Skatteudvalget 2015-16
L 69 Bilag 11
Offentligt
1580872_0001.png
15. december 2015
Folketinget – Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
L61 af 18. november 2015 – forslag til Lov om ændring af registreringsafgifts-
loven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love (Indfasning af
eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registrerings-
afgift m.v.)
L69 af 20. november 2015 – forslag til Lov om ændring af registreringsafgifts-
loven (Nedsættelse af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v.)
Vi har tidligere afgivet høringssvar til lovforslagene L61 og L69 til Skatteministeriet, hvorefter lovforsla-
gene giver anledning til visse bekymringer, herunder bekymringer i forhold til EU-retten. Da Skattemini-
steriet ikke har delt disse bekymringer skal vi hermed tillade os direkte til Skatteudvalget at fremkomme
med vores bemærkninger, da vi fortsat ser nogle væsentlige udfordringer i deres nuværende form.
BEMÆRKNINGER TIL L61
Finansieringen af indfasningen af afgiftspligten for el-biler sker ved ændring af afgiftsreglerne for udlej-
ningsbiler. Dette er en politisk disposition, som vi i sagens natur ikke har nogen mening om ud fra et
rent teknisk synspunkt.
Vi finder det imidlertid ud fra et generelt lovteknisk synspunkt betænkeligt, at Skatteministeriet over for
Folketinget i det mindste ikke har lagt op til overgangsregler for udlejningsbiler, hvorom der er indgået
bindende købsaftaler senest den 8. oktober 2015.
De berørte biludlejningsselskaber havde den 8. oktober indgået bindende aftaler baseret på hvordan
afgiftssystemet så ud og har ikke haft grundlag for eller anledning til at tro, at der skulle lovændringer
på et område, der opererer på helt almindelige markedsvilkår og hvor den eksisterende lovgivning om
skematisk nedskrivning i bund og grund giver god mening, både i forhold til almindelige økonomiske
perspektiver og fra et EU-traktat retligt synspunkt. Når sådanne aftaler i fravær af overgangsregler ikke
respekteres i lovudkastet vil spørgsmålet om lovgivning med de facto tilbagevirkende kraft med rette
opstå.
L 69 - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax
1580872_0002.png
15. december 2015
Det har været og er god kutyme, at Skatteministeriet i lovudkast indsætter overgangsregler når mar-
kedsaktører bliver berørt – således der reelt ikke lovgives med tilbagevirkende kraft.
Det er vores håb, at Skatteudvalget vil inddrage erfaringerne med tidligere lovændringer i registrerings-
afgiftsloven i de aktuelle lovgivningsforhold. Vi kan henvise til, at Skatteministeriet I forbindelse med L94
(2011/12) anerkendte behovet for at indføre overgangsbestemmelser for bindende køb- og leasingkon-
trakter indgået før 28. februar 2012. Endvidere skal nævnes overgangsbestemmelserne i lov nr. 541 af
6. juni 2007 (L217) om ændring af registreringsafgiftsloven, som senere blev fortolket ved
SKM2012.406.LSR og SKM2012.307.LSR.
Vi har erfaret, at disse overgangsbestemmelser blandt andet blev fremsat for at imødegå en diskussion
om indførelse af en regelændring med tilbagevirkende kraft og underkende markedsaktørernes dispo-
sitioner efter gældende reglerne.
Sekundært overgangsbestemmelser for køretøjer der var anmeldt ind i registreringssystemet den 8.
oktober 2015.
Vi foreslår følgende overgangsordning:
"Køretøjer, hvorom der er indgået skriftlig aftale om køb eller leasing med slutbruger, senest den 8.
oktober 2015, og som anmeldes til registrering i Køretøjsregisteret senest den 31. juli 2016, kan afgifts-
berigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 10."
Eller som minimum følgende overgangsordning:
"Køretøjer, hvorom der er indgået skriftlig aftale om køb eller leasing med slutbruger, senest den 8.
oktober 2015, og som er anmeldt til registrering i Køretøjsregisteret senest 8. oktober 2015, kan afgifts-
berigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 10."
BEMÆRKNINGER TIL L69
I høringsprocessen til L69 gjorde vi opmærksom på, at L69 efter vores vurdering ikke levede om til EU-
traktatens regler om fri udveksling af tjenesteydelser. Skatteministeriet svarede i den forbindelse, at vi
måtte have misforstået reglerne, men at Skatteministeriet på den baggrund vil fremkomme med præci-
seringer i lovforslaget, som nu gjort i ændringsforslaget.
Ændringsforslaget gør os imidlertid ikke meget klogere i forhold til overholdelse af EU-retten, snarere
det modsatte.
