L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 71 Bilag 6
Offentligt

3. december 2015

J.nr. 15-3151455

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. og fusionsskatteloven (Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og

overførselsreglen for fonde m.v.)

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatrådet finder ikke grund-

lag for at udtale sig i sagen.

Akademikerne

Akademikerne konstaterer, at

lovforslaget – der er sendt i hø-

ring med en meget kort frist –

vedrører beskatningen af bl.a. en

række private fonde, som bidra-

ger væsentligt til finansieringen af

dansk forskning. Samtidig kon-

stateres det, at der fra flere fon-

des side har været sat spørgs-

målstegn ved de beregninger, der

ligger til grund for lovforslaget,

således at det ikke står klart, hvor

store økonomiske konsekvenser

forslaget vil få i form af faldende

uddelinger fra fondene. Der vil

således være tale om

minimum

200 mio. kr., som der henvises til

i høringsmaterialet, mens fonde-

ne vurderer, at beløbet er en del

større.

Akademikerne vil gerne gøre

opmærksom på, at en gennemfø-

relse af lovforslaget kan få vidt-

rækkende konsekvenser for

forskningen i Danmark. Hidtil

har det netop været en stor fordel

for dansk forskning, at en række

private fonde bidrager til finan-

sieringen af en lang række forsk-

ningsfaciliteter og forskningspro-

jekter – også ved at donere væ-

sentlige beløb til universiteterne

som supplement til de offentlige

forskningsmidler.

Hvis forslaget gennemføres, og

fondenes nuværende gunstige

skatteregler bliver forringet med

Til det anførte vedrørende

skønnet over merprovenuet ved

de foreslåede ændringer henvises

til kommentaren til Deloitte,

EY, KPMG og PwC.

Efter de gældende skatteregler

har fonde en række gunstige

særregler. Fondene har således

fradrag for deres almennyttige

uddelinger – herunder til forsk-

ning og til kultur. Herudover har

fondene fradrag for hensættelser

til senere almennyttige uddelin-

ger. Endelig har fondene fradrag

for hensættelser til konsolidering

af fondskapitalen.

Lovforslaget indebærer, at sidst-

nævnte konsolideringsfradrag

ophæves, mens de andre gunsti-

ge særregler bibeholdes. Der vil

således også fremadrettet være

fuldt fradrag for almennyttige

Side 2 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

øget skattebetaling til følge, kan

det forventes, at fondene vil do-

nere et tilsvarende mindre beløb

til forskningen i fremtiden. Der-

med bringes dansk forskning un-

der dobbelt pres: Ikke blot spares

der i forvejen 1,4 mia. kr. på de

offentlige forskningsinvesterin-

ger, der lægges også med dette

lovforslag op til en væsentlig re-

duktion i de private fondsdonati-

oner til forskningen.

Akademikerne anbefaler i lyset

heraf, at lovforslaget ikke gen-

nemføres.

uddelinger.

Afskaffelsen af fondenes konso-

lideringsfradrag vil gøre reglerne

for fondene lidt mindre gunsti-

ge, men vil ikke afgørende for-

hindre fondene i fortsat at støtte

almennyttige formål – herunder

forsknings- og kulturformål.

Carlsbergfondet

Carlsbergfondet anfører, at de

erhvervsdrivende fonde spiller en

helt afgørende rolle i det danske

samfund. Gennem deres virk-

somheder skaber disse fonde me-

re end 5 pct. af den danske be-

skæftigelse, mere end 10 pct. af

værditilvæksten og de finansierer

ca. 5 pct. af den danske forsk-

ningsindsats. Med den baggrund

har Carlsbergfondet tilsluttet sig

det fælles høringssvar fra en ræk-

ke større fonde.

Det påpeges, at lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelse inde-

bærer en urimelig forskelsbe-

handling af fonde. Således vil

fonde blive behandlet forskelligt

med hensyn til anvendelsen af

konsolideringsfradraget af-

hængigt af bevillingspraksis.

Nogle fonde behandler ansøg-

ninger løbende gennem året,

mens andre fonde har en ansøg-

ningstermin, der kan falde på et

Regeringen vil til 2. behandlin-

gen af lovforslaget stille et æn-

dringsforslag vedrørende forsla-

get til virkningstidspunkt for

ophævelsen af konsoliderings-

reglen. Ændringsforslaget, som

er efterspurgt af Carlsbergfon-

det, vil betyde, at fonde i ind-

komståret 2015 under alle om-

stændigheder kan beregne kon-

solideringsfradraget på basis af

en forholdsmæssig del af udde-

Side 3 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvilket som helst tidspunkt inden

for året.

Hvis ansøgningsterminen falder

efter den 19. november 2015, kan

situationen være den, at en fond

slet ikke har foretaget bevillinger

inden skæringsdatoen. Konse-

kvensen heraf vil være, at konso-

lideringsfradraget de facto vil

bortfalde også for indkomståret

2015. Det har næppe været hen-

sigten med lovforslaget at skabe

en så tilfældig forskelsbehandling

af fondene.

En løsning på den forhåbentlig

utilsigtede effekt af ikrafttrædel-

sesbestemmelserne kunne være,

at fonde kan vælge enten at be-

regne konsolideringsfradraget på

basis af uddelinger foretaget til

og med den 19. november 2015

eller at opgøre konsolideringsfra-

draget på basis af 323/365-dele

af uddelingerne i indkomståret

2014 (323/365-dele er den del af

indkomståret 2015, der er forlø-

bet frem til datoen for lovforsla-

gets fremsættelse).

En sådan tilføjelse til lovforslaget

vil ikke kollidere med hensynet

til, at fonde ikke vil skulle have

mulighed for at forøge konsoli-

deringsfradraget for indkomståret

2015 gennem uddelinger foreta-

get efter den 19. november 2015.

lingsniveauet i 2014.

CEPOS

CEPOS finder det problematisk,

at man med en høringsfrist på

kun syv dage vil ændre den eksi-

sterende fondsbeskatningslov,

Det bemærkes, at lovforslaget

som fremsat indebærer en op-

hævelse af to af de gunstige sær-

regler, der i dag gælder for fonde

Side 4 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der blev indført i 1985 efter et

større og gennemtænkt udvalgs-

arbejde. Det kan skabe en beret-

tiget mistillid til reglernes stabili-

tet, når lovforslaget – hvis det

vedtages i sin nuværende form –

kan vise sig at være i strid med

regeringens overordnede målsæt-

ning om at få flere erhvervsdri-

vende fonde. Det kan således væ-

re svært at se hensigtsmæssighe-

den i at overdrage sin virksom-

hed til en fond, som ikke er un-

derlagt et stabilt og forudsigeligt

skatteregime.

Hvis private skal have et incita-

ment til at donere deres formuer

til almennyttige formål, kræver

det sikkerhed for, at pengene vil

blive anvendt efter hensigten.

Den tillid risikerer regeringen og

de øvrige borgerlige partier at

smide over bord, hvis de i en

forhastet proces vedtager lov-

forslaget.

Samtidig skaber lovforslagets

brud med regeringens skatte- og

byrdestop usikkerhed langt uden

for fondslovgivningens område.

At forslaget derudover hastes

igennem på et tidspunkt, hvor

regeringens erhvervsbeskatnings-

udvalg – som skal komme med

forslag til mere neutrale skatte-

regler for forskellige ejerskabs-

former – endnu ikke har afsluttet

sit arbejde, forekommer uigen-

nemtænkt og er ikke hensigts-

mæssigt.

CEPOS anbefaler nærmere, at:

og visse foreninger.

Det bemærkes også, at lov-

forslaget ikke ændrer grundlæg-

gende på fondsbeskatningen el-

ler på dens funktion og virke-

måde. Fonde vil således fortsat

kunne varetage deres vigtige

samfundsmæssige funktioner og

kunne fradrage de beløb, der

uddeles eller hensættes til al-

mennyttige formål. Skatteregler-

ne for fonde vil altså også frem-

over være lempelige.

Der henvises i øvrigt til kom-

mentaren til bl.a. Deloitte, EY,

KPMG og PwC, hvor det er be-

skrevet, at der vil bliver stillet et

ændringsforslag om, at den fore-

slåede ophævelse af overførsels-

reglen udgår af forslaget.

Til det anførte om den forkorte-

de høringsfrist bemærkes, at lov-

forslaget er en del af aftalen om

finansloven for 2016, der er ind-

gået den 19. november 2015.

Det har derfor ikke været muligt

at sende lovforslaget i høring in-

den fremsættelsen, men det er

naturligvis beklageligt, at hørin-

gen er sket med en så kort frist.

Det bemærkes endelig, at lov-

forslaget ikke er i strid med rege-

ringens skattestop. Som regerin-

gen også meldte ud inden valget,

er det inden for rammerne af

skattestoppet at reducere er-

hvervsstøtten, når provenuet

krone-for-krone går til at lempe

skatter og afgifter for virksom-

hederne.

Side 5 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer



Regeringen stopper al plan-

lagt ny lovgivning om fonde

– både det annoncerede lov-

forslag om skattemæssig suc-

cession ved overdragelse til

fonde og nærværende lov-

forslag – og at der i stedet

nedsættes en kommission,

som skal undersøge de direk-

te og indirekte samfunds-

mæssige og samfundsøko-

nomiske gevinster ved velgø-

rende institutioner.

Transparensreglen og konso-

lideringsfradraget bevares

uændret. En eventuel æn-

dring eller ophævelse bør ik-

ke ske på et uigennemtænkt

og forhastet grundlag, men

bør afvente kommissionens

arbejde.

Der gennemføres en generel

og dermed neutral nedsættel-

se af arveafgiften fra 15 pct.

til 5 pct. for alle med virk-

ning fra 2020.



Øvrige ændringer på erhvervs-

beskatningsområdet afventer

Erhvervsbeskatningsudvalgets

anbefalinger.

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd,

DFiR

DFiR anfører, at dansk forskning

tilhører den absolutte verdenseli-

te, hvilket gavner Danmarks in-

ternationale konkurrenceevne og

danske virksomheder, og at den

situation er regeringen med en

række hidtil usete besparelser

samt nærværende lovforslag ved

Side 6 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at ændre.

DFiR henviser til, at der med fi-

nanslovsforslaget for 2016 er be-

sluttet en direkte besparelse på

den offentligt finansierede forsk-

ning på 1,4 mia. kr., hvilket sva-

rer til en besparelse på 8,5 pro-

cent fra det ene år til det næste.

Det starter ifølge DFiR en vold-

som nedskalering af dansk forsk-

ning.

Samtidig har regeringen besluttet,

at universiteternes uddannelser

skal bidrage med den årlige to-

procents besparelse, som gælder

for øvrige offentlige institutioner.

Da forskning og uddannelse ikke

fungerer som separate områder

på universiteterne, får også denne

besparelse ifølge DFiR direkte

negativ indflydelse på dansk

forskning. Danske forskningsin-

stitutioner er netop i gang med at

varsle fyringer og store nedskæ-

ringer. Disse allerede udmeldte

besparelser har en voldsom ef-

fekt på i særdeleshed

vækstlaget af dansk forskning.

DFiR anføre, at lovforslaget, der

forringer private fondes rammer

for at støtte dansk forskning,

medfører en yderligere voldsom

forværring for dansk forskning,

der i forvejen er i opbremsning.

DFiR vurderer, at det skønnede

merprovenu på 200 mio. kr. ved

de foreslåede ændringer ikke er

realistisk i forhold til fondenes

reelle uddeling til blandt andet

forskning. Det antages, at mer-

Ved lovforslaget fjernes en af de

gunstige særregler, der gælder

for fondene. Fondene vil stadig

efter lovforslaget have adgang til

fuldt fradrag for deres almennyt-

tige uddelinger. Afskaffelsen af

fondenes konsolideringsfradrag

vil gøre reglerne for fondene lidt

mindre gunstige, men vil ikke

afgørende forhindre fondene i

fortsat at støtte almennyttige

formål.

Side 7 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

provenuet er langt større.

Derudover kan det forventes, at

effekten af lovforslaget i årene

frem vil have en negativ konse-

kvens i forhold til størrelsen af

uddelinger, som fondene giver til

dansk forskning og dermed det

danske samfund.

