Skatteminister Karsten Lauritzen
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Pr. e-mail:
Frederiksberg, den 3. december 2015
Kære Karsten Lauritzen
Vedr. L71 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven (Afskaffelse af fondes konsoli-
deringsfradrag og overførselsreglen for fonde m.v.)
På baggrund af det fremsatte forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven har ISOBRO gen-
nemgået to indtægtsundersøgelser, foretaget blandt et udsnit af medlemskredsen i henholdsvis 2007
og 2014. Af nedennævnte gennemgang af undersøgelserne skal især fremhæves to forhold:
De foreninger, vi har tal på fra såvel 2007 som 2014 (34 i alt), viser en stigning i bidrag fra
fonde fra 66 mio. kroner i 2007 til 262 mio. kroner i 2014, svarende til ca. 297 % på otte år.
Hos de mindre organisationer, de der årligt indsamler mindre end 10 mio. kroner, udgør bi-
drag fra fonde den største andel. I 2014 bidrog fondene med hele 28 % af de private indtægter
hos disse organisationer.
Da det fremlagte lovforslag synes at få negativ indvirkning på fondenes fremtidige udlodninger, me-
ner vi, lovforslaget bør genovervejes.
Nøgletal om bidrag fra fonde
Resultatet af de foreliggende indtægtsundersøgelser viser en markant udvikling i indtægterne fra fon-
de. Hos 57 danske indsamlingsorganisationer, der tegnede sig for ca.70 % af de samlede private ind-
tægter i 2007, udgjorde indtægter fra fonde et samlet beløb på 81 mio. kroner svarende til 5 % af de
samlede private indtægter i 2007.
Undersøgelsen blev gentaget for regnskabsåret 2014, denne gang med 69 organisationer, der tilsam-
men tegner sig for ca. 90 % af de samlede private indtægter i 2014. Denne undersøgelse viste en sam-
let indtægt fra fonde på 329 mio. kroner svarende til 10 % af de samlede private indtægter.
Tager man de 34 organisationer, der deltog i begge undersøgelser, er bidragene fra fonde de steget fra
66 mio. kroner i 2007 til 262 mio. kroner i 2014, svarende til en udvikling på 297 % på otte år. Det er
således dén private indtægtskilde, der har haft den største relative fremgang. De 34 organisationer har
i samme periode haft en vækst i private indtægter på ialt 62 %. I 2014 udgjorde bidrag fra fonde 13 %
af de private indtægter.
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation
Peter Bangs Vej 1, 5. – 2000 Frederiksberg