Kulturudvalget 2015-16
L 77 Bilag 1
Offentligt
1578008_0001.png
Notat
9. december 2015
Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om kollektiv forvaltning af ophavsret
Kulturministeriet sendte den 21. september 2015 forslag til lov om kollektiv
forvaltning af ophavsret i høring med frist den 26. oktober 2015.
Lovforslaget har til formål at gennemføre EU-direktiv 2014/26/EU om kollektiv
forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for
rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked.
Direktivet blev vedtaget den 26. februar 2014 og skal være implementeret i dansk ret
den 10. april 2016. Direktivet foreslås gennemført ved en ny lov om kollektiv
forvaltning af ophavsret samt ved indførelse af et nyt kapitel 2a i lov om ophavsret.
Ændringerne i lov om ophavsret kræver, at der foretages konsekvensændringer i § 47,
stk. 2, i lov om ophavsret.
Forslaget til lov om kollektiv forvaltning af ophavsret har til formål at regulere
kollektive forvaltningsorganisationer i Danmark og fremme udstedelsen af
multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på levering af
online-tjenester. Lovforslaget indeholder herudover regler, der har betydning for
brugere af ophavsretligt beskyttet materiale, de kollektive forvaltningsorganisationers
medlemsorganisationer og uafhængige forvaltningsorganisationer.
1.
Generelle bemærkninger
1.1.
Oversigt over høringssvarene
Kulturministeriet har modtaget 50 høringssvar. Disse høringssvar er oplistet i
bilag 1.
Kulturministeriet har nedenfor udarbejdet et resume over de modtagne
bemærkninger. Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, er ikke medtaget i
resumeet. Kulturministeriets kommentarer til bemærkningerne er indsat i slutningen
af hvert afsnit.
Der henvises i øvrigt til høringssvarene.
En del af de modtagne høringssvar henviser til andre modtagne høringssvar.
2.
Generelt om lovforslaget
IFPI Danmark, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), Danske
Teatres Fællesorganisation, Danmarks Biblioteksforening
for
Biblioteksparaplyen,
Koda, Dansk Komponistforening (DKF), Danske Populærautorer (DPA), Danske Jazz,
Beat og Folk Autorer (DJBFA), Dansk Musikforlæggerforening (DMFF), Dansk Organist
og Kantor Samfund (DOKS), Producentforeningen, Filmret ApS, CAB, Filmret, Filmkopi,
Dansk Artist Forbund, DR, TV2 Danmark A/S og Dansk Erhverv
bakker alle op om
lovforslagets mål om øget gennemsigtighed.
Dok. nr. 15/00100-33
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0002.png
Side 2
Copydan Tekst & Node
finder det overordnet set positivt, at lovforslaget i vidt omfang
giver dem mulighed for at opretholde en velfungerende og smidig forvaltning af
aftalelicenssystemet på tekstområdet.
Danske Medier
og
Danske Forlag
henviser til
Copydan Tekst & Nodes
høringssvar.
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU)
tilslutter sig uden
bemærkninger forslaget om at modernisere regler og begrebsformuleringer som
fremsat i lovforslaget.
Copydan Billeder
udtrykker tilfredshed over, at ministeriet gennem en
minimumsimplementering i så vidt muligt omfang bevarer eksisterende
velfungerende systemer for forvaltning af ophavsret på billedområdet.
Dansk
Fotografisk Forening, Danske Tegneserieskabere, Danske Bladtegnere, Danske
Billedkunstnere, Danske Kunsthåndværkere og Designere, DJ:Fotograferne
og
Visuelt
Forum
henviser til
Copydan Billeders
høringssvar.
DOKS
udtrykker generelt en positiv holdning overfor lovudkastet.
DOKS
finder, at det
er en velafbalanceret implementering af EU-direktivets målsætning om at sikre
gennemsigtighed, uden at den danske måde at organisere den kollektive forvaltning
på, går tabt.
Dansk Musiker Forbund (DMF)
hilser det generelle sigte med det EU-direktiv, som
gennemføres med det foreliggende lovforslag, velkomment.
DMF
finder det rigtigt og
hensigtsmæssigt, at der nu i EU er etableret fælles rammebetingelser for
forvaltningen af ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder, således at
ophavsmænd og udøvende kunstnere sikres transparens og demokratisk kontrol i
forhold til de organisationer, der er betroet administrationen af deres rettigheder og
penge.
Koda, Dansk Komponistforening (DKF), Danske Populærautorer (DPA), Danske Jazz,
Beat og Folk Autorer (DJBFA) og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF)
er
opmærksomme på behovet for at effektivisere området for kollektiv
rettighedsforvaltning indenfor EU og håber og forventer, at en sådan
effektivisering indirekte også vil komme Kodas medlemmer til gode.
Samrådet for Ophavsret
tillægger det stor betydning, at der findes velfungerende
forvaltningsorganisationer og klare rammer for, hvordan vederlag opkræves og
fordeles gennem forvaltningssystemerne. Derfor hilser
Samrådet for Ophavsret
direktivet om kollektiv forvaltning og implementeringsloven velkommen, da de nye
regler fremmer gennemsigtighed og åbenhed.
Samrådet for Ophavsret
bemærker
dog, at der imidlertid vil være en del ekstra omkostninger forbundet med
forvaltningen af rettighedsmidlerne, og det øgede bureaukrati, der er forbundet
hermed, vil være meget byrdefuldt for organisationerne. Det vurderes, at
omkostningerne forbundet med fordelingerne af rettighedsmidlerne generelt vil blive
højere, og i nogle tilfælde vil omkostningerne være uforholdsmæssigt høje i forhold til
de beløb, den enkelte organisation skal udbetale til rettighedshaverne.
Samrådet for
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0003.png
Side 3
Ophavsret
vurderer, at konsekvensen heraf bliver, at de midler, der reelt udbetales til
rettighedshaverne, bliver mindre.
Samrådet for Ophavsret
vurderer, at en yderligere
følge af de øgede omkostninger forbundet med forvaltningen af rettigheder vil være,
at forvaltningen vil blive koncentreret hos færre og større organisationer, og
Samrådet for Ophavsret
er bekymrede for, at små faglige organisationer kan føle sig
tvunget til at fusionere med større organisationer eller helt afslå at modtage og er af
foretage fordeling af rettighedsmidler.
Performex
og
DMF
henviser til
Samrådet for
Ophavsrets
høringssvar.
Performex
vurderer, at organisationen vil være omfattet af de kommende regler som
kollektiv forvaltningsorganisation, og
Performex
bakker generelt op om, at der
fastsættes fælles rammebetingelser for kollektive forvaltningsorganisationer.
Performex
pointerer dog samtidig, at organisationens rettighedsområde er
kendetegnet ved, at mange rettighedshavere skal dele en relativt lille pulje, og at det
kommer til at blive dyrere for Performex’ rettighedshavere, når deres administration
skal opfylde kravene om nye procedurer, erklæringer og offentliggørelse af
oplysninger m.v.
Det Kongelige Bibliotek
mener, at kravene, der opstilles i lovforslaget, er meget
detaljerede, hvilket må forventes at medføre en forøgelse af forvaltningsselskaberne
administrationsomkostninger, hvilket ifølge Det Kongelige Biblioteker må føre til en
fordyrelse af fremtidige aftalelicenser.
Statsbiblioteket
henviser til
Det Kongelige
Biblioteks
høringssvar.
Dansk Forfatterforening
har oplyst, at de så vidt muligt vil bestræbe sig på at efterleve
lovens regler også på de punkter, hvor de ikke udtrykkeligt omfatter
medlemsorganisationer. Dansk Forfatterforening henleder dog opmærksomheden på,
at den nødvendige tilpasning af procedurerne for at efterleve lovens regler er en stor
byrde, og indkøringsfasen vil fortsætte de næste par år. De henviser endvidere til, at
lovens regler, der har som mål at føre så mange penge som muligt tilbage til de
konkrete ophavsmænd til et givent brugt værk, kommer til at koste ophavsmændene
flere penge, end de hidtidige procedurer, ikke alene i indkøringsfasen hvor nye
procedurer skal laves og udføres, herunder også IT-systemmæssigt, men også på
vedvarende basis, da der skal bruges flere ressourcer på opsøgende arbejde med at
finde ophavsmænd.