For at illustrere de uoverskuelige

konsekvenser for dansk forsk-

ning henviser DFiR til opgørelser

fra Danmarks Statistik. Den eks-

terne finansiering af forskning

udført ved de otte danske univer-

siteter for midler, der kommer fra

organisationer og fonde (hvoraf

fonde tegner sig for langt den

overvejende del), er steget mar-

kant over en årrække. Ved de

danske universiteter blev der ek-

sempelvis i 2013 udført forskning

for godt 1,4 mia. kr., der er finan-

sieret fra organisationer og fon-

de. Det svarer til, at næsten 10

pct. af den samlede eksterne

forskningsfinansiering til univer-

siteterne, kommer fra organisati-

oner og fonde. Dertil kommer

finansiering af forskning ved an-

dre forskningsinstitutioner og ik-

ke mindst hospitalerne. Forsk-

ningsindsatsen ved hospitalerne

er i meget høj grad fondsaf-

hængig. DFiR anfører, at en kon-

sekvens af gennemførelsen af

lovforslaget bliver, at vigtig

forskning inden for områderne

sundhed og sygdom ikke kan

igangsættes. DFiR håber, at Skat-

teministeriet og regeringen

genovervejer den samlede effekt

af de seneste måneders uaf-

Det bemærkes desuden, at

stramningen for fondene med-

virker til at målrette erhvervs-

støtten. Merprovenuet fra

stramningen går således til fi-

nansiering af en markant forbed-

ring af vilkårene for generations-

skifte af erhvervsvirksomheder,

herunder bl.a. gennem en ned-

sættelse af bo- og gaveafgiften

ved overdragelse af erhvervs-

virksomheder. De forbedrede

generationsskiftemuligheder vil

også omfatte overdragelse af er-

hvervsvirksomhed til erhvervs-

drivende fonde, hvilket vil være

til gavn for dansk erhvervsliv,

herunder danske forskningsvirk-

somheder.

Side 8 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hængige, men sammenfaldende

beslutninger om besparelser på

dansk forskning. Fondene spiller

en central rolle for dansk forsk-

ning. Lovforslaget og høringsli-

sten reflekterer på ingen måde

dette forhold og konsekvenserne

heraf.

Dansk Byggeri

Generelle bemærkninger

Dansk Byggeri anfører, at der

med lovforslaget sker en stram-

ning af skattereglerne for almen-

nyttige fonde. Da fondenes for-

mål er at uddele midler til almen-

nyttige og almenvelgørende for-

mål, vil forslaget ikke alene på-

virke fondene, men også modta-

gerne af fondsuddelingerne, som

der fremover vil være mindre til.

Dansk Byggeri kritiserer den me-

get korte høringsfrist og finder

det beklageligt, at man har valgt

at haste et lovforslag igennem,

som har vidtrækkende økonomi-

ske konsekvenser for erhvervsli-

vet. Det påpeges desuden, at det

ikke virker åbenlyst nødvendigt,

at ændringerne skal træde i kraft

den 1. januar 2016. Dansk Bygge-

ri anbefaler derfor, at behandlin-

gen af lovforslaget udskydes til

foråret 2016.

Der henvises til kommentaren til

Akademikerne.

Til kritikken af den forkortede

høringsfrist henvises til kom-

mentaren til CEPOS.

Til det anførte om de foreslåede

reglers ikrafttrædelsestidspunkt

bemærkes, at lovforslaget indgår

som en del af udmøntningen af

finanslovsaftalen for 2016. For

så vidt angår virkningstidspunk-

tet for ophævelsen af konsolide-

ringsfradraget kan der henvises

til kommentaren til Carlsberg-

fondet.

Konsolideringsreglen

Dansk Byggeri anfører, at konso-

lideringsreglen sikrer almennytti-

ge fonde mod en udhuling af

fondskapitalen. Hvis reglen fjer-

nes, vil konsekvensen være, at

der fremadrettet vil være færre

Der henvises til kommentaren til

Novo Nordisk Fonden, Villum

Fonden og Lundbeckfonden.

Side 9 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

midler til uddelinger, idet en del

af bidragene vil gå til at konsoli-

dere fonden. Der er derfor risiko

for, at bidragene til fondene

fremadrettet bliver mindre, bl.a.

når bidragsyderne oplyses om, at

25 pct. af deres bidrag ikke vil gå

til uddelinger, men til konsolide-

ring.

Overførselsreglen

Dansk Byggeri påpeger, at over-

førselsreglen er en regel, der sik-

rer skattemæssig ligestilling, lige-

gyldigt om en fond har sin aktivi-

tet i selve fonden eller i et eller

flere datterselskaber. Reglen sik-

rer dermed, at en

fond/virksomhed kan have den

optimale virksomhedsstruktur

uden at tænke på de skattemæssi-

ge konsekvenser.

Hvis overførselsreglen ophæves,

risikeres det, at en række fonde,

for at undgå beskatning, ændrer

deres virksomhedsstruktur ved at

fusionere deres driftsdattersel-

skaber ind i fonden. Det vil inde-

bære, at en række fonde får en

struktur, der ikke er optimal, som

følge af den skattemæssige for-

vridning.

Dansk Byggeri anbefaler på den

baggrund, at man fastholder

overførselsreglen, da det ellers vil

medføre store administrative

byrder for de berørte fonde. Der-

til kommer, at provenuskønnet

på 150 mio. kr. årligt for denne

del af lovforslaget forekommer

både usikkert og optimistisk, da

det må forventes, at flere fonde

Regeringen vil til 2. behandlin-

gen af lovforslaget stille et æn-

dringsforslag om, at den foreslå-

ede ophævelse af overførselsreg-

len udgår af lovforslaget.

Baggrunden herfor er nærmere

beskrevet i kommentaren til De-

loitte, EY, KPMG og PwC.

Side 10 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil foretage selskabsmæssige om-

struktureringer, så aktiviteten

placeres i selve fonden og ikke i

driftsdatterselskaber. Gennemfø-

res sådanne omstruktureringer,

vil der ikke – som forudsat – væ-

re noget merprovenuet ved en

ophævelse af reglen.

Dansk Erhverv

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv tilkendegiver, at

der med lovforslaget sker en

stramning af skattereglerne for

almennyttige fonde. Da disse

fondes formål er at uddele midler

til almennyttige – og herunder

almenvelgørende – formål, vil

lovforslaget ikke alene påvirke

fondene, men også modtagerne

af fondsuddelingerne, som der

fremover vil være mindre til.

Det kritiseres, at lovforslaget er

sendt i høring med en meget kort

høringsfrist. Dansk Erhverv fin-

der, at det er beklageligt, at man

har valgt at haste et lovforslag

igennem, som har så vidtrækken-

de konsekvenser både for en

række fonde, men også for en

lang række områder, der nyder

gavn af de almennyttige uddelin-

ger.

Vigtig erhvervsrettet lovgivning

bør som udgangspunkt være

drøftet med erhvervslivet inden

fremsættelsen. Subsidiært bør der

sikres en tilpas lang høringsfrist.

Ingen af delene ses opfyldt i nær-

værende lovforslag. Dansk Er-

hverv ser i den forbindelse ikke

nogen umiddelbar grund til, at

Der henvises til kommentaren til

Akademikerne.

Der henvises til kommentaren til

CEPOS.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Byggeri.

Side 11 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovforslaget skal vedtages før jul

med ikrafttræden 1. januar, og

det anbefales derfor, at Folketin-

gets behandling af lovforslaget

udskydes til foråret 2016.

Dansk Erhverv mener i øvrigt, at

det er mærkværdigt og retssik-

kerhedsmæssigt betænkeligt, at

man kun har sendt lovforslaget i

høring i en meget begrænset

kreds. Når man opererer med et

lovforslag med så kort hørings-

frist, der har store konsekvenser

for de berørte fonde m.v., bør

man fra Skatteministeriet gøre en

ekstra indsats for at sende lov-

forslaget bredere ud i høring og

eksempelvis inddrage de berørte

fonde. Denne procedure bør der

rettes op på fremadrettet.

Konsolideringsreglen

Dansk Erhverv anfører, at kon-

solideringsreglen er tænkt som en

regel, der skal sikre almennyttige

fonde mod en udhuling af fonds-

kapitalen. Hvis konsoliderings-

reglen fjernes, vil der fremadret-

tet være færre penge til uddelin-

ger, idet en del af bidragene vil gå

til at konsolidere fonden. Dansk

Erhverv anfører, at der derfor er

risiko for, at bidragene til fonde-

ne fremadrettet bliver mindre,

bl.a. når bidragsyderne oplyses

om, at 25 pct. af deres bidrag ik-

ke vil gå til uddelinger, men til

konsolidering.

Dansk Erhverv ser helst, at kon-

solideringsreglen ikke ophæves.

Et alternativ til at fjerne reglen

kan være, at fradraget nedsættes,

Det bemærkes, at Skatteministe-

riet generelt ikke sender udkast

til lovforslag i høring hos enkelte

skatteydere.

Det bemærkes også, at lov-

forslaget er sendt til de hørings-

parter, som normalt modtager

lovforslag i høring. Samtidig er

lovforslag, resumé og øvrigt hø-

ringsmateriale offentliggjort på

Høringsportalen.

Der henvises til kommentaren til

Novo Nordisk Fonden, Villum

Fonden og Lundbeckfonden.

Provenuvirkningen af ophævel-

sen af konsolideringsfradraget

fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget. Hvis fradraget ikke

Side 12 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvilket efter Dansk Erhvervs op-

fattelse formentlig vil kunne ske

uden provenumæssige konse-

kvenser for staten.

Overførselsreglen

Dansk Erhverv påpeger, at over-

førselsreglen er en regel, der sik-

rer skattemæssig ligestilling, lige-

gyldigt om en fond har sin aktivi-

tet i selve fonden eller i et eller

flere datterselskaber. Dansk Er-

hverv anfører, at der således ikke

er tale om, at man skattemæssigt

kan vinde noget ved at benytte

overførselsreglen, men der er

alene tale om en praktisk regel,

der sikrer, at en fond kan have

den bedste virksomhedsstruktur

uden at tænke på de skattemæssi-

ge konsekvenser.

Hvis overførselsreglen fjernes, vil

en række fonde for at undgå be-

skatning ændre deres virksom-

hedsstruktur ved at fusionere de-

res driftsdatterselskaber ind i

fonden. Dette vil medføre udgif-

ter til at ændre strukturen og føre

til, at en række fonde har en

struktur, der ikke er optimal som

følge af den skattemæssige for-

vridning.

Dansk Erhverv anbefaler på den

baggrund, at man bibeholder

transparensreglen, da det vil

medføre store administrative

byrder for de berørte fonde, og

kun vurderes at give et lille eller

intet provenu.

ophæves helt, er det opfattelsen,

at det vil få betydning for pro-

venuet.

Regeringen vil til 2. behandlin-

gen af lovforslaget stille et æn-

dringsforslag om, at den foreslå-

ede ophævelse af overførselsreg-

len udgår af forslaget.

Baggrunden herfor er nærmere

beskrevet i kommentaren til De-

loitte, EY, KPMG og PwC.

Side 13 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Provenumæssige konsekven-

ser

Dansk Erhverv finder, at prove-

nuberegningen, hvorefter lov-

forslaget skønnes at give et pro-

venubidrag til statskassen på 250

mio. kr., fordelt på 100 mio. kr.

ved en ophævelse af konsolide-

ringsfradraget og 150 mio. kr.

ved en ophævelse af overførsels-

reglen må vurderes at være yderst

mangelfuld.

Statens merprovenu ved en op-

hævelse af konsolideringsfradra-

get vil efter Dansk Erhvervs op-

fattelse være væsentligt højere

end det, der skønnes i lovforsla-

get. Dette taler for, at man i ste-

det for at fjerne fradraget helt

blot kan sænke det.

Provenuskønnet vedrørende en

ophævelse af overførselsreglen

må omvendt anses at være over-

vurderet, da det må forventes, at

flere fonde vil foretage selskabs-

mæssige omstruktureringer, så

aktiviteten lægges i selve fonden,

frem for i driftsdatterselskaber.

Der henvises til kommentaren til

Deloitte, EY, KPMG og PwC.

Danske Advokater

Lovforslaget giver ikke Danske

Advokater anledning til at udtale

sig for så vidt angår lovforslagets

fordelingspolitiske indhold om

ophævelse af konsolideringsfra-

draget og overførselsreglen.

