job-

afklaringsforløb, den 1. januar 2018 overgår til et jobafkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved sikres, at

formålet med den midlertidige ordning imødekommes, og at

personen stilles ydelsesmæssigt som før den midlertidige

ordning.

2.3.2.3. Beregning af sygedagpenge

Det foreslås, at for personer, der får ret til at komme tilbage

til sygedagpenge fra et jobafklaringsforløb, skal beregnin-

gen af sygedagpenge i det nye sygeforløb som udgangs-

punkt ske efter de gældende beregningsregler i lovens kapi-

tel 17-18 og bekendtgørelsens kapitel 5-8, jf. ovenfor under

2.1.3.

Lønmodtagere, der får ret til at komme tilbage til sygedag-

penge fra jobafklaringsforløb, vil i nogle tilfælde have få/

færre løntimer, end de havde tidligere. Hvis det nuværende

timetal lægges til grund for beregningen af sygedagpenge i

det nye sygedagpengeforløb, kan de dermed få udbetalt sy-

gedagpenge ud fra et lavt/lavere timetal end under deres

sidste sygedagpengeforløb. Hvis en person f.eks. har genop-

taget arbejdet delvist med 10 timer pr. uge, og derudover er i

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil perso-

nen opfylde beskæftigelseskravet, men vil kun have ret til

sygedagpenge for 10 timer pr. uge.

En person, der fortsat er ansat i sit fleksjob, men som er i

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og ikke

modtager løn eller sygedagpenge fra sin arbejdsgiver, vil

opfylde beskæftigelseskravet (fordi vedkommende er ansat i

fleksjob), men vil ikke have et aktuelt beregningsgrundlag i

forhold til sygedagpenge.

Selvstændige erhvervsdrivende, der er eller har været i job-

afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil som ud-

gangspunkt have haft en lavere indkomst i perioder med res-

sourceforløbsydelse. Hvis sygedagpengene beregnes ud fra

deres seneste indkomstgrundlag, kan de derfor få udbetalt

sygedagpenge ud fra et lavt/lavere indkomstgrundlag end i

deres sidste sygedagpengeforløb.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel

til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge for

personer, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge

fra jobafklaringsforløb. Hjemlen skal anvendes, hvor gæl-

dende beregningsregler i lovens kapitel 17-18 og bekendtgø-

relsens kapitel 5-8 ikke er hensigtsmæssige.

Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte reg-

ler om, at for lønmodtagere, hvor det ugentlige timetal er la-

vere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommu-

nen, lægges timetallet under det sygeforløb, hvor personen

sidst fik udbetalt sygedagpenge fra kommunen, til grund for

beregningen af sygedagpenge. Det gælder også for lønmod-

tagere i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats.

For lønmodtagere ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013,

beregnes sygedagpenge på grundlag af det timetal, der er

lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til ar-

bejdsgiveren.

For personer i fleksjob, som ikke har en aktuel indkomst fra

arbejdsgiveren, vil hjemlen desuden kunne anvendes til at

fastsætte regler om, at sygedagpengene beregnes ud fra det

samme beregningsgrundlag som i sidste sygeforløb med sy-

gedagpenge fra kommunen.

Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at for selvstændige erhvervsdrivende, hvor indkomst-

grundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedag-

penge fra kommunen, lægges i stedet indkomstgrundlaget

fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedag-

penge fra kommunen, til grund for beregningen i det nye sy-

gedagpengeforløb. Det gælder uanset, om den selvstændige

erhvervsdrivende får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i

egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats.

Hjemlen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en syge-

dagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst

2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes syge-

dagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af

sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb,

hvis indtægten berettiger til det.

2.3.2.4. Opfølgning m.v.

Kommunen skal også i sager om sygemeldte med livstruen-

de, alvorlig sygdom, som vælger at modtage sygedagpenge i

stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse

efter § 24 b, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 6, tilrettelægge og

gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb

med visitation og samtaler.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende,

alvorlig sygdom og med et længerevarende forudgående for-

løb med sygedagpenge og jobafklaringsforløb foreslås det,

at kommunen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente op-

lysningsskema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag er

tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås

endvidere, at kommunen kan vælge ikke at indhente lægeat-

testen til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstræk-

keligt lægeligt belyst, eller hvis der alene er behov for læge-

lige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende,

alvorlig sygdom.

Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diagnoseli-

sten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af

standby-ordningen, så kommunens opfølgning kan ske uden

kontakt til den sygemeldte, jf. ovenfor under 2.1.4.

2.4. Personer, som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet

fra overgang til jobafklaringsforløb, skal ikke i rehabilite-

ringsteamet

2.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal en person senest 4 uger efter

overgang fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb have

sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, medmindre perso-

nen har fået en tværfaglig indsats som led i sygedagpenge-

forløbet, og overgangen fra sygedagpenge til jobafklarings-

forløb sker ved revurderingstidspunktet. Ved overgangen til

jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats ef-

ter reglerne i kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

2.4.2. Den foreslåede ordning

For en person, der har fået et jobafklaringsforløb, og hvor

fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra overgang

til jobafklaringsforløb, og der ikke allerede er iværksat en

tværfaglig indsats som led i et sygedagpengeforløb, foreslås

det, at kommunen ud fra en konkret vurdering fastlægger,

om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud

om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller virk-

somhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats. Forslaget indebærer, at en person med et for-

ventet kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal have sin sag

behandlet i rehabiliteringsteamet. Forslaget skal bidrage til

en hensigtsmæssig anvendelse af rehabiliteringsteamet.

Kommunen kan altid vælge at anmode rehabiliteringsteamet

om at give indstilling i en sag.

2.5. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller

skriftligt, når borgeren forventes enten at være fuldt rask-

meldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på barsel inden

for 4 uger

2.5.1. Gældende regler

Efter gældende regler i § 13 b, stk. 4, i lov om sygedagpen-

ge kan kommunens opfølgning ske telefonisk, digitalt eller

skriftligt, når

den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, eller

sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunens opfølgning også kan ske telefo-

nisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes

enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde in-

den for 4 uger, eller den sygemeldte forventes at gå på bar-

sel inden for 4 uger. Forslaget indebærer en bedre ressour-

ceanvendelse for både kommunen og den enkelte sygemeld-

te.

2.6. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb

2.6.1. Gældende regler

En lønmodtager kan efter ferieårets udløb få udbetalt uhæ-

vede feriepenge, uden at ferien er holdt, hvis feriepengene

enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer

fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets ud-

løb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om ferie. Udbetaling sker på

baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til

den, der skal udbetale feriepengene. Har lønmodtageren i fe-

rieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannel-

sesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse,

integrationsydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse el-

ler kontanthjælp, skal antallet af dage med de nævnte ydel-

ser trækkes fra antallet af dage med uhævede feriepenge, jf.

§ 34 b, stk. 3, i lov om ferie. Har lønmodtageren i ferieåret

eksempelvis fået kontanthjælp i 20 dage og har uhævede fe-

riepenge for 25 dage, kan lønmodtageren få udbetalt uhæve-

de feriepenge for 5 dage. Lønmodtageren skal søge om ud-

betaling af de uhævede feriepenge senest den 30. september

efter ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 4, i lov om ferie.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ydelserne i § 34 b, stk. 3, i lov om ferie også

omfatter ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp efter

lov om aktiv socialpolitik.

Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb blev indført

ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpoli-

tik, lov om social pension og forskellige andre love, og res-

sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb blev indført

ved lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om syge-

dagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om an-

svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre

love.

Ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love, blev

kontanthjælpssystemet ændret, således at unge under 30 år,

som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kon-

tanthjælp.

Det foreslås, at ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp

efter lov om aktiv socialpolitik også skal medføre fradrag i

uhævede feriepenge efter § 34 b, stk. 3, i lov om ferie, på

samme måde som der i dag foretages fradrag i uhævede fe-

riepenge for de ydelser, der er nævnt i bestemmelsen. For-

målet med forslaget er at undgå, at en lønmodtager, der har

optjent feriepenge til brug for afholdelse af ferie i ferieåret,

skal kunne undlade at holde sin optjente ferie for i stedet at

modtage offentlig forsørgelse i ferieåret og efter ferieårets

udløb få udbetalt de uhævede feriepenge (sikring mod dob-

beltforsørgelse).

