Skatteudvalget 2015-16
L 69
Offentligt
1580117_0001.png
14. december 2015
J.nr. 15-3097916
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 69 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven. (Nedsættelse
af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 4. december 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
 L 69 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at redegøre for omfanget af adfærdseffekterne ved en nedsættelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct., til skatteministeren
1580117_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for omfanget af adfærdseffekterne ved en nedsættelse af regi-
streringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct., samt hvor sikkert skønnet over den relative hur-
tige indtræden af disse dynamiske effekter vurderes at være.
Svar
Nedsættelsen af den høje registreringsafgiftssats fra 180 pct. til 150 pct. skønnes med
betydelig usikkerhed at indebære et umiddelbart mindreprovenu fra registreringsafgift på
1.210 mio. kr. i 2016 faldende til ca. 960 mio. kr. fra 2017. I varig virkning udgør det
umiddelbare mindreprovenu 960 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 40 mio. kr. i 2015 og
350 mio. kr. i 2016 faldende til ca. 260 mio. kr. i 2018. I varig virkning skønnes mindre-
provenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 200 mio. kr.
De samlede adfærdseffekter skønnes hermed at reducere mindreprovenuet med 100 mio.
kr. i 2015, 860 mio. kr. i 2016 og 690 mio. kr. i 2017, stigende til 710 mio. kr. i 2020. I
varig virkning skønnes adfærdseffekterne at reducere mindreprovenuet med 760 mio. kr.
Adfærdseffekterne forudsættes således at reducere den umiddelbare provenuvirkning med
71 pct. i 2015 og 2016 som stiger gradvist til 79 pct. Den høje selvfinansieringsgrad af-
spejler, at bilafgifterne er relativt høje.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved reduktion af registreringsafgiftssatsen på 180 pct.
mio. kr. (2016-niveau)
Umiddelbart provenu
Adfærd i alt
- heraf registreringsafgift og
moms ved køb af bil
- heraf løbende bilafgifter og
brændstofafgifter samt moms
- heraf tilbageløb
- heraf arbejdsudbud
Provenu efter tilbageløb
og adfærd
Kilde: Skatteministeriet
2015
-140
100
50
0
10
30
-40
2016
-1.210
860
480
10
90
280
-350
2017
-960
690
380
20
70
220
-270
2018
-960
700
380
30
60
220
-260
2019
-960
700
380
40
60
220
-260
2020
-960
710
380
50
60
220
-250
Varig
virkning
-960
760
380
130
30
220
-200
Adfærdseffekterne kan opdeles i flere elementer. Den lavere registreringsafgift pr. per-
sonbil og motorcykel forventes først og fremmest at føre til, at der sælges flere og dyrere
personbiler og motorcykler, og hermed at bestanden af biler og motorcykler øges. Det
skønnes at reducere mindreprovenuet i form af øgede indtægter fra registreringsafgift og
fra moms på salg af biler. Det er lagt til grund, at forøgelsen af bilbestanden sker gradvist.
Efterhånden som det højere salg slår igennem på bilparken, reduceres mindreprovenuet
yderligere som følge af afledte effekter fra ejer- og udligningsafgift, ansvarsforsikringsaf-
Side 2 af 3
 L 69 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at redegøre for omfanget af adfærdseffekterne ved en nedsættelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct., til skatteministeren
1580117_0003.png
gift og brændstofafgifter inkl. moms. Den stigende selvfinansieringsgrad over tid afspejler
således, at de afledte effekter herfra indtræffer gradvist i takt med udskiftningen af bilpar-
ken.
Samlet er det lagt til grund, at udgifterne til bil og kørsel m.v. bliver reduceret som følge
af nedsættelsen. Det betyder, at forbruget af andre varer øges, hvilket vil øge statens ind-
tægter fra moms og andre afgifter (tilbageløb). Tilbageløbet af moms og andre afgifter
skønnes at blive mindre over tid, efterhånden som udgifterne til ejer- og udligningsafgift,
brændstofafgifter mv. slår igennem i hele bilparken.
Endelig består adfærdseffekterne i en positiv arbejdsudbudseffekt. Det kan henføres til, at
den lavere registreringsafgift indebærer en stigning i købekraften ved at arbejde lidt mere.
Et øget arbejdsudbud giver et øget provenu fra skatter og afgifter.
Da der er tale om en reduktion af den høje registreringsafgiftssats (fra 180 pct.), er det
lagt til grund, at nedsættelsen har næsten samme virkning som en beløbsmæssigt tilsva-
rende reduktion af topskattesatsen, jf. svar på spørgsmål 4.
Det er usikkert, hvornår de faktiske adfærdseffekter indtræffer. Eksempelvis er forøgelsen
af bilbestanden forudsat at ske gradvist via samme procentvise årlige stigning i nybilsalget,
men de billigere biler kan både medføre en hurtigere og langsommere tilpasning af be-
standen.
Side 3 af 3