Ifølge lovforslaget skal loven

træde i kraft den 1. januar 2016,

men således at ophævelsen af

konsolideringsfradraget skal have

Der henvises til kommentaren til

Carlsbergfondet, hvor det er be-

skrevet, at der vil blive stillet et

ændringsforslag vedrørende for-

Side 14 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virkning allerede fra fremsættel-

sesdagen. Denne fremrykkelse af

virkningstidspunktet foreslås for

at undgå, at fonde efter fremsæt-

telsen af lovforslaget og inden

udløbet af indkomståret forøger

konsolideringsfradraget ved at

øge uddelingen til almenvelgø-

rende eller på anden måde al-

mennyttige formål, som vil kun-

ne reducere det forventede (angi-

vet under stor henholdsvis meget

stor usikkerhed) merprovenu ved

loven.

Det er efter Danske Advokaters

opfattelse generelt problematisk

at tillægge en skærpende skatte-

lov tilbagevirkende kraft. Dette

gælder specielt, når der som her

ikke er tale om indførelse af

værnsregler, men alene lovgiv-

ning der har til formål at finansie-

re en forbedring af vilkårene ved

generationsskifte Den foreslåede

virkningsbestemmelse vil ikke

blot ramme de i bemærkningerne

til lovforslaget nævnte uddelin-

ger, som besluttes efter lovforsla-

gets fremsættelse, men tillige alle-

rede planlagte, men endnu ikke

gennemførte uddelinger. Derved

gives loven også reelt tilbagevir-

kende kraft.

Dette er efter Danske Advoka-

ters opfattelse retssikkerheds-

mæssigt betænkeligt, og Danske

Advokater foreslår derfor, at og-

så ophævelsen af konsoliderings-

fradraget først tillægges virkning

fra lovens almindelige ikrafttræ-

delsestidspunkt den 1. januar

2016.

slaget til virkningstidspunkt for

ophævelsen af konsoliderings-

reglen.

Side 15 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er desuden uheldigt, at lov-

forslaget er sendt i høring med en

meget kort høringsfrist på en

uge.

Der henvises til kommentaren til

CEPOS.

Danske Universiteter

Danske Universiteter anfører, at

med de foreløbige meldinger fra

de private fonde kan man se, at

realiteten for universiteterne kan

være en reduceret tiltrækning af

private midler i endnu større ska-

la end det forventede merprove-

nu på 200 mio. kr., og at det i en

periode med endog meget store

beskæringer på offentlig forsker-

finansiering er en meget uheldig

udvikling.

På længere sigt er det også uhel-

digt, at forslaget kan føre til en

udhuling af fondenes kapital-

grundlag og dermed deres mulig-

hed for at tage samfundsansvar i

forhold til udviklingen af det

danske samfund. Ikke mindst er

ændringen uheldig i lyset af den

danske virksomhedsstruktur med

flere store, fondsejede virksom-

heder. Danske Universiteter me-

ner, at omlægningen således i

praksis vil underminere universi-

teternes fortsatte arbejde for at

samarbejde tæt med dansk er-

hvervsliv.

Danske Universiteter håber føl-

gelig på, at der i stedet skabes

bedre rammer for forsknings-

samarbejde mellem fonde og

universiteter til glæde for fremti-

dig vækst og velstand.

Der henvises til kommentaren til

Akademikerne.

Side 16 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Vandværker

Danske Vandværker har ingen

bemærkninger.

Deloitte, EY, KPMG og

PwC

Deloitte, EY, KPMG og PwC

anbefaler på vegne af en række

større fonde, at behandlingen af

lovforslaget udsættes, da der er

behov for en tilbundsgående ana-

lyse af forslagets samfunds- og

provenumæssige konsekvenser.

De provenumæssige konsekven-

ser, der er angivet i lovforslaget,

forekommer umiddelbart at give

et forkert billede af de faktiske

forhold.

På baggrund af oplysninger om

23 større fondes uddelinger i

2012, 2013 og 2014 samt oplys-

ninger om skatteværdien af fon-

denes anvendelse af konsolide-

ringsfradraget og overførselsreg-

len konkluderes, at de herved

fremkomne talmæssige oplysnin-

ger afviger umiddelbart så væ-

sentligt fra de provenuskøn, der

er angivet i lovforslaget, at det

bør give anledning til, at behand-

lingen af lovforslaget udsættes,

indtil konsekvenserne af forslaget

er tilstrækkeligt belyst. Dette ikke

mindst i lyset af de konsekvenser,

en gennemførelse af forslaget har

for størrelsen af de almennyttige

uddelinger, som fonde foretager

til forskning, kultur, sociale for-

mål etc., og at lovforslaget har

øjeblikkelig ikrafttræden.

På baggrund af de modtagne op-

lysninger kan den samlede gen-

nemsnitlige skatteværdi af konso-

Det anføres, at provenuvurde-

ringen i lovforslaget kraftigt un-

dervurderer de provenumæssige

konsekvenser ved en ophævelse

af de to særregler. På baggrund

af denne og en tilsvarende kritik

fra andre høringsparter har Skat-

teministeriet gennemgået prove-

nuvurderingen og bl.a. indhentet

nye oplysninger fra SKAT.

Provenuvirkningen af at fjerne

overførselsreglen er baseret på

en fremskrivning af en analyse

fra 2009. Efterfølgende har nye

oplysninger fra SKAT vist, at

anvendelsen af reglen – målt på

de overførte og fratrukne beløb

– er næsten tidoblet på otte år,

fra ca. 850 mio. kr. i 2007 til ca.

7 mia. kr. i 2014. Den kraftige

stigning i anvendelsen har ikke

været forudset.

Den kraftige vækst i anvendel-

sen af overførselsreglen betyder,

at finansieringsbidraget fra en

ophævelse af reglen vil være væ-

sentligt større end de 150 mio.

kr. årligt i umiddelbart merpro-

venu, der er lagt til grund ved

indgåelsen af finanslovsaftalen.

På denne baggrund vil regerin-

gen til 2. behandlingen af lov-

forslaget stille et ændringsforslag

om, at den foreslåede ophævelse

af overførselsreglen udgår af

forslaget.

Side 17 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lideringsfradrag og transparens-

regel for de seneste tre ind-

komstår opgøres til 1.260 mio.

kr. for de 23 medvirkende fonde

mod det i lovforslaget anførte på

250 mio. kr. Begge tal er opgjort

før tilbageløb og adfærdsændrin-

ger.

Deloitte m.fl. anfører, at opgørel-

sen viser, at den faktiske skatte-

værdi, af de regler, der foreslås

ophævet, over de seneste tre år i

gennemsnit har været mindst fem

gange større end det, der angives

i lovforslaget. Yderligere skal det

tages i betragtning, at der er et

ganske betydeligt antal fonde,

hvis anvendelse af konsolide-

ringsfradraget og overførselsreg-

len ikke er indeholdt i opgørel-

serne. Så selv om opgørelsen om-

fatter en række af de største fon-

de, så vil afvigelsen mellem de i

lovforslaget anførte prove-

numæssige konsekvenser og de

faktiske konsekvenser være end-

nu større, end opgørelsen viser

før adfærd og tilbageløb.

Deloitte m.fl. anfører, at der der-

udover også mangler en analyse

af konsekvenserne af lovforslaget

for de almennyttige formål, der i

dag tilgodeses ved uddelingerne.

Deloitte m.fl. anfører, at hvis

fondene skal bevare deres mulig-

hed for konsolidering for også på

langt sigt at kunne opfylde deres

almennyttige uddelingsformål,

må en væsentlig øget beskatning

alt andet lige betyde en reduktion

af de kommende års uddelinger.

I forhold til ophævelsen af kon-

solideringsfradraget er det i for-

bindelse med udarbejdelsen af

lovforslaget vurderet, at det

umiddelbare merprovenu vil væ-

re i størrelsesordenen 100 mio.

kr. årligt set over en årrække.

Skatteministeriets vurdering er

baseret på fondenes skatteoplys-

ninger for en længere årrække.

Provenuvurderingen er forbun-

det med stor usikkerhed, og

merprovenuet kan derfor godt

vise sig at være betydeligt højere

i enkelte år. Frem mod 3. be-

handlingen af forslaget vil Skat-

teministeriet konsolidere prove-

nuberegningen.

Det bemærkes afslutningsvist, at

en fond for at kunne udnytte

konsolideringsfradraget fuldt ud

skal have en skattepligtig ind-

komst, der overstiger fradraget.

Dette er langt fra altid tilfældet,

bl.a. fordi henved 50 pct. af fon-

denes gennemsnitlige indtægter

består af skattefrie dattersel-

skabsudbytter. Dertil kommer,

at mange af fondene har udde-

linger, der svarer til deres samle-

de indtægter, og derfor ikke har

behov for det ekstra konsolide-

ringsfradrag. Hvis man alene ta-

ger skatteværdien af uddelinger-

ne, vil man således kraftigt over-

vurdere effekten ved en ophæ-

velse af fradraget.

Side 18 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

En reduktion, der vil betyde fær-

re penge uddelt til de formål,

fondene skal tilgodese. Af oven-

nævnte beregning fremgår, at

skattebyrden vil være mindst 1

mia. kr. højere pr. år, hvis de fo-

reslåede ændringer vedtages,

hvilket selvsagt vil føre til en re-

duktion af uddelingerne.

Det Kongelige Teater, Louisi-

ana, Den Gamle By, Statens

Museum for Kunst, Moes-

gaard Museum, Det Kongeli-

ge Bibliotek, Statsbiblioteket,

Aarhus Teater og Rigsarkivet

I en fælles høringsskrivelse appel-

lerer de pågældende kunst-, kul-

tur- og forskningsinstitutioner på

det kraftigste til, at de foreslåede

ændringer ikke gennemføres. Det

anføres, at lovforslaget vil få fa-

tale konsekvenser for modtager-

ne af fondenes almennyttige ud-

delinger, herunder for dansk kul-

turliv.

Det anføres desuden, at kultur-

og forskningsinstitutionerne bli-

ver dobbelt ramt, når regeringen

både skærer i kulturbudgetterne

og samtidig gør det mindre at-

traktivt for almennyttige fonde at

bidrage.

Det kritiseres, at lovforslaget ikke

forholder sig til, hvilke konse-

kvenser det vil have for de al-

mennyttige, sociale og kulturelle

organisationer og de forsknings-

institutioner, der er modtagere af

fondenes uddelinger. Der appel-

leres derfor til, at behandlingen af

lovforslaget udsættes, så modta-

gerne får mulighed for at belyse

de økonomiske konsekvenser

ved lovforslaget, så disse kan

indgå i folketingsbehandlingen.

Der henvises til kommentarerne

til Akademikerne og CEPOS.

Side 19 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det anføres, at det er helt afgø-

rende, at der politisk er bred for-

ståelse for, hvorledes der – i takt

med at statens eget engagement

reduceres – må arbejdes for, at

staten sikrer incitamentet hos

fonde og private aktører, således

at det er attraktivt for disse at

støtte vores kunst-, kultur- og

forskningsinstitutioner til gavn

for et levende dansk kulturliv.

DI er særdeles kritisk over for de

foreslåede stramninger, som vil

medføre en mærkbar forringelse

af vilkårene for erhvervsdrivende

fonde i Danmark. Hvis lovforsla-

get gennemføres, vil det få bety-

delige konsekvenser for fondenes

uddelinger til almennyttige for-

mål som forskning, kunst og kul-

tur samt sociale formål; ligesom

det vil skabe usikkerhed om

rammevilkårene for at drive virk-

somhed i Danmark.

DI anfører, at lovforslaget såle-

des ikke alene strider mod rege-

ringens skatte- og byrdestop,

men tillige er i strid med regerin-

gens erklærede målsætning om at

forbedre vilkårene for erhvervs-

drivende fonde samt regeringens

ønske om større uddelinger fra

fonde til blandt andet forskning.

En række store almenvelgørende

fonde har efter fremsættelsen af

lovforslaget indsamlet informati-

oner, der tyder på, at det umid-

delbare merprovenu vil være

mange gange større end anført i

bemærkningerne til lovforslaget.

Provenuberegningerne i lov-

Der henvises til kommentaren til

Akademikerne og Danmarks

Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd.

Der henvises til kommentarerne

til CEPOS og Deloitte, EY,

KPMG og PwC.

Side 20 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forslaget bygger således efter det

foreliggende på et forkert grund-

lag.

DI finder det endvidere proble-

matisk, at stramningerne gen-

nemføres med så kort varsel og

uden forudgående behørig kon-

sultation af de berørte fonde.