Det antal dage, hvor lønmodtageren i ferieåret har modtaget

ressourceforløbsydelse eller uddannelseshjælp eller en af de

i bestemmelsen øvrige nævnte ydelser (arbejdsløshedsdag-

penge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, efterløn,

fleksydelse, ledighedsydelse og kontanthjælp), skal trækkes

fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til, før der

kan ske udbetaling af feriepenge for eventuelle resterende

feriedage efter ferieårets udløb.

2.7. Ændringer og præciseringer i reglerne om ressource-

forløb og jobafklaringsforløb, herunder regler om ressour-

ceforløbsydelse

2.7.1. Gældende regler

I de gældende regler er det for det første ikke præciseret, at

ordningen med ressourceforløb og jobafklaringsforløb

længst kan have en varighed frem til det tidspunkt, hvor per-

sonen når folkepensionsalderen.

For det andet fremgår det af de gældende regler, at indtægter

medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen. Det fremgår

imidlertid ikke af reglerne, om indtægter, som er udbetalt

for en periode forud for overgangen til ressource- eller job-

afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, skal medføre

fradrag i ressourceforløbsydelse.

Efter de gældende regler medfører lønindtægter fradrag i

ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægten inkl.

pension, når indtægten er på 13.648 kr. (2015) og derefter

med 55 pct. af lønindtægt over dette beløb.

Efter de gældende regler om jobafklaringsforløb med res-

sourceforløbsydelse har personen ret til ferie med ressource-

forløbsydelse, når den pågældende har været i et jobafkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse i sammenhængende

12 måneder. Personen kan herefter holde 5 ugers ferie med

ressourceforløbsydelse inden for de næste 12 måneder.

Det fremgår ikke direkte af reglerne i lov om aktiv socialpo-

litik, at personen i jobafklaringsforløbet kan holde ferie med

ressourceforløbsydelse i udlandet. Dette fremgår alene for

personer, der modtager ressourceforløbsydelse under res-

sourceforløb.

Efter Ankestyrelsens praksis kan en person få udbetalt ledig-

hedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr.

ferieår. Begrundelsen er, at personer, der modtager ledig-

hedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under

ferie. Modtageren skal ikke stå til rådighed for fleksjob i fe-

rieperioder. Det samme vil formodentlig gøre sig gældende

for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under fe-

rie, hvorfor personen kan opholde sig i udlandet under fe-

rien. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse

A-17-05.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det præciseres, at et ressourceforløb ikke kan

gives ud over det tidspunkt, hvor personen har nået folke-

pensionsalderen, og at varigheden af et jobafklaringsforløb

ikke kan gå ud over det tidspunkt, hvor personen når folke-

pensionsalderen.

Det foreslås endvidere, at der indføres regler om, at der ikke

skal foretages fradrag for indtægter, som hidrører fra en pe-

riode forud for, at personen er påbegyndt et ressourceforløb

eller et jobafklaringsforløb. Baggrunden for forslaget er, at

en del kommuner har foretaget fradrag for f.eks. sygedag-

penge, som den pågældende har været berettiget til fra den

1. til den 10. i en måned, hvor den pågældende overgår til et

ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb med ressource-

forløbsydelse fra den 11. i måneden. Samtidig har Ankesty-

relsen i sager, hvor der er klaget over kommunens afgørelse,

jf. ovenstående, truffet afgørelse om, at der skal foretages

fradrag i ressourceforløbsydelsen i denne situation.

Der skal således fremover alene ske fradrag for indtægter,

der vedrører perioder, hvor personen er overgået til et res-

sourceforløb eller et jobafklaringsforløb. Der foreslås endvi-

dere indført regler om, at der ikke skal ske fradrag for ind-

tægter i ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb el-

ler et jobafklaringsforløb, hvis indtægten hidrører fra en pe-

riode efter at den pågældende – f.eks. den 15. i en måned –

overgår til sygedagpenge på grund af livstruende, alvorlig

sygdom. De udbetalte sygedagpenge medfører således ikke

fradrag i ressourceforløbsydelsen i denne situation.

Der foreslås også indsat direkte i reglen om fradrag for løn-

indtægter, når den pågældende påbegynder et arbejde under

et jobafklaringsforløb, at lønindtægten er inkl. pension. Det-

te fremgår direkte af bestemmelsen om ressourceforløb med

ressourceforløbsydelse, men ikke af bestemmelsen om res-

sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det fremgår

af bemærkningerne til bestemmelsen i forbindelse med ind-

førelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsfor-

løb, at lønindtægten er inkl. pension. Der er således alene ta-

le om en præcisering af bestemmelsen.

Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå direkte af

lov om aktiv socialpolitik, at en person i et jobafklaringsfor-

løb med ressourceforløbsydelse, kan opholde sig i udlandet

under ferien i lighed med, hvad der gælder for personer i

ressourceforløb med ressourceforløbsydelse.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.8. Forholdet til frikommuneforsøgene

Med hjemmel i § 80 i lov om sygedagpenge har beskæftigel-

sesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på be-

skæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse

til forsøg med visitation og opfølgning på sygedagpengeom-

rådet i Vesthimmerland, Viborg, Odense, Vejle, Fredens-

borg, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Forsøgsperioden lø-

ber til den 1. juli 2017.

Der vil blive iværksat en proces, der skal sikre, at frikom-

muneforsøgene kan videreføres i forhold til de personer, der

med dette lovforslag foreslås at få ret til sygedagpenge.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Forslaget indebærer, at personer med en livstruende, alvor-

lig sygdom ved en ny sygemelding får ret til sygedagpenge i

stedet for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Endvidere indebærer forslaget, at personer, som er i et job-

afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får en

livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at overgå til syge-

dagpenge. Det skønnes, at ca. 400 berørte personer årligt vil

blive omfattet af forslaget.

Forslaget indebærer øgede offentlige udgifter til sygedag-

penge, men samtidig mindskede udgifter til ressourcefor-

løbsydelse. Forslaget indebærer yderligere merudgifter til

drift, herunder udgifter til indhentning af lægeerklæringer.

I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske

konsekvenser af lovforslaget i 2016-2019. Da reglerne er

foreslået som en midlertidig ordning, der løber frem til den

1. januar 2018, er udgifterne i 2018 og 2019 sat til 0.

Den skitserede løsning skønnes at indebære merudgifter på

ca. 9,4 mio. kr. i 2016 og 2017,

jf. tabel 1.

Det skønnes, at

merudgiften til staten udgør 2,7 mio. kr. i 2016 og 2017 (er

afrundet fra 2,74 mio. kr.), mens merudgiften til kommuner-

ne skønnes at udgøre 6,7 mio. kr. (heri indgår udgifter til

drift) i 2016 og 2017. Der skønnes ingen udgifter til regio-

nerne.

De samlede nettoudgifter er sammensat af merudgifter til

sygedagpenge samt administration i forbindelse med revur-

dering og lægeerklæringer, hvilket delvist modsvares af

mindreudgifter til ydelse under jobafklaringsforløb.

Tabel 1. Offentlige udgifter i forbindelse med lovforslaget før skat og tilbageløb opgjort på henholdsvis stats-

lige og kommunale udgifter

Mio. kr. 2016-priser

2016

2017

2018

2019

I alt

9,4

Heraf

-Stat

-Kommuner

2,7

6,7

2,7

6,7

Tabel 2 giver en oversigt over de samlede udgifter til lovfor-

slaget, når der er taget højde for skatter og tilbageløb. Det

skitserede forslag forventes at medføre merudgifter på 4,5

mio. kr. i 2016 og 2017, heraf forventede udgifter på 0,3

mio. kr. til drift i form af merudgifter til administration i for-

bindelse med revurdering og indhentning af lægeerklærin-

ger.

Tabel 2. Offentlige udgifter ifm. lovforslaget efter skat og tilbageløb

Mio. kr. 2016-priser

I alt

Merudgifter til ydelse efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet

Merudgifter til drift

2016

4,5

4,2

0,3

2017

4,5

4,2

0,3

2018

2019

Som udgangspunkt skal de lempelser, partierne bag syge-

dagpengereformen ønsker at gennemføre, finansieres inden

for sygedagpengeområdet.

Der lægges derfor op til at finansiere merudgifterne på 4,5

mio. kr. i 2016 og 2017 ved en omprioritering fra puljen til

vidensudvikling i indsatsen for sygemeldte, som blev afsat

som led i sygedagpengereformen.

