Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 77:

Forslag til lov om kollektiv forvaltning af ophavsret.

Af kulturministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 09.12.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første i rækken af ordførere er hr. Mogens Jensen.

Det her lovforslag har til formål at gennemføre et EU-direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret, som blev vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet i 2014, og det skal være implementeret i dansk ret senest den 10. april i år.

Ophavsretten, herunder forvaltningen af ophavsretten, er jo utrolig vigtig for danske kunstnere og dansk kulturindhold og produktion. Derfor er det også for Socialdemokraterne afgørende, at gennemførelsen af det her direktiv i dansk lovgivning tager hensyn til den særlige og gode måde, vi i Danmark igennem mange år har formået at forvalte ophavsretten på, og det er ikke mindst via vores kollektiv forvaltnings-organisationer som bl.a. KODA, Gramex, Copydan og deres medlemsorganisationer. Og det giver direktivet efter et langt forarbejde og også efter påvirkning af Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet også mulighed for.

Gennemførelsen af direktivet medfører, at kollektiv forvaltnings-organisationer i hele EU og altså også i Danmark med det her lovforslag skal opfylde en række minimumskrav i forbindelse med forvaltningen af ophavsrettighederne. De vil skulle leve op til en række krav til bl.a. afholdelse af generalforsamling, forvaltning af rettighedsvederlag og også gennemsigtighed. Der skal også fastsættes regler om, hvordan rettighedsvederlag skal håndteres, herunder en fastsættelse af frister for, hvornår vederlag skal fordeles til rettighedshaverne. Det betyder også, at kollektiv forvaltnings-organisationer skal offentliggøre en årlig gennemsigtighedsrapport.

Herudover indeholder lovforslaget også regler, der medfører forpligtigelser for de medlemsorganisationer, som er under de kollektiv forvaltnings-organisationer. Endelig fastsætter lovforslaget regler om licenser for rettigheder til musikværker, der gælder for flere lande, og det er med henblik på levering af onlinetjenester. Formålet med de regler er at gøre det nemmere for musiktjenester på internettet at få licenser, der dækker mere end en medlemsstat.

Socialdemokraterne mener, at det her lovforslag skaber en god ramme for at gennemføre direktivet på en måde, som er i overensstemmelse med dansk praksis og danske traditioner, når det gælder forvaltningen af ophavsret. Det kan jeg også se generelt er holdningen blandt de mange aktører, som har afgivet høringssvar til lovforslaget. Der er dog mange organisationer, som understreger, at forslaget også i forhold til i dag medfører forøget bureaukrati og administrative omkostninger. Det er vigtigt for Socialdemokraterne, at det holdes på det lavest mulige niveau i forhold til at gennemføre lovens bestemmelser.

Der er nogle få punkter, som jeg håber ministeren er villig til at se på i løbet af lovbehandlingen. Det første er, om det ikke ville være fornuftigt allerede fra starten at inddrage de forvaltningsorganisationer, som er etableret uden for EØS-området, til at være omfattet af loven. Det signal synes jeg lige så godt man kan sende med det samme, så ingen er i tvivl om, at alle forvaltningsorganisationer, som opererer på dansk jord, er omfattet af dansk lov. Det andet handler om, at der skal gives foreninger og organisationer en fornuftig tid til at implementere loven i deres vedtægter og i deres organisation, for det kræver nye vedtægter og afholdelse af generalforsamling og ordentlig information til medlemmerne samt måske indførelse af nye it-systemer. Derfor synes jeg, det er rimeligt, at man fastsætter en rimelig tid til, at organisationer kan gennemføre lovens bestemmelser i deres organisationer. Det kunne f.eks. være 1 år efter lovens ikrafttræden.

Endelig handler det sidste om, at der jo sådan set gennem lovbemærkningerne gives muligheder for, at en bestyrelse i en forvaltningsorganisation både kan bestå af medlemmer valgt direkte på generalforsamlingen, men også af medlemmer udvalgt af medlemsforeningerne. Det er vigtigt i forhold til den tradition, vi har haft i Danmark på det her område. Derfor synes jeg også, at det burde fremgå direkte af lovforslagets § 6 frem for kun at stå i bemærkningerne. Men jeg håber, at det er noget, ministeren vil kigge på, når vi nu skal i gang med udvalgsbehandlingen.

Med de bemærkninger vil Socialdemokratiet kunne støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Alex Ahrendtsen.

