Det Kongelige Bibliotek udsendte sidste år en fin lille bog om ophavsret med titlen »Ophavsret og kulturarv«, og i den fortæller professor Morten Rosenmeier om et besøg af to professorer fra Kosovo, som fortalte, at de ikke længere havde lærebøger på universitetet i Priština, fordi domstolene ikke håndhævede ophavsretten, hvilket så havde ført til, at så snart der blev udgivet en bog, blev den solgt i en kopibutik få dage efter.
Den lille historie siger noget om, hvorfor det er så vigtigt at have ophavsret og at beskytte den, for den er under pres, ikke bare i bananstater som Kosovo, men overalt i verden.
Sådan er det heldigvis ikke i Danmark, for her har vi en fin lille lov om ophavsret, der bliver håndhævet nidkært.
Nu skal vi så have en lov om kollektiv forvaltning af ophavsretten, selv om vi igennem mange år har haft en god ordning gennem det smidige aftalelicenssystem.
I Danmark, i Sverige, i Norge har vi aftalelicens, som forvalter brug af værker for alle, både dem, der er medlem af en kollektiv forvaltnings-organisation, og dem, der ikke er det.
Det er noget, man ikke kender uden for Norden.
I resten af EU forvalter organisationerne kun medlemmernes penge.
England er dog på vej efter inspiration fra Norden, og så vidt jeg har ladet mig fortælle, har Ungarn også noget, der minder lidt om vores.
Eksempler på kollektiv forvaltnings-organisationer er KODA, Gramex, Filmex, Copydan osv.
KODA er nok det mest kendte.
Hvis et værtshus eller en radiokanal vil spille musik, kan man nøjes med at betale beløb til KODA, der så afregner med musikerne.
Copydan er så til gengæld en paraplyorganisation, der afregner til medlemsorganisationer, der igen afregner til deres medlemmer.
Men alt i alt er alle parter jo tilfredse med systemet.
Så kan man jo med fuld ret, når systemet er så velfungerende i Danmark, spørge, hvorfor i alverden vi så skal have en ny lov.
Det skal vi på grund af et direktiv fra EU, der vil skabe ensartede regler for kollektiv forvaltnings-organisationer i EU.
Der var stor bekymring i Danmark, da direktivet blev kendt for nogle år siden, fordi det ikke tog højde for den nordiske aftalelicens.
Efter flere års arbejde af de danske kollektiv forvaltnings-organisationer og danske MEP'er, bl.a.
af Venstres Morten Løkkegaard, blev aftalelicensen skrevet ind som en mulighed.
Nærværende lov omsætter ikke hele direktivet, men kun dele af det.
Loven var egentlig færdigskrevet før valget den 18.
juni med god bistand fra kollektiv forvaltnings-organisationerne, men den nye Venstreregering ville undgå overimplementering, så de mange gode ting, der retter op på EU's direktiv, blev skrevet ud igen.
Det er normalt en god ting at undgå overimplementering, og det skal regeringen jo have ros for, men lige netop i den her situation var det måske en smule til skade for de danske ophavsretshavere.
Efter høringssvarene er forbedringerne så blevet skrevet ind igen, og det er det, der i lovbemærkningerne så bliver kaldt præciseringer, og det er jo ganske udmærket, og det er vi meget tilfredse med.
Loven gør det også lettere for onlinetjenester som Spotify, Apple Music og mange flere at indgå aftaler med kollektiv forvaltnings-organisationer, så de kan tilbyde musik i hele EU.
Nu kommer der et svært ord, og det er den såkaldte multiterritorialitet, altså licens til flere områder på en gang.
Loven sørger også for, at kun selskaber, der har den rette kapacitet, kan komme i betragtning til at lave licenser.
Det beskytter både brugere og rettighedshavere, idet det skaber ordentlige kontraktforhold for begge.
Loven forhindrer også, at selskaber, som i princippet ikke er i stand til at håndtere disse licenser, gør det alligevel, og det vil jo betyde stor usikkerhed for brugerne.
Organisationerne skal så holde øje med, at tjenesterne overholder loven og fakturerer rigtigt.
Der er dog nogle småting, vi vil have kigget på under udvalgsbehandlingen – Socialdemokraterne har allerede nævnt det – og det er lovforslagets § 6, stk.
3, for nogle er bekymrede for, at den åbner op for direkte valg til alle pladser i bestyrelsen.
Så er der spørgsmålet om lovens ikrafttrædelse, som en række høringssvar har peget på.
Direktivet siger, at loven skal træde i kraft i april 2016, men det skaber altså en masse bøvl for organisationerne, så Dansk Folkeparti mener, at loven først bør indarbejdes i organisationen senest 1 år efter ikrafttrædelsen, sådan som mange har ønsket.
Folketinget er jo til at for at hjælpe og ikke for at gøre livet besværligt.
Det sidste har vi jo EU til.
Til sidst vil Dansk Folkeparti sige, at vi er positive over for lovforslaget, men vi vil dog lige afvente vor endelige stillingtagen på grund af førnævnte problemer, og derfor glæder vi os til behandlingen i udvalget.