Forslaget indebærer en udvidelse af loftet for indkomstover-

førsler. Dette modsvares gennem den foreslåede finansiering

af en tilsvarende reduktion af driftsloftet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere, der udbeta-

ler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra jobaf-

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

klaringsforløb til sygedagpenge, vil modtage refusion sva-

rende til sygedagpenge i stedet for den mindre ydelse i job-

afklaringsforløb.

Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser

til finansiering af ATP for private arbejdsgivere.

Der vil være meget begrænsede administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om, at kommunens opfølgning kan skulle ske tele-

fonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes

enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller at

gå på barsel inden for 4 uger, medfører en lettelse for ydel-

sesmodtageren, idet det ikke længere er nødvendigt at møde

op i et rehabiliteringsteam.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konse- Staten:

kvenser for stat,

kommuner og re-

2016: -8,8 mio. kr.

gioner

2017: -8,8 mio. kr.

Regionerne: Ingen

Kommunerne:

2016: -20,5 mio. kr.

2017: -20,5 mio. kr.

Administrative kon- Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. september

2015 til den 25. september 2015 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløs-

hedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Fe-

riefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommu-

nernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Han-

dicapråd, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, For-

sikring & Pension, Fredensborg kommune, Fredericia Kom-

mune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets

Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, In-

stitut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branchefor-

ening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbe-

vægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Lands-

foreningen for førtidspensionister, Lægeforeningen, Odense

kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Produ-

centforeningen, Rigsrevisionen, Vejle kommune, Vesthim-

merland kommune, Viborg kommune og Ældre Sagen.

Negative konsekvenser/merudgifter

Staten:

2016: 11,5 mio. kr.

2017: 11,5 mio. kr.

Regionerne: Ingen

Kommunerne:

2016: 26,9 mio. kr.

2017: 26,9 mio. kr.

Staten: Ingen

Regionerne: Ingen

Kommunerne:

2016: 0,3 mio. kr.

2017: 0,3 mio. kr.

Økonomiske konse- Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekven- Der vil være meget begrænsede

kvenser for er-

ser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere, der økonomiske konsekvenser til finan-

hvervslivet

udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der over- siering af ATP for private arbejdsgi-

går fra jobafklaringsforløb til sygedagpenge, vil modta- vere.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ge refusion svarende til sygedagpenge i stedet for den

mindre ydelse i jobafklaringsforløb.

Administrative kon- Der vil være meget begrænsede administrative konse-

sekvenser for er-

kvenser for erhvervslivet.

hvervslivet

Miljømæssige kon-

Ingen

sekvenser

Administrative kon- Forslaget om, at kommunens opfølgning kan ske telefo-

sekvenser for bor-

nisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forven-

gerne

tes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job

eller at gå på barsel inden for 4 uger, medfører en lettel-

se for ydelsesmodtageren, idet det ikke længere er nød-

vendigt at møde op i et rehabiliteringsteam.

Forholdet til EU-

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 8, stk. 1, i lov om sygedagpen-

ge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor

kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge

og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb

under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes be-

hov og forudsætninger. Kommunen skal indhente oplys-

ningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet

vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den rele-

vante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til ar-

bejde, jf. § 8, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom og med et

længerevarende forudgående forløb med sygedagpenge og

jobafklaringsforløb, jf. § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1, i lov-

forslagets § 1, nr. 5 og 6, er der behov for, at der tilrettelæg-

ges en fleksibel opfølgning under hensyn til sagernes særli-

ge karakter med livstruende, alvorlig sygdom.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 8,

stk. 4,

at anvende reg-

lerne i lovforslagets § 10 a. Det indebærer, at der kan ske

undtagelser fra den gældende opfølgning efter § 8, stk. 1. I

den ny bestemmelse i § 10 a, foreslås yderligere regler om

oplysningsskema og lægeattest for sygemeldte med livstru-

ende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a,

stk. 6, eller § 24 b, stk. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.4.

og pkt. 2.3.2.4.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 11 og § 11 a i lov om sygedag-

penge, skal kommunen som led i opfølgningen i sygedag-

pengesager indhente oplysningsskema og lægeattest.

Der er behov for, at sygemeldte med livstruende, alvorlig

sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller §

24 b, stk. 1, får tilrettelagt en fleksibel opfølgning.

Det foreslås derfor i

§ 10 a,

at opfølgningen tilrettelægges

således, at kommunen i disse sager ikke nødvendigvis skal

indhente oplysningsskema eller indhente lægeattest til brug

for den første opfølgning. Det er den enkelte kommune, der

ud fra den enkelte sag vælger, om der skal indhentes oplys-

ningsskema eller lægeattest. I vurderingen indgår behovet

for belysning af sagen.

Kommunen skal i øvrigt følge op i sygedagpengesagen efter

de gældende regler i kapitel 6 i lov om sygedagpenge.

Det indebærer bl.a., at kommunen skal holde samtale, frem-

me gradvis tilbagevenden til arbejde og ud fra den konkrete

sag iværksætte en indsats, som kan understøtte, at den syge-

meldte fastholdes på arbejdsmarkedet og hurtigst muligt

vender tilbage i arbejde.

Opfølgningen skal således også i disse sager tilrettelægges

under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes forudsætnin-

ger, behov og helbredsforhold samt under hensyntagen til,

om den sygemeldte omfattes af ordningen med opfølgning

uden kontakt (standby) efter § 13 b, stk. 5, i lov om syge-

dagpenge.

Den første samtale finder i overensstemmelse med de gæl-

dende regler i § 13 a og § 13 b sted inden udgangen af 8.

fraværsuge regnet fra første fraværsdag i det nye sygedag-

pengeforløb efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.4.

og pkt. 2.3.2.4.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 13 b, stk. 1, nr. 4, i lov om sy-

gedagpenge kan kommunens opfølgning ske telefonisk, di-

gitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, eller

sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Det foreslås, at kommunens opfølgning også kan ske telefo-

nisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes

enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde in-

den for 4 uger, eller den sygemeldte forventes at gå på bar-

sel inden for 4 uger.

Ændringen skal ses i lyset af den tidligere gældende § 13 a i

lov om sygedagpenge, som er ophævet pr. 5. januar 2015

med reform af sygedagpengesystemet. Bestemmelsen gav

mulighed for, at sygemeldte, der inden for 6 uger forvente-

des fuldt raskmeldte og på vej tilbage i arbejde eller forven-

tedes at gå på barsel, ikke skulle møde personligt til samtale.

Opfølgningen kunne ske telefonisk, digitalt eller skriftligt.

Formålet med bestemmelsen var, at kommunen skulle have

mulighed for at tilrettelægge en fleksibel opfølgning i de til-

fælde, hvor den sygemeldte var på vej i arbejde eller på vej

på barsel. Denne mulighed for at tilrettelægge en fleksibel

opfølgning blev ved en fejl ikke medtaget i lovforslaget til

udmøntning af reform om sygedagpengesystemet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til nr. 4

I forslagets § 1, nr. 5, er der indsat en bestemmelse om, at en

person, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, i lov om sygedag-

penge og som dermed har ret til at få et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats, i stedet kan vælge at modtage sy-

gedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at perso-

nen har en livstruende, alvorlig sygdom. Bestemmelsen ind-

sættes efter forslaget i § 24 a, stk. 6. Det er derfor nødven-

digt med en tilføjelse i den nuværende § 24 a, stk. 1, om ret

til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, der

henviser til undtagelsen i stk. 6 om ret til sygedagpenge.

Til nr. 5

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpen-

ge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sy-

gedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalender-

måneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sy-

gedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri af

tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har

efter § 24 a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med ressour-

ceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på

første sygefraværsdag opfylder betingelserne i lov om syge-

dagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder

et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt

angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstæn-

dige erhvervsdrivende.

Det foreslås i § 24 a,

stk. 6,

at i perioden fra den 1. januar

2016 til og med den 31. december 2017 kan en person, der

er omfattet af § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge i stedet

for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge

at modtage sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at perso-

nen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfæl-

de forudsætter, at der er en konkret, individuel lægelig do-

kumentation for, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig

sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den prak-

tiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt

ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Der

henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.1.

Personen får ret til at vælge mellem at modtage sygedagpen-

ge fra kommunen eller et jobafklaringsforløb med ressour-

ceforløbsydelse. For en person, der er på deltid – og dermed

f.eks. kun ville have ret til sygedagpenge for 25 timer pr.

uge – kan det være en fordel at vælge et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, idet denne ikke beregnes i for-

hold til den tidligere ansættelse.