Det Kongelige Bibliotek udsendte sidste år en fin lille bog om ophavsret med titlen »Ophavsret og kulturarv«, og i den fortæller professor Morten Rosenmeier om et besøg af to professorer fra Kosovo, som fortalte, at de ikke længere havde lærebøger på universitetet i Priština, fordi domstolene ikke håndhævede ophavsretten, hvilket så havde ført til, at så snart der blev udgivet en bog, blev den solgt i en kopibutik få dage efter.

Den lille historie siger noget om, hvorfor det er så vigtigt at have ophavsret og at beskytte den, for den er under pres, ikke bare i bananstater som Kosovo, men overalt i verden. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark, for her har vi en fin lille lov om ophavsret, der bliver håndhævet nidkært.

Nu skal vi så have en lov om kollektiv forvaltning af ophavsretten, selv om vi igennem mange år har haft en god ordning gennem det smidige aftalelicenssystem. I Danmark, i Sverige, i Norge har vi aftalelicens, som forvalter brug af værker for alle, både dem, der er medlem af en kollektiv forvaltnings-organisation, og dem, der ikke er det. Det er noget, man ikke kender uden for Norden. I resten af EU forvalter organisationerne kun medlemmernes penge. England er dog på vej efter inspiration fra Norden, og så vidt jeg har ladet mig fortælle, har Ungarn også noget, der minder lidt om vores.

Eksempler på kollektiv forvaltnings-organisationer er KODA, Gramex, Filmex, Copydan osv. KODA er nok det mest kendte. Hvis et værtshus eller en radiokanal vil spille musik, kan man nøjes med at betale beløb til KODA, der så afregner med musikerne. Copydan er så til gengæld en paraplyorganisation, der afregner til medlemsorganisationer, der igen afregner til deres medlemmer. Men alt i alt er alle parter jo tilfredse med systemet.

Så kan man jo med fuld ret, når systemet er så velfungerende i Danmark, spørge, hvorfor i alverden vi så skal have en ny lov. Det skal vi på grund af et direktiv fra EU, der vil skabe ensartede regler for kollektiv forvaltnings-organisationer i EU.

Der var stor bekymring i Danmark, da direktivet blev kendt for nogle år siden, fordi det ikke tog højde for den nordiske aftalelicens. Efter flere års arbejde af de danske kollektiv forvaltnings-organisationer og danske MEP'er, bl.a. af Venstres Morten Løkkegaard, blev aftalelicensen skrevet ind som en mulighed.

Nærværende lov omsætter ikke hele direktivet, men kun dele af det. Loven var egentlig færdigskrevet før valget den 18. juni med god bistand fra kollektiv forvaltnings-organisationerne, men den nye Venstreregering ville undgå overimplementering, så de mange gode ting, der retter op på EU's direktiv, blev skrevet ud igen. Det er normalt en god ting at undgå overimplementering, og det skal regeringen jo have ros for, men lige netop i den her situation var det måske en smule til skade for de danske ophavsretshavere. Efter høringssvarene er forbedringerne så blevet skrevet ind igen, og det er det, der i lovbemærkningerne så bliver kaldt præciseringer, og det er jo ganske udmærket, og det er vi meget tilfredse med.

Loven gør det også lettere for onlinetjenester som Spotify, Apple Music og mange flere at indgå aftaler med kollektiv forvaltnings-organisationer, så de kan tilbyde musik i hele EU. Nu kommer der et svært ord, og det er den såkaldte multiterritorialitet, altså licens til flere områder på en gang. Loven sørger også for, at kun selskaber, der har den rette kapacitet, kan komme i betragtning til at lave licenser. Det beskytter både brugere og rettighedshavere, idet det skaber ordentlige kontraktforhold for begge. Loven forhindrer også, at selskaber, som i princippet ikke er i stand til at håndtere disse licenser, gør det alligevel, og det vil jo betyde stor usikkerhed for brugerne. Organisationerne skal så holde øje med, at tjenesterne overholder loven og fakturerer rigtigt.

Der er dog nogle småting, vi vil have kigget på under udvalgsbehandlingen – Socialdemokraterne har allerede nævnt det – og det er lovforslagets § 6, stk. 3, for nogle er bekymrede for, at den åbner op for direkte valg til alle pladser i bestyrelsen. Så er der spørgsmålet om lovens ikrafttrædelse, som en række høringssvar har peget på. Direktivet siger, at loven skal træde i kraft i april 2016, men det skaber altså en masse bøvl for organisationerne, så Dansk Folkeparti mener, at loven først bør indarbejdes i organisationen senest 1 år efter ikrafttrædelsen, sådan som mange har ønsket. Folketinget er jo til at for at hjælpe og ikke for at gøre livet besværligt. Det sidste har vi jo EU til.