UBVA
påtager sig gerne et formelt lovgivningsansvar for at udarbejde
gennemsigtighedsrapporten, men pointerer samtidig, at kravene til
gennemsigtighedsrapporten bør være proportionale i forhold til størrelsen på de
vederlag, den vedrører.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet konstaterer, at der generelt er opbakning til lovforslaget, hvilket
særligt gælder for så vidt angår kravene til gennemsigtighed i forvaltningen.
Det anføres i en del af høringssvarene, at lovforslagets regler vil medføre øgede
omkostninger for de kollektive forvaltningsorganisationer og deres
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0004.png
Side 4
medlemsorganisationer. Dette vil i henhold til visse høringssvar medføre fordyrelse af
aftalelicenser (Det
Kongelige Bibliotek)
og mindre udbetaling til rettighedshaverne (fx
Samrådet for Ophavsret).
Det fremhæves særligt, at de øgede omkostninger kan være
en udfordring for mindre organisationer.
Kulturministeriet kan ikke afvise, at lovforslaget kan medføre omkostninger for nogle
forvaltningsorganisationer og deres medlemsorganisationer. Kulturministeriet
bemærker i den forbindelse, at det var en af prioriteterne for Danmark under
forhandlingerne at begrænse de administrative byrder for de kollektive
forvaltningsorganisationer, og at det endelige direktiv efter Kulturministeriets
vurdering er mindre byrdefuldt end det oprindelige direktivforslag.
Endvidere bemærkes, at Kulturministeriet ved at tilstræbe en
minimumsimplementering har begrænset de administrative byrder mest muligt og
givet forvaltningsorganisationerne deres medlemsorganisationer stor fleksibilitet til at
indrette sig på den måde, de finder mest hensigtsmæssig inden for rammerne af
lovforslaget.
Forvaltningsorganisationer, der er aktive i Danmark, men som er etableret
uden for EU
Copydan AV-foreningerne
vurderer, at lovudkastet indebærer en diskrimination over
for europæiske forvaltningsorganisationer i forhold til forvaltningsselskaber, der er
etableret uden for EU, og tilføjer, at det er urimeligt, at der ikke gælder samme krav,
da der er samme beskyttelseshensyn til rettighedshavere uanset, om de har valgt at
lade deres rettigheder forvalte af et europæisk forvaltningsselskab eller et
forvaltningsselskab, der er etableret uden for EU.
Copydan AV-foreningerne
mener, at
muligheden for ikke at blive omfattet af reglerne ved at etablere sig uden for EU ikke
er hensigtsmæssig, især ikke i tilfælde hvor en sådan ikke-europæisk
forvaltningsorganisation repræsenterer danske rettighedshavere.
Copydan AV-
foreningerne
foreslår på den baggrund, at loven ændres, således at kollektive
forvaltningsorganisationer og kommercielle forvaltningsselskaber etableret uden for
EU, men som har aktiviteter i Danmark, også omfattes af loven.
UBVA, Filmex, DOKS,
Dansk Forfatterforening, DMF, Gramex, Samrådet for Ophavsret
og
Koda
udtrykker
lignende bekymringer og foreslår ligeledes, at kollektive forvaltningsorganisationer,
der er etableret udenfor EU, men som er aktive i Danmark, bliver omfattet af
lovforslagets regler.
Performex
og
DMF
henviser til
Samrådet for Ophavsrets
høringssvar.
Kulturministeriets bemærkninger:
I det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring, blev der lagt op til, at kollektive
forvaltningsorganisationer, der etableret uden for EØS-området, men som er aktive i
Danmark, ikke omfattes af lovforslaget. Dette blev gjort ud fra en betragtning om at
undgå overimplementering, ligesom det blev vurderet, at der ikke var et aktuelt behov
for at regulere disse organisationer, da kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder i
Danmark i dag sker gennem danske kollektive forvaltningsorganisationer.
3.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0005.png
Side 5
Da det imidlertid ikke kan udelukkes, at forvaltningsorganisationer etableret uden for
EØS i fremtiden kan blive aktive i Danmark, kan det være hensigtsmæssigt at give
mulighed for hurtigt og fleksibelt at kunne omfatte sådanne organisationer af hele
eller dele af lovforslaget.
På denne baggrund foreslås det derfor som ny § 1, stk. 5, at:
”Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kollektive forvaltningsorganisationer og
uafhængige forvaltningsorganisationer, der er etableret uden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, og som er aktive i Danmark, helt eller delvist
omfattes af denne lovs bestemmelser.”
Denne løsning betyder, at kulturministeren hurtigt og fleksibelt vil kunne regulere
kollektive forvaltningsorganisationer og uafhængige forvaltningsorganisationer, der er
etableret uden for EØS, men som er aktive i Danmark, hvis det vurderes, at der er
behov for det
Såfremt hjemlen udnyttes, vil formålet være at ligestille danske
forvaltningsorganisationer med forvaltningsorganisationer, der er etableret udenfor
EØS i forhold til, hvilke regler der skal følges.
4.
Kommercielle/uafhængige forvaltningsorganisationer
Gramex
mener, at det bør genovervejes, hvorvidt kommercielle
forvaltningsorganisationer skal omfattes af de samme krav som kollektive
forvaltningsorganisationer.
Kulturministeriets bemærkninger:
Direktivet indeholder en udtømmende oplistning af de forpligtelser, der gælder for
henholdsvis de kollektive forvaltningsorganisationer og de kommercielle
forvaltningsorganisationer (i direktivet betegnet ”uafhængige
forvaltningsorganisationer”).
Kulturministeriet finder ikke anledning til at fastsætte
yderligere regler for de uafhængige forvaltningsorganisationer end dem, der gælder i
medfør af direktivet, da dette betyder, at disse organisationer vil blive stillet dårligere
end tilsvarende organisationer i andre EU-lande, der ikke fastsætter sådanne regler.
Indførelse af yderligere regler for de uafhængige forvaltningsorganisationer vil derfor
være en overimplementering af direktivet.
5.
Medlemsrettigheder
5.1.
Kollektive overenskomster
Filmex
mener, at det i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3 bør præciseres,
at ”kollektive overenskomster” oplistes som et eksempel på, hvornår en kollektiv
forvaltningsorganisation forvalter rettigheder på baggrund af andet end en
bemyndigelse.
Kulturministeriets bemærkninger:
Lovforslagets § 3 indeholder regler om en rettighedshavers bemyndigelse af en
kollektiv forvaltningsorganisation til at forvalte rettigheder for denne samt regler om
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0006.png
Side 6
opsigelse eller tilbagetrækning af disse rettigheder. Det følger endvidere af de
specielle bemærkninger, at forslaget til § 3 kun vedrører det tilfælde, hvor en
rettighedshaver giver en bemyndigelse til en kollektiv forvaltningsorganisation. Dette
betyder, at § 3 ikke finder anvendelse, hvor en kollektiv forvaltningsorganisation kun
har medlemsorganisationer som medlemmer og ikke individuelle rettighedshavere.
Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse i de tilfælde, hvor en
rettighedshavers rettigheder forvaltes af en kollektiv forvaltningsorganisation på
anden måde end ved bemyndigelse, fx som følge af en aftale- eller tvangslicens.
Kulturministeriet finder ikke anledning til at tilføje ”kollektive overenskomster” til
listen over områder, hvor § 3 ikke finder anvendelse, og bemærker, at det må bero på
en konkret vurdering, hvorvidt en kollektiv forvaltningsorganisation, der forvalter
rettigheder på baggrund af en kollektiv overenskomst, skal opfylde kravene i § 3.
5.2.
Aftalelicens
UBVA, Copydan Tekst & Node, Filmex, Dansk Forfatterforening, Copydan Billeder,
DOKS, Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening, Koda, Samrådet for
Ophavsret
og
Dansk Artist Forbund
mener, at det bør overvejes at præcisere i
lovteksten, at aftalelicens kan opretholdes inden for rammerne af direktivet og loven
– også selv om dette følger af lovbemærkninger. Flere henviser til, at dette er tilfældet
i det svenske lovudkast.
