Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 9:

Forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). (Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser).

Af forsvarsministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet.

Jeg skal sige, lige inden jeg giver ordet til den første ordfører, at vores system, der viser tiden på talerstolen, desværre er brudt sammen, så jeg rejser mig op sådan i lidt god tid, så man ved, at taletiden er ved at være overskredet.

Værsgo til hr. Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er jeg så ikke sikker på at der bliver behov for.

Jeg skal starte med at sige på vegne af hr. Holger K. Nielsen fra SF, som ikke kunne være til stede i dag, at SF ligesom Socialdemokratiet tilslutter sig det her lovforslag.

Det er jo en uændret genfremsættelse, så det er ikke så forfærdelig lang tid siden, at det her lovforslag har været førstebehandlet og dermed debatteret i salen her. Og jeg kan tilslutte mig det, som vores daværende ordfører, hr. John Dyrby Paulsen, og den daværende forsvarsminister, hr. Nicolai Wammen, sagde ved den lejlighed.

Så jeg vil sige ganske kort: Det er et lovforslag, som stadig væk er vigtigt, og derfor er det også klogt, at den nye regering har genfremsat det. Foreign fighters er et reelt problem. De er hjemmehørende i Danmark, vælger at tage ud og kæmpe, og dermed opnår de militære færdigheder. Det her lovforslag giver Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for at følge op i forhold til foreign fighters, og jeg tror, det er helt afgørende for, at vi kan beskytte den danske befolkning. Og så er det sådan, at det i lovforslaget også sikres, at der indhentes retskendelse – det er selvfølgelig også en vigtig del.

Socialdemokratiet kan tilslutte sig det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Dette lovforslag indgår som et led i den såkaldte terrorpakke, der skal sikre Danmark yderligere efter terrorangrebet i februar. I Dansk Folkeparti er vi glade for, at det fremover gøres muligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at aflytte folk, der har fast ophold i Danmark, men som opholder sig i udlandet. Det har først og fremmest betydning i forbindelse med afsløring af de såkaldte hellige krigeres lyssky gerninger. Det er klart, at vi skal være så gode som muligt til at fange de hellige krigere og stoppe deres attentatplaner.

Dansk Folkeparti støtter derfor L 9, ligesom vi gjorde det i foråret, da lovforslaget blev fremsat første gang under navnet L 200.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Juel Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Nu beklagede formanden, at det var lidt ærgerligt, at uret er gået i stykker, så man ikke kan se taletiden. Det vil jeg benytte mig maksimalt af. Tak for det, formand.

Det lovforslag, som vi nu starter første behandling af, er et lovforslag, som desværre er blevet til på baggrund af en meget trist og tragisk begivenhed i Danmark. Det omhandler hele spørgsmålet om, hvad vi gør for at være i stand til at bekæmpe terror både i Danmark, men også uden for Danmark. Vi oplevede jo alle sammen, hvordan det danske samfund i februar måned blev ramt af en dybt tragisk terroraktivitet, og i det lys må man selvfølgelig også fra dansk side se på, om der er ting, vi skal gøre anderledes, om der er brug for flere redskaber, og ikke mindst, om der er ting, der kræver handling.

Lovforslaget er udarbejdet af den tidligere regering, men blev trukket i forbindelse med valgudskrivelsen. Forud var gået et længere forhandlingsforløb mellem den daværende regering og flere partier. Resultatet af disse drøftelser er dette lovforslag.

Lovforslaget tager afsæt i, at man skal have bedre mulighed for at overvåge bl.a. de såkaldte foreign fighters, som er et stadig stigende problem, nemlig folk, der tager fra Danmark til krigsområder i f.eks. Syrien og Irak med henblik på potentielt at kunne vende tilbage til det danske samfund og dermed komme til at udgøre en risiko for os alle sammen og for vores tryghed og frihed her i Danmark.