Til sidst vil Dansk Folkeparti sige, at vi er positive over for lovforslaget, men vi vil dog lige afvente vor endelige stillingtagen på grund af førnævnte problemer, og derfor glæder vi os til behandlingen i udvalget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Britt Bager.

Vi førstebehandler i dag forslaget til lov om kollektiv forvaltning af ophavsret, et lovforslag, der udspringer af et EU-direktiv. Forslaget har til formål at regulere kollektiv forvaltnings-organisationer i Danmark, f.eks. KODA og Copydan. Det har desuden til formål at fremme udstedelsen af licenser for rettigheder til musikværter med henblik på levering af onlinetjenester på tværs af EU's grænser.

Som de to foregående ordførere nævnte, kommer det både rettighedshaverne og onlinemusiktjenesterne til gode, ligesom lovforslaget medfører øget fokus på gennemsigtighed i de kollektiv forvaltnings-organisationer. Forslagets lovændringer medfører således fordele til en bred vifte af de parter, der berøres af den nuværende lovgivning. Desuden er der tale om en minimumsimplementering, idet lovforslaget ligger tæt op ad EU-direktivets ordlyd og struktur.

På denne baggrund støtter Venstre naturligvis forslaget. Og på vegne af hr. Naser Khader skal jeg meddele, at Konservative også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Søren Søndergaard.

For Enhedslisten er det vigtigt og afgørende, at skabende og udøvende kunstnere sikres en rimelig indtægt for deres arbejde. Det er bare lettere sagt end gjort, og det er endnu vanskeligere i en tid, hvor kunstnerisk frembringelse ofte bliver formidlet på hjemmesider, på Facebook, på Twitter, uden at kunstnerne får så meget som en rød reje. Til gengæld tjener selskaber som Google styrtende på annoncer, som omkranser den gratis kunst. Det problem løser det foreliggende forslag til lov om kollektiv forvaltning af ophavsret ikke. Men lovforslaget er alligevel et skridt i den rigtige retning, fordi det betyder, at kollektiv forvaltnings-organisationer i hele EU skal opfylde nogle minimumskrav i forbindelse med deres forvaltning af ophavsrettigheder.

Grundlaget for lovforslaget er, som det er nævnt, et EU-direktiv, som Danmark er pålagt at implementere. Vi har med tilfredshed noteret, at ministeren i forbindelse med den implementering har lyttet til forslag fra diverse interessenter på området. F.eks. er det godt, at lovforslaget åbner op for, at kollektiv forvaltnings-organer, som er etableret uden for EU/EØS, nu også kan blive pålagt at opfylde nogle minimumskrav, hvis de ønsker at være aktive i Danmark. Vi ville sådan set godt i forlængelse af det, hr. Mogens Jensen sagde, gå et skridt videre og allerede nu pålægge dem, at sådan skal det være. F.eks. er det godt, at fuldmagter kun er gyldige for en enkelt generalforsamling, og at der ikke kan gives løbende fuldmagter, som kan gælde i årevis.

Men vi undrer os alligevel over, at ministeren har så travlt med at understrege, at han ikke ønsker at overimplementere direktivet. Hvad menes der egentlig med det? Det ligger i den forpligtelse, som regeringen og et flertal i Folketinget har påtvunget os gennem medlemskabet af EU, at direktiver skal omsættes til og implementeres i dansk lov. Men om de skal overomsættes eller overimplementeres, bør vel alene afhænge af, om de er fornuftige. For hvorfor skulle vi dog undlade at gøre noget fornuftigt, bare fordi det ikke lige er udtrykkeligt påkrævet i et eller andet tilfældigt EU-direktiv?

Set med vores øjne er der på nogle områder snarere tale om, at forslaget underimplementerer end det modsatte, f.eks. når det gælder direktivets krav om, at forvaltningsorganisationers bestyrelse skal vælges på generalforsamlingen. Hvorfor lægger lovforslaget så op til, at nogle af bestyrelsesmedlemmerne kan vælges i andre fora? Og når direktivet f.eks. indeholder et krav om, at tilsyn og kontrol ikke kan udføres af forvaltningsorganisationernes egne organisationer, hvorfor lægger lovforslaget så op til, at det faktisk kan ske?