Danske Medier
og
Danske Forlag
henviser til
Copydan Tekst &
Nodes
høringssvar.
Performex
og
DMF
henviser til
Samrådet for Ophavsrets
høringssvar.
Dansk Fotografisk Forening, Danske Tegneserieskabere, Danske
Bladtegnere, Danske Billedkunstnere, Danske Kunsthåndværkere og Designere,
DJ:Fotograferne
og
Visuelt Forum
henviser til
Copydan Billeders
høringssvar.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det følger af direktivets betragtning 12, at direktivet ikke
”blander sig ikke i ordninger
vedrørende forvaltning af rettigheder i medlemsstaterne, såsom individuel forvaltning,
udvidelse af en aftale mellem en repræsenterende kollektiv forvaltningsorganisation
og en bruger, dvs. aftalelicenser, obligatorisk kollektiv forvaltning, retlige
formodninger om repræsentation og overførsel af rettigheder til kollektive
forvaltningsorganisationer”.
Denne passus er gentaget på side 34 i udkastet til
lovforslag, der blev sendt i høring. På side 35 anføres, at
”direktivets regler og dermed
dette lovforslags regler betyder således ikke, at de nuværende regler i ophavsretsloven
om aftalelicens eller obligatorisk kollektiv forvaltning skal ændres.”
Der er således allerede taget stilling til forholdet mellem lovforslaget og
aftalelicensordningen i bemærkningerne.
Kulturministeriet anerkender imidlertid i lyset af de modtagne høringssvar og
aftalelicensordningens vigtighed, at der kan være behov for yderligere klarhed over, at
reglerne om aftalelicens i lov om ophavsret ikke påvirkes af dette lovforslag. Det
foreslås derfor, at der i lovforslaget indsættes en ny § 3, stk. 9, med følgende ordlyd.
”Denne
bestemmelse har ikke betydning for anvendelsen af bestemmelserne i lov om
ophavsret vedrørende aftalelicens eller obligatorisk kollektiv forvaltning”.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0007.png
Side 7
Kulturministeriet bemærker, at den foreslåede regel kun vedrører lovforslagets § 3 og
ikke hele loven. Formålet hermed er at sikre, at der ikke opstår tvivl om, at kollektive
forvaltningsorganisationer skal opfylde lovforslagets regler, der gælder uafhængigt af
aftalelicensen, fx reglerne om fordeling af rettighedsvederlag, selv når forvaltningen
sker på et område, der er dækket af aftalelicens.
Kulturministeriet bemærker hermed, at den danske lov kommer på den linje med det
svenske udkast til lovforslag, der er offentliggjort den svenske betænkning SOU
2015:47.
Kulturministeriet vurderer ikke, at der er tale om en overimplementering, da der
alene er tale om en præcisering.
Rettighedshavernes udstedelse af licenser for ikke-kommercielle
anvendelser
Statsbiblioteket
mener, at det bør fremgå direkte af lovteksten, at kollektive
forvaltningsorganisationer kun kan fastsætte ”nødvendige betingelser” for
rettighedshavernes udstedelse af licenser for ikke-kommercielle anvendelser i medfør
af lovforslagets § 3, stk. 2.
Det Kongelige Bibliotek
henviser til
Statsbibliotekets
høringssvar.
Kulturministeriets bemærkninger:
Af lovudkastets specielle bemærkninger til § 3, stk. 2, følger, at
”en kollektiv
forvaltningsorganisation kun kan fastsætte betingelser for rettighedshavernes ret
efter den foreslåede stk. 3, som er objektivt nødvendige for beskyttelsen af deres
rettigheder og interesser eller for den effektive forvaltning af deres rettigheder.”
Kulturministeriet finder det på den baggrund ikke nødvendigt at ændre lovteksten.
6.
Ledelse og styring af kollektive forvaltningsorganisationer
6.1.
Fuldmagter
UBVA, Copydan Tekst & Node, IFPI, DOKS, Producentforeningen, Filmret ApS, CAB,
Filmret og Filmkopi
støtter, at der i lovforslagets § 7, stk. 4, gives
forvaltningsorganisationerne fleksibilitet til at bestemme, om der skal fastsættes
begrænsninger vedrørende fuldmagter.
Danske Medier
og
Danske Forlag
henviser til
Copydan Tekst & Nodes
høringssvar.
Gramex
foreslår, at begrænsningen på en enkelt generalforsamling bliver
understreget yderligere.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet tager Gramex’ bemærkning til efterretning, og præciserer derfor i
lovforslagets § 7, stk. 5, at: ”En fuldmagt er gyldig for en enkelt generalforsamling”.
Det præciseres endvidere i de specielle bemærkninger, at en fuldmagt kun kan være
5.3.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0008.png
Side 8
gyldig for én enkelt generalforsamling, og at der ikke kan gives ”løbende fuldmagter”,
der gælder alle generalforsamlinger i en given periode, fx på 5 år.
Kulturministeriet vurderer ikke, at der er tale om en overimplementering, da der
alene er tale om en præcisering.
6.2.
Tilsynsfunktion
Copydan Billeder, Producentforeningen, Filmret ApS, CAB, Filmret og Filmkopi
mener,
at det er fornuftigt, at den i lovudkastet omtalte tilsynsfunktion kan varetages af
bestyrelsen.
Copydan AV-foreningerne
giver udtryk for tilsvarende synspunkt.
Dansk
Fotografisk Forening, Danske Tegneserieskabere, Danske Bladtegnere, Danske
Billedkunstnere, Danske Kunsthåndværkere og Designere, DJ:Fotograferne
og
Visuelt
Forum
henviser til
Copydan Billeders
høringssvar.
Gramex
foreslår, at strukturen i lovforslagets § 8 ændres, således at den i højere grad
afspejler den mest normale konstruktion i kollektive forvaltningsorganisationer, hvor
det er bestyrelsen, der varetager tilsynsfunktionen.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet vurderer på linje med Gramex, at det normalt vil være bestyrelsen,
der varetager tilsynsfunktionen. Dette er baggrunden for, at det i lovteksten foreslås
at gøre det klart, at bestyrelsen kan varetage tilsynsfunktionen, uanset at dette ikke
følger udtrykkeligt af direktivet.
Kulturministeriet bemærker dog, at tilsynsfunktionen også kan varetages af andre
organer end bestyrelsen, og at bestyrelsen således kun er et eksempel på, hvilket
organ der kan påtage sig opgaven. Kulturministeriet vurderer på den baggrund, at
direktivets struktur bør opretholdes, således at hovedreglen – den kollektive
forvaltningsorganisation skal have en tilsynsfunktion – kommer først, og at eksemplet
på en mulig tilsynsfunktion – bestyrelsen – kommer sidst.
6.3.
Udpegelse af bestyrelsesmedlemmer
Koda, DKF, DPA, DJBFA og DMFF
er bekymrede for, hvorledes lovforslagets § 6, stk. 3,
vil blive praktiseret. Bekymringen går ikke på formuleringen af selve ordlyden af
bestemmelsen, som svarer til direktivets formulering, men på forståelsen af
bestemmelsen.
Koda, DKF, DPA, DJBFA og DMFF
er bekymrede for, at bestemmelsen
skal forstås således, at generalforsamlingen ikke kan træffe beslutning om, at et
passende antal af bestyrelsens medlemmer kan udpeges af Kodas
medlemsforeninger. Såfremt dette er tilfældet, mener
Koda, DKF, DPA, DJBFA og
DMFF,
at der vil være en betydelig risiko for, at Kodas bestyrelse ikke vil være i stand
til at varetage de hensyn, der er anført direktivets betragtning 3, der vedrører bl.a.
hensynet til den kulturelle mangfoldighed, og de kollektive
forvaltningsorganisationers rolle i at fremme mangfoldigheden ved at give mindre
repertoire adgang til markedet og ved at yde sociale, kulturelle og
uddannelsesmæssige tjenester til fordel for deres rettighedshavere og offentligheden.
