Kulturudvalget 2015-16
L 77
Offentligt
1605448_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
1. marts 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 12. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
14 (L nr. 77), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil lovforslaget i sin nuværende udformning sikre, at de inkasserede midler ikke bruges
til andet end afregning og betaling af den administration, der er forbundet dermed?
Svar:
Det følger af lovforslagets § 12, at en kollektiv forvaltningsorganisation kun må bruge
de opkrævede midler til fordeling til rettighedshaverne, medmindre den kan fratrække
eller modregne administrationsomkostninger eller på anden måde anvende
rettighedsvederlag eller indtægter fra investeringer af rettighedsvederlag i henhold til
en beslutning fra generalforsamlingen, hvilket fx kan være anvendelse af midler til
sociale, kulturelle eller uddannelsesmæssige formål.
Fradrag, herunder til administrationsomkostninger, skal opfylde kravene i lovforslagets
§ 14. Det fremgår blandt andet af denne bestemmelse, at administrationsomkostninger
ikke må overstige de begrundede og dokumenterede omkostninger, som afholdes af den
kollektive forvaltningsorganisation i forbindelse med forvaltning af rettigheder.
Lovforslagets §§ 12 og 14 gælder også for en kollektiv forvaltningsorganisations
medlemsorganisationer, hvis fordelingen af rettighedsvederlag til individuelle
rettighedshavere sker gennem dem.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/00236-29