Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
1. marts 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 12. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
21 (L nr. 77), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse de kollektive forvaltningsorganisationers afregningspriser for
musik på de forskellige kanaler på DR?
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmål 21 har jeg anmodet Koda, Gramex og
Musikproducenternes Forvaltningsorganisation (MPO) om bidrag, som jeg henholder
mig til.
Koda har svaret følgende:
”Fordelingen af indtægten fra DR besluttes af Kodas bestyrelse som en del af Kodas
fordelingsplan, som er nærmere beskrevet i Kodas bidrag til besvarelsen af spørgsmål 11
og 23 vedr. L77 om Kodas fordelingspolitik.
Kodas aftale med DR er en klumpsum, som ikke indeholder specificeret prissætning af
musikken på DR’s forskellige kanaler. Kodas fordeling af indtægter til komponister og
sangskrivere, hvis værker er benyttet af DR, er derfor baseret på to faktorer: DR’s
rapportering af den anvendte musik og Kodas fordelingsplan.
Afregningsværdien – eller minutværdien – kan ikke opgøres på forhånd, fordi den
afhænger af DR’s musikanvendelse. Kodas fordelingsplan er Kodas internt fastsatte
principper for fordeling, som giver de forskellige DR-kanaler og de forskellige former for
musik-anvendelse forskellig vægt. For eksempel skelnes mellem live musik og musik fra
udgivne indspilninger (kaldet ”mekaniske fremførelser”), ligesom jingler og
kendingsmelodier får lavere værdi, fordi de benyttes så ofte, at de ellers ville få
uforholdsmæssig høj betaling.
Dok. nr. 16/00236-36