Konsolideringsfradraget

DI peger på, at fonde har et sær-

ligt behov for konsolidering, idet

de ikke har ejere, der kan bidrage

med yderligere midler, hvis der

bliver behov for det. Konsolide-

ringsfradraget er også afgørende i

forhold til at give fondene mulig-

hed for at spare op til opkøb af

virksomhed, foretage uddelinger

m.v.

For de større erhvervsdrivende

fonde, der både har almennyttige

formål og betydelig erhvervsakti-

vitet, vil fjernelsen af konsolide-

ringsfradraget indebære, at udde-

lingsstrategien må revurderes.

Dette vil have det sandsynlige re-

sultat, at uddelingsniveauet på

sigt reduceres betydeligt i forhold

til, hvad det ellers ville have væ-

ret. De økonomiske konsekven-

ser af at afskaffe konsoliderings-

fradraget bør derfor vurderes

nærmere. Det er DI’s opfattelse,

at en afskaffelse vil have betyde-

ligt større konsekvenser end for-

udsat i lovforslaget.

DI anfører, at den foreslåede

ikrafttrædelsesregel, hvorefter

fradrag for hensættelser til kon-

solidering kun kan foretages på

Der henvises til kommentaren til

Carlsbergfondet, hvor det er be-

skrevet, at der vil blive stillet et

ændringsforslag vedrørende for-

Der henvises til kommentaren til

CEPOS.

Der henvises til kommentarerne

til Akademikerne og Danmarks

Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd.

Side 21 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundlag af uddelinger, der er fo-

retaget til og med den 19. no-

vember 2015, ikke er rimeligt be-

grundet. Lovforslaget tilsigter ik-

ke at lukke et ”hul” i reglerne,

men lægger derimod op til fra

den ene dag til den anden at af-

skaffe en regel, som fondene har

disponeret efter. Dette finder DI

ikke rimeligt.

Overførselsreglen

DI påpeger, at overførselsreglen i

sin tid blev indført for at ligestille

virksomhed, der bliver drevet di-

rekte i fonden, med virksomhed

drevet i et selskab ejet af fonden.

Med den foreslåede afskaffelse af

reglen vil denne forskel opstå

igen. Det er et grundlæggende

princip, at skatteretten ikke bør

stå i vejen for, at en virksomhed

indretter sig hensigtsmæssigt i en

koncern. For mange erhvervsdri-

vende fonde er det en væsentlig

fordel, at der kan ske en opdeling

af fondens organisation i de er-

hvervsorienterede og de udde-

lingsorienterede aktiviteter. Det

sikrer en fokusering af kompe-

tencer og ledelse, hvilket har væ-

ret med til at understøtte en pro-

fessionalisering af begge områder

hos fondene.

Det anføres i lovforslaget, at re-

gelændringen sker for at ligestille

fonde med selskaber. DI anfører,

at fonde og selskaber imidlertid

på en række afgørende punkter er

forskellige. Det offentlige stiller

omfattende krav til fonde, her-

under om stifterens uigenkaldeli-

ge opgivelse af ejerskabet, samt

slaget til virkningstidspunkt for

ophævelsen af konsoliderings-

reglen.

Regeringen vil til 2. behandlin-

gen af lovforslaget stille et æn-

dringsforslag om, at den foreslå-

ede ophævelse af overførselsreg-

len udgår af forslaget.

Baggrunden herfor er nærmere

beskrevet i kommentaren til De-

loitte, EY, KPMG og PwC.

Side 22 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fondens anvendelse af overskud

til almenvelgørende eller på an-

den måde almennyttige formål.

Disse særlige forhold indebærer,

at der er gode argumenter for at

have andre regler for fonde end

for selskaber på dette punkt.

Overførselsreglen skal ses som

modstykke til, at fonde ikke som

selskaber kan sambeskattes med

deres datterselskaber.

Også i forhold til denne del af

lovforslaget er det DI’s opfattel-

se, at de økonomiske konsekven-

ser undervurderes og derfor bør

revurderes. Endvidere må en af-

skaffelse af transparensreglen

forventes at medføre betydelige

administrative omkostninger, når

fonde og virksomheder efterføl-

gende skal tilpasse sig de ændrede

lovgivningsmæssige rammer.

Prioriteringsreglen

Prioriteringsreglen i fondsbe-

skatningslovens § 6 forhindrer, at

fonde eller foreninger foretager

opsparing på grundlag af fondens

skattefri indtægter, mens de fra-

dragsberettigede dispositioner

alene foretages på grundlag af

fondens skattepligtige indkomst.

DI anfører, at prioriteringsreglen

imidlertid overser, at fondens

udbytte fra datterselskaber allere-

de er beskattet i datterselskabet

(medmindre transparensreglen

finder anvendelse, i hvilket tilfæl-

de indkomsten

skal

uddeles fra

fonden), hvorved der reelt sker

en indirekte dobbeltbeskatning af

datterselskabsudbyttet.

Det anførte giver ikke anledning

til en ændring af prioriterings-

reglen i fondsbeskatningslovens

§ 6.

Til argumentet om, at fondenes

mulighed for at anvende over-

førselsreglen hidtil delvist har

afbødet den dobbeltbeskatning,

der angives at finde sted i med-

før af prioriteringsreglen, be-

mærkes, at regeringen til 2. be-

handlingen af lovforslaget vil

stille et ændringsforslag, der be-

virker, at overførselsreglen op-

retholdes.

Side 23 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Set i sammenhæng med konsoli-

deringsfradraget betyder priorite-

ringsreglen, at konsoli-

deringsfradraget for foretagne

uddelinger ikke kan udnyttes, før

disse er fradraget i fondens even-

tuelle skattefrie indkomst. Her-

ved er det reelle fradrag enten

mindre end 125 pct. eller bortfal-

der helt for fonden. Såfremt lov-

forslagets del vedrørende afskaf-

felse af konsolideringsfradraget

fremmes, bør det derfor efter

DI’s opfattelse føre til fornyet

overvejelse af priorite-

ringsreglens berettigelse.

DIF

DGI

DIF og DGI vurderer, at lov-

forslaget vil få mærkbare konse-

kvenser for hele det danske for-

eningsliv. Det anføres i den for-

bindelse, at fonde er med til at

styrke arbejdet på alle niveauer i

dansk idræt, ikke blot i DIF og

DGI, men også i specialforbun-

dene, landsdelsforeningerne og

de enkelte klubber.

Som et eksempel nævnes de to

foreningers fælles vision

Bevæg dig

for livet,

der er den hidtil største

partnerskabsaftale i dansk idræts

historie, og hvis mål er, at

600.000 flere danskere skal dyrke

idræt i 2025. DIF og DGI har

modtaget betydelige bidrag fra en

række almennyttige fonde til at

realisere visionen, men de to for-

eninger frygter nu, at lovforslaget

vil indskrænke fondenes mulig-

heder for fortsat at involvere sig.

De to foreninger bemærker des-

Der henvises til kommentarerne

til Akademikerne og CEPOS.

Side 24 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uden, at visionen af et enigt Fol-

keting blev indskrevet i den

idrætspolitiske stemmeaftale fra

2014 om idrættens økonomi og

struktur, ligesom visionen er en

del af regeringsgrundlaget. På

den baggrund er det efter for-

eningernes opfattelse besynder-

ligt, at muligheden for at realisere

visionen nu indskrænkes, ikke

mindst fordi idrætsorganisatio-

nernes finansiering via fondsmid-

ler i forvejen er faldende og

fremtiden stærkt usikker.

DIF og DGI anmoder på den

baggrund om, at partierne bag

stemmeaftalen 2014 genovervejer

netop dette element i aftalen.

Ejerlederne

Ejerlederne har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Erhvervsstyrelsen, Team Ef-

fektiv Regulering

Det vurderes, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser under 4 mio. kr. årligt.

De bliver derfor ikke kvantifice-

ret yderligere.

Finansrådet

Indledende bemærkninger

Finansrådet anfører, at det frem-

satte lovforslag vil have store ne-

gative konsekvenser for de ikke-

erhvervsdrivende fonde og der-

med også for de personer og or-

ganisationer, der modtager de

almennyttige og almenvelgørende

uddelinger fra fondene.

Det har altid været et grundlæg-

gende princip, at fonde, der ud-

Der henvises til kommentarerne

til Akademikerne og CEPOS.

Side 25 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

deler til almennyttige og almen-

velgørende formål, ikke skulle

betale skat. Skattebetaling fra en

fond vil nedbringe det beløb,

som fonden kan uddele til al-

mennyttige formål, f.eks. uddan-

nelse og forskning.

Finansrådet mener, at der i be-

mærkningerne til forslaget er en

række faktuelt forkerte oplysnin-

ger, se i det følgende.

I lovforslagets afsnit 3.1.2. anfø-

res: ”Fonde

kan

i stedet for det

beskrevne, generelle konsolide-

ringsfradrag

vælge

at fradrage

andre hensættelser til konsolide-

ring, der sker i henhold til krav

herom i kongeligt konfirmeret

fundats…” (fremhævet her).

Hertil bemærkes, at det ikke si-

den 1. januar 1985 har været mu-

ligt at opnå kongelig konfirmati-

on på fundatser. Der er dermed

ikke

tale om en valgmulighed for

langt de fleste fonde, men alene

en adgang, der er åben for de (få)

fonde, der for mange år siden er

blevet konfirmeret.

I afsnit 3.2.1. i lovforslaget er det

anført, at fondene har været om-

fattet af de senere års generelle

nedsættelse af selskabsskatten og

dermed har fået øget muligheden

for at konsolidere sig.

Finansrådet bemærker hertil, at

langt de fleste fonde betaler – på

grund af de almindelige fradrags-

regler for uddelinger – ikke skat.

Det er dermed uden betydning

hvilken skattesats fonden eventu-

Afsnit 3.1.2. indeholder en be-

skrivelse af gældende ret. Det

fremgår også heraf, at den alter-

native hensættelsesmulighed

kræver et krav herom i en kon-

geligt konfirmeret fundats.

Med lovforslaget foreslås konso-

lideringsfradraget ophævet. En

konsolidering vil herefter skulle

ske på basis af beskattede mid-

ler. Den nedsatte selskabsskatte-

sats vil derfor være medvirkende

til, at øge mulighederne for kon-

solidering. Dertil kommer at de

fleste fonde har en del af deres

formue placeret i datter- eller

porteføljeaktier og har derfor

også indirekte haft glæde af sel-

Side 26 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

elt skulle have betalt, da der ty-

pisk slet intet er betalt. Fondene

har dermed

ikke

fået øgede kon-

solideringsmuligheder på grund

af den sænkede skattesats.

I lovforslagets afsnit 4.1. anføres,

at hovedparten af fondes ind-

komst typisk består af skattefri

udbytter.

Ikke-erhvervsdrivende fonde har

– bl.a. på grund af fondslovens §

10 og den dertil hørende be-

kendtgørelse – blandede porte-

føljer af børsnoterede værdipapi-

rer, hvoraf ingen aktiepost må

overstige 15 pct. af et aktiesel-

skabs kapital. Disse fonde mod-

tager dermed generelt

ingen

skat-

tefri udbytter, da fondene typisk

ikke ejer over 10 pct. af et børs-

noteret selskab.

Det er endvidere efter Finansrå-

dets opfattelse ikke retvisende at

betegne konsolideringsfradraget

som erhvervsstøtte. Dels fordi en

række fonde ikke er erhvervsdri-

vende, og dels fordi hensigten

med konsolideringsfradraget er at

beskytte fondenes formue mod

udhuling og tilskynde fondene til

at foretage almennyttige uddelin-

ger til gavn for samfundet.

De særlige regler for ikke-

erhvervsdrivende fonde

De ikke-erhvervsdrivende fonde

er reguleret af restriktive, civilret-

lige regler for såvel investering

som uddelingsmuligheder.

Af størst betydning er, at ikke-

skabsskattelettelserne via højere

udbytter og avancer.

Det er primært de erhvervsdri-

vende fondes indkomstforhold,

som er afgørende i forhold til

provenuvurderingen vedrørende

ophævelsen af konsoliderings-

fradraget.

Konsolideringsfradraget har

igennem flere år været på listen

over erhvervsstøtte via skattesy-

stemet – de såkaldte skatteudgif-

ter.

Det bemærkes, at lovforslaget

ikke indebærer ændringer i den

civilretlige regulering af fonde.

Endvidere bemærkes, at begræn-

sede renteindtægter m.v. for ik-

Side 27 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervsdrivende fonde som ud-

gangspunkt ikke må uddele den

kapital, som fonden er stiftet

med (inkl. senere værdistignin-

ger), den såkaldt ”bundne” kapi-

tal. Disse fonde kan og skal, jf.

fondslovens § 29, alene uddele de

renter og udbytter, der modtages

som afkast af formuen.

