Ligestillingsudvalget 2015-16
L 89
Offentligt
1590016_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Rasmus Horn Langhoff (S)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Ligestillingsudvalget har i brev af 18. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(L 89) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Horn
Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 3:
19. januar 2016
J.nr. 2015 - 3508
”I forbindelse med behandlingen af L 99 (folketingsåret 2005-2006) fremgår det af
svaret på spørgsmål 6, at lovgivningen om kønsopdelte lønstatistikker forventedes
at omfatte 800.000 lønmodtagere, heraf 500.000 i den offentlige sektor og 300.000
i den private sektor, og det præciseres i svaret på spørgsmål 19, at der er tale om
ansættelsesforhold, der opfylder kravene til at indgå i en kønsopdelt lønstatistik, og
ikke blot ansættelsesforhold på en virksomhed, hvor der findes job, som opfylder
kravene. I ministerens svar på LIU alm. del - spm. 22 vurderes regeringens lov-
forslag at omfatte 1.766.061 lønmodtagere herunder 928.820 i den private sektor
og 837.281 i den offentlige sektor. Ministeren bedes oplyse baggrunden for diskre-
pansen mellem tallene fra 2006 og tallene for 2015.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Danmarks Statistik som oplyser, at optællingen i for-
bindelse med L 99 var det første forsøg med at opgøre antallet af lønmodtagere.
I 2005 blev data trukket fra RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik).
Der er meget store forskelle på data i RAS og i lønstatistikker.
I RAS kan en person kun optræde som lønmodtager én gang (primært job i novem-
ber måned), mens man i lønstatistikken vil tælle for alle de job den pågældende har
haft i løbet af året. Det vil sige inklusiv virksomhedsskifte eller jobskifte inden for
virksomheder.
Danmarks Statistik oplyser, at RAS ikke kan anvendes til at opgøre, hvor mange
lønmodtagere, der er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik, da RAS er et
øjebliksbillede i modsætning til lønstatistikken.
Eksempel: I en virksomhed er der på et hvilket som helst tidspunkt kun 10 ansatte,
som arbejder fuldtid, men som følge af en stor personaleudskiftning vil lønstati-
stikken angive 40 ansatte i virksomheden.
Opgjort efter RAS vil virksomheden have 10 ansatte, mens der efter lønstatistikken
vil være 40 ansatte.
L 89 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om baggrunden for diskrepansen mellem tallene fra 2006 og tallene for 2015 i forhold til hvor mange lønmodtagere lovgivningen om kønsopdelte statistikker kommer til at omfatte, til beskæftigelsesministeren
Det betyder, at der er flere virksomheder, der er omfattet, når antallet af lønmodta-
gere opgøres efter lønstatistikken end efter RAS.
I optællingen fra 2005 var de 800.000 lønmodtagere opgjort efter RAS og fordelt
på ca. 2.000 virksomheder, mens antallet i 2014 var fordelt på ca. 3.500 virksom-
heder opgjort efter lønstatistikken.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2