Koda, DKF, DPA, DJBFA og DMFF
opfordrer derfor til, at det af lovbemærkningerne til
§ 6, stk. 3, kommer til at fremgå, at det i overensstemmelse med almindelig dansk
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0009.png
Side 9
selskabs- og foreningsret er muligt for generalforsamlingen at udøve sin ret til
udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer ved at optage en bestemmelse i vedtægterne
om, at nogle bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af andre end generalforsamlingen
selv.
Koda, DKF, DPA, DJBFA og DMFF
anser denne udpegningsform for både den mest
afbalancerede og den, som er bedst overensstemmende med gældende dansk ret
uden at være i strid med direktivet.
Kulturministeriets bemærkninger:
I lovforslaget lægges der i § 6, stk. 3, op til, at generalforsamlingen skal træffe
beslutning om udnævnelse og afskedigelse af bestyrelsesmedlemmer og direktører.
Hverken lovforslaget eller direktivet tager udtrykkeligt stilling til, om alle
bestyrelsesmedlemmerne skal vælges direkte på generalforsamlingen.
Kulturministeriet er enigt med Koda i, at direktivet ikke fastsætter et absolut krav om,
at alle medlemmerne i en bestyrelse skal vælges direkte på generalforsamlingen, men
efterlader et vist spillerum til de kollektive forvaltningsorganisationer til at organisere
sig på den måde, som findes mest hensigtsmæssig.
Det følger dog af direktivets artikel 6, stk. 3, at en kollektiv forvaltningsorganisations
vedtægter skal indeholde passende og effektive mekanismer for alle medlemmernes
deltagelse i organisationens beslutningsproces, ligesom det følger af direktivets artikel
8, stk. 4, at generalforsamlingen skal træffe beslutning om udnævnelse af
bestyrelsesmedlemmer. Heraf udleder Kulturministeriet, at generalforsamlingen skal
have reel indflydelse på bestyrelsens sammensætning, hvilket blandt andet kan ske
ved, at generalforsamlingen vælger flertallet af bestyrelsesmedlemmerne direkte på
generalforsamlingen.
Kulturministeriet foretager derfor præcisering af lovbemærkningerne til lovforslagets
§ 6, stk. 3, således at ovenstående kommer til at fremgå.
Kulturministeriet vurderer ikke, at der er tale om en overimplementering, da der
alene er tale om en præcisering.
7.
Fordeling af rettighedsvederlag
7.1.
Ufordelbare midler
UBVA
anderkender, at forvaltningsorganisationer og medlemsforeninger skal gøre,
hvad de kan for at foretage individuel fordeling af rettighedsvederlag.
UBVA
hilser det
samtidig velkomment, at ufordelbare midler i overensstemmelse med lovens
procedurer skal kunne fordeles kollektivt efter nærmere beslutning i foreningens
organer.
Det Kongelige Bibliotek
mener, at der skal fastsættes en lavere betaling for
aftalelicenser fremfor, at større beløb kan anvendes til andre formål. Der henvises til,
at lovforslagets § 16, stk. 7-8, vedrører midler, der ikke kan fordeles, fordi man ikke
har kunnet finde rettighedshavere, og at når det drejer sig om
kulturarvsdigitaliseringer, vil der typisk være tale om ældre værker, hvor andelen af
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0010.png
Side 10
rettighedshavere, der ikke kan findes, formentlig vil være større end ved digitalisering
af nyere værker.
Statsbiblioteket
henviser til
Det Kongelige Biblioteks
høringssvar.
Kulturministeriets bemærkninger:
Som anført i udkastet til lovforslag vurderer Kulturministeriet, at kollektive
forvaltningsorganisationer og deres medlemmer er nærmest til at afgøre, hvorledes
de ufordelbare midler skal anvendes, og det foreslås derfor ikke at fastsætte regler
om, hvad de ufordelbare midler kan anvendes til. Kulturministeriet finder endvidere
ikke, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte regler om en lavere betaling for
aftalelicenser, da vederlagets størrelse skal fastsættes ved aftale. Størrelsen på de
kollektive forvaltningsorganisationers vederlagstakster kan indbringes for domstolene
og på visse områder Ophavsretslicensnævnet.
7.2.
Administrationsomkostninger
Producentforeningen, Filmret ApS, CAB, Filmret og Filmkopi
lægger til grund, at
lovforslagets § 14 ikke forhindrer, at man også fremadrettet kan fradrage
administrationsomkostninger som en procentdel af det opkrævede
rettighedsvederlag. Der kan dog ikke være tale om en fast aftalt procentsats, idet
fradraget skal afspejle de faktiske omkostninger, der knytter sig til forvaltningen af
rettigheder.
Kulturministeriets bemærkninger:
Lovforslaget giver kollektive forvaltningsorganisationer fleksibilitet til at indrette deres
virksomhed på dette område på den måde, som passer den enkelte organisation
bedst.
Kulturministeriet er enigt med Producentforeningen, Filmret ApS, CAB, Filmret og
Filmkopi i, at lovforslaget ikke som udgangspunkt forhindrer, at
administrationsomkostninger kan fradrages som en procentdel af
rettighedsvederlaget, såfremt administrationsomkostningerne ikke overstiger de
begrundede og dokumenterede omkostninger.
Forholdet mellem kollektive forvaltningsorganisationer og deres
medlemsorganisationer
Copydan AV-foreningerne, Akademikerne, Animationssammenslutningen ANIS,
Billedkunstnernes Forbund, Dansk Artist Forbund, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk
Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, DKF, Dansk
Metal, DMF, Dansk Skuespillerforbund, Danske Billedkunstnere, Danske Dramatikere,
Danske Filminstruktører, Danske Forlag, DJBFA, DPA, DMFF, Danske Scenografer,
Danske Skønlitterære Forfattere, Film & TV-Arbejderforeningen, Filmret, Danske
Sceneinstruktører, Fællesrådet for Udøvende Kunstnere, Gramex, IFPI Danmark, Koda,
Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau, Producentforeningen
og
Teknisk
Landsforbund
har afgivet et fælles høringssvar vedrørende ansvarsfordelingen mellem
kollektive forvaltningsorganisationer og dens medlemsorganisationer.
I høringssvaret fremhæves det, at Copydan AV-foreningerne er ejet af deres
medlemsorganisationer, og at det er medlemsorganisationerne, der står for
8.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0011.png
Side 11
fordelingen og kontakten til de individuelle rettighedshavere. Det fremføres i
høringssvaret, at lovforslagets regler vil kræve, at der laves om på denne
arbejdsdeling, da Copydan AV-foreningerne vil skulle være ansvarlig for
medlemsorganisationernes aktiviteter. Det anføres i den forbindelse, at Copydan AV-
foreningerne vil skulle indføre et overvågnings- og sanktionssystem over for
medlemsorganisationerne, der er Copydans ejere. Parterne bag høringssvaret frygter,
at dette vil skade den demokratiske proces i medlemsorganisationerne og gøre det
mindre attraktivt for rettighedshaverne i medlemsorganisationer at indgå i fælles
klarering af rettigheder.
Parterne bag høringssvaret foreslår derfor to løsningsmodeller (model A og B), der
begge har til formål at afklare ansvarsfordelingen mellem de kollektive
forvaltningsorganisationer og deres medlemsorganisationer. Model A medfører, at de
kollektive forvaltningsorganisationers medlemsorganisationer omfattes af
lovforslagets §§ 12-14 og § 24. Model B medfører, at en kollektiv
forvaltningsorganisation i vedtægterne kan bestemme, at ansvaret for overholdelse af
forpligtelserne i medfør af lovforslaget kan pålægges dens medlemsorganisationer.
Der henvises i en række andre høringssvar, herunder høringssvarene fra
Performex,
Samrådet for Ophavsret
og
DOKS
til ovennævnte fælles høringssvar.
UBVA, Dansk
Journalistforbund, Dansk Artist Forbund
og
Advokatrådet
er fremkommet med
tilsvarende synspunkter deres selvstændige høringssvar.