Dog kan ikke-erhvervsdrivende

fonde, jf. fondslovens § 9, stk. 3,

vælge at uddele det foregående

års skattepligtige kursgevinster.

Denne regel hænger sammen

med fondsbeskatningsloven og

sikrer, at fonde ikke beskattes,

hvis de opfylder deres formål.

Disse forhold bevirker, at ikke-

erhvervsdrivende fondes udde-

linger til almennyttige formål er

afhængige af det aktuelle rente-

og udbytteniveau. Med det aktu-

elle lave renteniveau er fondenes

muligheder for at uddele p.t. re-

duceret kraftigt.

Særligt om fonde med pligt-

mæssig konsolidering

Et stort antal ikke-

erhvervsdrivende fonde har efter

deres vedtægt/fundats pligt til at

overføre en del af årets overskud

til konsolidering af den bundne

kapital for dermed bl.a. at inflati-

onssikre denne.

På baggrund af et eksempel, der

er opstillet i høringssvaret, kon-

kluderer Finansrådet, at en fonds

hensættelser i løbet af nogle år

kan overstige fondens indtægter.

I så fald vil det –

selv om

fonden

ke-erhvervsdrivende fonde vil

afspejle sig i en tilsvarende be-

grænset skattepligtig indkomst.

Den foreslåede ophævelse af

konsolideringsfradraget vil inde-

bære, at fonde, der hensætter til

konsolidering, fremfor at uddele

i højere grad vil kunne komme i

skatteposition med selskabsbe-

skatning til følge.

Dette gælder, uanset om konso-

lideringen følger af en pligt hertil

efter fondenes fundats.

Side 28 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fuldt ud har overholdt sin udde-

lingsforpligtigelse – ikke være

muligt for fonden at uddele til-

strækkeligt til at anvende hensæt-

telserne, hvilket vil medføre gen-

beskatning af hensættelserne.

Dette vil samtidig betyde at fon-

de, der anvender realisationsprin-

cippet ved beskatning af aktier og

aktiebaserede investeringsfor-

eninger, vil overgå til tvungen la-

gerbeskatning, med deraf forøget

skattepligtig indkomst.

Generelle konsekvenser af lov-

forslaget

Finansrådet anfører, at konsoli-

deringsfradraget muliggør, at

fonde kan uddele mindre end de-

res fulde indtægt og til gengæld

konsolidere (øge) deres kapital-

grundlag for derved at øge de

langsigtede muligheder for rente-

indtægter og dermed uddelings-

muligheder.

Hvis konsolideringsfradraget af-

skaffes som foreslået, indebærer

det i praksis, at de ikke-

erhvervsdrivende fondes kapital

udhules

over en årrække – i mod-

strid med reglens oprindelige

hensigt.

Udhulingen skyldes følgende:



Fondene vil skulle uddele både

alle deres renteindtægter

alle

deres skattepligtige kursgevin-

ster.



Hvis alle skattepligtige kursge-

vinster uddeles, øges fondens

kapital ikke så meget gennem

Der henvises i øvrigt til kom-

mentaren til Novo Nordisk

Fonden, Villum Fonden og

Lundbeckfonden.

Side 29 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kursstigninger som tilfældet el-

lers ville være. Samtidig afskæres

muligheden for valgfri konsoli-

dering.



På grund af den generelle infla-

tion i samfundet vil værdien af

fondenes formue – og udbyttet

heraf – gradvist blive mindre.

En eventuel skattebetaling skal

foretages enten med de midler,

der ellers skulle uddeles (med re-

ducerede/udeblevne uddelinger

til følge) eller – efter ansøgning

til fondsmyndigheden – ved brug

af fondens bundne kapital, der

således også i dette tilfælde risike-

rer at blive reduceret betydeligt.

Finansrådet anfører, at de ikke-

erhvervsdrivende fondes formue

således – uanset fondenes adfærd

– langsomt blive udhulet til skade

for de mange almennyttige for-

mål, som fondene støtter, og som

derfor vil have behov for (yderli-

gere) midler fra staten.

Afsluttende bemærkninger om

konsolideringsfradraget

Finansrådet anfører, at fondene

har indrettet sig i tillid til, at hen-

sættelser foretaget før 19. no-

vember 2015 ville udløse konso-

lideringsfradrag på tidspunktet

for den faktiske uddeling. Som

lovforslagets ikrafttrædelsesbe-

stemmelse er formuleret, vil den-

ne forudsætning ikke være op-

fyldt, hvilket ikke forekommer

rimeligt.

Endelig tilkendegiver Finansrå-

det, at det forventede provenu

Der henvises til kommentaren til

Carlsbergfondet.

Der henvises til kommentaren til

Deloitte, EY, KPMG og PwC.

Side 30 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

må anses som særdeles usikkert,

idet de foreslåede regler ikke

nødvendigvis medfører øget skat-

tebetaling fra fondene. Dog vil

det betyde, at fondenes formue

ikke øges over tid, men derimod

vil blive udhulet, jf. ovenfor.

Finansrådet opfordrer derfor

kraftigt til, at konsolideringsfra-

draget bevares for derved at give

fondene mulighed for også i

fremtiden at udfylde deres rolle

til glæde for samfundet og samti-

dig mindske behovet for statslig

finansiering af en række aktivite-

ter.

Overførselsreglen

Finansrådet har noteret sig, at

Redmark Statsautoriseret Revisi-

onspartnerselskab har fremført,

at forslaget indebærer, at selska-

ber ejet af fonde og visse for-

eninger fremover vil være skatte-

pligtige af deres indkomst uanset,

hvad dette overskud anvendes til.

Dermed kan kun overskuddet ef-

ter skat udloddes som udbytte til

fonden, der kan anvende dette

beløb til uddeling til almenvelgø-

rende eller almennyttige fonde

formål. Men da skattefrie udbyt-

ter skal modregnes i fradragsbe-

rettigede almennyttige uddelinger

før fondes øvrige skattepligtige

indkomst, medfører forslaget re-

elt en dobbeltbeskatning af fon-

des udbytter fra datterselskaber.

Finansrådet finder, at der bør ta-

ges hånd om denne problemstil-

ling.

Regeringen vil til 2. behandlin-

gen af lovforslaget stille et æn-

dringsforslag om, at den foreslå-

ede ophævelse af overførselsreg-

len udgår af lovforslaget.

Baggrunden herfor er nærmere

beskrevet i kommentaren til De-

loitte, EY, KPMG og PwC.

Side 31 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Frivilligrådet

Frivilligrådet opfordrer til, at re-

geringen genovervejer lovforsla-

get.

Det frivillige Danmark beror i

betydeligt omfang på bevillinger

og tilskud fra almennyttige fonde

for at kunne finansiere egne akti-

viteter og indsatser. Fondsmid-

lers betydning for det frivillige

Danmark er blevet større i de se-

nere år, hvor offentlige tilskud

ikke har kunnet opretholdes, for

eksempel som følge af den bety-

delige reduktion i bevillinger fra

satspuljen. Fondsmidler har en

forholdsmæssigt stor betydning

for mindre og mellemstore frivil-

lige organisationer, der ikke har

en betydelig indsamlingsbase eller

er modtagere af udlodninger fra

Tips-Lotto puljer. Fondsbevillin-

ger er for alle frivillige foreninger

afgørende for fornyelse og udvik-

ling af deres indsats.

Det er derfor uheldigt, at Frivil-

ligrådet ikke har været omfattet

af høringen over lovforslaget.

Lovforslagets konsekvenser er ef-

ter Frivilligrådet opfattelse ikke

tilstrækkeligt og korrekt belyst.

Efter rådets vurdering vil en

gennemførelse af lovforslaget så-

ledes indebære:



Et væsentligt mindre samlet ud-

delingsbeløb fra fondene end

det, der anføres i lovforslaget.



En væsentlig formindskelse af

fondenes incitamenter til at fore-

Der henvises til kommentaren til

Akademikerne og Danmarks

Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 32 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tage uddelinger, og der vil være

mindre grund til at stifte nye

fonde. Dermed vil adgangen for

foreningslivet til en differentieret

finansiering af egne aktiviteter

blive mindsket, og der vil kunne

forventes et øget pres for kom-

pensation via offentlige midler.



Foreningslivets og det offentli-

ges samspil med fondene vil bli-

ve negativt påvirket. Fondene

har i de senere år arbejdet med

metoder som katalytisk filantropi

og collective impact med det

formål at skabe blivende sam-

fundsmæssig effekt af fondsstøt-

tede initiativer. Dette har væ-

sentligt forøget den samfunds-

mæssige værdi af de uddelte

midler. Lovforslaget kan ikke

undgå at ændre grundlaget for

dette.

Samlet finder Frivilligrådet, at der

ikke er foretaget en tilstrækkelig

grundig analyse af forslagets konse-

kvenser, og rådet opfordrer derfor

til, at lovforslaget genovervejes.

FSR - Danske Revisorer

FSR bemærker indledningsvist, at

en høringsfrist på en uge er uri-

melig kort henset til de betydelige

konsekvenser, lovforslaget får for

de berørte fonde. Den ekstremt

korte høringsfrist indebærer en

åbenbar risiko for, at konsekven-

serne af lovforslaget ikke bliver

ordentligt belyst og klarlagt, hvil-

ket er et retssikkerhedsmæssigt

problem.

Lovforslaget vil alt andet lige for-

Der henvises til kommentaren til

CEPOS.

Der henvises til kommentarerne

Side 33 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ringe fondenes mulighed for at

foretage almennyttige uddelinger

til forskning, kultur etc., ligesom

det vil forringe fondenes mulig-

hed for at foretage konsolidering,

herunder inflationssikring, af

fondsformuen. Dette kan navnlig

have betydning for erhvervsdri-

vende fonde, hvis formål er at

bevare virksomheden.

Reelt medfører forslaget derfor,

at det årlige skatteprovenu på 200

mio.kr., som forslaget forventes

at indbringe, i stort omfang vil

blive opnået på bekostning af de

almennyttige og almenvelgørende

aktiviteter, som fondene med de-

res uddelinger støtter, jf. nærmere

i det følgende.

Ophævelse af konsoliderings-

fradraget

FSR anfører, at formålet med

konsolideringsfradraget var at

sikre, at fondenes grundkapital

ikke blev udhulet, da fondene i

modsætning til selskaber ikke har

mulighed for at få tilført kapital

fra en aktionærkreds. Samtidig

var formålet at tilskynde fondene

til at foretage almennyttige udde-

linger. Uddelinger til almennytti-

ge formål kan vel betragtes som

en ”frivillig/øremærket” betaling

af skat i det omfang, disse formål

ellers ville blive varetaget/betalt

af det offentlige.

FSR bemærker, at selskaber i

modsætning til fonde kan få skat-

tefri kapitalindskud fra aktionær-

kredsen. Denne mulighed er ikke

til stede for fonde, da fonde jo

til Akademikerne og Danmarks

Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd.

Der henvises til kommentaren til

Novo Nordisk Fonden, Villum

Fonden og Lundbeckfonden.

Side 34 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke har nogen ejerkreds.

Samtidig bemærkes, at det oprin-

delige formål med reglen desu-

den var at tilskynde til almennyt-

tige uddelinger. De foreslåede

regler betyder, at hvis fondene

ønsker en konsolidering på 20

pct. af indtjeningen (svarende til

det nuværende konsoliderings-

fradrag), skal fondene reducere

deres almennyttige uddelinger

med 7 pct. i forhold til nu for at

bevare denne konsolideringsgrad.

Ved en evt. fjernelse af konsoli-

deringsfradraget fjernes også til-

skyndelsen til, at der sker udlod-

ning af midler fra virksomheder

ejet af erhvervsdrivende fonde til

den erhvervsdrivende fond til

brug for almennyttige og almen-

velgørende uddelinger, idet dat-

tervirksomhederne i så fald kan

ønske at bevare f.eks. forsknings-

indsatsen i dattervirksomhederne.

De betydelige midler, der uddeles

fra de større danske fonde til un-

derstøttelse af forskning, kan så-

ledes risikere at blive formindsket

betydeligt.