Derfor kan vi også konstatere, at selv om der har været en længere diskussion i forbindelse med de nye redskaber, som FE får med det her lovforslag, er vi i fællesskab nået frem til en balanceret og fornuftig tilgang, hvor FE skal have en dommerkendelse, inden de går skridtet videre i forhold til at foretage en overvågning af bestemte personer. Når det er sagt, er det også afgørende, at vi har tillid til efterretningstjenesterne, så de får mulighed for at gøre deres arbejde, uden at vi politisk viser mistillid.

I Venstre har vi tillid til, at Forsvarets Efterretningstjeneste gør alt, hvad de kan. Når det er sagt, er det selvfølgelig også af afgørende betydning, at vi i det udvalgsarbejde, som nu kommer til at finde sted, kommer til at adressere nogle af de punkter, som er blevet rejst i forbindelse med det lovforslag, der nu har været i høring, men omvendt må vi også sige, at der er indgået en politisk aftale, som Venstre er en del af, og jeg synes, at der er grund til at kvittere for, at vi på den måde som en del af forsvarsforligskredsen også er blevet enige om, hvad der fremadrettet skal gøres i forhold til efterretningstjenesterne.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at Venstre ser frem til udvalgsbehandlingen, og vi lægger afgørende vægt på, at vi får styrket vores efterretningskapacitet i FE, således at FE har de bedste redskaber og de bedste muligheder for at følge med i, hvad der sker uden for Danmarks grænser og dermed også er i stand til at hjælpe, sådan at hverken Danmark eller for den sags skyld andre lande bliver mål for terrorhandlinger. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Vi skal selvfølgelig gøre vores bedste for at bekæmpe terrorisme og forsvare demokratiet, men det er afgørende, at vi i kampen mod terror ikke undergraver det demokrati, vi samtidig ønsker at forsvare. Vi har tidligere set, hvordan terrorangrebene i USA den 11. september 2001 førte til massiv overvågning, og hvordan det også har krænket grundlæggende demokratiske rettigheder. Så også her i Danmark er det vigtigt, at vi tænker os om, før vi lovgiver. Selvfølgelig ønsker vi alle sammen at handle imod terrorisme, men vi skal også gøre det på en måde, der fungerer og virker efter hensigten.

Lovforslaget, som det ligger nu, er, som flere andre også har peget på, mindre problematisk end det første udspil, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste kunne overvåge helt uden at have en dommerkendelse. Det er rigtig godt, at der er blevet rettet op på det, men vi er stadig væk bekymret over en lang række ting i det her forslag. Helt grundlæggende mener vi i Enhedslisten, at det bør være en opgave for Politiets Efterretningstjeneste at overvåge danskerne og altså ikke Forsvarets Efterretningstjeneste. Selv om vi også gerne så, at der var en bedre kontrol med Politiets Efterretningstjeneste, er der trods alt meget mere demokratisk kontrol med dem, end der er med Forsvarets Efterretningstjeneste, som er den mest lukkede efterretningstjeneste, vi har i Danmark.

Der er også en lang række høringssvar i forhold til det her lovforslag, som udtrykker bekymring for retssikkerheden, og det synes jeg vi skal tage meget seriøst. Det er bl.a. IT-Politisk Forening, der er bekymret for, om der er for løse formuleringer i forslaget, der gør det muligt at lave overvågning uden dommerkendelser. Det er også Advokatrådet, der har peget på en lang række problemer, og Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening. Og det synes jeg virkelig der er grund til at tage alvorligt, for når vi lovgiver for at bekæmpe terrorisme, skal vi gøre det inden for demokratiets grænser. Det er jo selve demokratiets grundkerne at sikre borgernes retssikkerhed, og derfor kan vi i Enhedslisten ikke støtte det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag blev til i foråret, i kølvandet på et terrorangreb i København. Der var en række alvorlige drøftelser i kølvandet på det og endda også oplæg til et lovforslag, som jo bestemt skulle beskytte vore vestlige værdier, men som desværre i sit oplæg gik på, at man skulle kunne overvåge danskere i udlandet uden forudgående retskendelse.