I § 24 a,

stk. 7,

foreslås, at for de personer, der på første sy-

gefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,

bliver der ret til sygedagpenge for en lønmodtager fra det

tidspunkt, der følger af den gældende regel i § 33 i lov om

sygedagpenge. Efter § 33 indtræder retten:

– fra lønmodtagerens første fraværsdag,

– fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til

sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller

udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,

– fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra ar-

bejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. §

62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er op-

hørt, eller

– fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets

begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er

nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås i § 24 a,

stk. 7,

at selvstændige erhvervsdriven-

des ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, indtræder fra

første sygefraværsdag. Denne bestemmelse afviger fra be-

stemmelsen i § 41 i lov om sygedagpenge om, at selvstændi-

ge erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen

fra første fraværsdag efter to ugers sygdom, medmindre sær-

lige omstændigheder gør sig gældende, såsom at der f.eks.

er tegnet en sygedagpengeforsikring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2.

Til nr. 6

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpen-

ge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sy-

gedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalender-

måneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sy-

gedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri af

tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har

efter § 24 a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med ressour-

ceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på

første sygefraværsdag opfylder betingelserne i lov om syge-

dagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder

et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt

angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstæn-

dige erhvervsdrivende.

I § 24 b,

stk. 1,

foreslås det, at i perioden fra den 1. januar

2016 til og med den 31. december 2017 skal personer, som

er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og

som får en livstruende, alvorlig sygdom, have ret til at vælge

at overgå til sygedagpenge.

Retten til sygedagpenge fra kommunen forudsætter, at de

grundlæggende betingelser i lov om sygedagpenge er op-

fyldt. Det betyder blandt andet, at personen skal være uar-

bejdsdygtig, og at beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42

skal være opfyldt. Der henvises til de almindelige bemærk-

ninger pkt. 2.1.1. Det er en betingelse, at beskæftigelseskra-

vet er opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at

uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig syg-

dom. Hermed forstås på det tidligste tidspunkt, hvor det læ-

geligt dokumenteres, at uarbejdsdygtigheden skyldes en

livstruende, alvorlig sygdom. Som udgangspunkt kan kom-

munen således lægge den foreliggende lægeerklæring til

grund, medmindre kommunen får oplysninger om, at uar-

bejdsdygtighed på grund af livstruende, alvorlig sygdom er

lægeligt dokumenteret tidligere, som f.eks. i en sygehusjour-

nal.

Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis

personen, såfremt personen ikke var uarbejdsdygtig på

grund af sygdom, ville være berettiget til at modtage ar-

bejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i

lov om sygedagpenge. Endvidere vil en person, som fortsat

er i ansættelse og modtager løn under jobafklaringsforløbet,

kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov

om sygedagpenge, og en person ansat i fleksjob vil kunne

opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 5.

Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfæl-

de forudsætter desuden, at der er en konkret, individuel læ-

gelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende,

alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra

den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En

kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne

vurdering. Der henvises til de almindelige bemærkninger

pkt. 2.2.2.1.

Det er alene personer, som er i et jobafklaringsforløb efter

kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er

omfattet af bestemmelsen. En person, som er i et jobafkla-

ringsforløb, men som ikke får udbetalt ressourceforløbsydel-

se på grund af fradragsreglerne i § 69 j i lov om aktiv social-

politik, er således også omfattet af bestemmelsen.

Personer, som har frasagt sig at deltage i et jobafklaringsfor-

løb med ressourceforløbsydelse, vil ikke være omfattet af

bestemmelsen. Det kan f.eks. være personer, som ønsker at

søge familiesammenføring, der som udgangspunkt er betin-

get af, at den herboende person i tre år forud for afgørelsen

om opholdstilladelsen ikke har modtaget ydelser efter blandt

andet lov om aktiv socialpolitik. En person, som bor i et an-

det land, og ikke er i et ansættelsesforhold i Danmark, og

som derfor ikke er berettiget til et jobafklaringsforløb, vil

heller ikke være omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen indebærer, at personer, der opfylder betingel-

serne i § 24 b, stk. 1, kan vælge, om de vil fortsætte med at

få udbetalt ressourceforløbsydelse under jobafklaring, eller

overgå til sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen vil i få

tilfælde kunne være højere end sygedagpengene. Dette vil

f.eks. være tilfældet, hvis en person før den sygemelding,

der gik forud for jobafklaringsforløbet med ressourcefor-

løbsydelse, var beskæftiget på nedsat tid. En sådan person

vil ved overgang til jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse være berettiget til fuld ressourceforløbsydelse

under jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv so-

cialpolitik.

Det foreslås i § 24 b,

stk. 2,

at for personer, der får ret til at

komme tilbage til sygedagpenge fra jobafklaringsforløb ef-

ter stk. 1, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag,

hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvor-

lig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen anmoder

om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurde-

ring. Hvis anmodningen bliver indgivet senere, indtræder

retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen ind-

gives.

I § 24 c,

stk. 1,

foreslås det, at når personen efter en lægelig

vurdering ikke længere er livstruende, alvorligt syg, skal

kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene.

Som ved andre afgørelser efter lov om sygedagpenge, skal

reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det so-

ciale område og forvaltningsloven om f.eks. tilstrækkelig

oplysning af sagen, om partshøring, eller om en helhedsvur-

dering ved ophør af en erhvervsrettet foranstaltning, iagtta-

ges. Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke forlænges efter

forlængelsesreglerne i § 27 i lov om sygedagpenge, men

hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom

– som ikke er livstruende, alvorlig – har personen ret til at få

et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Personen

er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det

samme forsørgelsesgrundlag, som en person, der ikke blev

livstruende, alvorligt syg under sit jobafklaringsforløb.

Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til sy-

gedagpenge, som udløber den 31. december 2017, foreslås

det endvidere, at sygemeldte, der som følge af § 24 b, stk. 1,

i lov om sygedagpenge modtager sygedagpenge i stedet for

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, fra den 1.

januar 2018 overgår til et jobafklaringsforløb med ressour-

ceforløbsydelse. Derved stilles disse personer ydelsesmæs-

sigt som før den midlertidige ordning.

Personer omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge – herunder

personer, der har nået folkepensionsalderen og personer, der

modtager førtidspension – er ikke omfattet af personkred-

sen. Det skyldes, at personer omfattet af § 25 i lov om syge-

dagpenge ikke ved sygedagpengereformen fik mulighed for

at overgå til et jobafklaringsforløb.

I § 24 c,

stk. 2,

foreslås indført en hjemmel for beskæftigel-

sesministeren til at fastsætte regler om beregningen af syge-

dagpenge for personer, der efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,

stk. 1, får ret til at modtage sygedagpenge.

Hjemlen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for

lønmodtagere, der er nyansatte, eller som ikke har nået at få

løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den nye sygemel-

ding, beregnes sygedagpengene ud fra oplysninger fra ar-

bejdsgiver om timefortjenesten.

Hjemlen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte regler

om timetallet for lønmodtagere, der er i et jobafklaringsfor-

løb med ressourceforløbsydelse og som har genoptaget et ar-

bejde eller er påbegyndt et arbejde med lavt timetal. Deres

ugentlige timetal kan være lavere end i sidste sygeforløb

med sygedagpenge fra kommunen, og efter de almindelige

beregningsregler vil det medføre, at de får udbetalt sygedag-

penge ud fra et lavere timetal i det nye forløb, hvis der ikke

fastsættes andre regler om deres timetal. Det gælder også for

lønmodtagere i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.

Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at sygedagpengene for personer i fleksjob, som stadig er

i ansættelse, men som ikke har aktuel indkomst fra arbejds-

giveren, beregnes ud fra det samme beregningsgrundlag som

i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen.

Hjemlen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at for selvstændige erhvervsdrivende, hvor indkomst-

grundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedag-

penge fra kommunen, lægges i stedet indkomstgrundlaget

fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedag-

penge fra kommunen, til grund for beregningen i det nye sy-

gedagpengeforløb. Det gælder uanset, om den selvstændige

erhvervsdrivende får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i

egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats.