Det fremgår endvidere af lov-

forslaget, at konsolidering af

fondenes formue ikke kan med-

regnes som indkomstanvendelse

for fonde, der anvender reglerne

om realisationsbeskatning af por-

teføljeaktier, jf. fondsbeskat-

ningslovens § 3, stk.3, idet kon-

solidering af fondsformuen efter

lovforslagets § 1, nr. 1 ikke læn-

gere kan betragtes som ind-

komstanvendelse. Dette er meget

Skatteministeriet er enig i, at den

beskrevne ændring vil medføre,

at en fond ikke vil kunne opret-

holde en beskatning efter realisa-

tionsprincippet af fondens børs-

noterede porteføljeaktier, hvis

fonden foretager konsolidering

med beskattede midler. Dette

har ikke været hensigten, og der

vil derfor til 2. behandlingen af

lovforslaget blive fremsat et æn-

dringsforslag, der retter op her-

Side 35 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uheldigt. Grunden til, at fonde

har mulighed for at vælge realisa-

tionsbeskatning af porteføljeakti-

er er, at lagerbeskatning vil kunne

tvinge fonde til at foretage udde-

linger alene for at eliminere be-

skatning af urealiserede kursge-

vinster (der jo ikke nødvendigvis

efterfølgende vil blive realiseret),

og dermed udhule fondens for-

mue. Det er derfor vigtigt, at mu-

ligheden for realisationsbeskat-

ning af porteføljeaktier bevares,

også for fonde der i et vist om-

fang konsoliderer formuen. Her-

til kommer, at en fond, som tvin-

ges over til lagerbeskatning som

følge af, at den ikke længere kan

få fradrag for konsolidering af

fondsformuen, i skattemæssig

henseende efter omstændighe-

derne vil kunne konstatere en be-

tydelig skattepligtig avance på si-

ne porteføljeaktier i det pågæl-

dende år, uanset fonden ikke har

solgt nogen aktier.

Der bør derfor gives fonde ad-

gang til konsolidering af formuen

med beskattede midler, så fonde-

ne fortsat har en reel mulighed

for at kunne opfylde betingelser-

ne for realisationsbeskatning.

Ophævelse af overførselsreg-

len

FSR påpeger, at formålet med

overførselsreglen var skattemæs-

sigt at sidestille fonde, der er-

hverver indkomst via et selskab,

hvor fonden ejer en betydelig del

af kapitalen (mindst 75 pct.), med

fonde, der har indkomsten i eget

regi. Dette dog kun i det omfang,

på.

Regeringen vil til 2. behandlin-

gen af lovforslaget stille et æn-

dringsforslag om, at den foreslå-

ede ophævelse af overførselsreg-

len udgår af forslaget.

Baggrunden herfor er nærmere

beskrevet i kommentaren til De-

Side 36 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at indkomsten bliver anvendt til

almennyttige formål. Formålet

har således været, at den valgte

forretningsmæssige struktur ikke

skulle have betydning for beskat-

ningen. Dette gentages i lov-

forslagets indledende bemærk-

ninger i afsnit 3.1.3.

Netop dette formål var angiveligt

også baggrunden for, at et forslag

om ophævelse af reglen i Skatte-

kommissionens forslag til skatte-

reform (februar 2009) aldrig

fandt vej til de efterfølgende lov-

ændringer.

Som begrundelse for nu at fore-

slå reglen ophævet anføres det i

lovforslagets almindelige be-

mærkninger, afsnit 3.1.3:

”Udformningen af de gældende regler

indebærer her, at holdingselskabet kan

anvende overførselsreglen også i tilfælde,

hvor fonden – hvis den havde ejet

driftsselskabet direkte – ikke opfylder

betingelsen om at eje den altovervejende

del af driftsselskabet (fondens indirekte

ejerandel af driftsselskabet er med an-

dre ord mindre end 75 pct.)”.

Det anførte kan føre til den mis-

forståelse, at overførselsreglen

ved at indskyde et holdingselskab

mellem en fond og et selskab kan

føre til en omgåelse af ejerkravet

på mindst 75 pct. Dette er ikke

korrekt. Overførselsreglen kan

kun anvendes på selskaber, der er

direkte ejet af fonden, og ikke på

indirekte ejede selskaber. Typisk

vil holdingselskabet have finan-

siel indkomst, dvs. indkomst, der

loitte, EY, KPMG og PwC.

Side 37 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved en anden struktur lige så vel

kunne være erhvervet af fonden.

Det er derfor nødvendigt at op-

retholde overførselsreglen, hvis

det ikke fremadrettet skal være

skattemæssige hensyn og ikke

andre forretningsmæssige hen-

syn, der skal være styrende for

valg af koncernstruktur, herunder

nødvendigheden af et holdingsel-

skab.

Det anføres i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, afsnit

3.2.2, at:

”Ophævelsen af overførselsreglen bety-

der, at selskabet fremover vil være skat-

tepligtigt af sin indkomst. Overskuddet

efter skat vil herefter kunne udloddes af

selskabet til fonden, og vil her typisk

være skattefri som datterselskabsudbyt-

te”.

For det første betyder forslaget

alt andet lige, at en beskatning af

indkomsten i selskabet reducerer

mulighederne for at foretage al-

mennyttige uddelinger med 22

pct. svarende til selskabsskatte-

procenten. De formål, fondene

støtter, vil derfor opnå en betyde-

lig reduktion af støtten. Derud-

over har transparensreglen inde-

båret et betydeligt incitament til

at fremme de almennyttige udde-

linger, idet transparensreglen kun

har kunnet anvendes i det om-

fang, indkomsten de facto blev

brugt til almennyttige formål.

Hvis reglen ophæves, og der skal

betales 22 pct. i selskabsskat, for-

svinder incitamentet til at frem-

me de almennyttige uddelinger.

Side 38 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

For det andet anser FSR det for

ukorrekt at anføre, at der typisk

vil være tale om skattefrie udbyt-

ter. Den såkaldte prioriteringsre-

gel i fondsbeskatningslovens § 6

indebærer indirekte en dobbelt-

beskatning af udbytter, idet skat-

tefrie udbytter skal modregnes i

fradragsberettigede almennyttige

uddelinger før nogen del af fon-

dens øvrige skattepligtige ind-

komst. Derved fremkommer der

en faktisk dobbeltbeskatning af

datterselskabsudbytter. Ved reg-

lens indførelse var det forudsat,

at denne dobbeltbeskatning sene-

re skulle ophæves, hvilket frem-

går af et svar til Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, jf.

Betænkning afgivet af skatte- og

afgiftsudvalget den 20. februar

1986 til lovforslag L 108 og L

109. Dette er aldrig sket, og fon-

denes mulighed for at anvende

bl.a. transparensreglen har delvist

medvirket til at afbøde dobbelt-

beskatningen. Med ophævelsen

af transparensreglen vil konse-

kvensen være, at datterselskabs-

udbytter i vidt omfang dobbelt-

beskattes og ikke, som det anfø-

res i lovforslaget, at der ”typisk”

vil være tale om skattefri datter-

selskabsudbytter.

Derudover kan erhvervsdrivende

fonde ikke – som selskaber –

sambeskattes med koncernens

øvrige selskaber, hvilket altså

delvist har været kompenseret via

transparensreglen. Ved en ophæ-

velse af transparensreglen stilles

fonde således væsentligt ringere

Side 39 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

end ”almindelige” selskaber.

Endeligt bemærkes, at en lang

række mindre fonde og forenin-

ger varetager en del af deres akti-

vitet i datterselskabsform, f. eks.

udstillinger mv. For disse fonde

og foreninger vil ophævelsen af

transparensreglen have betydelige

negative konsekvenser for deres

mulighed for at varetage formå-

let.

FSR gør endvidere opmærksom

på, at en del fonde er helt skatte-

fritaget, f.eks. offentligt tilgænge-

lige museer, jf. selskabsskattelo-

vens § 3. Disse fonde/museer vil

ofte eje hele kapitalen i et datter-

selskab, hvis aktivitet typisk vil

være at udleje museumsbygnin-

gerne til fonden. Hidtil har en

sådan konstruktion efter praksis

været skattefritaget, bl.a. som føl-

ge af overførelsesreglen.

FSR beder Skatteministiet be-

kræfte, at ophævelsen af overfø-

relsesreglen tillige vil betyde, at

skattefritagne fonde/museers 100

pct.-ejede datterselskaber bliver

ramt på linje med selskaber ejet

af skattepligtige fonde efter

fondsbeskatningsloven.

Forslagets virkningstidspunkt

Ophævelsen af adgangen til kon-

solideringsfradrag skal efter for-

slaget have virkning for uddelin-

ger foretaget den 20. november

2015 eller senere. FSR anfører, at

en sådan umiddelbar ikrafttrædel-

sesbestemmelse sædvanligvis kun

anvendes i tilfælde af ”hulluknin-

ger”, hvilket der afgjort ikke er

Der henvises til kommentaren til

Carlsbergfondet.

Side 40 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tale om i forbindelse med nærvæ-

rende forslag. De fleste fonde har

en nøje tilrettelagt uddelingspoli-

tik og på forhånd fastlagte besty-

relsesmøder, ofte i december

måned, hvor bevillinger besluttes

og meddeles. Forud for dette er

gået lange undersøgelses- og ud-

vælgelsesprocedurer, som ikke li-

ge kan springes over til fordel for

at ”hamstre” konsolideringsfra-

drag i den resterende del af ind-

komståret.

Tilmed skal det erindres, at fonde

ikke kan fremføre underskud op-

stået som følge af uddelings- eller

konsolideringsfradrag. Det kan

således ikke ”hamstres” fradrag

til brug i senere år. Det foreslås

derfor, at virkningstidspunktet i

givet fald kommer til at følge ho-

vedreglen i den foreslåede § 4,

stk.1. Skattemæssigt bør det ikke

være afgørende om en fondsbe-

styrelse har haft bevillingsmøde i

november eller december 2015.

Endvidere er hensættelser foreta-

get forud for 20. november 2015

besluttet med forventning om, at

disse kunne uddeles med konso-

lideringsfradrag. For at reglerne

ikke får karakter af tilbagevirken-

de kraft, bør der gives konsolide-

ringsfradrag for uddeling af en

hensættelse, der er besluttet for-

ud for 20. november 2015.

Derudover anmoder FSR om en

bekræftelse af, at fonde, der fore-

tager flerårige uddelinger og som

har valgt at anvende forfaldstids-

punktet som fradragstidspunkt,

Side 41 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

jf. fondsbeskatningslovens § 4,

stk. 3 kan opnå konsoliderings-

fradrag for disse uddelinger, hvis

den retlige forpligtelse er opstået

senest 19. november 2015, selv

om fradraget først tages i takt

med at betalingerne forfalder.

For så vidt angår ophævelsen af

transparensreglen skal denne ha-

ve virkning for indkomstår, der

starter den 1. januar 2016 eller

senere. FSR beder bekræftet, at

reglen kan anvendes for ind-

komståret 2015, selv om den

indkomstoverførsel, der efter

reglen i selskabsskattelovens § 3,

stk. 4 skal finde sted, i sagens na-

tur først besluttes og effektueres

som en udlodning af udbytte i

2016.

Ingeniørforeningen

Ingeniørforeningen er meget be-

kymret for, at det vil have store

negative konsekvenser for den

offentlige forskning og uddannel-

se, hvis lovforslaget bliver vedta-

get i sin nuværende form.

Der peges på, at det med aftalen

om finansloven for 2016 er gået

den forkerte vej for den offentli-

ge forskning, da finanslovsaftalen

indebærer besparelser på forsk-

ningsområdet på 1,4 mia. kr.

Samtidig er der besluttet grønt-

høsterbesparelser på 2 pct. på

uddannelsesområdet, som ligele-

des vil ramme forskningen.

Ingeniørforeningen anfører, at

lovforslaget forringer private

fondes rammer for at yde støtte

Der henvises til kommentarerne

til Akademikerne og Danmarks

Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd.

Side 42 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til dansk forskning, og det resul-

terer i en yderligere voldsom for-

værring for dansk forskning.

Fondenes uddelinger spiller såle-

des en stadig større rolle på lan-

dets universiteter. Siden 2008 er

de private fondsmidler alene til

universiteterne steget fra

729 mio. kr. om året til 1.415

mio. kr. i 2013. Det vurderes, at

fondenes bevillinger årligt finan-

sierer flere tusinde årsværk på de

danske universiteter og hospita-

ler. Reducerede uddelinger fra

fondene vil således have en di-

rekte og negativ effekt på brutto-

nationalproduktet og dermed

væksten i Danmark.