Vores indsigelser kan synes som værende af meget teknisk karakter, men i bund og grund er vores
anbringende et spørgsmål, om registreringsafgiftsloven med det oprindelige forslag inklusive ændrings-
forslag overholder EU-Traktatens regler for adgangen til fri udveksling af tjenesteydelser for udenland-
ske leasingselskaber, der opererer i Danmark.
2
L 69 - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax
1580872_0003.png
15. december 2015
Reglerne for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift blev indført i 2003 på grundlag af EU-dom-
stolens dommen i sagen Cura Anlagen (senere har også danske leasingselskaber af konkurrence lige-
stillingsmæssige årsager fået denne mulighed; det vigtige i denne sammenhæng er imidlertid som
nævnt oven for forholdet til udenlandske leasingselskabers frie adgang til udveksling af tjenesteydelser).
Efter EU-dommen i Cura Anlagen sagen kan en medlemsstat i henhold til de traktatlige regler om fri
udveksling af tjenesteydelser ikke kræve fuld afgiftsbetaling for et køretøj, der tilhører et udenlandsk
leasingselskab. Det udenlandske leasingselskab skal betale et beløb, der er proportionalt med varighe-
den af køretøjets indregistrering i den pågældende medlemsstat.
Denne regulering af betalingen for den forholdsmæssige afgift er i den danske registreringsafgiftslov
reguleret dels ved opgørelse af en afgift på indregistreringstidspunktet, dels ved muligheden for en en-
delig afgiftsberigtigelse på ophørstidspunktet. Det ene kan imidlertid ikke erstatte det andet. Begge reg-
ler (indgang og ophør) skal ses i en indbyrdes sammenhæng for at EU-retten kan overholdes, fordi
afgiften de facto skal pålægges den løbende anvendelse af køretøjet i Danmark. Det indebærer også,
at reglerne de facto og i overensstemmelsen med EU-retten kommer til udtryk ved en månedlig opgjort
afgift (2% de første tre måneder, herefter 1% o.s.v), hvor beregningen heraf med henblik på også en
praktisk afgiftsafregning blot sker på indgangstidspunktet med mulighed for regulering på afgangstids-
punktet.
Dette fungerer således i forhold til EU-retten så længe afgiftssatsen er uændret. Ved en – som her
tilfældet – ændret afgiftssats – lægger Skatteministeriet over for Folketinget imidlertid op til at afgiften
for det udenlandske leasingselskab er indtrådt på registreringstidspunktet og eventuel regulering heraf
skal ske med udgangspunkt i den afgift, der blev opgjort på indregistreringstidspunktet, som om dette i
udgangspunktet er den definitive afgift.
Det fremsatte ændringsforslag til L69 indeholder efter vores overbevisning, set i lyset af ovenstående
elementer, ikke lovhjelmede selvmodsigelser. Det er som nævnt muligt, at Skatteministeriet har haft den
tanke, at den forholdsmæssige afgift forfalder på indregistreringstidspunktet for hele leasingperioden,
og skæringsdatoen for offentliggørelsen af lovforslaget derfor også gælder for leasingbiler, som tilfældet
er for biler, der købes. Dette er ikke korrekt.
For at regelsættet kan være i overensstemmelse med EU-traktaten skal afgiften indtræde løbende. Det
betyder, at den månedsvise afgift frem til og med 19. november 2015 er 180%, mens den derefter er
150%. Lovforslaget belaster leasingselskaberne for biler, der er indregistreret forud for 20. november
2015, uændret med 180% i den resterende del af leasingperioden og de reguleringseksempler, som
Skatteministeriet har givet i ændringsforslaget afhjælper ikke det forhold. Tvært om. Hvis afhjælpningen
i forhold til EU-retten skal ske på ophørstidspunktet skal værditabsreguleringen som minimum tage ud-
gangspunkt i bilens vurderingspris dags dato, altså nu med 150%. Således skal der i sammenlignings-
prisen tages udgangspunkt i de samme satser.
Det er muligt, at Skatteministeriet med ovenstående bemærkninger måtte mene, at vi fortsat misforstår
reglerne, men vi håber imidlertid så denne misforståelse kan ske på et bedre oplyst EU-retligt og bereg-
ningsteknisk grundlag end det grundlag, som Skatteministeriet med ændringsforslaget er fremkommet
3
L 69 - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax
1580872_0004.png
15. december 2015
med over for Skatteudvalget, således at både Skatteudvalget og de berørte virksomheder får bedre
mulighed for at forholde sig til om de EU-retlige aspekter er overholdt.
---0o0---
Hvis der måtte være behov for uddybende spørgsmål eller andet er Skatteudvalget naturligvis meget
velkommen til at kontakte os ved henvendelse til Rune Grøndahl på mail
[email protected]
eller telefon 5374 7079.
Med venlig hilsen
Rune Grøndahl
Partner
Flemming Lind Johansen
Partner
4