Heldigvis førte de ret langstrakte forhandlinger til, at vel alle partier fandt sammen om, at det duede simpelt hen ikke, altså at vi ikke skulle sælge ud af vore retsprincipper for at beskytte vore værdier. I den sammenhæng kan vi nu notere med tilfredshed, at vi faktisk får givet Forsvarets Efterretningstjeneste de redskaber, der skal til for at overvåge danskere i udlandet, som ikke er venligsindede over for Danmark. Det kan man altså, men vi holder fast i de retsprincipper, vi har i Danmark.

Derfor er det glædeligt, at så bredt et flertal finder sammen om det. Derfor er det her forslag et godt forslag, som er helt nødvendigt og på sin plads i kølvandet på det, der er sket.

Derfor kan vi støtte op om forslaget fra Liberal Alliances side.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet.

Man må gerne, hvis man kan se, man er den næste, sætte sig op ved ordførerbordet. Det er frivilligt, men det sparer lidt tid.

I Alternativet har vi jo ikke haft mulighed for at være med i forhandlingerne eller debatten før sommerferien, og derfor stiller vi os stadig væk kritisk, ligesom jeg hørte at Enhedslisten også gør, i forhold til forslaget. Vi håber at kunne nærme os en løsning, hvor vi kan sige ja, for vi vil også gerne støtte efterretningstjenestens arbejde. Men i øjeblikket synes vi, at den terrortrussel, der tales om, måske ikke nødvendigvis bekæmpes bedst ved at lovgive på den her måde, hvor vi kommer til at forulempe demokratiet – som vi i nogle henseender gør ved at tage en kasket på, hvor vi siger, at de foreign fighters, der muligvis truer os her i landet, kan vi bekæmpe ved at lovgive os ud af det med ekstra overvågning.

Så vi ser frem til måske at blive klogere i udvalgsarbejdet, men lige nu kan vi ikke støtte op om forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Når demokratier bliver udsat for terrorangreb, udfordres vores helt grundlæggende værdier på mange forskellige måder. Noget af det mest charmerende ved demokratier er jo, at vi er rigtig dårlige til både at føre krig og til – kan man sige – at tage totalitære redskaber i brug, og derfor bliver vi udfordret, når vi skal imødegå terror. For vi skal prøve at ramme en balance, hvor vi på den ene side bliver nødt til at slå hårdt tilbage mod de trusler, der pludselig findes, også hos os selv, samtidig med at vi på den anden side skal forsøge ikke at gå på kompromis med netop det demokrati og de grundlæggende liberale frihedsrettigheder, som hele demokratiet handler om. Den balance – det synes jeg man bliver nødt til at sige meget åbent og ærligt – er svær, som mange af de ordførere, der allerede har været på talerstolen, også har sagt.

For Radikale Venstre har det, ligesom både Liberal Alliance og flere andre også har nævnt, været helt afgørende i forhold til det konkrete lovforslag her, at der nu er kommet krav om, at der, hvis man skal gribe ind i meddelelseshemmeligheden, altså aflytte og følge danske statsborgere i udlandet, så skal en retskendelse til. Det giver altså den sikkerhed for enhver borger, der tager ud, at man som efterretningstjeneste ikke bare kan begynde at aflytte hvem som helst. Det er egentlig ikke, fordi jeg tror, at hverken Forsvarets Efterretningstjeneste eller Politiets Efterretningstjeneste ville gøre det, men det er klart, at man bliver nødt til at indrette sit system sådan, at man, hvis der skulle være et enkelt broddent kar i sådan en efterretningstjeneste, så har en ekstra sikkerhed. Derfor synes jeg faktisk, at det her lovforslag rammer den balance, der skal være imellem hensynet til det, som måske er vores mest basale frihedsrettighed, nemlig retten til tryghed, på den ene side, og på den anden side retten til selvfølgelig at ytre sig og færdes uden at blive overvåget.

Det her er svært stof, men vi synes altså, at vi med den retskendelsestilføjelse, der er kommet, også kan støtte dette forslag, idet vi ligesom mange andre selvfølgelig vil følge udvalgsbehandlingen og de høringssvar, der har været, meget nøje. Men vi er positivt indstillet.