Fondene vurderer, at konsekven-

serne af det fremsatte lovforslag

vil have meget større økonomi-

ske konsekvenser end det umid-

delbare merprovenu på 250 mio.

kr. til staten, der fremgår af lov-

forslaget.

Ingeniørforeningen håber på den

baggrund, at Skatteministeriet og

regeringen vil genoverveje lov-

forslaget, da det vil have store

konsekvenser for den erhvervs-

rettede forskning, og dermed ko-

ste job og vækst for det danske

samfund.

Lægemiddelindustriforeningen,

Lif

Lif anfører, at lægemiddelindu-

strien investerer mere end 10

mia. kr. om året i privat lægemid-

delforskning i Danmark, hvilket

svarer til 28 pct. af al privat

forskning. Denne omfattende

private forskning foregår i et tæt

Der henvises til kommentarerne

til Akademikerne og Danmarks

Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd.

Side 43 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

samspil med og er helt afhængig

af den offentligt udførte grund-

forskning på universiteterne og

den kliniske sundhedsforskning,

som foregår på landets hospita-

ler.

Den offentligt udførte sundheds-

forskning generelt og i særdeles-

hed den offentligt udførte læge-

middelforskning er i dag dybt af-

hængig af private fondes udde-

linger til forskning. På lægemid-

delområdet er det sådan, at priva-

te fonde og virksomheder finan-

sierer ca. 30 pct. af den offentlige

forskning på universiteterne, og

ca. 26 pct. af den offentlige læ-

gemiddelforskning, som foregår

på hopitalerne. Samlet set inve-

sterede private fonde og organi-

sationer godt 1,4 mia. kr. på de

danske universiteter i 2013.

Det fremgår af bemærkningerne

til lovforslaget, at forslaget po-

tentielt kan få den økonomiske

konsekvens, at fondenes investe-

ringer i fx offentlig forskning bli-

ver reduceret, men at det ikke

umiddelbart er muligt at sætte tal

på, hvor stor en eventuel reduk-

tion bliver.

Lif finder det vanskeligt at forstå,

hvorfor det ikke skulle være mu-

ligt at få en bedre belysning af

konsekvenserne ved lovforslaget.

Forslaget bør ikke behandles og

vedtages i en hast, der ikke giver

mulighed for en ordentlig belys-

ning af både forudsætninger og

konsekvenser. Lif vil derfor op-

fordre til en nærmere undersøgel-

Side 44 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

se af de beregninger, der ligger til

grund for lovforslaget, herunder

ikke mindst en nærmere belys-

ning af konsekvenserne for de

private fondes medfinansiering af

offentlig forskning.

For Lif er der ingen tvivl om, at

en reduktion i fondenes støtte til

offentlig forskning i sygdom og

sundhed vil kunne betyde et al-

vorligt tilbageslag for dansk

forskning. Et tilbageslag, der

kommer oven i de besparelser på

forskning og uddannelse, som

følger af aftalerne om Finanslo-

ven for 2016. Lif advarer således

generelt mod yderligere forringel-

ser af vilkårene for den offentlige

forskning.

Novo Nordisk Fonden, Vil-

lum Fonden og Lundbeckfon-

den

I en fælles høringsskrivelse, der

er indsendt af de tre fonde på

egne og 26 andre fondes vegne,

udtrykkes stor bekymring over, at

lovforslaget vil føre til en væsent-

lig forringelse af fondenes mulig-

heder for at støtte aktiviteter in-

den for forskning, uddannelse,

kultur, byggeri, kunst, miljø og

klima, sundhed og sociale formål.

Samtidig bliver det markant van-

skeligere for fondene at organise-

re deres aktiviteter på den forret-

ningsmæssigt mest hensigtsmæs-

sige måde.

Der peges på, at Danmark har en

stærk fondsmodel, som det vil

være uhensigtsmæssigt at svække.

Modellen hviler på velfungerende

og indarbejdede lovgivningsmæs-

sige rammer, som sikrer, at lan-

Med konsolideringsfradraget kan

fondene nøjes med at uddele 80

pct. af deres indtægter og allige-

vel opnå et samlet fradrag, der

svarer til 100 pct. af deres skat-

tepligtige indkomst, så de ikke

skal betale skat.

Med en ophævelse af konsolide-

ringsfradraget får fonde samme

skattemæssige vilkår i forhold til

konsolidering af deres kapital

som almindelige selskaber.

Det betyder, at fonde, der vælger

at henlægge indtægter til konso-

lidering frem for at uddele dem,

kan komme i skatteposition og

vil skulle betale selskabskat af de

henlagte indtægter.

Det bemærkes dog at fonde til

Side 45 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dets mange fonde kan opfylde

deres erhvervs- og uddelings-

mæssige formål, og som gør det

muligt for fondene at uddele

midler til gavn for samfundet i et

fortsat stigende omfang.

Uddelingerne finansierer blandt

andet en bred vifte af aktiviteter

inden for forskning, uddannelse,

kultur, byggeri, kunst, miljø og

klima, sundhed og sociale formål.

Fondene har i perioden 2007-12

uddelt mere end 20 mia. kr. til

almennyttige formål.

Fondene peger på, at lovforslaget

vil have langt mere vidtrækkende

økonomiske konsekvenser end

det umiddelbare merprovenu på

250 mio. kr. om året, som anfø-

res i forslaget. Fondene har såle-

des til brug for høringssvaret ind-

samlet informationer om en ræk-

ke store almennyttige og er-

hvervsdrivende fondes skattefor-

hold, der tyder på, at det umid-

delbare merprovenu vil være 3-4

gange større. Fondene anfører, at

der således ikke er nogen tvivl

om, at provenuberegningerne i

lovforslaget bygger på et forkert

grundlag, med den konsekvens,

at indgrebet rammer hårdere end

tilsigtet.

Da det først og fremmest er fon-

de med almennyttige formål, bå-

de erhvervsdrivende fonde med

almennyttige formål og fonde

med udelukkende almennyttige

formål, der bliver berørt, må det

være i samfundets interesse at

sikre sig, at en så vidtrækkende

forskel fra almindelige selskaber

har 100 pct. fradrag for uddelin-

ger og hensættelser til almennyt-

tige formål. En fond, der vælger

at uddele alle årets indtægter, vil

således fortsat have en skatte-

pligtig indkomst på nul.

Der henvises til kommentaren til

Deloitte, EY, KPMG og PwC.

Side 46 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ændring af fondenes rammebe-

tingelser, som der lægges op, ikke

bør ske i form af en forhastet

proces uden inddragelse af fon-

dene, på et ufuldstændigt grund-

lag for provenukonsekvenser og

uden en dybdegående analyse af

lovforslagets samfundsmæssige

konsekvenser.

Konsolideringsfradraget

Konsolideringsfradraget blev op-

rindelig indført for at sikre, at

fondene ikke udhuler deres

grundkapital, når de støtter al-

mennyttige formål. Samtidig

skulle konsolideringsfradraget til-

skynde til øgede uddelinger. Det

er i høj grad lykkedes.

Fondene anfører, at den umid-

delbare og direkte konsekvens af

en afskaffelse af konsoliderings-

fradraget er, at midler, der ellers

ville blive uddelt til almennyttige

formål, nu i stedet betales i skat.

Samtidig vil det på længere sigt

blive vanskeligere for almennytti-

ge fonde at opfylde fondsformå-

let om at uddele til almennyttige

formål og samtidig kunne sikre

fondens overlevelse og formue

ved at foretage en vis konsolide-

ring. Dette vil især ramme de små

og mellemstore fonde, der ikke

har en betydelig erhvervsaktivitet.

Samtidigt vil det medføre en for-

skelsbehandling af rene almen-

nyttige fonde i forhold til helt til-

svarende skattefrie almennyttige

institutioner organiseret i for-

eningsform. Der bør sikres en li-

gestilling for de rene almennytti-

Side 47 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ge fonde.

For de større erhvervsdrivende

fonde, der både har almennyttige

formål og betydelig erhvervsakti-

vitet, vil fjernelsen af konsolide-

ringsfradraget indebære, at udde-

lingsstrategien skal revurderes –

med det sandsynlige resultat, at

uddelingsniveauet på sigt reduce-

res betydeligt i forhold til, hvad

det ellers ville have været.

Overførselsreglen

Fondene anfører, at overførsels-

reglen sikrer, at en almennyttig

fond kan undgå uhensigtsmæssi-

ge skattebetalinger som følge af,

at fonden har ladet en del af sin

aktivitet være ejet af et helejet

datterselskab i stedet for direkte

af fonden.

For mange erhvervsdrivende

fonde er det en stor fordel, at der

kan ske en opdeling af fondens

organisation, så man har en ad-

skillelse af de erhvervsorienterede

og de uddelingsorienterede akti-

viteter. Det sikrer en fokusering

af kompetencer og ledelse, hvil-

ket har været med til at under-

støtte en professionalisering af

begge områder hos fondene i de

seneste årtier. Dette er måden

langt hovedparten af de største

erhvervsdrivende fonde har or-

ganiseret sig på, da den har vist

sig at være både bæredygtig og

effektiv. Samtidig sikrer denne

opdeling, i kombination med

overførselsreglen, at fondene får

mulighed for skattemæssige fra-

drag for uddelinger til almennyt-

Regeringen vil til 2. behandlin-

gen af lovforslaget stille et æn-

dringsforslag om, at den foreslå-

ede ophævelse af overførselsreg-

len udgår af forslaget.

Baggrunden herfor er nærmere

beskrevet i kommentaren til De-

loitte, EY, KPMG og PwC.

Side 48 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tige formål. Dette har vist sig ef-

fektivt i form af, at fondene på

denne måde skattemæssigt kan

behandle en uddeling på samme

måde som en omkostning.

Med fjernelsen af overførselsreg-

len vil de erhvervsdrivende fon-

de, der har organiseret sig med

fuldt ejede datterselskaber, være

nødsaget til at foretage væsentlige

ændringer i deres organisation og

økonomiske dispositioner for at

undgå en ekstra beskatning med

henblik på at sikre fortsat udde-

ling til almennyttige formål.

Mange af disse ændringer vil i

øvrigt skulle ske i et forceret

tempo i den sidste måned af året

2015, givet lovforslagets ikraft-

trædelsesdato den 1. januar 2016.

Anvendelse af merprovenuet

Ifølge forslaget skal merprovenu-

et bl.a. anvendes til at finansiere

en lempelse af den samlede be-

skatning ved generationsskifter,

herunder ved stiftelse af nye fon-

de. Fondene tilkendegiver, at der

dog vil være yderst begrænsede

ekstraudgifter ved denne ordning

i 2016, da der allerede er mulig-

hed for at overdrage virksomhe-

der til almennyttige erhvervsdri-

vende fonde uden beskatning, så-

fremt overdragelsen sker fra et

holdingselskab. Dette kan således

ikke anvendes som begrundelse

for at haste en skærpelse af be-

skatningen af fondene igennem.

De fondsejede virksomheders

samfundsmæssige nytte

Fondene anfører, at den værdi,

Side 49 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der skabes gennem erhvervsakti-

viteterne i en række af de største

og mest betydningsfulde fonds-

ejede virksomheder i Danmark,

ikke kun kommer samfundet til

gavn i form af arbejdspladser,

vækst og økonomisk stabilitet i

forbindelse med finansielle kriser

og lavkonjunktur, men en del af

overskuddet bliver via uddelinger

kanaliseret ud til almennyttige

formål.

Især for forskningen på landets

offentlige vidensinstitutioner spil-

ler fondenes uddelinger en stadig

større rolle. Siden 2008 er de pri-

vate fondsmidler alene til univer-

siteterne steget fra 729 mio. kr.

om året til 1415 mio. kr. i 2013.

Det vurderes, at fondenes bevil-

linger årligt finansierer flere tu-

sinde årsværk på de danske uni-

versiteter, hospitaler og kulturin-

stitutioner. Reducerede uddelin-

ger vil således have en direkte og

negativ effekt på bruttonational-

produktet og dermed væksten i

Danmark.

Sammenfatning

Fonden anfører, at en afskaffelse

af konsolideringsfradraget og

overførselsreglen vil føre til, at

der uddeles væsentligt færre mid-

ler fra fondenes side, hvilket vil

have negative samfundsmæssige

konsekvenser. Især vil det ramme

støtten til kultur og den offentli-

ge forskning, som i forvejen

kæmper med faldende bevillin-

ger, men også mange andre om-

råder i samfundet, herunder en

række svage grupper, vil blive be-

Der kan henvises til kommenta-

ren til Akademikerne.