Kulturministeriets bemærkninger:
Som det anføres i lovudkastets afsnit 2.3 har Kulturministeriet tilstræbt en
minimumsimplementering, der ligger tæt op af direktivet. Dette betyder, at det som
udgangspunkt vil være den kollektive forvaltningsorganisation, der skal opfylde
betingelserne i lovforslaget, og at medlemsorganisationerne kun er regulerede, hvor
dette følger af direktivet. For at sikre at rettighedshaverne får den tilstrækkelige
beskyttelse, uanset at fordelingen sker gennem medlemsorganisationerne, anføres
det i lovforslaget, at Kulturministeriet forventer, at medlemsorganisationerne så vidt
muligt efterlever lovens principper, og at Kulturministeriet efter to år vil gennemføre
en evaluering af, i hvilket omfang medlemsorganisationerne efterlever principperne i
lovforslaget.
Parterne bag høringssvarene anbefaler, at lovforslaget ændres, så en del af
forpligtelserne og ansvaret for opfyldelsen heraf kan flyttes til
medlemsorganisationerne, således at lovforslaget bedst muligt viderefører den model
for kollektiv forvaltning, der anvendes af Copydan AV-foreningerne i dag.
Kulturministeriet har derfor vurderet, hvorvidt den nuværende løsning bør
bibeholdes, eller om Model A eller Model B i stedet skal indføres.
Direktivet tager ikke stilling til, hvorvidt Model A eller B kan indføres i lovforslaget,
men Kulturministeriet vurderer, at direktivet indeholder tilpas fleksibilitet til at
indføre både Model A og Model B. Kulturministeriet lægger i den forbindelse vægt på,
at det anerkendes i direktivet, at der kan ske fordeling af rettighedsvederlag gennem
de kollektive forvaltningsorganisationers medlemsorganisationer, men at direktivet
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Side 12
ikke regulerer kravene til medlemsorganisationerne udover, hvad der gælder i medfør
af artiklerne 13, 15 og 18. Det vurderes derfor, at der er et vist spillerum for
medlemsstaterne i forbindelse med indretningen af national lovgivning på dette
område. Kulturministeriet lægger ligeledes vægt på, at formålet med direktivet efter
Kulturministeriets opfattelse bedst opnås ved indførelse af enten Model A eller Model
B, da rettighedshaverne på den måde vil få den samme retlige beskyttelse, uanset om
fordelingen af rettighedsvederlag sker gennem en kollektiv forvaltningsorganisation
eller en medlemsorganisation.
Kulturministeriet bemærker dog, at begge modeller adskiller sig fra direktivets
struktur og ordlyd, og at det derfor ikke kan udelukkes, at EU-Kommissionen vil stille
spørgsmålstegn ved modellen.
Ved både Model A og Model B kan man stille spørgsmålstegn ved, om modellerne
indeholder et vist element af overimplementering som følge af de øgede forpligtelser
for medlemsorganisationerne, der ikke i alle tilfælde følger af direktivet.
Kulturministeriet bemærker dog, at de forøgede forpligtelser modsvares af mindre
forpligtelser for de kollektive forvaltningsorganisationer, hvorfor indførelse af enten
model A eller B efter en samlet vurdering vil medføre det samme eller næsten samme
forpligtelsesniveau, som hvis den nuværende løsning fastholdes.
Forskellen på de to modeller er, at Model A identificerer en række bestemmelser, som
medlemsorganisationerne skal efterleve i forbindelse med, at de fordeler vederlag til
rettighedshaverne, mens Model B giver maksimal fleksibilitet til de kollektive
forvaltningsorganisationer i forbindelse med opfyldelse af lovens forpligtelser og
ansvaret herfor. Modellerne adskiller sig ligeledes fra hinanden ved, at
ansvarsfordelingen i model A reguleres i lovbemærkningerne, mens Model B
indeholder en klar og entydig lovregel. Model B vil efter Kulturministeriets vurdering
medføre mindst risiko for, at der kommer til at være overlap mellem forpligtelserne
for de kollektive forvaltningsorganisationer og medlemsorganisationer, da
ansvarsfordelingen indsættes direkte i lovteksten. Derfor vurderes det, at Model B i
højere grad end Model A er i overensstemmelse med regeringens ønske om at undgå
overimplementering.
Efter en samlet vurdering vælger Kulturministeriet at indarbejde den foreslåede
model B i lovforslaget, da denne løsning bedst opfylder direktivets formål samtidig
med, at den danske model for kollektiv forvaltning af rettigheder kan opretholdes.
Kulturministeriet foreslår dog i lovforslaget at begrænse anvendelsen af den
foreslåede Model B til at gælde de aktiviteter, der vedrører fordelingen af vederlag til
rettighedshaverne samt udarbejdelse af den årlige gennemsigtighedsrapport. På
denne måde gives der fleksibilitet på de områder, der er beskrevet i det fælles
høringssvar samtidig med, at det sikres, at en kollektiv forvaltningsorganisation stadig
vil skulle opfylde resten af lovforslagets forpligtelser, herunder kravene til ledelse,
afholdelse af generalforsamling, forhold til brugere osv. Kulturministeriet foreslår
ligeledes, at det i lovbemærkningerne klart kommer til at fremgå, at de kollektive
forvaltningsorganisationer fortsat skal opfylde lovforslagets bestemmelser i det
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0013.png
Side 13
omfang, de udfører aktiviteter, der er omfattet af lovforslaget. Det foreslås endvidere
i lovforslaget, at medlemsorganisationerne skal sikre, at rettighedshaverne får
mulighed for at få indflydelse på beslutninger, der relaterer sig til fordeling af
rettighedsvederlaget, herunder vedtagelse af fordelingsplan, hvilke fradrag der kan
tages i rettighedsvederlag etc., selvom medlemsorganisationerne ikke bliver omfattet
af kravene til afholdelse af generalforsamling i lovforslagets §§ 6-7. Endelig foreslår
Kulturministeriet, at såfremt en kollektiv forvaltningsorganisation vælger, at
gennemsigtighedsrapporten skal udarbejdes af dens medlemsorganisationer for så
vidt angår deres aktiviteter, så skal det af transparenshensyn sikres, at den kollektive
forvaltningsorganisation publicerer alle rapporterne på dens hjemmeside.
På denne baggrund slettes § 17 og § 19, stk. 4, i det lovforslag, der var sendt i høring,
og der indsættes i stedet § 24 om muligheden for at træffe beslutning om
ansvarsfordelingen mellem en kollektiv forvaltningsorganisation og dens
medlemsorganisationer. § 24 er baseret på model B. Der indsættes ligeledes § 1, stk. 6
og 7, der fastsætter de bestemmelser, der finder anvendelse for
medlemsorganisationerne, hvis det i den kollektive forvaltningsorganisation besluttes,
at de skal stå for fordelingen af skyldige beløb til rettighedshaverne (stk. 6) eller
udarbejdelsen af gennemsigtighedsrapporten (stk. 7). Endelig foreslås der § 23, stk. 7,
der vedrører medlemsorganisationernes udarbejdelse af gennemsigtighedsrapport.
9.
Repræsentationsaftaler mellem kollektive forvaltningsorganisationer
Filmex
foreslår, at det i lovbemærkningerne præciseres, at det i
repræsentationsaftaler kan aftales, at en kollektiv forvaltningsorganisation, der
modtager rettighedsvederlag fra en anden kollektiv forvaltningsorganisation, kan
foretage fordeling efter egne regler.
Copydan AV-foreningerne
giver udtryk for
lignende synspunkter.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet tager bemærkningerne fra Filmex og Copydan AV-foreningerne til
efterretning og foretager præciseringer i bemærkningerne til § 19, således at det
fremgår, at kollektive forvaltningsorganisationer kan aftale, at det er den modtagende
organisations fordelingsplaner, der er gældende for den individuelle udbetaling.
Kulturministeriet vurderer ikke, at der er tale om en overimplementering, da der
alene er tale om en præcisering.
10.
Oplysningsforpligtelser
10.1. Gebyrer for udlevering af oplysninger
Filmex, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Koda, Samrådet for
Ophavsret
og
Gramex
mener, at det bør fremgå af loven, at forvaltningsorganisationer
kan opkræve rimelige gebyrer for besvarelse af anmodninger om udlevering af
oplysninger i medfør af forslagets § 22. Organisationerne henviser til, at muligheden
for at opkræve gebyrerne betyder, at administrationsomkostningerne ved
håndteringen af disse anmodninger ikke kommer til at påvirke udbetalingen til
rettighedshaverne, og det bemærkes, at håndteringen af anmodningerne vil kunne
være meget byrdefuld for organisationerne. Flere organisationer henviser ligeledes til,
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0014.png
Side 14
at opkrævningen af gebyrer vil betyde, at det kun er begrundede anmodninger, der
fremsendes.