Hjemlen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om,

at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en sygedag-

pengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst 2/3 af

sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes sygedagpen-

gene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af sygedag-

pengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb, hvis ind-

tægten berettiger til det.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i § 30, stk. 5, i lov om sygedagpen-

ge, ses der ved vurderingen af, om en lønmodtager opfylder

beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra arbejdsgi-

veren, bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt

orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra

1. juni 2011, foreslås det, at bestemmelsen udgår.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i § 42, stk. 2, i lov om sygedagpen-

ge, ses der ved vurderingen af, om selvstændige erhvervsdri-

vende opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpen-

ge, bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt or-

lovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvi-

dere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgø-

relse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag

efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til foræl-

dre med alvorligt syge børn efter barselsloven.

Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra

1. juni 2011, foreslås det, at denne del af bestemmelsen ud-

går.

Herefter vil det således alene være perioder med godtgørelse

for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter §

120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med

alvorligt syge børn efter barselsloven, der kan ses bort fra,

når det skal vurderes, om den selvstændige erhvervsdriven-

de opfylder beskæftigelseskravet i § 42, stk. 1, i lov om sy-

gedagpenge.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, er personer, der modtager ressourceforløb

efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik omfattet af mål-

grupper efter afsnit III-VII i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

§ 2, nr. 11, foreslås nyaffattet, således at det klart fremgår, at

en person, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel

12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modta-

ger ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv

socialpolitik er en del af målgruppen i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.

Samtidig foreslås det præciseret, at reglerne om ressource-

forløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også gælder

for personer, der som følge af fradragsbestemmelser i § 68 a

i lov om aktiv socialpolitik får foretaget fuldt fradrag i res-

sourceforløbsydelsen under ressourceforløb, således at per-

sonen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydel-

se, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt får

udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet

af de øvrige regler om samtaler og tilbud i lovens kapitler 7

og 8-12, vedrørende personer, der modtager ressourcefor-

løbsydelse under ressourceforløb.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 2, nr. 14, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, er personer, der som led i jobafklaringsfor-

løb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter

kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, omfattet af målgrup-

per efter afsnit III-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats.

Det foreslås præciseret, at reglerne om jobafklaringsforløb i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også gælder for perso-

ner, der som følge af fradragsbestemmelser i § 69 j i lov om

aktiv socialpolitik får foretaget fuldt fradrag i ressourcefor-

løbsydelsen under jobafklaringsforløb, således at personen

ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse.

En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydel-

se, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt får

udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet

af de øvrige regler om samtaler og tilbud i lovens kapitler 7

og 8-12 vedrørende personer, der modtager ressourcefor-

løbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til nr. 3

For personer over 40 år er der fastsat gældende regler om

ressourceforløb i § 68 a, stk. 9, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats. Herunder fremgår det, at et ressourceforløb

skal være på mindst 1 år og højst 5 år.

Det foreslås præciseret, at en person, der er visiteret til res-

sourceforløb alene er omfattet af forløbet frem til det tids-

punkt, hvor den pågældende når folkepensionsalderen. Der

kan udbetales ressourceforløbsydelse efter § 68 i lov om ak-

tiv socialpolitik frem til det tidspunkt, hvor den pågældende

ville kunne modtage folkepension, hvis den pågældende

havde søgt om dette. Det vil sige frem til det tidspunkt, hvor

den pågældende er berettiget til at modtage folkepension,

hvilket er ved udgangen af den måned, hvori personen når

pensionsalderen, da personen først kan modtage folkepen-

sion fra den 1. i måneden efter, at personen er fyldt 65 år, jf.

§ 12 og § 33 i lov om social pension. Folkepensionsalderen

stiger løbende som led i tilbagetrækningsreformen.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov

om sygedagpenge har en person, der ikke kan få forlænget

sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund

af sygdom, ret til et jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse.

Som følge af nærværende lovforslags § 1, nr. 4, foreslås det

i § 68 d, stk. 1, at en person, som fortsat er uarbejdsdygtig

på grund af egen sygdom, men hvor retten til sygedagpenge

ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, fordi

personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom,

har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-

ydelse ved ophør af sygedagpengene, jf. § 12 b i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås endvidere, at en person, som fortsat er uarbejds-

dygtig på grund af egen sygdom, har ret til at få et jobafkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 12 b i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, når retten til sygedagpenge

ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som føl-

ge af, at den midlertidige ordning med sygedagpenge ved

livstruende, alvorlig sygdom, som foreslås indført ved dette

lovforslags § 1, nr. 5 og 6, ophører fra den 1. januar 2018.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 68 d, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal en person senest 4 uger efter

overgang fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb have

sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, medmindre perso-

nen har fået en tværfaglig indsats som led i sygedagpenge-

forløbet, og overgangen fra sygedagpenge til jobafklarings-

forløbet sker ved revurderingstidspunktet. Hvis personen

ved overgangen til jobafklaringsforløbet får en tværfaglig

indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet, videreføres

den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.

For en person, der har fået et jobafklaringsforløb, og hvor

fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra første

fraværsdag i jobafklaringsforløbet, og der ikke allerede er

iværksat en tværfaglig indsats som led i et sygedagpengefor-

løb, foreslås det, at kommunen ud fra en konkret vurdering

fastlægger, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats

med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10

eller virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Forslaget indebærer, at en person

med et forventet kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal ha-

ve sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Forslaget skal

bidrage til en hensigtsmæssig anvendelse af rehabiliterings-

teamet.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 68 d, stk. 5, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, er det fastsat, at et jobafklaringsforløb

højst kan have en varighed på 2 år, når personen er uarbejds-

dygtig på grund af egen sygdom.

Det foreslås præciseret, at en person, der er overgået til job-

afklaringsforløb alene er omfattet af forløbet frem til det

tidspunkt, hvor den pågældende når folkepensionsalderen.

Der kan udbetales ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov

om aktiv socialpolitik frem til det tidspunkt, hvor den på-

gældende ville kunne modtage folkepension, hvis den på-

gældende havde søgt om dette. Det vil sige frem til det tids-

punkt, hvor den pågældende er berettiget til at modtage fol-

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kepension, hvilket er ved udgangen af den måned, hvori per-

sonen opnår folkepensionsalderen, da personen først kan

modtage folkepension fra den 1. i måneden efter, at perso-

nen er fyldt 65 år, jf. § 12 og § 33 i lov om social pension.

Folkepensionsalderen stiger løbende som led i tilbagetræ-

kningsreformen.

Til nr. 7

Efter gældende regler i § 68 d, stk. 5, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, er det fastsat, at et jobafklaringsforløb

højst kan have en varighed på 2 år, når personen er uarbejds-

dygtig på grund af egen sygdom.

Som følge af nærværende lovforslags § 1, nr. 6, hvorefter en

person med livstruende, alvorlig sygdom kan vælge at over-

gå til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov om

sygedagpenge, foreslås det udtrykkeligt fastslået, at et jobaf-

klaringsforløb ophører, når den sygemeldte overgår til syge-

dagpenge.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 68 d, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal alle sager om jobafklaringsforløb

behandles i rehabiliteringsteamet inden for 4 uger efter over-

gangen fra sygedagpenge.

I sammenhæng med nærværende lovforslags § 2, nr. 5, som

indebærer, at en person med et forventet kortvarigt jobafkla-

ringsforløb ikke skal have sin sag behandlet i rehabilite-

ringsteamet, foreslås det, at kommunen i de sager, hvor fuld

raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra første fra-

værsdag i jobafklaringsforløbet, og hvor der ikke allerede er

iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforlø-

bet, ud fra en konkret vurdering kan beslutte, om der skal gi-

ves en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning

og opkvalificering efter kapitel 10 eller virksomhedspraktik

efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For-

slaget skal bidrage til, at kommunen fleksibelt kan tilrette-

lægge indsatsen ud fra den enkelte persons behov.

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet ikke afgive

indstilling i sager om jobafklaringsforløb, hvor personen har

fået en tværfaglig indsats efter § 13 d i lov om sygedagpen-

ge, og hvor personen overgår fra sygedagpenge til jobafkla-

ringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i

lov om sygedagpenge.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet ikke skal afgive ind-

stilling i sager om jobafklaringsforløb, når fuld raskmelding

forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til

jobafklaringsforløbet. Forslaget skal ses i sammenhæng med

forslaget til § 2, nr. 5 og 8.

Til § 4

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv so-

cialpolitik om jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-

ydelse har personen ret til ferie med ressourceforløbsydelse,

når den pågældende har været i et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse i sammenhængende 12 måneder.