I det hele taget er det spørgsmålet, om lovforslaget garanterer den enkelte rettighedshaver tilstrækkelig indsigt i, indflydelse på og kontrol med kollektiv forvaltnings-organerne.

Apropos kontrol og indsigt står vi jo – som noget andet – midt i en gigantisk skandale, hvor en producentforening over en 4-årig periode tilsyneladende er blevet snydt for et trecifret millionbeløb. Det er penge, som altså ikke kom de egentlige rettighedshavere til gode. Derfor er det også kun naturligt, at vi i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag diskuterer, om der kan gøres noget lovgivningsmæssigt for at undgå fremtidige sager, hvor rettighedshaverne ikke får det, som de retligt bør have krav på.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi står i den efter vores opfattelse lidt absurde situation, at forvaltningsselskabernes indtjening vokser år for år, mens mange kunstnere og rettighedshavere får mindre og mindre. Ikke mindst i den situation er det helt afgørende, at de skabende og udøvende kunstnere får bedre indsigt og mulighed for direkte demokratisk indflydelse i deres forvaltningsorganisationer. Det bør dette lovforslag bidrage til, og vi ser frem til at afsøge mulighederne for det i det kommende udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Villum Christensen.

I fraværet af vores ordfører på området skal jeg oplyse, at vi støtter lovforslaget, som det ligger her. Med indførelsen af lov om kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder implementerer vi jo EU-direktivet på området.

Liberal Alliance finder, at forvaltningen af ophavsrettigheder fungerer ganske udmærket i Danmark i dag. Derfor er vi tilfredse med, at man har valgt et implementeringsniveau, der i høj grad bevarer status quo i Danmark. Samtidig kan vi naturligvis godt se de fordele, der er ved at have et fælles europæisk regelsæt, så det er lettere at håndhæve sine rettigheder i udlandet. Men som sagt: Vi støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Nicolai Amstrup.

Lovforslaget har til formål at gennemføre et EU-direktiv om kollektiv forvaltning og vil medføre, at kollektiv forvaltnings-organisationer i hele EU skal opfylde en række minimumskrav i forbindelse med kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder. Vi stiller os helt generelt positive over for lovforslaget. Det vil forbedre vilkårene for hele industrien, og med de kommentarer, ministeriet giver til høringssvarene i det kommenterede høringsnotat, synes jeg, at vi er ved at nå hen til en rigtig fornuftig implementering af direktivet i en dansk kontekst.

Der er selvfølgelig også nogle tidsler i lovforslaget. Det vil der altid være, når vi har at gøre med så stort et lovforslag, og når det fødes ud af et EU-direktiv. Et eksempel er Samrådet for Ophavsret, der i deres høringssvar bekymrer sig for den liberalisering af rettighedsforvaltningen, direktivet vil medføre. Ifølge Samrådet for Ophavsret vil liberaliseringen udfordre det, man kan kalde den danske model på området, og skabe kulturpolitiske udfordringer ikke mindst for den kulturelle mangfoldighed. Det kan rykke ved den danske tilgang, der hidtil har været præget af en kollektiv og solidarisk tilgang.

Jeg er helt enig, når samrådet bedyrer, at det er en problemstilling, vi skal være yderst opmærksomme på fremadrettet både blandt organisationerne, hos politikerne og i ministeriet. Det håber jeg også der er bred enighed om. Derudover ser jeg frem til det videre udvalgsarbejde med lovforslaget, for jeg er sikker på, at eventuelle problemer, vi måtte støde på, nok skal blive håndteret i en god dialog mellem alle parter.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet. Derfor vil jeg give ordet til kulturministeren.

Tak, fru formand.

Kollektiv forvaltnings-organisationerne har i mange år spillet en meget vigtig rolle i forbindelse med at sikre en velfungerende håndtering af ophavsrettigheder i Danmark. Og man må sige, at hvis ikke vi havde dem, så måtte vi opfinde dem lige med det samme. Hvis man f.eks. er en skole, som gerne vil bruge musik, film eller tekster, så er det jo altså ret besværligt at skulle bede om tilladelse hos hver eneste producent. Derfor har vi kollektiv forvaltnings-organisationer. De er mangfoldige, og deres struktur og form er vidt forskellige. Det kan give anledning til udfordringer i en verden, hvor f.eks. musik og film jo ikke bare anvendes bredt i det enkelte land, men også i høj grad på tværs af grænser. Det betyder jo, at rettighedshaverne risikerer at være i en meget forskellig situation i de forskellige lande.