Performex
og
DMF
henviser til
Samrådet for Ophavsrets
høringssvar.
Producentforeningen, Filmret ApS, CAB, Filmret og Filmkopi
forudsætter, at de enkelte
forvaltningsorganisationer kan fastsætte rimelige gebyrer for at besvare begrundede
anmodninger i medfør af § 22 i det lovforslag, der blev sendt i høring.
Organisationerne anfører, at disse gebyrer dermed bidrager til at sikre, at
omkostningerne rammer så præcist som muligt og ikke væltes over på de enkelte
rettighedshavere, for hvem anmodningen og omkostninger knyttet hertil er irrelevant.
Kulturministeriets bemærkninger:
Direktivets betragtning 35 overlader det til national lovgivning at vurdere, om
kollektive forvaltningsorganisationer kan tage gebyrer for tilrådighedsstillelsen af de
oplysninger, der er nævnt i artikel 20, der er gennemført i lovforslagets § 21 (§ 22 i det
lovforslag, der blev sendt i høring). Kulturministeriet vurderer i overensstemmelse
med Producentforeningen, Filmret ApS, CAB, Filmret og Filmkopi at lovforslaget, der
blev sendt i høring, tillader, at de kollektive forvaltningsorganisationer kan tage disse
gebyrer uden en udtrykkelig regel i lovteksten.
Lovforslaget ændres derfor ikke på dette punkt.
10.2.
Konkurrencemæssige aspekter
Konkurrencestyrelsen- og Forbrugerstyrelsen
vurderer, at kollektive
forvaltningsorganisationers udveksling af oplysninger – henset til lovens formål – i et
vist omfang kan være nødvendig. Dog finder
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
at
karakteren af visse af de i bilag 1 fastsatte oplysninger, såfremt de gøres offentligt
tilgængelige, kan have en negativ effekt på konkurrencen på markedet, og henviser
særligt til de i bilag 1, punkt 2, angivne oplysninger.
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
finder desuden, at det blotte omfang af oplysninger, der i henhold
til loven udveksles eller offentliggøres, er betænkeligt. Endelig henviser
Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen
til, at de oplysninger, der i henhold til lovforslaget udveksles
mellem de kollektive forvaltningsorganisationer, i kombination med oplysningerne i
gennemsigtighedsrapporten, giver den enkelte aktør på markedet et relativt
fyldestgørende indblik i den enkelte konkurrents forretningsmæssige forhold.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vurderer, at dette potentielt kan have
konkurrenceskadelige virkninger.
Kulturministeriets bemærkninger:
Oplysningsforpligtelserne i lovforslaget er udtryk for en minimumsimplementering af
direktivets regler. Der er derfor efter Kulturministeriets vurdering ikke hjemmel til at
indføre lempeligere regler end dem, der gennemføres i lovforslaget.
11.
Multiterritoriale licenser for onlineanvendelse af musikværker
11.1. Om § 26 om adgang til oplysninger om værker m.v.
Statsbiblioteket
mener, at det i § 26 er relevant at tilføje muligheden for, at ”andre
brugere” også kan rekvirere oplysninger.
Det Kongelige Bibliotek
henviser til
Statsbibliotekets
høringssvar.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0015.png
Side 15
Kulturministeriets bemærkninger:
Forslaget til § 26 modsvarer artikel 25 i direktivet. Bestemmelsen knytter sig til
kapitlet om de multiterritoriale licenser til onlinebrug af musikværker, der
totalharmoniseres med direktivet, hvorfor Kulturministeriet allerede af den grund ikke
kan udvide § 26. Kulturministeriet bemærker, at kollektive forvaltningsorganisationer
fortsat vil være forpligtet til at afgive oplysninger i medfør af lovforslagets §§ 22-24.
11.2.
Om § 35 om undtagelse for onlinemusikrettigheder, der er nødvendige for
radio- og fjernsynsudsendelser
DR
mener ikke, at lovudkastets § 35 tilstrækkeligt klart afspejler de forhold, der gør sig
gældende for radio- og tv-stationer.
DR
opfordrer derfor til, at det klargøres i
lovforslagets bemærkninger, at radio- og tv-stationers onlineaktiviteter på
musikområdet ikke er undergivet direktivets bestemmelser i kapitel 6, og at disse
bestemmelser derfor tager sigte på egentlige onlinemusiktjenester.
DR
mener
endvidere, at lovbemærkningerne bør reflektere det forhold, at
DR
typisk erhverver
samtlige musikrettigheder ved at indgå en aftale med Koda.
TV 2 DANMARK A/S
giver
udtryk for lignende synspunkter.
Kulturministeriets bemærkninger:
Lovudkastets § 35 har til formål at implementere direktivets artikel 32, der skal ses i
sammenhæng med betragtning 48 i direktivet. Lovudkastets § 35 har en anden ordlyd
end artikel 32, men der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i forhold til artikel
32. Lovudkastets § 35 er således begrænset på samme måde som artikel 32, og
Kulturministeriet vurderer ikke, at direktivet giver mulighed for at udvide
bestemmelsen til at gælde alle musiklicenser til radio- og fjernsynsforetagenders
onlinetjenester indeholdende musik.
Kulturministeriet finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt at præcisere, at DR typisk
erhverver samtlige musikrettigheder ved at indgå aftale med Koda, da dette beror på
aftalemæssige forhold uden for Kulturministeriets kontrol.
12.
Forholdet mellem kollektive forvaltningsorganisationer og brugere
IFPI Danmark
finder det fornuftigt og hensigtsmæssigt, at direktivets artikel 16 og 17
om forholdet til brugere implementeres i ophavsretsloven.
Koda, Samrådet for
Ophavsret, Gramex
og
Copydan AV-foreningerne
giver udtryk for lignende
synspunkter.
Performex
og
DMF
henviser til
Samrådet for Ophavsrets
høringssvar.
IFPI Danmark
hilser det velkomment, at der indføres en klar pligt for brugere til at
indrapportere, hvilke musikindspilninger m.v. der er brugt.
Danske Teatres Fællesorganisation
forstår de foreslåede ændringer til
ophavsretslovens kapitel 2a og de dertil knyttede bemærkninger til lovforslaget
således, at de kan henholde sig til de indgåede aftaler i forhold til deres
medlemsteatres oplysningsforpligtelser og øvrige forpligtelser overfor de kollektive
forvaltningsorganisationer.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0016.png
Side 16
Dansk Erhverv
vurderer, at det er væsentligt for Dansk Erhvervs medlemmer, at den
praktiske anvendelse af de foreslåede bestemmelser i ophavsretsloven ikke fører til,
at de erhvervsdrivende brugere bliver yderligere belastet administrativt med
indberetningspligter mv. end tilfældet er i dag, hvor der f.eks. ikke er
indberetningspligt på værksniveau.
Dansk Erhverv
henstiller, at Kulturministeriet, hvis
det vurderes muligt inden for rammerne af direktivet, mere klart i den foreslåede
bestemmelse i ophavsretslovens § 52 b tilkendegiver, at det er en pligt for
forvaltningsorganisationerne at gøre det så enkelt som muligt for deres
brugere/kunder at opfylde indberetningspligten.
Dansk Erhverv
vurderer, at en sådan
præcisering ikke umiddelbart ses at være uoverensstemmende med direktivets artikel
17.
Statsbiblioteket
mener generelt, at der er behov for, at der i bemærkningerne skelnes
mere tydeligt mellem forskellene på kommercielle og ikke-kommercielle brugere og
de samfundsmæssige interesser og politiske ønsker for at sikre adgang til kulturarven.
Statsbiblioteket
vurderer endvidere, at implementeringen af artikel 16 fremstår som
en overimplementering, hvor der pålægges brugeren at finde betydelig flere
oplysninger end forudsat i direktivet.