Side 50 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rørt i væsentlig grad.

Samtidig vil lovforslaget gøre det

vanskeligere for fondene at orga-

nisere sig på den forretningsmæs-

sigt mest effektive måde.

Regeringen opfordres derfor til,

at forslaget i sin nuværende form

tages af bordet.

Organisationen Danske Mu-

seer, ODM

ODM udtrykker sin største for-

undring over, at der ikke forud

for forslaget og den meget korte

høringsfrist, hvor ODM i øvrigt

ikke er indbudt som høringspart,

har været en debat, endsige været

nogen anden form for mulighed

for at udtrykke sig i sagens an-

ledning. Dette er en ejendomme-

lig praksis, da der er tale om et

felt, der har en væsentlig sam-

fundsbetydning, herunder stor

betydning for det danske kultur-

liv og dermed museerne i hele

Danmark.

ODM bemærker, at det ikke ale-

ne er kulturlivet, men også forsk-

ningen, der vil blive ubærligt

ramt, hvis forslaget vedtages.

Museer er også forskningsinstitu-

tioner, der modtager anseelige

donationer direkte til dette for-

mål fra forskellige almennyttige

fonde.

Det er væsentligt at holde sig for

øje, at den netop indgåede fi-

nanslov allerede rummer nedskæ-

ringer i form af det generelle om-

fordelingsbidrag, der over de næ-

ste år vil fjerne 8 pct. af de stats-

Der henvises til kommentaren til

CEPOS og til Dansk Erhverv.

Der henvises til kommentarerne

til Akademikerne og Danmarks

Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd.

Side 51 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lige midler og betyde markante

beskæringer på museerne. Fi-

nanslovsnedskæringen skal i øv-

rigt sammenholdes med generelt

stramme kommunale budgetter,

der gør, at museer i hele landet

alene af den grund står over for

store økonomiske udfordringer.

For at gøre ondt værre rammer

lovforslaget museerne hårdt, idet

fondenes økonomi til støtte for

såvel kunst og kultur bliver ramt

drastisk. Fondene vurderer såle-

des selv i dagspressen, at kulturli-

vet, herunder museerne, vil gå

glip af endog mange midler ved

ændringen. Anker Brink Lund,

professor på Center for Civilsam-

fundsstudier ved CBS, angiver, at

det beløb, som fondene kan dele

ud, reduceres med mindst 20

pct., når ordningen er slået fuldt

igennem. Det kan passende

sammenholdes med, at Politiken

Research sidste år beregnede, at

de private fonde i 2012 alene do-

nerede ca. 1,5 mia. kr. til det dan-

ske kunst- og kulturliv (Politiken,

25. november 2015). Regeringen

anslår selv et provenu på statens

finanser på ca. 200 mio.kr.

ODM finder det vigtigt at under-

strege, at fondene medvirker gan-

ske uegennyttigt til kulturel

mangfoldighed og udvikling i he-

le landet, herunder i høj grad på

museerne, hvor væsentlige opga-

ver i dag løses i et tæt samspil.

En række opgaver ville således

næppe blive løst uden fondenes

aktive indsats. Forslaget er derfor

en paradoksal og katastrofal be-

Side 52 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

slutning, bl.a. fordi politikerne

gang på gang meddeler, at kultur-

institutioner, herunder museerne,

må se efter andre finansierings-

muligheder, når de offentlige kil-

der tørrer ud, og her selv ofte pe-

ger på de almennyttige fonde.

ODM beder derfor regeringen

genoverveje den forslåede æn-

dring, og i øvrigt den samlede ef-

fekt af de seneste uafhængige,

men sammenfaldende beslutnin-

ger om besparelser, og at man vil

bemærke, at fondene spiller en

overordentlig væsentlig rolle for

det danske kulturliv.

SRF Skattefaglig Forening

SRF Skattefaglig Forening har ik-

ke bemærkninger, udover en re-

daktionel fejl i bilag 1 (lovforsla-

get sammenholdt med gældende

ret), hvor det under § 4, stk. 2,

anføres, at hensættelser til konso-

lidering kun vil kunne foretages

på grundlag af uddelinger, der er

foretaget til og med den 20. no-

vember 2015. Dette skal rettelig

være den 19. november 2015.

Skatteministeriet er enig i det an-

førte.

Det bemærkes i øvrigt, at rege-

ringen til 2. behandlingen af lov-

forslaget vil stille et ændringsfor-

slag vedrørende forslaget til

virkningstidspunkt for ophævel-

sen af konsolideringsreglen.

Der henvises til kommentaren til

Carlsbergfondet.

Teatrenes Interesseorganisati-

on, TIO

TIO anfører, at de foreslåede

lovændringer er af stor sam-

fundsmæssig betydning, og at det

af den grund er bekymrende, at

forslaget bliver fremsat uden for-

udgående offentlig debat om

konsekvenserne for modtagerne

af fondenes almennyttige og al-

menvelgørende uddelinger. Dertil

kommer de manglende beregnin-

ger af, hvilken konsekvens de

Der henvises til kommentarerne

til Akademikerne og Danmarks

Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd.

Side 53 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forventede reducerede investe-

ringer fra fondene vil få for væk-

sten, og det deraf afledte færre

antal opgaver til det private er-

hvervsliv og mistede arbejdsplad-

ser inden for de berørte fag.

TIO anfører, at de foreslåede

ændringer vil have fatale konse-

kvenser for kulturlivet i Dan-

mark, herunder de producerende

teatre. Derfor er det problema-

tisk, at de berørte organisationer,

råd og foreninger ikke gives en

rimelig høringsfrist. Korte hø-

ringsfrister ødelægger hele ideen

med at have høringsprocesser og

giver en ringere lovkvalitet.

Dette underbygges af den store

usikkerhed, der ifølge dagspres-

sen er om, hvor mange ekstra

skatteindtægter fondsindgrebet

reelt vil give.

Fonde og eksperter vurderer, at

de foreslåede ændringer vil få

mærkbare konsekvenser for de

økonomiske bidrag, som almen-

nyttige fonde tildeler kulturen.

TIO henviser i den forbindelse til

en udtalelse fra professor og

forskningsleder ved Center for

Civilsamfundsstudier ved CBS,

Anker Brink Lund, hvorefter

fondenes uddelinger vil blive re-

duceret med mindst 20 pct., hvis

de foreslåede ændringer vedtages.

Der henvises desuden til, at Poli-

tiken Research sidste år beregne-

de, at private fonde i 2012 done-

rede ca. 1,5 mia. kr. til det danske

kunst- og kulturliv, mens Statens

Der henvises til kommentaren til

Deloitte, EY, KPMG og PwC.

Side 54 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Kunstfond samme år gav 500

mio. kr. (Politiken, 25. november

2015).

Gennemføres lovændringen, vil

det altså få mærkbare konsekven-

ser for et kulturliv, der netop er

blevet pålagt 2-procents bespa-

relser på de statslige bevillinger

over de kommende fire år samti-

dig med, at Statens Kunstfond

også skal spare, hvilket direkte

rammer midlerne til kunsten og

de udøvende kunstnere. Fra poli-

tisk hold har man netop henvist

kulturlivet til at søge de private

fonde for at dække indkomstta-

bet som følge af besparelserne.

Kulturlivet bliver med finanslo-

ven altså ramt dobbelt.

TIO anfører, at kulturlivet i for-

vejen arbejder med meget smalle

budgetter. Størstedelen af udgif-

terne på teatrenes budgetter er

løn til kunstnere f.eks. skuespille-

re og musikere. Sammen med

overenskomstmæssige lønstig-

ninger rammer statens påtænkte

besparelser og fondsindgrebet

kulturlivet meget hårdt til stor

skade for det danske samfund.

Fondenes formål er, at midlerne

skal gives til gavn for folket, kun-

sten og kulturlivet. Det er gavn-

ligt for et levende og mangfoldigt

kulturliv, at der findes støttegi-

vende instanser, som ikke er af-

hængige af politiske dagsordener

og politisk indflydelse. Dem har

man hidtil prioriteret at give gode

vilkår, fordi det kommer sam-

fundet til gode, ikke blot kultu-

Side 55 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ren, men også det sociale område

og forskningen.

TIO anfører, at fondsindgrebet

vil betyde, at der vil tilfalde kun-

sten og kulturen væsentligt færre

midler, hvilket med overvejende

sandsynlighed vil resultere i færre

udviklingsinitiativer, et udsultet

talent- og vækstlag og reduceret

kunstnerisk mangfoldighed på al-

le niveauer og på tværs af genrer

samt færre forestillinger og ar-

rangementer.

TIO anmoder på den baggrund

om, at partierne bag lovforslaget

vil se nærmere på de langsigtede

konsekvenser af fondsindgrebet,

der allerede nu vurderes at være

langt mere omfattende end for-

ventet, og lave aftalen om til

samfundets bedste.

Wilhelm Hansen Fonden

Wilhelm Hansen Fonden kan i

det hele tilslutte sig det hørings-

svar, der er afgivet af Novo Nor-

disk Fonden, Villum Fonden og

Lundbeckfonden på egne og 26

andre fondes vegne.

Der henvises til kommentaren til

Novo Nordisk Fonden, Villum

Fonden og Lundbeckfonden.

Aarhus Universitet m.fl.

Dekanerne for de sundhedsvi-

denskabelige fakulteter på Kø-

benhavns Universitet, Syddansk

Universitet, Aalborg Universitet

og Aarhus Universitet og hospi-

talsdirektørerne fra Rigshospita-

let, Odense Universitetshospital,

Aalborg Universitetshospital og

Aarhus Universitetshospital pe-

ger i en fælles høringsskrivelse

på, at regeringens finanslovsfor-

Der henvises til kommentarerne

til Akademikerne og Danmarks

Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd.

Side 56 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

slag for 2016 indeholder en be-

sparelse på den offentligt finan-

sierede forskning i Danmark. Det

beskrives i den forbindelse, at

bevillingerne til Det Frie Forsk-

ningsråd og Innovationsfonden

er blevet reduceret med mere end

600 mio. kr., og dermed er mu-

lighederne for udvikling og inno-

vation på blandt andet sund-

hedsområdet blevet begrænset i

et alvorligt omfang.

Det påpeges dernæst, at regerin-

gen – når den samtidig med disse

besparelser på de offentlige

forskningsmidler fremsætter

nærværende lovforslag, der for-

ringer private fondes vilkår for at

yde støtte til almennyttige formål,

herunder dansk forskning – ska-

ber en markant og alvorlig for-

værring af grundlaget for den

danske forskning. Konsekvensen

af lovforslaget er således et stød

til en forskningssektor, der i for-

vejen er under et stort pres som

følge af besparelsen på den of-

fentligt finansierede forskning i

Danmark.

I det fælles høringssvar bemær-

kes dernæst, at det skønnede

merprovenu på 200 mio. kr. ved

lovforslaget – efter en forsigtig

vurdering – er alt for lavt, og at

fondene derfor bliver nødt til at

reducere deres uddelinger med et

langt større beløb.

Det beskrives, at en ganske be-

tragtelig del af den sundhedsvi-

denskabelige forskning i Dan-

mark i dag finansieres af private

Der henvises til kommentaren til

Deloitte, EY, KPMG og PwC.

Side 57 af 58

L 71 - 2015-16 - Bilag 6: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fonde, og at fondene således spil-

ler en helt central rolle for denne

forskning.

Med finanslovsbesparelsen og

lovforslaget vedrørende fondsbe-

skatningen er det vanskeligt at se,

hvor pengene til udvikling af ny

medicin og nye behandlingsme-

toder skal komme fra i fremtiden.

Summen af forringelserne ram-

mer således ikke blot det danske

universitets- og hospitalsvæsen,

men også patienterne og borger-

ne i Danmark.

Det er således vurderingen i den

fælles høringsskrivelse, at det i

sidste ende vil blive dyrt for sam-

fundet, idet forskning og udvik-

ling er en investering i den dan-

ske befolknings sundhed, Dan-

marks konkurrencedygtighed og

det danske beskatningsgrundlag i

fremtiden.

Der appelleres afslutningsvist

om, at Skatteministeriet og rege-

ringen vil genoverveje den sam-

lede samfundsmæssige effekt af

de seneste måneders uafhængige,

men alligevel i høj grad sammen-

faldende, beslutninger om forrin-

gelser for den danske forskning.

Side 58 af 58