Det tager lovforslaget højde for, da det fastlægger et fælles sæt spilleregler på tværs af EU. Komponister, forfattere, skuespillere og andre rettighedshavere sikres derved samme minimumsbeskyttelse i alle medlemslande. Man kan ikke snyde sig igennem ved at vælge det land, hvor man kan betale mindst eller undgå at betale. Der kommer således klarhed over, hvornår vederlag skal udbetales til rettighedshaverne, og hvilke fradrag der kan tages.

Samtidig medfører implementeringen af direktivet, at der kommer fokus på gennemsigtighed i kollektiv forvaltnings-organisationerne. Det vil også være til fordel for rettighedshaverne, for brugerne og for andre kollektiv forvaltnings-organisationer, som jo så kan kigge hinanden over skuldrene. Lovforslaget indfører også mekanismer, der skal gøre det lettere at være udbyder af musik på internettet og gøre det lettere at få licenser, der dækker mere end en medlemsstat.

Lovforslaget er udarbejdet med to overordnede hensyn. For det første er lovforslaget udtryk for en minimumsimplementering, som det også blev nævnt. Der pålægges således ikke kollektiv forvaltnings-organisationerne strengere krav end dem, der følger af det bagvedliggende direktiv. For det andet sikres det, at kollektiv forvaltnings-organisationerne og deres medlemsorganisationer inden for direktivets rammer får den størst mulige fleksibilitet til at indrette sig på den måde, der passer dem bedst, sådan at den velfungerende danske rettighedsmodel kan fortsætte. I den forbindelse har jeg det ligesom flere ordførere rigtig godt med lovforslagets løsning, som sikrer, at den nuværende struktur for medlemmer af forvaltningsorganisationer kan opretholdes. Og det er en del af svaret til hr. Søren Søndergaard.

Jeg er i øvrigt i allerhøjeste grad beredt på at besvare alle tænkelige spørgsmål fra udvalget så godt, jeg kan, for det er jo meget kompliceret stof. Derfor sendte jeg også ret meget informationsmateriale til samtlige ordførere, for med hensyn til kompleksiteten tror jeg at vi har brug for at hjælpe hinanden, og også med forståelsen. Jeg har hørt ønsket fra både hr. Mogens Jensen og hr. Alex Ahrendtsen om bedre tid til implementeringen. Jeg er ikke sikker på, at det er så let, men lad os se på det og gå så langt, vi kan.

Så kan jeg også forstå, at flere ordførere synes, at det er for lidt, at det kun står i bemærkningerne, at bestyrelserne for forvaltningsorganisationerne kan rumme nogen, som vælges af underorganisationerne, eller hvad vi nu skal kalde det. Men jeg vil bare sige, at det, der står i bemærkningerne, altså er lige så godt som det, der står i lovteksten, så når der står i bemærkningerne, at bestyrelserne kan sammensættes på den måde, så gælder det.

Så kan jeg forstå på hr. Søren Søndergaard, at han i virkeligheden synes, at vi har underimplementeret, og det er jo dejligt at høre fra et medlem af et EU-modstanderparti, det er virkelig dejligt at høre, men jeg vil altså godt holde tungen lige i munden og sige, at for os EU-tilhængere er det altså vigtigt, at EU ikke får skyld for mere, end EU faktisk har skyld for. Så hvis der er et eller andet, som nogle organisationer støder imod og spørger: Hvad er nu det for noget? så er det en stor fordel, hvis det fremgår klart, hvad der kommer fra EU, og hvad der kommer fra Danmark. Og det, der kommer fra Danmark, er jo altså lidt lettere at ændre end det, der kommer fra EU. Så det er endnu et argument for ikke at lave overimplementering. Og mon ikke også det er et argument, som hr. Søren Søndergaard inderst inde forstår.

Jeg ser som sagt frem til et grundigt udvalgsarbejde, hvor vi får kastet klarhed over alle tvivlsspørgsmål og forhåbentlig ender med at få meget bred enighed.

Der er flere med korte bemærkninger, og vi starter med hr. Søren Søndergaard.