Statsbiblioteket
mener, at dette fx gælder i
forhold til afrapportering af en række oplysninger i bestemte formater, med mindre
der direkte er aftalt andet.
Statsbiblioteket
henviser til, at dette vil medføre
væsentlige administrative arbejdsbyrder for brugerne.
Statsbiblioteket
mener
ligeledes, at det vil være umuligt eller meget byrdefuldt, hvis brugerne skal give alle
de oplysninger, som de råder over. Det foreslås, at det af bemærkningerne til § 42
fremgår, at der ikke kun skal tages hensyn til administrative byrder for små- og
mellemstore virksomheder, men at hensyn til ABM-institutionerne ligeledes
inddrages.
Det Kongelige Bibliotek
henviser til
Statsbibliotekets
høringssvar.
Det Kongelige Bibliotek
mener, at formuleringen af lovforslagets § 52 b kan læses som
en meget betydelig udvidelse af bibliotekets forpligtelser til at rapportere over brugen
af værker.
Det Kongelige Bibliotek
henviser til, at det vil være prohibitivt dyrt, hvis
biblioteket bliver forpligtet til at gennemgå et meget stort antal bøger for at
identificere sådanne rettigheder. Det forudsættes derfor, at forpligtelserne ikke
udvides i forhold til hidtidig praksis på området, og at der ikke kan stilles nye krav om
formater for allerede indgåede aftaler.
Statsbiblioteket
henviser til
Det Kongelige
Biblioteks
høringssvar.
TV 2 DANMARK A/S
vurderer, at det er et tilbagevendende problem i sager om
misbrug af dominerende stilling, at den dominerende virksomhed undlader at
fremlægge oplysninger om sine aftaler med andre brugere, selvom brugerne anmoder
om det.
TV 2 DANMARK A/S
anfører, at det påhviler brugerne at bevise
diskrimination, og mener, at det er vanskeligt, hvis ikke der kan fremskaffes bevis for
den dominerende virksomheds praksis.
TV 2 DANMARK A/S
mener derfor, at det bør
tilføjes i lovbemærkningerne, at den kollektive forvaltningsorganisation f.eks. er
forpligtet til at besvare brugernes forespørgsler om forvaltningsorganisationernes
praksis i forhold til andre brugere, herunder rabatter og andre særlige fordele, som en
forvaltningsorganisation eventuelt har aftalt, samt begrundelsen herfor.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0017.png
Side 17
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet kan konstatere, at det i de modtagne høringssvar fra brugere af
ophavsretlige værker anføres, at forpligtelserne for brugerne i forhold til rapportering
af anvendte værker ikke må blive for omfattende. Kulturministeriet bemærker hertil,
at lovforslaget allerede indeholder en række sikkerhedsventiler for brugerne. Det
følger af bemærkningerne, at der skal være proportionalitet mellem rapporteringens
omfang og forvaltningsorganisationens interesse i rapporteringen, og der skal tages
hensyn til brugerens størrelse og kapacitet. Omfanget af forpligtelsen kan indbringes
for Ophavsretslicensnævnet. Kulturministeriet vurderer derfor ikke, at der er grundlag
for at ændre § 52 b, stk. 1, herunder ved at fastsætte en regel om, at kollektive
forvaltningsorganisationer skal gøre det så let som muligt at opfylde
indberetningspligten.
I forhold til TV 2 DANMARK A/S’ bemærkninger bemærker Kulturministeriet, at det
allerede følger af lovforslagets § 22, nr. 3, at der skal oplyses om standardlicensaftaler
og gældende standardtariffer. Det følger endvidere af de specielle bemærkninger
hertil, at ”hvis
den kollektive forvaltningsorganisation på en standardiseret måde giver
mulighed for rabatter, reduktioner eller lignende, skal forvaltningsorganisationen
tillige oplyse disse i forbindelse med ovennævnte licensaftaler eller tariffer”.
Kulturministeriet finder ikke anledning til yderligere at pålægge de kollektive
forvaltningsorganisationer at give oplysninger som foreslået af TV 2 Danmark A/S og
bemærker i den forbindelse, at dette ville være en overimplementering af direktivet.
Som påpeget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i afsnit 10.2 ovenfor er der
allerede tale om, at der pålægges de kollektive forvaltningsorganisationer store
oplysningsforpligtelser i forbindelse med lovforslaget.
I forhold til bemærkningerne fra Statsbiblioteket bemærker Kulturministeriet, at § 52
b ikke går videre end krævet af direktivet og dermed ikke er udtryk for
overimplementering. Artikel 17 kræver, at ”medlemsstaterne
skal vedtage
bestemmelser til sikring af, at brugerne inden for et aftalt eller forud fastsat tidsrum
og i et aftalt eller forud fastsat format giver en kollektiv forvaltningsorganisation de
relevante oplysninger, de råder over om anvendelsen af de rettigheder, den kollektive
forvaltningsorganisation repræsenterer, som er nødvendige for opkrævning af
rettighedsindtægter og for fordeling og betaling af skyldige beløb til
rettighedshavere”.
Disse kriterier er gengivet i forslaget til § 52 b, stk. 1-3, og det
bemærkes i den forbindelse, at Kulturministeriet ikke har valgt at fastsætte et
bestemt format eller tidsrum for rapportering i lovforslaget, men lader det være op til
parterne selv at aftale omfanget af rapporteringen.
Kulturministeriet finder endvidere ikke, at der er behov for yderligere skelnen mellem
kommercielle og ikke-kommercielle brugere i bemærkningerne. I lyset af
bemærkningerne fra Statsbiblioteket foretages dog en enkelt ændring i de specielle
bemærkninger til § 52 b, således at ”navnlig
set i lyset af den særlige situation, der gør
sig gældende for små eller mellemstore virksomheder”
erstattes med ”blandt
andet
set i lyset af den særlige situation, der gør sig gældende for små eller mellemstore
virksomheder.
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0018.png
Side 18
13.
Tilsyn og håndhævelse af lovforslaget
UBVA, IFPI, Danmark Producentforeningen, Filmret ApS, CAB, Filmret, Filmkopi, Koda
og
Samrådet for Ophavsret
vurderer, at lovudkastets kapitel 7 om tilsyn,
klageprocedurer m.v. indeholder klare og afbalancerede bestemmelser, og at
udvidelsen af Ophavsretslicensnævnets kompetence forekommer velbegrundet.
Gramex
og
Copydan AV-foreningerne
udtrykker lignende synspunkter.
Performex
og
DMF
henviser til
Samrådet for Ophavsrets
høringssvar.
Statsbiblioteket
ønsker, at aftaler efter ophavsretslovens § 50, stk. 2, bliver medtaget
under Ophavsretslicensnævnets kompetence.
Det Kongelige Bibliotek
henviser til
Statsbiblioteket
høringssvar.
DR og TV 2 Danmark A/S
vurderer, at Ophavsretslicensnævnet generelt anvender
forskellige retsregler alt afhængigt af, hvilket udnyttelsesområde der er tale om,
hvilket de finder uholdbart. Det vurderes endvidere, at lovforslaget i afsnit 3.3.8
nærmest lader forstå, at nævnet aldrig anvender konkurrencereglerne.
DR og TV 2
Danmark A/S
foreslår derfor, at grundlaget for nævnets virksomhed sammenskrives i
en bestemmelse, og at det præciseres, at nævnet skal træffe afgørelse på grundlag af
gældende ret i sin helhed.
DR og TV 2 Danmark A/S
vurderer endvidere, at reglerne
om Ophavsretslicensnævnets kompetence lider af mangler og peger bl.a. på, at Nordic
Copyright Bureau (NCB) burde være omfattet af reglerne, samt at
Ophavsretslicensnævnet bør kunne vurdere aftaler, der vedrører on demand.
Kulturministeriets bemærkninger:
Statsbiblioteket, DR og TV 2 Danmark A/S har under høringen fremsat ønske om, at
reglerne om Ophavsretslicensnævnet generelt skal revideres, herunder ved at
kompetencen skal udvides. Kulturministeriet vurderer, at der her er tale om forhold,
der ikke vedrører gennemførelsen af direktivet, og at forslagene derfor ikke giver
anledning til ændringer af lovforslaget. Der kan dog ses på problemstillingen i
forbindelse med en eventuel kommende revision af ophavsretsloven.