Personen kan herefter holde 5 ugers ferie med ressourcefor-

løbsydelse inden for de følgende 12 måneder.

Det fremgår ikke direkte af reglerne i lov om aktiv socialpo-

litik, at personen i jobafklaringsforløbet kan holde ferie med

ressourceforløbsydelse i udlandet. Dette fremgår alene for

personer, der modtager ressourceforløbsydelse under res-

sourceforløb, jf. § 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter Ankestyrelsens praksis kan en person få udbetalt ledig-

hedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr.

ferieår. Begrundelsen er, at personer, der modtager ledig-

hedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under

ferie. Modtageren skal ikke stå til rådighed for fleksjob i fe-

rieperioder. Det samme vil formodentlig gøre sig gældende

for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under fe-

rie, hvorfor personen kan opholde sig i udlandet under fe-

rien. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse

A-17-05.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 5, stk. 4, i lov

om aktiv socialpolitik, at en person i et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse kan opholde sig i udlandet

under ferien, jf. § 69 k, stk. 4, i lighed med, hvad der gælder

for personer i ressourceforløb.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv so-

cialpolitik, er udgangspunktet, at indtægter medfører fradrag

i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det fremgår

dog ikke klart af de gældende regler, om indtægter, der ve-

drører perioder forud for overgangen til ressourceforløb el-

ler jobafklaringsforløb, medfører fradrag i ressourcefor-

løbsydelsen.

Hvis en person er overgået til ressourceforløb med ressour-

ceforløbsydelse og f.eks. først har fået sygedagpenge udbe-

talt den 15. i en måned, dvs. efter at personen er begyndt at

modtage ressourceforløbsydelse, har nogle kommuner fore-

taget fradrag for de udbetalte sygedagpenge i ressourcefor-

løbsydelsen. Ankestyrelsen har endvidere i sager, hvor der

er klaget over kommunens afgørelse, jf. ovenstående, givet

kommunerne ret i denne fortolkning.

Da det i lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås, at indtægter ikke

skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelse under jobaf-

klaringsforløb, hvis indtægterne hidrører fra en periode for-

ud for overgangen til jobafklaringsforløbet, foreslås det, at

dette også skal gælde for ressourceforløbsydelse under res-

sourceforløb. Derfor foreslås det indsat i § 68 a, stk. 1, at

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

indtægter, der er optjent i en periode forud for overgangen

til et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, ikke skal

medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen, selv om udbeta-

lingen af indtægten først sker, mens den pågældende modta-

ger ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Det kan f.eks. være, at den pågældende overgår til et res-

sourceforløb den 11. i en måned. Den pågældende er heref-

ter berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra denne

dato. Hvis der i en måned er 30 kalenderdage, vil den på-

gældende være berettiget til at modtage ressourceforløbs-

ydelse i 20 af de 30 dage. Personen har i de første 10 dage

været berettiget til at modtage sygedagpenge.

Med den foreslåede ændring kommer det herefter til at

fremgå direkte af § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik,

at der ikke skal ske fradrag for indtægter, der er optjent for-

ud for overgangen til ressourceforløb. Hvis der er optjent ret

til feriegodtgørelse i en ansættelse forud for overgangen til

ressourceforløbet til brug for et ferieår, hvori den pågælden-

de modtager ressourceforløbsydelse, skal der ske fradrag for

denne indtægt efter § 68 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpoli-

tik.

Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå af § 68 a,

stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at indtægter, der er op-

tjent efter, at den pågældende er ophørt i et ressourceforløb,

ikke skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Dette

gælder f.eks., hvis den pågældende er berettiget til ressour-

ceforløbsydelse i de første 10 dage af en måned og derefter

overgår til førtidspension, eller f.eks. er blevet visiteret til et

fleksjob og modtager løn og fleksløntilskud fra den 11. i

måneden. Det udbetalte fleksløntilskud og løn eller den ud-

betalte førtidspension skal ikke medføre fradrag i ressource-

forløbsydelsen, når disse ydelser udbetales sidst på måne-

den.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv so-

cialpolitik, er udgangspunktet, at indtægter medfører fradrag

i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det

fremgår dog ikke klart af de gældende regler, om indtægter,

der vedrører perioder forud for overgangen til ressourcefor-

løb eller jobafklaringsforløb medfører fradrag i ressource-

forløbsydelsen.

Hvis en person er overgået til jobafklaringsforløb med res-

sourceforløbsydelse og f.eks. først har fået sygedagpengene

udbetalt den 15. i en måned, dvs. efter at personen er be-

gyndt at modtage ressourceforløbsydelse, har nogle kommu-

ner foretaget fradrag for de udbetalte sygedagpenge i res-

sourceforløbsydelsen. Ankestyrelsen har endvidere i sager,

hvor der er klaget over kommunens afgørelse, jf. ovenståen-

de, truffet afgørelse om, at der skulle foretages fradrag i res-

sourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb for indtæg-

ter, f.eks. sygedagpenge, der vedrører en periode forud for

overgangen til et jobafklaringsforløb.

Med indførelsen af jobafklaringsforløb med ret til ressource-

forløbsydelse for personer, der ikke længere er berettiget til

sygedagpenge, herunder efter forlængelsesreglerne, jf. lov

om sygedagpenge, er der indført en ny ydelse for denne

målgruppe, således at de ved overgangen til jobafklarings-

forløbet er sikret forsørgelse, så længe de er uarbejdsdygtige

på grund af egen sygdom. Disse personer har ret til at mod-

tage ressourceforløbsydelse fra det tidspunkt, hvor de over-

går til jobafklaringsforløbet. Ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb er i modsætning til uddannelses- eller

kontanthjælp ikke det underste økonomiske sikkerhedsnet,

idet ydelsen er uafhængig af modtagerens egen og en even-

tuel ægtefælle/samlevers formue og en ægtefælles/samlevers

indtægter. Det har derfor ikke været hensigten, at der skulle

foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafkla-

ringsforløb for indtægter, der er optjent i en periode før

overgangen til jobafklaringsforløb, selv om udbetalingen

først sker efterfølgende. Da det imidlertid ikke fremgår klart

af reglerne og vejledning nr. 9456 af 30. juni 2014 om job-

afklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafkla-

ringsforløb, har Ankestyrelsen, som nævnt ovenfor, truffet

afgørelse om, at der skal ske fradrag i ressourceforløbsydel-

sen for indtægter, der vedrører perioder forud for overgan-

gen til jobafklaringsforløbet. Ankestyrelsen har dermed fast-

lagt praksis på området.

Det foreslås på denne baggrund, at det kommer til at fremgå

direkte af § 69 j, stk. 5, at indtægter, der er optjent i en peri-

ode forud for overgangen til et jobafklaringsforløb med res-

sourceforløbsydelse ikke skal medføre fradrag i ressource-

forløbsydelsen, selv om udbetalingen af indtægten først

sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydel-

se. Det kan f.eks. være, at den pågældende overgår til et job-

afklaringsforløb den 11. i en måned. Den pågældende er

herefter berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra

denne dato. Hvis der i en måned er 30 kalenderdage, vil den

pågældende være berettiget til at modtage ressourceforløbs-

ydelse i 20 af de 30 dage. Personen har i de første 10 dage

været berettiget til at modtage sygedagpenge. Hvis der er

optjent ret til feriegodtgørelse i en ansættelse forud for over-

gangen til jobafklaringsforløbet til brug for et ferieår, hvori

den pågældende modtager ressourceforløbsydelse, skal der

ske fradrag for denne indtægt efter § 69 j, stk. 11, i lov om

aktiv socialpolitik.

Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå af § 69 j,

stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at indtægter, der er op-

tjent efter, at den pågældende er ophørt i et jobafklaringsfor-

løb, ikke skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Dette gælder f.eks., hvis den pågældende er berettiget til res-

sourceforløbsydelse i de først 10 dage af en måned og deref-

ter overgår til sygedagpenge, eller f.eks. er blevet visiteret til

et fleksjob og modtager ledighedsydelse fra den 11. i måne-

den. Den udbetalte ledighedsydelse eller de udbetalte syge-

dagpenge skal ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydel-

sen, når disse ydelser udbetales sidst på måneden.

Til nr. 4

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Efter de gældende regler skal der foretages fradrag for løn-

indtægt i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb,

jf. § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 69 j, stk. 9, er indsat i lov om aktiv socialpolitik ved § 3,

nr. 3, i lov nr. 720 af 27. juni 2014, som udmønter sygedag-

pengereformen. Det fremgår af bemærkningerne til § 69 j,

stk. 9, at reglerne i bestemmelsen skal svare til § 68 a, stk. 2,

i den gældende lov om aktiv socialpolitik, hvorefter ressour-

ceforløbsydelsen nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusive

pension op til en løn på 13.446 kr. før skat (2014) og deref-

ter med 55 pct. af lønnen. Den lempeligere fradragsregel

gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det

ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmod-

tagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers kon-

kurs m.v.

Reglen i § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik skulle så-

ledes administreres på samme måde som fradragsreglen i §

68 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår imid-

lertid ikke direkte af § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpoli-

tik, at der foretages fradrag for lønindtægten inkl. pension i

ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på

samme måde, som det fremgår af den tilsvarende bestem-

melse vedrørende fradrag for lønindtægt inkl. pension i res-

sourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 68 a, stk. 2,

i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås derfor, at der i § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv so-

cialpolitik indsættes, at det er lønindtægt inkl. pension, der

medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafkla-

ringsforløb, således at de to bestemmelser bliver enslyden-

de.

Det skal bemærkes, at fradraget i ressourceforløbsydelsen

sker efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejds-

markedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensi-

onsbidrag. Det vil sige, at det er ressourceforløbsydelses-

modtagerens skattepligtige personlige indkomst opgjort på

månedsbasis, som trækkes fra, jf. dog ovennævnte.

lønmodtageren sender til den, der skal udbetale feriepenge-

ne.

Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløshedsdag-

penge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, efterløn,

fleksydelse, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal antallet

af dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage

med uhævede feriepenge, jf. gældende § 34 b, stk. 3, i lov

om ferie.

Det foreslås, at § 34 b, stk. 3, i lov om ferie også omfatter

ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp, således at an-

tallet af dage med disse ydelser også skal trækkes fra i dag-

ene med de uhævede feriepenge.

Formålet med ændringen er at udvide de offentlige ydelser,

der medfører fradrag, for at sikre mod dobbeltforsørgelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.6.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Sager, som efter § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, skal behandles i rehabiliteringsteam inden 4

uger efter overgang til jobafklaringsforløb, og som den 1. ja-

nuar 2016 endnu ikke har været behandlet i teamet, er om-

fattet af lovforslagets § 2, nr. 5.

Til § 7

Det foreslås, at en person som er i et jobafklaringsforløb, og

som før den 1. januar 2016 af en læge har fået konstateret en

livstruende, alvorlig sygdom, er omfattet af § 24 b, stk. 1,

som affattet ved § 1, nr. 6. Personen kan således overgå til

sygedagpenge, hvis beskæftigelseskravet for ret til sygedag-

penge fra kommunen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om syge-

dagpenge, er opfyldt den 1. januar 2016. Det er således ikke

i disse tilfælde en betingelse, at beskæftigelseskravet skal

være opfyldt på det tidspunkt, hvor det konstateres, at perso-

nen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det foreslås, at personen skal anmode om sygedagpenge se-

nest den 1. marts 2016 for at overgå med virkning fra 1. ja-

nuar 2016. Perioden er valgt for at sikre en rimelig frist for

personer, der er omfattet af bestemmelsen, til at tage stilling

til, om de ønsker at overgå til sygedagpenge og til at anmo-

de kommunen herom.

Til § 5

Til nr. 1

Efter gældende regler kan en lønmodtager efter ferieårets

udløb få udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er af-

holdt, hvis feriepengene enten vedrører den 5. ferieuge, eller

feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er op-

hørt inden ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om

ferie. Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse

nr. 938 af 12. august 2015, som ændret ved § 1

i lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 34 i lov nr.

994 af 30. august 2015, foretages følgende æn-

dringer:

§ 8....

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Kommunen skal som led i opfølgnings-

forløbet, uanset om der er tale om en hel eller

delvis sygemelding, indhente oplysningsskema,

visitere, holde samtale og foretage en samlet

vurdering af behov for indsats m.v. og iværk-

sætte den relevante indsats, herunder fremme

gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17.

§ 8

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

For sygemeldte med livstruende, al-

vorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter §

24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, anvendes regle-

rne i § 10 a.«

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

For sygemeldte med ret til sygedag-

penge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1,

tilrettelægges opfølgningen således, at kommu-

nen i disse sager hverken skal indhente

1) et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen

er tilstrækkeligt belyst i forhold til kom-

munens visitation og opfølgning, eller

2) en lægeattest efter § 11 a med lægens vur-

dering af den sygemeldtes muligheder for

at arbejde og eventuelle skånebehov, hvis

sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, el-

ler hvis der alene er behov for lægelige

oplysninger om, hvorvidt der er tale om en

livstruende, alvorlig sygdom.«

§ 13 b.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Opfølgningen kan dog ske telefonisk,

digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet

delvis,

§ 13 b, stk. 4,

indsættes efter nr. 1 som nye

numre:

»2) den sygemeldte forventes at være fuldt

raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden

for 4 uger,

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

den sygemeldte deltager i tilbud efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

sygdommen er til hinder for en individuel

samtale.

den sygemeldte forventes at gå på barsel

inden for 4 uger,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.

Stk. 5....

§ 24 a.

Personer, der på første fraværsdag vil-

le have haft ret til sygedagpenge fra kommunen,

men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24,

stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2-5....

§ 24 a, stk. 1,

indsættes efter »lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats«: », jf. dog stk. 6«.

§ 24 a

indsættes som

stk. 6

»Stk.

I perioden fra den 1. januar 2016 til

og med den 31. december 2017 kan en person,

der er omfattet af stk. 1, i stedet for et jobafkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge

at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis

en læge vurderer, at personen har en livstruen-

de, alvorlig sygdom.

Stk. 7.

Retten til sygedagpenge efter stk. 6

indtræder for lønmodtagere efter reglerne i §

33. For selvstændige erhvervsdrivende indtræ-

der retten til sygedagpenge fra første fraværs-

dag.«

Efter § 24 a indsættes:

»§

24 b.

I perioden fra den 1. januar 2016 til

og med den 31. december 2017 kan en person,

der er i jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at

modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en

læge vurderer, at personen har en livstruende,

alvorlig sygdom og personen opfylder beskæf-

tigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§

32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vur-

deres, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes

en livstruende, alvorlig sygdom.

Stk. 2.

Retten til sygedagpenge fra kommu-

nen efter stk. 1 indtræder den dag, hvor en læ-

ge vurderer, at personen har en livstruende, al-

vorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at

personen anmoder om sygedagpenge senest 8

uger efter den lægelige vurdering. Indgives an-

modningen senere, indtræder retten til syge-

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dagpenge fra den dag, hvor anmodningen ind-

gives.

§ 24 c.

Kommunen træffer afgørelse om op-

hør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a,

stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vur-

deret, at personen ikke længere har en livstru-

ende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har

ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af syg-

dom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til

at få et jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for

personer, der efter den 31. december 2017 fort-

sat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler om beregningen af sygedagpenge for

personer, der får ret til sygedagpenge efter § 24

a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.«

§ 30.

…

Stk. 2-4....

Stk. 5.

Ved vurderingen af, om beskæftigelses-

kravet efter stk. 2 er opfyldt, ses bort fra perio-

der på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovs-

ydelse efter lov om børnepasningsorlov.

§ 42.

…

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om beskæftigelses-

kravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra pe-

rioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovs-

ydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses

endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor

der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjene-

ste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov

om social service eller dagpenge til forældre

med alvorligt syge børn efter barselsloven.

§ 30, stk. 5,

ophæves.

§ 42, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ved vurdering af, om beskæftigelses-

kravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perio-

der på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse

for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og pleje-

vederlag efter § 120 i lov om social service el-

ler dagpenge til forældre med alvorligt syge

børn efter barselsloven.«

§2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som

ændret ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august

2015 og § 2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015,

foretages følgende ændringer:

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 2.

Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov

er:

1-10)…

11) personer, der modtager ressourceforløbs-

ydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv so-

cialpolitik, bortset fra personer, der er om-

fattet af nr. 14,

§ 2, nr. 11,

affattes således:

»11) personer, der som led i et ressourcefor-

løb efter kapitel 12 a modtager ressourcefor-

løbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv so-

cialpolitik, herunder personer, der ikke får ud-

betalt ressourceforløbsydelsen under ressour-

ceforløb på grund af fradrag for indtægter,«.