Tak til ordføreren. Socialdemokratiet meddelte jo, at man talte på Socialistisk Folkepartis vegne, så derfor går vi videre til Det Konservative Folkepartis hr. Rasmus Jarlov.

Jeg kan meddele, at Det Konservative Folkeparti også agter at støtte lovforslaget, og jeg ligger fuldstændig på linje med de øvrige ordførere, der har været heroppe og har meddelt, at deres partier også støtter lovforslaget. Jeg synes også, det er meget, meget vigtigt, at der er den rigtige balance, og vi synes også, det har været godt, at der er blevet taget en runde om det. Vi synes, det er godt, at der kræves en dommerkendelse. Vi må da også sige, at det her er ganske alvorligt, og efterretningstjenesterne i Danmark skal have mulighed for at indsamle oplysninger om potentielle terrorister. Vi ved jo, hvordan vi, når vi hver dag færdes herinde i Folketinget, er omgivet af sikkerhedsforanstaltninger, og en af de mest alvorlige terrortrusler synes jo at komme fra folk, der netop tager ophold i udlandet.

Så jeg kan kun sige, at jeg synes, det er et godt lovforslag, og vi ser selvfølgelig også frem til at se høringssvarene. Men vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det forsvarsministeren. Værsgo.

Tak for debatten og for den brede tilslutning, der har været fra partierne.

Lovforslaget er et centralt element i regeringens styrkede indsats mod terror, og formålet med lovforslaget er at styrke Forsvarets Efterretningstjenestes vigtigste indsats på området.

De senere år har truslen fra især et stigende antal udrejste ekstremister fra vestlige lande, de såkaldte foreign fighters, udgjort en voksende udfordring, og det gælder altså også for Danmark. Konflikten i Syrien og Irak er i dag den væsentligste faktor i trusselsbilledet, og mindst 125 personer er eller har været udrejst fra Danmark. I Danmark hjemmehørende personer, der rejser til udlandet for f.eks. at tilslutte sig en terrororganisation og modtage militær træning eller deltage i kamphandlinger m.v., udgør i dag et væsentligt element i trusselsbilledet i forhold til Danmark.

Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og dermed vores øjne og ører i udlandet. En af tjenestens vigtigste efterretningsmæssige opgaver er at søge og afdække trusler og følge personer, der opholder sig i udlandet, og som f.eks. gennem militær træning og kamphandlinger opnår konkrete færdigheder og en voldsparathed, der kan udgøre en trussel mod Danmark og danske interesser.

Der er som sagt sket en markant stigning i antallet af i Danmark hjemmehørende personer, der rejser til udlandet for at modtage en sådan træning eller deltage i kamphandlinger eller deciderede terrorangreb, og dermed kommer disse personer i kontakt med netværk og organisationer, som Forsvarets Efterretningstjenestes indsats er rettet imod. Men en konsekvens af de eksisterende begrænsninger i lovgivningen har været, at Forsvarets Efterretningstjeneste i dag ikke målrettet har kunnet følge udrejste danske ekstremister, selv om de potentielt kan udgøre en meget alvorlig terrortrussel mod Danmark og danske interesser.

De personer, der udrejser fra Danmark, tilslutter sig nu i al overvejende grad ISIL, der udøver terror og brutalitet i et hidtil uset omfang, og som vi med bl.a. danske kampfly har bidraget militært til at bekæmpe i netop Irak. Lovforslaget vil styrke Forsvarets Efterretningstjenestes muligheder for at opdage og afdække terrortrusler mod Danmark og danske interesser på et tidligere tidspunkt, end den gældende lovgivning giver mulighed for. Og Forsvarets Efterretningstjeneste får med lovforslaget adgang til at indhente oplysninger om en i Danmark hjemmehørende fysisk person, når denne opholder sig i udlandet og der er bestemte, konkrete grunde til at formode, at den pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser.

Som flere af ordførerne også var inde på, sikrer lovforslaget samtidig, at ved indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der indhentes en retskendelse. Oplysninger, der indhentes som følge af den nye bestemmelse, er desuden omfattet af den kontrol, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i dag udfører i forhold til også Forsvarets Efterretningstjeneste. Tak.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.