Først vil jeg godt sige tak til ministeren for det materiale, vi har fået på forhånd. For ministeren har jo fuldstændig ret i, at det er et meget kompliceret stof, og vi skal også have en teknisk gennemgang, og det er godt, fordi det er indviklet, og derfor er der jo heller ingen grund til at tage de indviklede spørgsmål nu, men det kan vi komme tilbage til. Men jeg vil godt hæfte mig ved det der med overimplementeringen, for jeg forstår faktisk ikke, hvad ministeren siger. Når man fremsætter det her lovforslag, kan man jo lægge det i det, man synes er rigtigt at gøre. Altså, det har jo sådan set ikke noget med EU-direktivet gøre. Det er klart, at man ikke kan bryde med EU-direktivet – det siger sig selv, et flertal har påtaget sig den forpligtelse, at det skal være i overensstemmelse med EU-direktivet – men hvis man mener, det er fornuftigt, kan man gå længere. Hvorfor er der så den der generelle modstand mod at gå længere? Kan det ikke være meget rimeligt at gå længere i en række tilfælde?

Ministeren.

Det er jo som bekendt regeringens politik, at vi vil være mere tydelige med hensyn til, hvad der kommer fra EU, og hvad vi selv har lagt ovenpå. I det her tilfælde er der jo lagt lidt ovenpå, men det er rigtigt, at vi godt kunne have lagt mere ovenpå, og der ligger tidligere skitser, hvor der var flere ting som var sat i lovparagraffer. Men jeg tror altså, det er inderligt fornuftigt, at vi får den størst mulige fleksibilitet, så vi kan indrette os på den måde, der passer bedst, så rettighedsmodellen kan fortsætte. Men hr. Søren Søndergaard har da ret i, at vi godt kunne have opfyldt flere ønsker i forbindelse med denne lovgivning – selvfølgelig kunne vi det – men vi har altså valgt at være meget tydelige med hensyn til, hvad der kommer fra EU.

Hr. Søren Søndergaard.

Ja, og ministeren har jo fuldstændig ret i, at man i forslaget faktisk går længere end i direktivet. Så skynder man sig bare at understrege, at det her ikke er overimplementering. Men jeg forstår ikke hvorfor. For man går altså længere end direktivet, og det er da helt i orden at gå længere end direktivet, hvis det er fornuftigt, og derfor må vi diskutere indholdet i stedet for at diskutere, om det er en overimplementering. For det er sådan nogle besværgelser, som jeg ikke rigtig synes kan bruges til noget, men som mere kan forvirre end gavne. I den forbindelse vil jeg bare spørge ministeren til den sag, vi har haft om en rettighedshaver, som tilsyneladende har mistet rigtig mange penge, og om det er et aspekt, som man i ministeriet overhovedet har overvejet skal indgå i udformningen af detaljerne i den her lovgivning.

Ministeren.

Jeg kan ikke redegøre i detaljer for, hvad der har været af overvejelser i ministeriet, også fordi jeg er en ret ny minister på området, men det kan vi da bestemt oplyse udvalget om, og dette med overimplementeringen skal slet ikke skille os ad. Jeg nævnte jo selv, at jeg på et punkt havde imødekommet et ønske fra organisationerne, som førte til noget, som man godt kan kalde overimplementering – man skal jo ikke være mere katolsk end paven – og selv om regeringen ikke vil have overimplementering, så er vi jo til at snakke med, når der er rigtig gode grunde til det.

Hr. Mogens Jensen.

Tak. Der var lige et enkelt spørgsmål, som jeg ikke – medmindre jeg har været uopmærksom et øjeblik – hørte at ministeren kommenterede, og det er det her spørgsmål om, hvorvidt de her regler, som man nu opstiller i loven, ikke med det samme også bør gælde forvaltningsorganisationer, som opererer på dansk grund, men som befinder sig uden for EØS-området. Jeg er med på, at der er givet en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte en regel om, at de med tiden er omfattet, men hvorfor ikke med det samme sige, at alle forvaltningsorganisationer, som opererer i Danmark, skal være omfattet af loven?

Ministeren.

Jeg hørte godt, at hr. Mogens Jensen nævnte det faktisk som det første i indlægget, og når jeg ikke svarede, var det, fordi jeg ikke er helt klar over, hvad svaret er, men det vil jeg fremskaffe. Jeg vil først og fremmest ikke gøre mig klogere, end jeg er. Hvis det er muligt at inddrage dem tidligere, skal vi da gøre det. Men jeg vil godt lige have lov at overveje for og imod, før jeg tager stilling.

Hr. Mogens Jensen.

Det er spørgeren meget tilfreds med.

Ministeren.

Jamen så sluttede dagen jo godt.

Ja, det gjorde den bestemt.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til kulturministeren.

Der er i det hele taget ikke flere, der har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det betyder også, at der ikke er mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 19. januar 2016 kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside, og jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der fremgår af Folketingets hjemmeside.

Mødet er hævet. (Kl. 12:52).