Kulturministeriet bemærker, at den sætning i lovforslagets afsnit 3.3.8, der er
fremhævet af DR og TV 2 DANMARK A/S, ikke har været tænkt som at skulle have
betydning for Ophavsretsnævnets virke og regelgrundlag. For at undgå fejlfortolkning
slettes eksemplet i sætningen.
14.
Lovens ikrafttræden
14.1. Tidspunkt for efterlevelse af forpligtelserne
Copydan Tekst & Node
påpeger, at lovens krav er relativt omfattende, og
Copydan
Tekst & Node
ikke før vedtagelsen kan opnå klarhed om lovens præcise forpligtelser.
Derfor foreslås det, at loven ændres således, at forpligtelser omkring rapportering og
lignende først finder anvendelse for vederlag opkrævet i 2017 og frem, således at
2016 anses for en overgangsperiode, hvor de berørte kollektive
forvaltningsorganisationer får mulighed for at implementere lovforslagets endelige
krav i forhold til rapportering, fordeling, organisering og øvrige administrative
procedurer.
Danske Medier
og
Danske Forlag
henviser til
Copydan Tekst & Nodes
høringssvar.
DOKS, Dansk Forfatterforening, Filmex, Dansk Journalistforbund, DMF,
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0019.png
Side 19
Koda, Samrådet for Ophavsret, Performex, Dansk Artist Forbund og Copydan AV-
foreningerne
giver udtryk for lignende synspunkter.
UBVA
og
IFPI
vurderer, at det med hensyn til § 40 forekommer at være rigtigt, at
lovens ikrafttræden betyder, at den nye lov med hensyn til fordeling af vederlag finder
anvendelse på vederlag opkrævet efter ikrafttrædelsestidspunktet, og at den første
gennemsigtighedsrapport derfor først skal afleveres i 2017.
Producentforeningen, Filmret ApS, CAB, Filmret og Filmkopi
hæfter sig ved, at lovens
ikrafttræden den 10. april 2016 betyder, at lovens regulering af fordeling af vederlag
først finder anvendelse på vederlag opkrævet efter ikrafttrædelsestidspunktet, hvilket
blandt andet indebærer, at kravet om gennemsigtighedsrapport først gælder fra 2017.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet har forståelse for de praktiske udfordringer, som en ikrafttræden
midt i et regnskabsår kan have.
Kulturministeriet vurderer imidlertid, at der ikke er hjemmel i direktivet til at udskyde
tidspunktet for udarbejdelse og publicering af første gennemsigtighedsrapport til
2018.
14.2. Allerede indgåede aftaler
Statsbiblioteket
mener, at der mangler en afklaring af, om den foreslåede § 52 b også
kan anvendes på allerede indgåede flerårige aftaler og tilføjer, at det ikke findes
rimeligt, hvis der på den måde kan indføres skærpende aftalebestemmelser med
tilbagevirkende kraft.
Det Kongelige Bibliotek
henviser til
Statsbibliotekets
høringssvar.
Det Kongelige Bibliotek
forudsætter, at forslaget til § 52 b i lov om ophavsret ikke
udvides i forhold til hidtidig praksis på området, og at der ikke kan stilles nye krav om
formater for allerede indgåede aftaler.
Statsbiblioteket
henviser til
Det Kongelige
Biblioteks
høringssvar.
Kulturministeriets bemærkninger:
Som Statsbiblioteket påpeger, er der ikke i lovforslaget taget stilling til, hvordan
allerede indgåede aftaler påvirkes af reglerne i den foreslåede § 52 b i lov om
ophavsret. Kulturministeriet er enigt med Statsbiblioteket i, at det vil være
hensigtsmæssigt, at dette fremgår af loven.
Der er allerede indgået aftaler på en lang række udnyttelsesområder, og brugerne har
indrettet sig herefter. Som påpeget af Statsbiblioteket og Det Kongelige Biblioteket vil
det kunne være urimeligt byrdefuldt for brugerne, hvis forslaget til § 52 b i lov om
ophavsret får indflydelse på disse aftaler.
Af hensyn til at reglerne i §§ 52 a og 52 b i lov om ophavsret ikke får tilbagevirkende
kraft på allerede indgåede aftaler, foreslås det, at der indsættes § 40, stk. 3:
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1578008_0020.png
Side 20
”Lovens
§ 42, nr. 3, finder ikke anvendelse i forhold til rettigheder som er erhvervet
før lovens ikrafttræden”. Kulturministeriet vurderer ikke, at der er tale om
overimplementering, da der ikke er tale om, at der fastsættes strengere regler end
dem, der følger af direktivet.
15.
Øvrige bemærkninger
15.1. Begreberne ”tildeling” og ”fordeling”
DMF
vurderer, at i stedet for direktivoversættelsens formuleringer: ”tildeling” og
”fordeling”, bør den danske lovtekst anvende ”fordeling” og ”afregning”.
Koda, Dansk Komponistforening (DKF), Danske Populærautorer (DPA), Danske Jazz,
Beat og Folk Autorer (DJBFA), Dansk Musikforlæggerforening (DMFF)
og
Samrådet for
Ophavsret
vurderer, at direktivets formuleringer visse steder bærer præg af
manglende forståelse for forvaltningsorganisationernes faktiske arbejdsgange, som
direktivet regulerer. Det tilkendegives, at organisationerne håber, at EU-
Kommissionen i den fremtidige dialog om direktivets fortolkning vil lytte til, hvad der
reelt er hensigtsmæssig og rationel rettighedsforvaltning. I den forbindelse er det fx
uheldigt, at direktivets terminologi ”tildeling”-”fordeling” ukritisk er overtaget, uanset
at en række danske forvaltningsselskaber, bl.a. støttet på Ophavsretslovens
terminologi i fx § 57, for de tilsvarende arbejdsgange anvender henholdsvis
”fordeling” og ”afregning”.
Performex
og
DMF
henviser til
Samrådet for Ophavsrets
høringssvar.
Kulturministeriets bemærkninger:
Lovforslaget indeholder den samme terminologi som direktivet i forhold til ”tildeling”
og ”fordeling”. Kulturministeriet har valgt at bibeholde denne terminologi af hensyn
til at mindske risikoen for fejltolkning.
15.2. Struktur i § 6
Gramex
mener, at § 6, stk. 3 og 4, burde byttes om, så strukturen i lovforslaget følger
den praktiske virkelighed i organisationerne.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet vurderer på linje med Gramex, at danske kollektive
forvaltningsorganisationer normalt vil være organiseret i en form, hvor der både er en
bestyrelse og en direktion, hvorfor lovforslaget § 6, stk. 4 vil være relevant.
Kulturministeriet vurderer dog, at hensynet til at fastholde den samme struktur som
direktivet i dette tilfælde vægter højere, hvorfor strukturen i lovforslaget fastholdes.
15.3. Definitionen på ophavsret
Statsbiblioteket
mener, at definitionen af ”ophavsret” er uhensigtsmæssig, da den
efter
Statsbibliotekets
opfattelse vil være en fejlkilde i forhold til fremtidige
fortolkninger af ophavsretsloven.
Det Kongelige Bibliotek
henviser til
Statsbibliotekets
høringssvar.
Kulturministeriets bemærkninger:
 L 77 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Side 21
Kulturministeriet vurderer, at definitionen bør fastholdes af hensyn til
læsevenligheden. Ordet ”ophavsrettigheder” anvendes – ud over i relation til
definitionen – 25 gange i lovforslaget, og det vil besværliggøre læsningen, såfremt der
hver gang skulle skrives fx ”forvaltning
af ophavsret og nærtstående rettigheder”
i
lovforslaget. Kulturministeriet vurderer ikke, at der er risiko for fejlfortolkninger i
forhold til forståelse af ophavsretsloven.
16. Andet
Kulturministeriet har efter høringen foretaget ændringer i lovudkastet af redaktionel
karakter, navnlig ved at flytte dele af de almindelige bemærkninger til de specielle
bemærkninger.