Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
19. februar 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 68
Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække. (Justering af reglerne om kvælstofnormer).
Af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)
Spørgsmål 96
I forlængelse af svaret på MOF alm. del - spørgsmål 391, hvor det om kli-
maeffekten af landbrugspakken fremgår, at den fuldt indfasede pakke i 2021
vil have en neutral effekt på den samlede drivhusgasudledning bedes ministe-
ren redegøre for,
a) hvordan man helt konkret vil sikre en reduktion på hhv. 527.000 t CO2e i
2019, 540.000 ton CO2e i 2020 og 549.000 ton CO2e i 2021 og om de tiltag,
der skal sikre denne reduktion er en del af lovpakken.
b) om parterne i lovpakken forpligter sig til konkrete virkemidler, der sikrer en
reduktion der gør, at den samlede drivhusgasreduktion fra landbruget ender i
nul.
c) hvad der menes med ”målrettet arealregulering”, jf. ministerens svar, og
hvorvidt dette er en del af landbrugspakken og at parterne i landbrugspakken
forpligter sig på målrettet arealregulering
d) hvordan udmøntningen af målrettet arealregulering konkret kan bidrage
med en reduktion, så den samlede klimaeffekt ender i nul, og hvorfor en mål-
rettet arealregulering, som ifølge de fremlagte beregninger har den største
kompensationseffekt, ikke indfases før 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1