12) personer, der modtager uddannelseshjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

uddannelsesparate,

13) personer, der modtager uddannelseshjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

aktivitetsparate, og

14) personer, der som led i et jobafklaringsfor-

løb efter kapitel 12 b modtager ressource-

forløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om ak-

tiv socialpolitik.

§ 68 a.

…

Stk. 2-8.

…

Stk. 9.

For personer over 40 år gælder stk. 1-7

tilsvarende. Hvis personen ønsker det, kan kom-

munen tilbyde mere end ét ressourceforløb.

§ 68 d.

En sygedagpengemodtager, som er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7

i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få for-

længet sygedagpengene efter § 27 i lov om sy-

gedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsfor-

løb ved ophør af sygedagpengene. Tilsvarende

gælder for en person, der på første fraværsdag

ville have haft ret til sygedagpenge fra kommu-

nen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbe-

grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedag-

penge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge. Under

jobafklaringsforløbet skal personen have en in-

dividuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsoriente-

ret indsats med udgangspunkt i personens for-

udsætninger og behov, herunder helbredstil-

stand, jf. § 68 f.

Stk. 2.

Senest 4 uger efter overgang til et job-

afklaringsforløb skal sagen, jf. dog stk. 3, be-

handles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i

§ 2, nr. 14,

indsættes efter »lov om aktiv

socialpolitik«: »herunder personer, der ikke får

udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobaf-

klaringsforløb på grund af fradrag for indtæg-

ter«.

§ 68 a, stk. 9,

indsættes som

3. pkt.:

»Der kan alene gives ressourceforløb frem til

det tidspunkt, hvor personen når folkepensi-

onsalderen.«

§ 68 d, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.:

»En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på

grund af egen sygdom, men hvis ret til syge-

dagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om

sygedagpenge, har ret til at få et jobafklarings-

forløb ved ophør af sygedagpengene. «

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse, når per-

sonen har fået en tværfaglig og helhedsoriente-

ret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge,

hvis personen overgår fra sygedagpenge til job-

afklaringsforløb ved revurderingstidspunktet ef-

ter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved

overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres

den tværfaglige indsats som et jobafklaringsfor-

løb.

Stk. 4.

…

Stk. 5.

Et jobafklaringsforløb kan højst have

en varighed på 2 år, når personen er uarbejds-

dygtig på grund af egen sygdom.

§ 68 d, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »Stk.

2 finder ikke anvendelse,«: »når fuld raskmel-

ding forventes inden 8 uger regnet fra tids-

punktet for overgang til jobafklaringsforløb, el-

ler«.

§ 68 d, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Et jobafklaringsforløb ophører på det tids-

punkt, hvor personen når folkepensionsalde-

ren.«

§ 68 d

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Et jobafklaringsforløb ophører, når

en person med livstruende, alvorlig sygdom

overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24

b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.«

§ 68 f.

Et jobafklaringsforløb skal give perso-

nen en individuelt tilpasset, tværfaglig og hel-

hedsorienteret indsats, med henblik på at perso-

nen bringes tilbage i beskæftigelse eller i gang

med en uddannelse.

Stk. 2.

Jobafklaringsforløbet kan bestå af til-

bud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter an-

den lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan end-

videre bestå i indsatser, der kan stabilisere og

forbedre personens fysiske, psykiske og sociale

tilstand med henblik på at understøtte, at perso-

nen kan deltage i tilbud efter denne lov og der-

med udvikle arbejdsevnen og fremme tilknyt-

ningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Stk. 3.

Hvis personen er i et ansættelsesfor-

hold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med

fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet

og med inddragelse af arbejdsgiveren.

§ 68 f

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Forventes fuld raskmelding inden 8

uger regnet fra tidspunktet for overgang til job-

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

afklaringsforløb, og er der ikke allerede iværk-

sat en tværfaglig indsats som led i sygedagpen-

geforløbet, kan kommunen ud fra en konkret

vurdering beslutte, om der skal gives en be-

skæftigelsesrettet indsats med tilbud om vej-

ledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller

virksomhedspraktik efter kapitel 11.«

§3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om orga-

nisering og understøttelse af beskæftigelsesind-

satsen m.v. foretages følgende ændring:

§ 9.

…

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager

om jobafklaringsforløb, når borgeren har fået en

tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter §

13 d i lov om sygedagpenge og borgeren over-

går fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved

ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov

om sygedagpenge.

Stk. 3.

…

§ 9, stk. 2,

indsættes efter »sager om jobaf-

klaringsforløb,«: »når borgeren forventes fuldt

raskmeldt inden 8 uger regnet fra tidspunktet

for overgang til jobafklaringsforløb, eller«.

§4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved §

33 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og § 1 i lov

nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 5.

Personer, der opholder sig i udlandet, kan

ikke få hjælp efter denne lov.

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Modtageren kan dog opholde sig i ud-

landet, mens pågældende har ret til ferie efter §

13, stk. 11 og 12, § 54 a, § 69, stk. 4 og 5, § 74,

stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.

§ 68 a.

Har modtageren af ressourceforløbsy-

delsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf.

dog stk. 2-4.

Stk. 2-5.

…

§ 5, stk. 4,

indsættes efter »§ 69, stk. 4 og

5,«: »§ 69 k, stk. 4,«.

§ 68 a, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Indtægter, der udbetales for en periode, der

ligger før modtageren af ressourceforløbsydel-

se er begyndt i et ressourceforløb, medfører ik-

ke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsva-

rende gælder for udbetaling af indtægter for en

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i

et ressourceforløb.«

§ 69 j.

Personer, der har ret til et jobafkla-

ringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, modtager ressourcefor-

løbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse

gælder uden hensyn til egen formue og en even-

tuel ægtefælles eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b,

indtægts- og formueforhold.

Stk. 2-4.

…

Stk. 5.

Har modtageren af ressourceforløbsy-

delsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf.

dog stk. 7-12.

Stk. 6.

…

§ 69 j....

Stk. 2-8.

…

Stk. 9.

Har modtageren af ressourceforløbsy-

delsen lønindtægter, herunder beløb, som den

pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller

Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af an-

sættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7,

nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2

med 30 pct. af lønindtægten, indtil lønindtægten

udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct.

af lønindtægten derudover.

Stk. 10-14. …

§ 69 j, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»Indtægter, der udbetales for en periode, der

ligger før modtageren af ressourceforløbsydel-

se er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører

ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsva-

rende gælder for udbetaling af indtægter for en

periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i

et jobafklaringsforløb.«

§ 69 j, stk. 9,

ændres »indtil lønindtægten«

til: »indtil den samlede lønindtægt inkl. pen-

sion«.

§5

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177

af 9. oktober 2015, foretages følgende æn-

dring:

§ 34 b....

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Har lønmodtageren modtaget arbejds-

løshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse,

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydel-

se, integrationsydelse, efterløn, fleksydelse, le-

dighedsydelse eller kontanthjælp i ferieåret, kan

udbetaling af feriepenge efter stk. 1 og 2 kun

ske efter direktøren for Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutterings forudgående godken-

delse. Antallet af dage med de nævnte ydelser

skal trækkes fra det antal dage, de uhævede fe-

§ 34 b, stk. 3,1. pkt.,

indsættes efter »kon-

tantydelse,«: »ressourceforløbsydelse, uddan-

nelseshjælp,«.

L 55 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

riepenge svarer til. Hvis der resterer et antal fe-

riedage, meddeler direktøren for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering arbejdsgiveren,

FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 admi-

nistrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage

der kan udbetales til lønmodtageren.

Stk. 4....

§6

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

§7

§ 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som af-

fattet ved denne lovs § 1, nr. 6, finder anven-

delse for en person i et jobafklaringsforløb,

som før 1. januar 2016 af en læge har fået kon-

stateret en livstruende, alvorlig sygdom, hvis

personen den 1. januar 2016 opfylder beskæfti-

gelseskravet for ret til sygedagpenge fra kom-

munen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedag-

penge, og af en læge vurderes fortsat at have

en livstruende, alvorlig sygdom. Personen skal

anmode om sygedagpenge senest den 1. marts

2016 for at overgå til at modtage sygedagpen-

ge med virkning fra den 1. januar 2016.