Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1596821_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NAER:
Den 8. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 5. februar 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 33 til L 68, forslag til lov om lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække. (Justering af reglerne om kvælstofnormer), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 33 (L 68):
”Hvor mange arealer opgjort i vandoplande vil det være nødvendigt, at der
udlægges MFO i overensstemmelse med aftalen, for at kunne imødegå en øget
udledning som følge af økonomisk optimale kvælstofnormer?”
Svar:
MFO udlægges ikke i overensstemmelse med aftalen, men derimod er 5 % MFO-
arealer et krav, som konventionelle bedrifter over 15 ha skal opfylde for at få den
fulde, direkte arealstøtte.
De ændrede krav i Plantedækkebekendtgørelsen betyder, at landmændene
fremover ikke kan anvende en række alternativer til både at opfylde kravet om
pligtige efterafgrøder og MFO-kravet på samme tid. Denne ændring er indregnet i
Kvælstofudvalgets samlede regnestykke.
Ændringen medfører, at den enkelte landmand skal vurdere, hvorledes han bedst
opfylder sit pligtige efterafgrødekrav og MFO-krav fremover. Hvad der vil være
mest optimalt for den enkelte landmand kan ikke præcist forudses, og derfor er
der opstillet en række scenarier for, hvordan det vil kunne ske i praksis. På
baggrund af en gennemsnitsbetragtning af scenarierne kan effekten af initiativet
opgøres til 867 tons. Det vurderes, at den enkelte landmand vil leve op til kravet
med en kombination af efterafgrøder og randzoner. Arealerne er jævnt fordelt ud
over alle oplande i forhold til landbrugsarealets størrelse, men antal ha vil afhænge
af landmandens valg.
Eva Kjer Hansen
/
Frederik Bruun Birnbaum
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk