Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 91 Bilag 1
Offentligt
1581455_0001.png
Høringsnotat vedr. forslag til ændring af vandsektorloven mv.
Udkast til lovforslaget om ændring af lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på
politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor) har
været udsendt i høring fra den 4. september 2015 til den 2. oktober 2015.
Energistyrelsen har modtaget i alt 29 høringssvar.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: 3Vand, Aalborg Forsyning, Aarhus Brandvæsen, Biofos,
Bryggeriforeningen, Brønderslev Forsyning, Dansk Energi, Dansk
Miljøteknologi, Danske Revisorer, Danske Vandværker, DANVA, DHI, DI,
Forsyning Helsingør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Fredensborg
Vand, Gribvand, KL, KommuneKredit, Københavns Kommune, Landbrug &
Fødevarer, Middelfart Spildevand, NIRAS, Provas, VandCenter Syd og
Vestforsyning.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet
til lovforslaget:
Advokatrådet, Dansk Brøndejerforening, Danske Kloakmestre, SRF
Skattefaglig Forenings Skatteudvalg.
En del af lovforslaget vedrører ændringer i lovgivning, som hører under Miljø-
og Fødevareministeriets ressort, herunder de foreslåede ændringer til
miljøbeskyttelsesloven og dele af de foreslåede ændringer til
vandforsyningsloven. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor nedenfor
svaret på de høringssvar, som knytter sig her til.
Høringssvarene har især berørt følgende punkter:
1. Ny økonomisk regulering af vandsektoren, herunder ny
totaløkonomisk benchmarking, øgede krav om effektivisering og
indførelse af økonomiske rammer (prislofter) for flere år frem
2. Ny performance benchmarking af vandselskabernes indsatser
vedrørende miljø, energi, sundhed, klima og forsyningssikkerhed
3. Rammer for teknologiudvikling, herunder præciserede regler om
tilknyttet virksomhed
4. Forsyningssekretariatets rolle og finansiering
KKT
Energistyrelsen
4. december 2015
J nr. 2015-1619
/MAFOL/ANM/SAHHE/AN
NRJ/TJA/TONE
1
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0002.png
5. Adskillelse af myndighed og drift
6. Rammer for konsolidering i sektoren, indførelse af differentierede
takster samt nye bemyndigelser til præcisering af reglerne om
modregning i kommunernes bloktilskud
7. Kommunale styringsmuligheder af vandselskaberne
8. Klagemuligheder for forbrugere og virksomheder
9. Beskatning af vandselskaberne
10. Øvrige forhold
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte
punkter. Kommentarer hertil er anført i kursiv.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat,
indeholder høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle
kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer er i relevant omfang
indarbejdet i lovforslaget. Endelig er der foretaget en række mindre
ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.
Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede
oplysninger om svarenes indhold, henvises til de fremsendte
høringssvar.
2
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0003.png
1. Ny økonomisk regulering af vandsektoren, herunder ny
totaløkonomisk benchmarking, øgede krav om effektivisering og
indførelse af økonomiske rammer (prislofter) for flere år frem
1.1.
Effektiviseringskravene og tilpasning til faktiske
omkostninger
Landbrug & Fødevarer giver udtryk for, at det er deres klare opfattelse, at
vandsektoren skal effektivisere for
minimum
1,3 mia. kr. i 2020, og at der
derfor bør fastsættes effektiviseringskrav for mere end de 1,3 mia. kr. Det
skal ses i lyset af, at evalueringen af vandsektorloven fra 2013 viste et samlet
effektiviseringspotentiale på op mod 5 mia. kr. i sektoren.
DANVA efterlyser en præcisering af, at
summen
af både generelle og
individuelle effektiviseringskrav er med til at indhente effektiviseringskravet på
1,3 mia. kr. i 2020. DANVA finder desuden, at der mangler en beskrivelse af,
hvordan den opnåede effektivisering skal måles.
DANVA, Aalborg Forsyning, Brønderslev Forsyning samt Aarhus Vand og
3Vand giver blandt andet udtryk for, at det klart bør defineres, hvilke
effektiviseringer, der tæller med i de 1,3 mia. kr., herunder hvor stor en del af
effektiviseringskravet på 1,3 mia. kr. for perioden 2014-2020, der er realiseret
til og med 2016.
DANVA efterlyser en definition af, hvordan de ekstraordinære
effektiviseringsgevinster, som vandselskaberne kan henlægge og frit
anvende, skal opgøres. DANVA efterlyser også en præcisering af den
maksimale grænse for det generelle effektiviseringskrav. DANVA finder
desuden, at lovforslaget bør indeholde en vurdering af, hvad der må anses
som uhensigtsmæssige fremtidige opsparinger. DANVA finder endvidere, at
tilpasningen af de økonomiske rammer til de faktiske driftsomkostninger ved
overgangen til den nye regulering (den såkaldte luftkorrektion), og
omkostninger afholdt af selskaber under væsentlighedskriteriet for tillæg til
økonomiske rammer, bør regnes med som effektiviseringer. DANVA mener,
at tilpasningen vil forøge vandselskabernes gældsætning.
Landbrug & Fødevarer finder, at det skal fremgå af lovbemærkningerne, at
tilpasningen til vandselskabernes faktiske omkostninger (luftkorrektionen)
skal ske inden overgangen til den fremtidige regulering, og at de reelle
effektiviseringer i modsat fald ikke vil blive indfriet, idet størstedelen af
effektiviseringerne vil ske i omkostninger, som vandselskaberne ikke har.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at Forsyningssekretariatet får hjemmel til
også fremover at tilpasse vandselskabernes omkostninger i indtægtsrammen
til de faktiske omkostninger. Landbrug & Fødevarer giver samtidig udtryk for,
at tilpasningen til de faktiske omkostninger ikke forhindrer vandselskaberne i
at opspare midler til f.eks. miljøteknologi, da de får mulighed for at henlægge
effektiviseringsgevinster som egenkapital og større fleksibilitet gennem de
fireårige indtægtsrammer, og at selskaberne har gode muligheder for at
lånefinansiere investeringer.
3
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0004.png
3Vand foreslår, at driftsomkostningerne for 2017 ikke skal kunne fastsættes
lavere end de faktiske driftsomkostninger for 2016.
3Vand foreslår, at vandselskaberne ved overgang til den nye regulering skal
kunne bevare rådigheden over en væsentlig del af deres hidtidige
effektiviseringsgevinster. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
bemærker, at tilpasningen til de faktiske omkostninger bør ske uden at
efterlade selskaber, der har effektiviseret mere end krævet, helt uden et
risikoråderum i driftsbudgettet.
DANVA og 3Vand giver udtryk for, at lovforslaget ikke forholder sig til,
hvordan vandselskaberne sikres tilstrækkelige investeringstillæg til de
betydelige investeringer vandsektoren står over for, herunder til udskiftning af
udslidte anlæg samt til nye investeringer, f.eks. til klima- og skybrudssikring.
FRI giver udtryk for, at det er væsentligt, at vandselskaberne får råderum til at
foretage innovative nye investeringer eller investeringer, der opretholder eller
forbedrer de nuværende anlæg.
Aalborg Forsyning ønsker uddybet, hvordan den historiske over- eller
underdækning skal behandles.
3Vand foreslår, at vandselskaberne skal have mulighed for at få fastsat én
fælles indtægtsramme for et vandselskabs vand- og spildevandsaktiviteter.
Dansk Energi (DE) giver udtryk for, at et generelt effektiviseringskrav ikke kan
være et sagligt og fagligt solidt grundlag for fastlæggelse af
effektiviseringspotentialet for den enkelte forsyningsvirksomhed. DE finder
derimod, at der bør fastsættes en indtægtsramme, og at forretningsdrevne
forsyningsvirksomheder derigennem har mulighed for at opnå en større
forrentning af den investerede kapital ved at blive mere effektive. DE foreslår,
at indtægtsrammen kan suppleres med en benchmarking, der kan danne
grundlag for individuelle effektiviseringskrav, og at der ikke må udmøntes
større krav til det enkelte selskab, end der er effektiviseringspotentiale til.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
I overensstemmelse med vandsektorforliget fremgår det af lovforslaget, at
vandselskabernes driftsomkostninger skal tilpasses de faktiske
driftsomkostninger ved overgang til den nye regulering. Tilpasningen vil
derfor være sket, når vandselskaberne får fastsat de økonomiske rammer,
der skal gælde fra 1. januar 2017.
Høringssvar fra DANVA m.fl. imødekommes, idet det præciseres i
bemærkningerne til lovforslaget, at de effektiviseringskrav, der er stillet i 2014
og frem til den nye regulering, tæller med i den samlede effektivisering, der
skal indhentes i 2020, og at både de generelle og de individuelle krav er med
til at indhente det samlede effektiviseringskrav på minimum 1,3 mia. kr. i
2020. DANVA’s forslag om, at tilpasningen til de faktiske omkostninger ved
overgang til den nye regulering skal tælle med som effektivisering
4
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0005.png
imødekommes ikke, idet det fremgår af vandsektorforliget, at der skal ske en
tilpasning ved overgangen til den nye regulering. Endvidere indgår
omkostninger under væsentlighedskriteriet for tillæg heller ikke som
effektiviseringer. Det bemærkes hertil, at væsentlighedskriteriet, der indgår i
udkast til bekendtgørelsen om økonomiske rammer, er 1 procent af den
økonomiske ramme eller 500.000 kr., hvilket er meget lavt.
3Vands høringssvar imødekommes delvist, idet tilpasningen af
vandselskabernes økonomiske rammer til de faktiske driftsomkostninger
ifølge lovforslaget og udkast til bekendtgørelsen om økonomiske rammer skal
ske på grundlag af omkostningerne for 2013-2015 med en efterfølgende
korrektion på grundlag af 2016. Ved overgangen til nye økonomiske rammer i
2017 vil Forsyningssekretariatet i forbindelse med luftkorrektionen tage et
forsigtighedshensyn med henblik på at sikre, at vandselskaberne ikke
eksponeres for en unødig risiko for, at de ikke kan overholde deres rammer
fremover. Da fastsættelsen af de økonomiske rammer for 2017 sker før
udløbet af 2016, vil korrektionen vedrørende 2016 blive indregnet i en senere
økonomisk ramme for vandselskaberne.
I udkastet til lovforslaget og udkastet til bekendtgørelsen om økonomiske
rammer er der taget højde for problemstillingen om tilstrækkelige
investeringstillæg, idet vandselskaberne får mulighed for tillæg til væsentlige
omkostninger til lovbestemte, myndighedsfastsatte eller godkendte formål
uanset om disse lånefinansieres eller betales kontant.
Endvidere vil tillæg for historiske investeringer og for gennemførte
investeringer blive indregnet i de økonomiske rammer.
Tilpasningen til vandselskabernes faktiske omkostninger omfatter også en
tilpasning til de faktiske omkostninger forbundet med investeringer.
Forsyningssekretariatet vil fortsat anvende de fastsatte værdier af
selskabernes anlægsaktiver, som blev fastlagt da reguleringen af
vandsektoren trådte i kraft. Det betyder, at den såkaldte dåbsgave ikke
fjernes ved overgangen til den nye regulering.
Udkastet til bekendtgørelse om økonomiske rammer tager delvist højde for
3Vands og FRI’s forslag om hidtidige effektiviseringsgevinster og råderum i
driftsbudgettet, idet det i overensstemmelse med vandsektorforliget indgår i
udkastet, at vandselskaberne skal have mulighed for at henlægge midler. Det
giver vandselskaberne mulighed for at henlægge midler, hvis de er effektive,
og sikrer et økonomisk råderum. Niveauet for henlæggelserne fastsættes
ikke i lovforslaget eller bekendtgørelsen, idet det fremgår af forliget, at
forligskredsen på baggrund af en evaluering i 2021 vil vurdere, om niveauet
for vandselskabernes opsparing er hensigtsmæssigt.
3Vands forslag om, at der fastsættes én fælles indtægtsramme for vand- og
spildevandsaktiviteter, imødekommes ikke, da det vil være i strid med hvile-i-
sig-selv-princippet efter betalingsloven for spildevand og
vandforsyningsloven.
5
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0006.png
Aalborg Forsynings ønske om uddybning af behandlingen af den historiske
over- eller underdækning fra den tidligere regulering imødekommes, idet det
indgår i udkast til bekendtgørelsen om økonomiske rammer, at den
videreføres og indregnes som fradrag eller tillæg i de økonomiske rammer ud
fra principperne i den tidligere regulering.
1.2.
Totaløkonomisk benchmarking
DANVA giver udtryk for, at det bør fremgå af lovforslaget, at den
totaløkonomiske benchmarkingmodel skal tage højde for forskelle i sundhed,
forsyningssikkerhed, miljø, klima og energi samt nettoomkostninger.
Biofos og Dansk Energi foreslår blandt andet, at der indføres en solid,
gennemprøvet og bredt accepteret totaløkonomisk benchmarkingmodel, hvor
der er enighed med branchen om datagrundlaget, og hvor der tages hensyn
til strukturer, rammevilkår, processer og tekniske anlæg.
FRI finder det væsentligt, at private aktører inddrages i størst muligt omfang i
benchmarkingmodellen, idet udvikling af værdiskabende forretningsmodeller
og eksport af danske løsninger er betinget af en forsyningssektor, der
efterspørger rådgivning og løsninger hos de private rådgivervirksomheder og
teknologiudviklere. FRI foreslår på den baggrund, at benchmarkingen også
kommer til at omfatte udbudsgraden af f.eks. entreprenørydelser, service- og
driftsydelser samt videns- og rådgivningsydelser. FRI bemærker, at det vil
være nemt at kvantificere det for det enkelte vandselskab.
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi giver udtryk for, at der bør indføres
krav om indkøb efter
Total Cost of Ownership-princippet,
så der altid tages
hensyn til produkternes levetid, energiforbrug og holdbarhed.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Det fremgår af vandsektorforliget, at den totaløkonomiske benchmarking skal
tage højde for forskelle i vandselskabernes investeringsbehov samt forskelle i
krav til sundhed, forsyningssikkerhed, miljø, klima og energi. Det indgår
derfor i videst muligt omfang i den benchmarkingmodel, der i 2015 er
udarbejdet af Forsyningssekretariatet i samarbejde med branchen, og som
har været i høring fra d. 2. til den 16. november 2015. Det indgår i udkast til
bekendtgørelse om økonomiske rammer, at modellen skal kunne ændres
efter inddragelse af branchen, og det vil således være muligt at inddrage
disse forhold i det omfang, der bliver bedre muligheder for det fremover.
Høringssvaret fra FRI om registrering af udbudsgraden imødekommes ikke,
idet den totaløkonomiske benchmarking skal omfatte vandselskabets
omkostninger vedrørende drift og anlæg. Det er ikke hensigten, at denne
benchmarking skal omfatte kriterier, som ikke i sig selv viser, om et
vandselskab er økonomisk effektivt, f.eks. en registrering af udbudsgraden.
Hvis den økonomiske benchmarking på et tidspunkt kommer til at omfatte
udbudsgraden, vil det formentlig være som følge af en mere indgående,
forudgående analyse af, hvilken økonomisk betydning forskellige
udbudsgrader har.
6
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0007.png
DANVAs og Dansk Miljøteknologis høringssvar om, at benchmarkingen i
videst muligt omfang skal baseres på pris og levetid samt nettoomkostninger
imødekommes delvist. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har med
bistand fra Forsyningssekretariatet undersøgt, hvordan disse hensyn bedst
kan varetages i den totaløkonomiske benchmarking. Benchmarkingmodellen
vil tage højde for selskaber, der f.eks. producerer biogas, så
sammenligningen mellem selskaberne sker på et ensartet grundlag, hvor der
måles på sammenlignelige selskaber. Det gælder også en sammenligning af
selskabernes effektivitet i produktion af biogas. Ved overgangen til
reguleringen vil selskabernes udgifter til biogasproduktionen blive indregnet i
de nye økonomiske rammer.
Det er hensigten, at reguleringen kun skal medføre den nødvendige
administration. Hvis dele af hovedaktiviteten skal påvirke indtægtsrammerne
med nettoomkostninger, vil dette kræve særskilte regnskaber for disse
aktiviteter, hvilket øger de administrative byrder. Efter den gældende
lovgivning på både vandsektorområdet og øvrige energiproducerende
områder er der krav om selvstændigt regnskab for de forskellige aktiviteter,
men det er hensigten, at der efter vandsektorloven skal kunne fastsættes
regler om, at visse energiaktiviteter ikke skal have selvstændigt regnskab.
Det forudsætter, at der gennemføres tilsvarende ændringer i den øvrige
energilovgivning.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at
høringssvaret fra Biofos, Dansk Energi og FRI i vidt omfang er
imødekommet, idet den ny totaløkonomiske benchmarkingmodel er blevet
udviklet i samarbejde med branchen. Det indgår endvidere i udkast til
bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber, at
Forsyningssekretariatet fastsætter grundlaget for den totaløkonomiske
benchmarking og hvert år offentliggør metoden. Forsyningssekretariatet kan
tage hensyn til omkostninger, som er særlige for vandselskabet.
Forsyningssekretariatet forpligtes til at inddrage branchen og andre relevante
aktører forud for ændring af metoden for den totaløkonomiske benchmarking.
Dansk Miljøteknologis forslag om, at princippet om Total Cost of Ownership
(TCO) indføres i reguleringen, imødekommes delvist, idet det kan indgå ved
de løbende ændringer af benchmarkingmodellen. Branchen skal ifølge
udkast til bekendtgørelsen om økonomiske rammer inddrages ved
ændringerne, og det vil i den forbindelse være relevant at inddrage
spørgsmål om tilføjelser til levetidskataloget, som anvendes i
benchmarkingen. Levetiderne og hensyn til effektivitet vil dermed kunne
opdateres i forhold til den teknologiske udvikling.
Der er endvidere Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at det
er muligt at fremme brugen af TCO-princippet som ledelsesredskab ved en
vejledningsindsats. Der er allerede udarbejdet vejledning om kvalitetssikring-,
miljø- og energiledelse for vand- og spildevandsselskaber, som er tilgængelig
på Energistyrelsens hjemmeside. Det er et led i den vejledningsindsats, der
7
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0008.png
efter vandsektorlovens § 23 skal gennemføres med henblik på størst mulig
anvendelse af miljø- og energiledelse i vandselskaber.
1.3 Tillæg
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi bemærker, at nye aktiviteter som
f.eks. energiproduktion og ressourcegenindvinding skal kunne besluttes af
vandselskabet selv uden besværlige godkendelsesprocedurer. Forsyning
Helsingør finder, at lovforslaget fjerner beslutningskompetencen til at
fastsætte servicemål fra vandselskaberne.
Københavns Kommune finder det kritisk, hvis et mål som er vedtaget i en
kommunalbestyrelse
de facto
kan tilsidesættes administrativt på grund af et
væsentlighedskriterium for, hvornår omkostningerne kan indregnes i
vandselskabets omkostninger. Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi
finder det afgørende, at væsentlighedskravet for tillæg til lokalt fastsatte mål
bliver så lavt, at der ikke blokeres for videreudvikling af niveauet for miljø og
service.
3Vand bemærker, at der bør tages hensyn til de samlede omkostninger til at
opfylde et mål, og at der år for år fastsættes nye mål.
KL giver udtryk for, at det skal sikres, at miljø- og servicemål skal kunne
udløse et løft i prisloftet, og at bekendtgørelsen om miljø- og servicemål bør
opretholdes selvstændigt, og at betegnelserne videreføres. Dansk
Miljøteknologi bemærker, at det bør beskrives tydeligt, hvordan der opnås
tillæg til centralt fastsatte nye standarder og krav, og at der smidigt og enkelt
skal kunne opnås tillæg for lokalt fastsatte nye mål.
3Vand og KL finder, at der ikke bør fastsættes effektiviseringskrav for tillæg.
3Vand giver udtryk for, at servicemål, som er vedtaget af bestyrelsen for et
vandselskab før lovens ikrafttræden, skal give tillæg – også hvis
gennemførelse af projektet strækker sig over flere år. DI finder det uklart, om
de tidligere miljø- og servicemål, der er vedtaget efter de gældende regler,
tænkes overført til den nye regulering, herunder en række mindre
omkostninger, og at det skal sikres, at reglerne håndterer denne
problemstilling.
Landbrug & Fødevarer mener ikke, at det skal være muligt at give tillæg til de
økonomiske rammer for udgifter til frivillig, procesorienteret benchmarking.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Høringssvarene fra Dansk Miljøteknologi, KL, Københavns Kommune og
3Vand imødekommes delvist, idet væsentlighedskravet i udkast til
bekendtgørelsen om økonomiske rammer fastsættes meget lavt, dvs. til
1 procent af den økonomiske ramme eller 500.000 kr. Det indgår
endvidere i bekendtgørelsen, at omkostningerne kan puljes inden for et
år.
8
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0009.png
Det indgår i lovforslaget og udkast til bekendtgørelsen om økonomiske
rammer, at vandselskaber skal kunne hæve indtægtsrammen eller den
regnskabsmæssige kontrolramme med tillæg til nødvendige
omkostninger i forbindelse med statsligt eller kommunalt fastsatte,
pålagte forpligtelser eller godkendte mål. Det er således hensigten, at
det fortsat skal være muligt at få tillæg til mål, som er besluttet af
vandselskabet – dog med den ændring, at tillægget forudsætter, at
vandselskabet har indhentet kommunalbestyrelsens godkendelse.
Reglerne om tillæg til formål inden for vandselskabets hovedvirksomhed,
herunder miljø, sundhed, energieffektivitet, klimaindsatser,
forsyningssikkerhed eller service, afløser således de hidtidige regler om
tillæg til miljømål og servicemål.
Landbrug og Fødevarers høringssvar om, at der ikke skal kunne gives
tillæg til frivillig, procesorienteret benchmarking imødekommes, idet det
præciseres i lovforslaget, at det er hensigten, at der skal kunne gives
tillæg til dækning af udgifter til konkrete aktiviteter, som er egnet til og
direkte forbundet med opfyldelse af de fastsatte, pålagte eller godkendte
mål. Det er således ikke hensigten, at der skal kunne gives tillæg til
f.eks. udgifter forbundet med benchmarking, indbetaling til en fond eller
indbetaling til brancheorganisationer i form af kontingent m.v.
Høringssvaret fra 3Vand og KL imødekommes ikke, idet den totaløkonomiske
regulering omfatter alle vandselskabets påvirkelige omkostninger. Tillæg til
de økonomiske rammer er derfor ikke friholdt for effektiviseringskrav.
Tillæggene vil blive indregnet i de økonomiske rammer og vil ikke fremover
skulle opgøres og kontrolleres særskilt.
Høringssvaret fra 3Vand imødekommes delvist, idet det fastsættes i
bekendtgørelsen om vandselskabers økonomiske rammer, at
vandselskabernes faktiske driftsomkostninger vil blive indregnet i de
økonomiske rammer, der fastsættes ved overgangen til den nye regulering.
De gældende regler for tillæg til miljø- og servicemål gælder frem til den nye
regulering træder i kraft. De tillæg til miljø- og servicemål, som
vandselskaberne har fået godkendt efter den gældende regulering, vil
således også blive indregnet i de økonomiske rammer ved overgangen til den
nye regulering. Når den nye regulering træder i kraft, vil det være de nye
regler for tillæg, der finder anvendelse.
1.4 Ikke-påvirkelige omkostninger
DANVA og en række vandselskaber (Aalborg Forsyning, Aarhus Vand,
VandCenter Syd, HOFOR og Biofos) samt Dansk Energi giver udtryk for, at
der skal tages højde for ikke-påvirkelige omkostninger i vandselskabernes
indtægtsrammer. Som eksempler nævnes vandselskabernes bidrag eller
omkostninger til vandsamarbejder, miljøvenlig drift, skovrejsning, flytning af
ledninger i forbindelse med vejarbejder, medfinansieringsprojekter,
spildevandsafgift og andre statslige afgifter som omkostninger, der bør
fritages for effektiviseringskrav, da vandselskaberne ikke har indflydelse på
størrelsen af omkostningerne eller om omkostningerne skal afholdes.
9
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0010.png
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Udkastet til lovforslaget tager højde for høringssvarene fra DANVA og en
række vandselskaber samt Dansk Energi, idet det indgår i bemærkningerne,
at der kan tages hensyn til ikke-påvirkelige omkostninger. Det indgår i
udkastet til bekendtgørelse om økonomiske rammer, hvilke omkostninger,
der ikke vil blive underkastet effektiviseringskrav.
1.5 Medfinansiering
3Vand bemærker, at der ved fastsættelse af indtægtsrammen skal tages
højde for vandselskabets øgede driftsomkostninger i forbindelse med
forslaget om, at vandselskabers drift af medfinansieringsprojekter overgår fra
tilknyttet virksomhed til hovedvirksomheden. Desuden skal der kunne gives
tillæg til sådanne omkostninger på samme måde som til andre mål.
3Vand og Københavns Kommune giver endvidere udtryk for, at projektejer og
vandselskaber i forbindelse med klimatilpasningsprojekter i praksis
gennemfører hvert sit udbud for henholdsvis overfladen og for
vandselskabets arbejde under overfladen, hvilket bevirker, at kommunerne er
nødsaget til at opbygge parallelle kompetencer inden for projektstyring og
anlægsvirksomhed. Københavns Kommune bemærker endvidere, at
vandselskaberne har den fornødne tekniske viden om, hvor og hvordan
anlæggene bør udformes for at sikre en god hydraulisk funktion og
integration med vandselskabernes egne systemer.
DI anbefaler, at reglerne for medfinansiering indrettes så smidigt, at der kan
gennemføres samlede udbud, der giver de laveste priser og mindste gener
for de omkringboende.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Det indgår i udkastet til bekendtgørelsen om økonomiske rammer, at der ved
fastsættelse af indtægtsrammen bliver taget højde for vandselskabernes
driftsomkostninger i forbindelse med medfinansieringsprojekter. Med hensyn
til mulighederne for at få tillæg til et medfinansieringsprojekt henvises til afsnit
1.3 om tillæg.
Høringssvarene fra 3Vand, Københavns Kommune og DI om, at
vandselskaber skal kunne være projektejer på medfinansieringsprojekter, og
at der skal kunne gennemføres samlede udbud, giver ikke anledning til
ændring af lovforslaget. Der vil ikke blive ændret på omkostningsfordelingen
mellem på den ene side kommunens eller den private parts andel og på den
anden side vandselskabets andel af et konkret medfinansieringsprojekt. Dette
reguleres af medfinansieringsreglerne, der er en del af
klimatilpasningsreglerne, som ikke er omfattet af vandsektorforliget og derfor
heller ikke lovforslaget.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker, at vandselskaber fortsat
har mulighed for at sælge deres særlige viden om f.eks. anlægs hydrauliske
10
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0011.png
funktion som tilknyttet virksomhed, jf. den gældende bekendtgørelse og det
udkast til ny bekendtgørelse, der pt. er i høring.
1.6 Særligt om reguleringen af vandselskaber over 800.000
kubikmeter
DANVA, Danske Vandværker (DVV) og Aalborg Forsyning giver udtryk for, at
det bør præciseres i hvilket omfang effektiviseringspotentialer udløser
individuelle effektiviseringskrav. VandCenter Syd foreslår, at det beskrives,
hvilken delmængde af vandselskaberne, det er hensigten at tildele
individuelle effektiviseringskrav, f.eks. at det alene er de 20-25 procent mest
ineffektive vandselskaber, der skal have fastsat individuelle
effektiviseringskrav.
Brønderslev Forsyning foreslår, at man fjerner Totex-reguleringen og årligt
blandt de store selskaber udpeger de 10 procent, som ligger lavest i
benchmarkingen og lader et fagligt kyndigt udrykningshold hjælpe disse med
effektiviseringen.
DVV finder det uklart, om der skal ske en opdeling i drifts- og
anlægsomkostninger.
VandCenter Syd bemærker, at det er afgørende, at der udmeldes et samlet
effektiviseringskrav, og at vandselskaberne får frit valg i forhold til, hvordan
de vil indhente effektiviseringskravet, f.eks. ved at effektivisere på driften, på
anlægsomkostningerne eller en kombination heraf.
DVV bemærker, at det klart bør fremgå, hvilket indekstal der anvendes ved
reguleringen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Høringssvarene fra DANVA og DVV samt en række forsyninger kan ikke
imødekommes. Det fremgår af vandsektorforliget, at der til ineffektive
vandselskaber over 800.000 kubikmeter årligt skal stilles et årligt individuelt
effektiviseringskrav. Det individuelle effektiviseringskrav kan ifølge forliget
maksimalt udgøre to procent af vandselskabets totale omkostninger. Hvis de
individuelle effektiviseringskrav alene skal kunne stilles til de 10-25 procent
mest ineffektive vandselskaber, vil effektiviseringspotentialet på minimum 1,3
mia. kr. ikke kunne nå at blive indhentet inden 2020, da deres samlede
effektiviseringspotentiale ikke er tilstrækkeligt, og da der er påvist et
effektiviseringspotentiale i de fleste vandselskaber, som bør indhentes af
hensyn til forbrugere og virksomheder.
Det fastsættes i bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber,
at der til de vandselskaber, der ifølge benchmarkingen er ineffektive, skal
fastsættes et individuelt krav, og at Forsyningssekretariatet skal offentliggøre
grænsen for, hvornår et vandselskab betragtes som ineffektivt.
Der er taget højde for DVV’s og VandCenter Syd’s høringssvar angående
drift og anlæg samt indekstal, idet det i udkastet til bekendtgørelse om
11
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0012.png
økonomiske rammer indgår, at indtægtsrammen skal fastsættes samlet for
drift og anlæg for hvert enkelt vandselskab, og kontrollen foretages samlet.
Vandselskaberne kan derfor selv vælge, om de vil indhente
effektiviseringskravet på driften, på anlægsomkostningerne eller en
kombination. De nærmere regler om fastsættelse af indtægtsrammen og
kontrollen heraf fastsættes i bekendtgørelsen om økonomiske rammer for
vandselskaber. Det fastsættes også i bekendtgørelsen om økonomiske
rammer for vandselskaber, hvilket indekstal, der anvendes ved reguleringen.
1.7 Særligt om regulering af vandselskaber under 800.000
kubikmeter
Danske Vandværker (DVV) lægger vægt på, at reguleringen for vandværker
under 800.000 kubikmeter bliver både enkel og rimelig. DVV finder, at
lovforslaget på flere punkter er uklart og utilstrækkeligt til at sikre en
regulering, der stemmer overens med forligsteksten. DVV undrer sig over, at
reguleringen på nogle punkter kommer til at gælde for vandværker under
200.000 kubikmeter.
DVV giver udtryk for, at der ikke er stor forskel på reguleringen af
vandselskaber over og under 800.000 kubikmeter. Danske Vandværker
finder, at de mindre vandværker detailreguleres, og at der ved indførelsen af
et generelt effektiviseringskrav ikke tages højde for disse vandværkers
individuelle forskelle.
DVV bemærker, at vandsektorforliget ikke lægger op til, at vandselskaber
under 800.000 kubikmeter skal reguleres i forhold til deres totaløkonomi, men
udelukkende i forhold til driften.
DVV bemærker, at kontrollen med overholdelse af kontrolrammen skal ske
på grundlag af årsregnskabet, uden at Forsyningssekretariatet skal kunne
stille ekstra datakrav. DVV foreslår, at det alene skal opfylde
årsregnskabslovens krav med mulighed for, at der kan afgives
revisorpåtegnede noter, som kan forklare at ekstraordinære begivenheder
har ført til, at kontrolrammen ikke har kunnet overholdes.
DVV giver udtryk for, at vandselskaber først bør være omfattet af
vandsektorloven, hvis de i to år har leveret over grænsen på 200.000
kubikmeter, og at de tilsvarende bør udgå af loven, når de i to år har
leveret under grænserne. Der bør tages hensyn til, at vandværker i
enkelte år ekstraordinært kan overskride grænserne, f.eks. hvis der i et
år er behov for nødforsyning til et andet vandværk.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Det fremgår af forliget, at selskaberne under 800.000 kubikmeter får udmeldt
et fast generelt årligt effektiviseringskrav, som fastsættes som en procentsats
af selskabernes totale omkostninger. Effektiviseringskravet skal fastsættes
sådan, at driftseffektiviseringspotentialet i denne del af sektoren er indhentet i
2020. Effektiviseringspotentialet vil derfor blive beregnet ud fra
12
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0013.png
driftseffektiviseringspotentialet, og det vil blive fastsat som en procentsats af
disse selskabers totale omkostninger.
DVV’s høringssvar om en enkel regulering imødekommes, idet reguleringen
for vandselskaber under 800.000 kubikmeter bliver mere enkel, idet blandt
andet indberetningen til den økonomiske benchmarking bortfalder. Desuden
skal indberetningen og kontrollen efter overgangen til den nye regulering i
udgangspunktet kun foregå på grundlag af årsregnskabet. Hvis et
vandselskab ikke har særlige forhold, der skal tages højde for ved
fastsættelse og kontrol af deres økonomiske rammer, er det tilstrækkeligt at
indberette de nødvendige oplysninger i årsregnskabet.
Hvis et vandselskab under 800.000 kubikmeter inden for en
reguleringsperiode ikke har overskredet de samlede økonomiske rammer, vil
der ikke ske en efterregulering. Har selskabet imidlertid overskredet sine
rammer, sker der modregning i den efterfølgende periode. Hvis
overskridelsen skyldes, at selskabet er berettiget til et tillæg til den
økonomiske ramme, skal det gøre rede for dette, så Forsyningssekretariatet
kan tage højde for det i kontrollen. Forsyningssekretariatet skal endvidere
have de nødvendige oplysninger, hvis der skal tages højde for, at
vandselskabet har udøvet tilknyttet virksomhed, der skal ind i
hovedvirksomheden.
Desuden friholdes visse omkostninger for effektiviseringskrav, hvilket dog
forudsætter, at vandselskaberne oplyser, i hvilket omfang de har disse
omkostninger, så der kan tages hensyn til det i kontrollen med overholdelse
af den regnskabsmæssige kontrolramme. Der henvises til afsnit 1.3 og 1.4.
I den nye regulering for vandselskaber er der således, uanset vandselskabets
størrelse, ikke længere krav om detaljerede indberetninger om f.eks.
nettofinansielle poster, betydelige indtægter, procesorienteret benchmarking,
opdeling af investeringsomkostninger, debiteret vandmængde, indberetning
af takstblade og budget for miljø- og servicemål.
Høringssvaret fra DVV om, at Forsyningssekretariatet ikke skal kunne stille
ekstra datakrav, imødekommes delvist, idet det er præciseret i lovforslaget, at
årsregnskabet skal indeholde de nødvendige oplysninger. Det udgår af
forslaget, at vandselskaber på anmodning skal give alle oplysninger, som har
betydning for fastsættelse af den regnskabsmæssige kontrolramme til
Forsyningssekretariatet. Det beror på, at Forsyningssekretariatet som
offentlig myndighed under alle omstændigheder skal overholde de
forvaltningsretlige krav, bl.a. ved sikre sig et korrekt grundlag for at træffe en
rigtig afgørelse om de økonomiske rammer og eventuelle ændringer. Det
betyder bl.a., at Forsyningssekretariatet under alle omstændigheder kan
anmode om de oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte de
økonomiske rammer og foretage en korrekt kontrol. De nærmere regler om
fastsættelse og kontrol af de økonomiske rammer vil blive fastsat i en
bekendtgørelse.
13
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0014.png
DVV’s forslag om ændring af, at hvornår vandselskaber omfattes af
vandsektorloven, har ikke ført til ændringer. Vandselskaber skal ifølge
lovens § 2, stk. 4, foretage anmeldelse til Forsyningssekretariatet, når de
bliver omfattet af lovens § 2, stk.1. Det gælder f.eks. for de
forbrugerejede vandselskaber, der leverer mere end 200.000 kubikmeter
årligt. Det er ikke hensigten, at vandselskaber skal omfattes af loven
pga. ekstraordinære, enkeltstående hændelser. Hvis vandselskabets
overskridelse af grænsen skyldes ekstraordinære forhold, kan det gøre
opmærksom på det ved anmeldelsen til Forsyningssekretariatet, f.eks.
hvis overskridelsen skyldes, at der i et år har været behov for
nødforsyning til et andet vandværk.
2. Ny performance benchmarking af vandselskabernes indsatser
vedrørende miljø, energi, sundhed, klima og forsyningssikkerhed
samt ophævelse af procesorienteret benchmarking
Danske Vandværker (DVV), Dansk Miljøteknologi, VandCenter Syd og
Foreningen for Rådgivende Ingeniører er grundlæggende positive overfor
indførelsen af performance benchmarking.
Bryggeriforeningen mener ikke, at der er behov for performance
benchmarking, eftersom vandselskaberne også skal indberette data til den
totaløkonomiske benchmarking.
DVV og Aalborg Forsyning mener, at de administrative omkostninger
forbundet med performance benchmarkingen bør begrænses mest muligt,
herunder at der som udgangspunkt skal anvendes eksisterende data.
Aalborg Kommune og Biofos mener, at benchmarkingens fokus skal være på
mål og ikke midler.
DVV finder det hensigtsmæssigt, at vandselskaberne selv skal stå for
registrering og indberetning til Miljø- og Fødevareministeriet, som det foreslås
i lovforslaget, men at det skal præciseres, at fastsættelse af regler om krav til
f. eks. opgørelse og målemetoder ikke må medføre, at vandselskaberne skal
investere i nyt måleudstyr m.v. Endvidere foreslår DVV, at branchen selv står
for selve benchmarkingen.
KL ønsker, at det tydeliggøres i lovforslaget, at performance benchmarkingen
især har til formål at understøtte dialogen mellem vandselskaberne og
kommunerne, herunder i forbindelse med dialogen om fastsættelse af mål.
DANVA ønsker en tydeliggørelse af sammenhængen mellem resultaterne af
performance benchmarkingen, fastsættelse af mål – som kan medføre tillæg
til de økonomiske rammer – og den totaløkonomiske benchmarking.
Endvidere savner DANVA en vurdering af de økonomiske og administrative
omkostninger forbundet med muligheden for fastsættelse af regler om
vandselskabers indberetning af data til brug for performance
benchmarkingen. Derudover ønsker DANVA, at det tydeliggøres, hvilke
14
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0015.png
vurderinger og undersøgelser, der kommer til at danne grundlag for
fastsættelse af parametrene i performance benchmarkingen, og hvorfor det
er vandselskaberne, der skal offentliggøre resultaterne af benchmarkingen.
VandCenter Syd og Biofos opfordrer til, at der i den økonomiske regulering
tages hensyn til vandselskabernes resultater i performance benchmarkingen.
Dansk Miljøteknologi og Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI) mener,
at resultaterne af performance benchmarkingen bør anvendes til at fremme
eksporten af dansk rådgivning og teknologi inden for vandsektoren.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Det fremgår af vandsektorforliget, at årlig performance benchmarking
skal indføres, og at den indebærer, at vandselskabernes performance
måles inden for miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed.
Med henblik på at sikre, at performance benchmarkingen udføres for alle de
vandselskaber, som er omfattet af forslaget om performance benchmarking,
samt med henblik på at sikre uvildighed, fremgår det af lovforslaget, at det er
Miljø- og Fødevareministeriet, der forpligtes til at udføre performance
benchmarkingen, og ikke branchen selv. På dette punkt imødekommes DVVs
forslag om, at branchen selv skal stå for performance benchmarkingen, ikke.
Det fremgår både af forliget og af udkastet til lovforslaget, at performance
benchmarkingen i størst muligt omfang skal baseres på eksisterende
data. Der er indsat en bemyndigelsesbestemmelse til, at energi-,
forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om oplysninger til
brug for benchmarkingen. Denne bestemmelse rummer bl.a. mulighed
for, at der kan stilles krav om, at vandselskaberne skal indberette data,
som ikke nødvendigvis allerede er registreret. Formålet hermed er at
sikre, at benchmarkingen kan udformes og udføres på grundlag af data,
som giver et retvisende billede af vandselskabernes performance inden
for de nævnte kategorier. Heraf følger også, at der kan opstå et behov
for at stille krav til opgørelses- og målemetoder. Dette ændrer ikke på, at
hensigten er, at administrative byrder for vandselskaberne generelt skal
være så lave som muligt.
Formålet med performance benchmarkingen at skabe et gennemsigtigt
sammenligningsgrundlag, hvor udvalgte mål for miljø, sundhed, energi,
klima og forsyningssikkerhed tydeliggøres – på tværs af sektoren – for det
enkelte selskab. Offentligheden og myndigheder, herunder kommuner, vil
kunne få indblik i vandselskabernes performance indenfor de nævnte
temaer, hvilket fremgår af lovforslaget. Dette indebærer et fokus på
vandselskabernes resultater/påvirkning, ikke på processer/midler. Videre
fremgår det, at kommunerne vil kunne inddrage oplysningerne som et
styringsredskab, for eksempel i forbindelse med spildevands- og
vandforsyningsplanlægningen.
15
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0016.png
KLs ønske om, at det vil blive præciseret i lovforslaget, at performance
benchmarkingen også har til formål at understøtte dialogen mellem
vandselskaberne og kommunerne, imødekommes.
Det er ikke hensigten, at resultaterne af performance benchmarkingen
skal påvirke den totaløkonomiske benchmarking eller fastsættelsen af
effektiviseringskrav. Performance benchmarkingen og den
totaløkonomiske benchmarking skal fungere som separate redskaber
med hvert sit formål. I forbindelse med den totaløkonomiske
benchmarking lægges der bl.a. vægt på, at der udvikles en
benchmarkingmodel, som tager højde for forskelle i vandselskabernes
investeringsbehov, samt forskelle i krav til sundhed, forsyningssikkerhed,
miljø, klima og energi.
Som udgangspunkt er der ikke noget til hinder for, at resultaterne af
performance benchmarkingen kan anvendes i forbindelse med eksport af
løsninger indenfor vandteknologi.
Ønsket om, at det bliver præciseret i lovforslaget, at modellen for
performance benchmarking udvikles under inddragelse af branchen,
imødekommes, ligesom det vil blive præciseret, at det ikke nødvendigvis
er vandselskaberne, der skal offentliggøre resultaterne af
benchmarkingen. Umiddelbart vurderes det mest hensigtsmæssigt, at
offentliggørelse af resultaterne sker centralt. Regler om performance
benchmarking og offentliggørelse heraf fastsættes ved en ny
bekendtgørelse, som træder i kraft senere end lovforslaget.
Bekendtgørelse vil blive sendt i selvstændig høring.
DANVAs ønske om, at de økonomiske og administrative konsekvenser af
de foreslåede bestemmelser om performance benchmarking vil blive
præciseret i lovforslaget, imødekommes.
Med lovforslaget ophæves kravet om procesorienteret benchmarking. I det
omfang vandselskaberne ønsker at fortsætte procesorienteret benchmarking,
er der ikke noget til hinder for det.
3. Rammer for teknologiudvikling, herunder præciserede regler om
tilknyttet virksomhed
3.1 Omsætning og overskud
Danske Vandværker og DANVA giver udtryk for, at omsætningsgrænsen på
tre procent kan indskrænke rammerne for mange vandselskaber, navnlig
vandselskaber med begrænset omsætning. Det foreslås derfor, at det sikres,
at ingen vandselskaber får indskrænket rammerne for udøvelse af tilknyttet
virksomhed i forhold til de gældende regler.
DI og FRI giver udtryk for, at omsætningsgrænsen på tre procent burde have
været fastsat på et lavere niveau, da den nye grænse giver rum for en for høj
omsætning på ikke-konkurrenceudsatte opgaver.
16
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0017.png
DI og FRI bemærker, at navnlig de mindre vandselskaber kan være
begrænset af tre procents-grænsen og foreslår, at det overvejes, at der kan
gives mulighed for at dispensere fra omsætningsloftet, hvis et
forsyningsselskab forhindres i at deltage i eksportunderstøttende aktiviteter.
Dansk Miljøteknologi giver udtryk for, at der er behov for at understøtte
eksport.
Københavns Kommune finder, at lovgivningen ikke bør begrænse forskning
og udvikling i branchen til alene at omfatte aktiviteter, der understøtter
eksport, men at den generelt bør fremme erhvervsudviklingen.
3Vand foreslår en ophævelse af kravet om mere end 60 procents ejerskab af
en privat aktør som en forudsætning for overskridelse af de fastsatte
omsætningsgrænser for tilknyttet virksomhed. Det begrundes med, at
vandselskaberne ikke har tilstrækkelig indflydelse i et 40/60-selskab. Det
foreslås alternativt, at flere vandselskaber kan eje op til 40 procent, og at de
resterende 20 procent ejes af en privat aktør.
FRI giver udtryk for, at 40/60-modellen ikke har vundet indpas og formentlig
ikke vil gøre det, fordi den er besværlig og dyr at administrere, genererer et
lukket marked uden konkurrence og et åbenlyst habilitetsproblem.
3Vand og Bryggeriforeningen foreslår, at vandselskabernes indtægter fra
tilknyttet virksomhed bør indgå i vandselskabernes samlede omsætning og
dermed enten bidrage til at reducere taksterne eller geninvesteres i sektoren.
De foreslår også, at udgifterne forbundet med aktiviteterne tillægges
indtægtsrammen på samme måde som omkostninger til tillægsberettigede
mål, og at vandselskaber skal kunne indregne kapitalindskud til tilknyttet
virksomhed, som udskilles fra vandselskabet, i indtægtsrammen.
DHI foreslår, at vandselskabernes indtægter fra samarbejde med danske
vidensinstitutioner, rådgivere og teknologileverandører vedrørende
vandselskabernes
know how
og ekspertise ikke bør indgå i
indtægtsrammerne for hovedvirksomheden, eller være begrænset af den
fastsatte grænse for tilknyttet virksomhed.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Omsætningsgrænsen ligger fast, eftersom den er fastlagt i vandsektorforliget.
Det indgår i bekendtgørelsen om vandselskabers tilknyttede virksomhed, at
den hidtidige lovlige omsætning med tilknyttet virksomhed på op til 2,5 mio.
kr. fastholdes uanset vandselskabets størrelse. Der er endvidere i
overgangsreglerne taget højde for konkrete vandselskabers hidtil lovlige
tilknyttede virksomhed.
Samtidig er der med den nye regulering mindre sandsynlighed for, at
vandselskaberne rammer omsætningsloftet på 3 procent, idet en række
aktiviteter er flyttet ind under hovedvirksomheden og derfor ikke tæller med i
beregning af omsætningsloftet. Det gælder f.eks. salg af overskuds- og
17
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0018.png
biprodukter samt udlejning af bygninger, arealer, ledig kapacitet til trækrør
m.v.
Høringssvaret fra Københavns Kommune m.fl. om eksportstøtte og
kapitalindskud kan ikke imødekommes, da det kan være ulovlig statsstøtte.
3Vands forslag om at ophæve kravet om 60 procents privat ejerskab i et
40/60-selskab kan ikke imødekommes, da det er betingelsen for at ophæve
omsætningsloftet, at den private aktør skal have majoritet i selskabet. Efter
de gældende regler kan vandselskaber eje en mindre del af et selskab, der
udøver tilknyttet virksomhed, sammen med en privat aktør, som ejer mere
end 60 procent. Fordelen for vandselskabet er, at omsætningsgrænsen
ophæves, og for den private aktør er fordelen, at vandselskabet kan stille den
særlige viden til rådighed i større omfang end ellers. En mulighed, hvor den
private aktør alene ejer 20 procent, vil ikke leve op til formålet. Hvis
vandselskaber ikke ønsker, at en privat aktør skal have majoritet, kan de
udøve tilknyttet virksomhed efter de almindelige regler.
3Vand’s og Bryggeriforeningens forslag om indtægter fra tilknyttet
virksomhed imødekommes, idet det indgår i udkast til bekendtgørelsen om
økonomiske rammer, hvordan udloddet overskud fra tilknyttet virksomhed
skal indgå i vandselskabernes økonomi. DHI’s forslag imødekommes dermed
ikke.
3.2 Konkrete aktiviteter herunder eksportunderstøttende aktiviteter
3Vand efterlyser, at det udtrykkeligt fremgår af lovgivningen, at
vandselskaberne skal understøtte teknologiudvikling og eksport af
vandteknologi. Biofos giver udtryk for, at lovgivningen ikke bør begrænse
forskning og udvikling i branchen til alene at omfatte aktiviteter, der
understøtter eksport.
Bryggeriforeningen finder, at vandselskaberne bør fokusere på sin
kerneopgave og ikke bruge takstmidler på at finansiere forsknings- og
udviklingsaktiviteter, der i stedet hører til hos de private leverandører af
vandteknologi.
DANVA giver endvidere udtryk for, at serviceselskaber skal kunne deltage i
tilknyttede aktiviteter.
Biofos foreslår, at vandselskaber skal have mulighed for drift af andre
forsyningers anlæg.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
3Vand’s og Biofos’ forslag om støtte til teknologiudvikling og eksport kan ikke
imødekommes, da det kan være ulovlig statsstøtte. Vandselskaberne kan
dog som tilknyttet virksomhed stille deres viden og særlige ekspertise til
rådighed til samarbejder med private aktører. Det er ikke begrænset til
eksportaktiviteter, men kan også være i forhold til teknologiudvikling, som
anvendes af andre vandselskaber i landet. Vandselskaberne kan desuden
18
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0019.png
understøtte teknologiudviklingen, og derigennem medvirke til at styrke de
virksomheder, der også udvikler og eksporterer vandteknologi.
Vandselskaberne kan inden for vandselskabets hovedvirksomhed
efterspørge ny teknologi, bl.a. for at effektivisere eller for at forbedre den
miljømæssige påvirkning. Det kan ske i samarbejde med private aktører, hvor
vandselskabet stiller anlæg til rådighed til udvikling. Det kan også ske ved, at
vandselskabet i sin drift udtænker nye teknologiske løsninger, selv om de
ikke deltager i egentlig forskning.
Det bør efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering være
frivilligt for vandselskaberne, om de vil deltage i teknologiudvikling. For det
første er det en ledelsesmæssig beslutning, hvornår et selskab skal investere
i nyt anlæg eller ændre driftsform. For det andet vil obligatorisk deltagelse i
teknologiudvikling kræve, at der etableres et nyt administrativt system, hvor
f.eks. Forsyningssekretariatet kan følge op på, om det enkelte vandselskab
konkret har foretaget nærmere fastsatte tiltag for at understøtte
teknologiudvikling og eksport af vandteknologi, samt passende
sanktionsmuligheder.
Vandselskaberne får med den nye regulering bedre muligheder for at afsætte
bi- og overskudsprodukter inden for hovedvirksomheden, hvilket er væsentligt
for nye teknologier, der kan udnytte ressourcerne i f.eks. spildevandet. Den
totaløkonomiske regulering og fastsættelse af økonomiske rammer for flere
år ad gangen vil også give vandselskaberne bedre muligheder for at
planlægge teknologiudvikling inden for vandselskabet, eller indkøbe ny
teknologi. Endelig er der mulighed for at få tillæg til væsentlige omkostninger
til formål inden for hovedvirksomheden, hvilket også kan indebære udvikling
eller indkøb af ny teknologi eller metode for at kunne gennemføre et
godkendt mål.
Der er i den gældende regulering taget højde for Bryggeriforeningens
bemærkninger, idet vandselskabers tilknyttede virksomhed skal udøves på
kommercielle vilkår, så vandselskaberne ikke konkurrerer med private aktører
på urimelige vilkår. Der må ikke finde krydssubsidiering sted, og derfor er det
ulovligt at bruge takstmidler på tilknyttet virksomhed.
DANVA’s forslag om, at vandselskabernes serviceselskaber, som er oprettet
efter vandsektorlovens § 19, skal kunne deltage i tilknyttet virksomhed, kan
ikke imødekommes, da det er en grundlæggende ændring af de opgaver, et
serviceselskab må varetage, og de vilkår et serviceselskab er underlagt. En
sådan adgang ville i øvrigt medføre, at de bliver omfattet af udbudsreglerne
og dermed forpligtet til at sende serviceopgaverne i udbud.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kan til Biofos’ forslag oplyse, at
vandselskaber efter de gældende regler har mulighed for i begrænset omfang
at varetage driften af andre forsyningers anlæg. Vandselskaber må ikke
opbygge kapacitet med henblik på at varetage driften af andre forsyningers
anlæg. Vandselskaber har desuden mulighed for at betale private aktører for
at varetage dele af driften.
19
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0020.png
3.3 Aktiviteter der skal indgå i hovedvirksomheden
DI foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne, at det udelukkende er
nødvendig overkapacitet, der kan udlejes, da det ikke er hensigten, at
vandselskaber skal besidde unødvendige ejendomme eller arealer. DI
foreslår endvidere, at det uddybes, hvad der kan være en hovedaktivitet,
f.eks. bioforgasning af slam tilsat organisk affald.
3Vand og Københavns Kommune efterlyser, at det fremgår af lovforslaget,
hvorvidt vandselskaber kan etablere trækrør og kabelbrønde til at sikre
optimal og teknisk forsvarlig udnyttelse af den ledige kapacitet i
ledningsnettet.
VandCenter Syd hilser det velkomment, at det af bemærkningerne fremgår,
at vandsektorlovens krav om selskabsmæssig adskillelse mellem aktiviteter
forbundet med vand- og spildevandsforsyning og aktiviteter forbundet med
affaldshåndtering, elforsyning og varmeforsyning ophæves. Men VandCenter
Syd finder samtidig, at det ifølge lovteksten alene er i forhold til
affaldshåndtering, at kravet ophæves. 3Vand og Københavns Kommune
foreslår, at omkostninger til salg af biogas i lovforslaget nævnes som en
hovedaktivitet på lige fod med el og varme.
NIRAS foreslår, at vandselskaber skal kunne modtage organisk affald fra
husholdninger og erhverv til behandling i rådnetanke sammen med
spildevandsslammet, da rådnetankene ifølge NIRAS har en forudbestemt
fysisk overkapacitet. Fordelene vil følge NIRAS blandt andet være, at man
ved at tilsætte organisk materiale med et højere tørstofindhold vil kunne
producere mere biogas uden at ændre rådnetankens volumen, hvorved den
eksisterende infrastruktur udnyttes optimalt. Muligheden foreslås af hensyn til
udnyttelse af fosforindholdet begrænset til anvendelse i rådnetanke, hvor
restproduktet anvendes til jordforbedring.
DANVA, 3Vand og Aalborg Forsyning giver udtryk for, at der ved overgang til
den nye regulering skal tages højde for indtægter og omkostninger fra
aktiviteter, som tidligere har været udført som tilknyttet aktivitet, og som
fremover skal udføres under hovedvirksomheden. F.eks. nævnes, at drift af
klimatilpasningsprojekter, udnyttelse af ressourcer, udlejning af kapacitet til
kabler til elektronisk kommunikation m.v. skal indgå i hovedvirksomheden.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
DI’s høringssvar er i overensstemmelse med den gældende regulering. Selv
om udlejning af overkapacitet i form af bygninger, arealer m.v. bliver en del af
hovedvirksomheden, bliver det ikke lovligt at bruge takstmidler på at erhverve
ejendomme eller arealer, som ikke er nødvendige for vandselskabets
hovedvirksomhed. Det kan konkret være vanskeligt at afhænde eksisterende
bygninger eller arealer på et spildevandsforsyningsanlæg pga. lugtgenerne,
som gør omgivelserne uegnede til beboelse, og vandselskaberne har derfor
mulighed for at udnytte kapacitet, hvis de f.eks. ikke kan frasælge den.
20
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0021.png
3Vand’s og Københavns Kommunes høringssvar imødekommes i
lovforslaget, idet det er præciseret i bemærkningerne, at det indgår i
vandselskabernes hovedvirksomhed, at de kan stille overskydende kapacitet
i kloakrør og tomrør til rådighed for teleudbydere. Forslaget har
sammenhæng med ændringerne i graveloven (jf. lov nr. 741 af 1. juni 2015),
som træder i kraft den 1. juli 2016, og kan forpligte spildevandsselskaber til at
give bredbåndsudbydere adgang til deres fysiske infrastruktur, f.eks. trækrør,
kloakrør, spildevandsledninger m.v. med henblik på at etablere
højhastighedsbredbånd, såfremt det er teknisk muligt. Det forventes
endvidere, at Energistyrelsen vil gennemføre en vejledningsindsats for blandt
andet at præcisere, hvornår denne og andre aktiviteter kan være en del af
vandselskabets hovedvirksomhed.
Høringssvaret fra VandCenter Syd med ønsker om, at biogas også nævnes i
lovforslaget, giver ikke anledning til ændringer, da det kun er nødvendigt at
nævne affaldshåndtering i lovteksten. Det beror på, at kravet om
selskabsmæssig adskillelse mellem aktiviteter forbundet med vand- og
spildevandsforsyning, og aktiviteter forbundet med elforsyning og
varmeforsyning, er gennemført ved en lovændring i 2012. Biogas, som er
produceret på spildevandsslam, er efter gældende praksis blevet håndteret
som et restprodukt inden for hovedvirksomheden. Vandselskabers
hovedvirksomhed omfatter ikke behandling af organisk affald fra
husholdninger og erhverv, men vandselskaber kan af hensyn til
spildevandsbehandlingen tilsætte organisk affald som hjælpemiddel i det
omfang, det alene sker af hensyn til vandselskabets behandling af
spildevandsslammet. Det vil blive præciseret, at vandselskaber ikke må
varetage konventionel affaldsforbrænding.
Det kan til DANVA, 3Vand og Aalborg Forsynings høringssvar oplyses, at der
ved overgangen til den nye regulering tages højde for vandselskabernes
omsætning i de tidligere tilknyttede aktiviteter, der bliver en del af
hovedvirksomheden. Det vil ske efter den kommende bekendtgørelse om
økonomiske rammer for vandselskaberne.
3.4 Teknologiledelse
Dansk Miljøteknologi bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan
teknologiledelse skal indføres i vandselskaberne. Brancheforeningen foreslår
endvidere, at der indføres pligt til at etablere en form for
asset management,
og at der udarbejdes vejledninger på området. Formålet er, at der sikres
løbende opgørelser over behovet for renovering, udbygning og rapportering
om forholdene til bestyrelser og kommuner.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Dansk Miljøteknologis høringssvar imødekommes, idet der vil blive
udarbejdet en vejledning om teknologiledelse, som vandselskaberne kan
anvende som ledelsesredskab og i kommunikationen med ejerne.
Vandselskabernes ejere har endvidere mulighed for at pålægge
vandselskabet at etablere asset management eller en anden form for
teknologiledelse.
21
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0022.png
3.5 Mulighed for at oprette en fond vedrørende teknologiudvikling
efter fondsloven
Dansk Miljøteknologi, DANVA og DHI er grundlæggende positive overfor
indførelsen af muligheden for, at vandselskaberne i medfør af fondsloven kan
finansiere oprettelsen af en ny fond med det formål, at vandteknologi
fremmes, udvikles og demonstreres.
Dansk Miljøteknologi foreslår, at vandselskaberne får mulighed for at afsætte
et beløb til fonden som en procentdel af deres omsætning, og at beløbet
friholdes fra effektiviseringskrav. Aalborg Forsyning og DANVA anbefaler, at
selskabernes udgifter til en ny teknologiudviklingsfond holdes fri fra den
totaløkonomiske benchmarking og fra effektiviseringskrav. Aalborg Forsyning
anbefaler også, at andre udgifter til udviklingsaktiviteter friholdes.
Landbrug & Fødevarer mener, at det bør præciseres i lovforslaget, hvordan
vandselskabernes indbetalinger til fonden hænger sammen med
vandselskabernes økonomiske rammer, og at det skal sikres, at et selskabs
indbetaling til fonden ikke medfører, at pengene via fonden flyttes over til et
andet vandselskab. Landbrug & Fødevarer mener, at det bør præciseres i
lovforslaget, at vandselskaberne ikke kan få tillæg til deres økonomiske
rammer for indbetalinger til fonden, og at der bør fastsættes en øvre grænse
for fondens størrelse. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at det bør
fremgå af lovforslaget, at vandselskabernes kunder skal repræsenteres i
fondens bestyrelse, herunder Landbrug & Fødevarer.
DHI er af den opfattelse, at vandselskaberne også individuelt skal have
mulighed for at igangsætte teknologiudviklingsaktiviteter på samme vilkår,
som gælder for indbetaling til en fælles fond.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget reguleres udelukkende muligheden for, at vandselskaberne i
medfør af fondsloven kan finansiere oprettelsen af en fond, som har til formål,
at der udvikles og demonstreres vandteknologi. Lovforslaget regulerer ikke,
hvem der indsættes i fondens bestyrelse eller hvilke institutioner m.v., der
modtager midler fra fonden. Vandselskabets bestyrelse har dog i medfør af
selskabsretten et ansvar for at agere i overensstemmelse med
vandselskabets interesser, hvilket bl.a. omfatter kun at bruge midler på tiltag,
som kommer vandselskabet direkte eller indirekte til gode. Det vurderes at
være en fordel, at den teknologiudvikling, som fonden kan uddele midler til,
kommer så mange vandselskaber til gavn som muligt, og der vurderes ikke at
være behov for yderligere regulering på dette punkt.
Det ligger ikke inden for vandsektorforliget at stille krav om, hvem der skal
være repræsenteret eller have ret til at være repræsenteret i fondens
bestyrelse, eller at der skal fastsættes en grænse for fondens størrelse.
Derfor imødekommes Landbrug & Fødevarers høringssvar ikke på dette
punkt.
22
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0023.png
Det ligger ligeledes ikke inden for vandsektorforliget at friholde
vandselskabers frivillige indbetalinger til en ny teknologiudviklingsfond eller
udgifter til anden teknologiudvikling fra den totaløkonomiske benchmarking
og fra effektiviseringskrav. Det er heller ikke hensigten, at der skal kunne
gives tillæg til vandselskabernes økonomiske rammer for udgifter til
indbetalinger til en sådan fond. Se mere herom under afsnit 1.3.
Lovforslaget tager højde for DHIs høringssvar, eftersom vandselskaberne
også individuelt kan igangsætte teknologiudviklingsaktiviteter i det omfang
udgifterne hertil kan rummes inden for deres økonomiske rammer. Sådanne
aktiviteter vil kunne medføre tillæg til vandselskabets indtægtsramme i det
omfang betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte. Se afsnit 1.3.
4
Forsyningssekretariatets virke og finansiering
4.1 Forsyningssekretariatets virke
Brønderslev Forsyning foreslår, at Forsyningssekretariatet slås sammen med
Energitilsynet for at danne et nyt samlet ”forsyningstilsyn”.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at Forsyningssekretariatet får de
fornødne hjemler til at indhente oplysninger og til at kontrollere
vandselskaberne, f.eks. ved mulighed for at give påbud til vandselskaberne,
hvis de ikke leverer efterspurgte informationer. Landbrug & Fødevarer
bemærker ligeledes, at Forsyningssekretariatet bør sikres tilstrækkelige
bemyndigelser til at regulere vandselskabernes økonomiske forhold. F.eks.
bør Forsyningssekretariatet sikres hjemmel til at træffe afgørelse om
fastsættelse af det beløb, som skal modregnes i kommunernes bloktilskud,
og i den forbindelse have mulighed for at beregne en anden vejbidragssats
end den, som kommunen har beregnet. Landbrug & Fødevarer bemærker, at
eksemplet er meget aktuelt grundet en sag ved Højesteret, hvor der er blevet
sået tvivl om Forsyningssekretariatets hjemmel. Landbrug & Fødevarer
bemærker, at konsekvensen af en uklar hjemmel kan blive, at kommunerne
kan fastsætte sin egen betaling af vejbidrag for lavt og dermed opnå
økonomisk fordel.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
En sammenlægning af Forsyningssekretariatet og Energitilsynet er ikke
omfattet af vandsektorforliget og indgår derfor ikke i dette lovforslag.
Det er defineret i lovforslaget, hvilke opgaver Forsyningssekretariatet
pålægges at udføre, herunder i forbindelse med fastsættelse af
vandselskabernes økonomiske rammer. Det er hensigten, at reglerne
suppleres ved bekendtgørelse. Forsyningssekretariatets hidtidige
bemyndigelse til at fastsætte beløb, som skal modregnes i kommunernes
bloktilskud, opretholdes. Den verserende højesteretssag
1
giver ikke på
nuværende tidspunkt anledning til ændring i Forsyningssekretariatets
1
Ankesag nr. 49/2015 om kompetencen til at kontrollere kommunens fastsættelse af vejbidrag og
om modregning i bloktilskud. Afsagt den 13. februar 2015 af Østre Landsrets 5. afdeling (nr. B -
355-14) og efterfølgende anket til Højesteret den 13. marts 2015.
23
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0024.png
bemyndigelse. Når Højesterets afgørelse foreligger, vil det blive vurderet, om
det er nødvendigt at ændre den eksisterende bemyndigelse.
4.2 Forsyningssekretariatets finansiering
Flere høringsparter, herunder DANVA, DVV og Bryggeriforeningen giver i
deres høringssvar udtryk for, at afgiften til Forsyningssekretariatet bør
reduceres eller ikke bør overstige den nuværende takst.
Danske Vandværker giver i deres høringssvar udtryk for, at det bør sikres, at
Forsyningssekretariatets afgiftsindtægter alene anvendes til veldefinerede
kerneopgaver.
DANVA giver i deres høringssvar udtryk for, at den foreslåede afgiftsmodel
indebærer, at store vandselskaber kommer til at betale en meget stor afgift til
Forsyningssekretariatet. DANVA foreslår, at der i stedet laves en model, der i
højere grad afspejler de omkostninger, de forskellige typer selskaber
genererer hos Forsyningssekretariatet. DANVA bemærker desuden, at der
bør indsættes en minimums- og en maksimumsgrænse for afgiften.
VandCenter Syd giver i deres høringssvar udtryk for, at fastsættelsen af
afgiftens størrelse og af Forsyningssekretariatets opgaver bør ske i dialog
med branchen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Den samlede afgift, som vandselskaberne skal betale til dækning af
Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse, er i lovforslaget fastsat
til 13,5 mio. kr. i 2016 og forventes at være faldende i de umiddelbart
efterfølgende år. Forsyningssekretariatets afgiftsindtægt i 2015 var ca. 9,8
mio. kr. (omkostningsniveauet var 14,5 mio. kr.).
Forslaget om det øgede afgiftsniveau fra 2016 er bl.a. baseret på, 1) at
Forsyningssekretariatet i dag er underfinansieret, da færre vandselskaber
end oprindeligt forventet betaler afgift, 2) at Forsyningssekretariatets
opgaveportefølje er blevet udvidet i forbindelse med opgaven vedrørende
håndtering af klimatilpasningsansøgninger, og 3) at vandsektorforliget
medfører flere opgaver netto, herunder udvikling og drift af en mere
omfattende benchmarkingmodel. I 2021 forventes Forsyningssekretariatets
omkostningsniveau at udgøre ca. 11,1 mio. kr.
Den foreslåede afgiftsmodel åbner op for, at Forsyningssekretariatet
underlægges et effektiviseringskrav i lighed med resten af
centraladministrationen. Da afgiften fastsættes årligt på finansloven, vil et
effektiviseringskrav kunne indregnes i forbindelse med fastsættelsen.
Forsyningssekretariatet er en uafhængig myndighed, som kun finansieres af
vandselskabernes afgiftsbetaling og kun beskæftiger sig med
vandselskaberne. Forsyningssekretariatets opgaver vil i forbindelse med
udmøntningen af lovforslaget blive beskrevet nærmere ved bekendtgørelse.
Som enhver anden afgiftsfinansieret offentlig myndighed kan
24
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0025.png
Forsyningssekretariatet udelukkende anvende afgiftsindtægterne på de
opgaver, som det er dem pålagt at varetage.
Det er korrekt, at den foreslåede afgiftsmodel medfører en væsentligt større
afgift for store vandselskaber, og en væsentligt mindre afgift for små
selskaber, end hidtil. Det fremgår af vandsektorforliget, at der indføres et
differentieret gebyr, så selskabernes betaling afhænger af størrelse, og om
de er omfattet af benchmarkingen eller ej. Eftersom vandselskaberne fortsat
vil have mulighed for at indregne afgiften til Forsyningssekretariatet i
vandtaksterne, er det reelt vandforbrugerne, der betaler afgiften. Den
foreslåede model medfører, at afgiften til Forsyningssekretariatet vil give et
mere ensartet udslag på vandprisen for forbrugerne end hidtil, uanset om de
bliver betjent af et stort eller et lille vandselskab. En minimums- og en
maksimumsgrænse vil ikke blive tilføjet til lovforslaget, da hensynet til en
ensartet behandling af forbrugerne taler imod det.
Det er hensigten, at afgiften løbende vil fastsættes under hensyntagen til de
udgifter, der er forbundet med Forsyningssekretariatets opgaver.
Forligskredsen vil se på sammenhængen mellem Forsyningssekretariatets
opgaveportefølje og finansiering som en del af evalueringen i 2021.
5
Klarere adskillelse af myndighed og drift
Flere høringsparter, herunder Danske Vandværker (DVV) og DANVA, har
bemærkninger til de foreslåede ændringer om adskillelse af myndighed
og drift. Generelt kan høringsparterne tilslutte sig, at adskillelsen mellem
myndighed og drift styrkes.
5.1 Opdatering af vandforsyningsplaner
DANVA bemærker, at kommunalbestyrelsen mindst én gang i hver
valgperiode skal forholde sig til vandforsyningsplanen.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Vandforsyningsplanen er afgørende for kommunens administration på
vandforsyningsområdet. Kommunen er dermed allerede i dag forpligtet til
at sikre, at vandforsyningsplanen løbende er opdateret. Det vurderes
derfor, at der ikke er behov for en selvstændig regel om kadence for
opdatering af vandforsyningsplaner.
5.2 Ophævelse af almene vandforsyningers kompetence til at
udarbejde indsatsplaner
Flere høringsparter, herunder 3Vand, DVV, DANVA, FRI og L&F, har
bemærkninger til den foreslåede ophævelse af almene vandforsynings
kompetence til at udarbejde indsatsplaner.
3Vand foreslår, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at påbyde
kommuner at gennemføre supplerende indsatser, såfremt en almen
(regional) vandforsynings indvindingsinteresser ikke varetages. Danske
Vandværker er enige i den foreslåede ændring.
25
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0026.png
DANVA bemærker, at organisationen ikke er enig i den foreslåede
ændring, og at der bør gives almene vandforsyninger eller ejerkommuner
en initiativret til at indlede en indsatsplanlægning. DANVA bemærker
ligeledes, at indsatsplaner skal revideres og godkendes i hver kommunal
valgperiode.
FRI bemærker, at det bør indskærpes, at indsatsplaner skal udarbejdes i
tråd med de oprindelige intentioner, da flere indsatsplaner i dag ikke
indeholder ambitiøse mål, og da tidsplanerne ikke overholdes.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Udarbejdelse af indsatsplaner er en myndighedsopgave. Kommunerne
skal i disse planer følge op på den statslige grundvandskortlægning med
henblik på at beskytte drikkevandsinteresserne. Det er kommunens
vurdering, hvilke tiltag, der er nødvendige til dette. Det er derfor heller
ikke muligt, at almene vandforsyninger eller andre kommuner kan
”tvinge” kommunen til at udarbejde en indsatsplan eller til at foretage
særlige indsatser. Hvis der er tale om en indsatsplan, der berører andre
kommuner, kan kommunerne gøre indsigelse mod indsatsplanen,
hvorefter kommunerne skal opnå enighed. Almene vandforsyninger kan
naturligvis altid kontakte en kommune med forslag om
grundvandsbeskyttelse. Lovforslaget vil derfor ikke blive revideret på
dette punkt.
5.3 Ændring af de indholdsmæssige krav til spildevandsplaner
Flere høringsparter, herunder Biofos, DANVA, DVV, KL, Københavns
Kommune og L&F, har bemærkninger til indholdet af spildevandsplaner.
Biofos bemærker, at kommunerne ikke skal have indflydelse på, hvordan
almene vandforsyninger og spildevandsselskaber løser
forsyningsopgaverne. DANVA bemærker, at miljøbeskyttelsesloven bør
tilføjes en bestemmelse, der svarer til vandforsyningslovens § 4,
hvorefter kommuner skal opnå enighed, hvis en sag berører
spildevandsforholdene i en anden kommune. KL bemærker, at
organisationen ser et klart behov for en kommunal styring i forhold til
konkrete tidsfølgeplaner, både i relation til vandområdeplaner,
risikostyringsplaner, klimatilpasningsplaner samt kommuneplanens
arealreservationer. Københavns Kommune bemærker, at det af hensyn
til at sikre den tidsmæssige sammenhæng mellem udvidelse af
kloaknettet med skybrudssikrings- og byudviklingsprojekter fortsat er
væsentligt at beholde en tidsfølgeplan i spildevandsplanen. L&F
bemærker, at der er et behov for, at spildevandsplanens indhold er helt
klart, og at det eksplicit i lovbemærkningerne defineres, hvad
forsyningerne kan forpligtes til at følge. DV bemærker, at det bør
præciseres, hvad der kan fremgå af spildevandsselskabernes
forsyningspligt, så selskaberne ikke overskrider deres kompetencer.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
26
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0027.png
Valg af metode i forbindelse med forsyningen, f.eks. beslutninger om
ændring af kloakeringsprincip for forsyningsnettet, er en del af
forsyningernes opgave. Det ændrer ikke på, at det alene er
kommunalbestyrelsen, der kan træffe afgørelse om ændring af
kloakeringsprincip på borgeres ejendom. Såfremt enten forsyningen eller
kommunalbestyrelsen ønsker, at der skal ske ændringer i
forsyningsprincipper, bør dette være en del af den årlige drøftelse. Dette
præciseres i lovforslagets bemærkninger. Det foreslåede om en regel i
miljøbeskyttelsesloven, der svarer til vandforsyningslovens § 4, kræver
yderligere vurderinger, og det er derfor ikke muligt at imødekomme på
nuværende tidspunkt.
Spildevandsselskabernes tids- og investeringsplan er interne
overvejelser, der beskriver de driftsmæssige beslutninger i selskabet. En
kommunal godkendelse af dette vil indebære meradministration for
spildevandsselskaberne, da der vil skulle indføres et krav om
udarbejdelse af tids- og investeringsplaner i mere faste rammer, ligesom
kommunen vil skulle anvende ressourcer på at vurdere og godkende
planerne. Herudover vil godkendelsen være i strid med adskillelsen
mellem myndighed og drift. Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at
kravene til spildevandsplanens indhold skal være tydelige for alle.
Kravene vil fremgå klart af spildevandsbekendtgørelsen, ligesom
lovforslagets bemærkninger vil blive præciseret, så det tydeligt fremgår,
hvad bemyndigelsen forventes udnyttet til.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Spildevandsselskaberne må ikke træffe forvaltningsmæssige afgørelser,
uanset om dette er beskrevet i selskabets betalingsvedtægt. Dette
gælder allerede i dag. Lovforslaget vil derfor ikke blive ændret på dette
punkt.
5.4 Drøftelse af vand- og spildevandsforsyningsforholdene i
kommunen
Flere høringsparter, herunder Aalborg Forsyning A/S, DANVA, KL og
L&F, har bemærkninger til den foreslåede årlige drøftelse af
forsyningsforholdene. Aalborg Forsyning A/S og DANVA bemærker, at
der bør stilles mere specifikke krav til de foreslåede årlige drøftelser. KL
bemærker, at organisationen fortsat savner et stærkere styringsværktøj
til de situationer, hvor selskabet ikke ønsker at følge de lokalpolitiske
planer. L&F bemærker, at det bør overvejes at give
koordinationsforummet, jf. vandforsyningslovens § 12, adgang til de
årlige drøftelser.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Der er ikke fastsat særlige krav til den årlige drøftelse med henblik på, at
den enkelte kommune kan tilrettelægge drøftelsen, så den passer til
behovene i kommunen. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de
foreslåede ændringer med den årlige drøftelse, præcisering af
spildevandsselskabers forsyningspligt, og den nye regel om
27
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0028.png
forsyningspligt i et område uden for almene vandforsyningers naturlige
forsyningsområder, sikrer kommunernes styringsmuligheder i fornødent
omfang. Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at det kan være en god
idé at inddrage koordinationsfora i drøftelsen. Ministeriet vurderer dog
ikke, at det skal fastsættes som et krav. Lovbemærkningerne er blevet
præciseret, så muligheden for at inddrage koordinationsfora fremgår.
5.5 Adskillelse af myndighed og drift
Flere interessenter, herunder Aalborg Forsyning A/S, Biofos, DVV, FRI,
Forsyning Helsingør, KL og Københavns Kommune, har bemærkninger til
de foreslåede ændringer om adskillelse af myndighed og drift. Aalborg
Forsyning A/S ønsker det tydeliggjort, at ændring af afledningsstruktur
anses for at være en driftsopgave og dermed en opgave, som
spildevandsselskabet varetager alene.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
For så vidt angår bemærkningen om ændring af afledningsstruktur,
henvises til afsnit 5.3.
5.6 Medfinansieringsprojekter
Flere høringsparter ønsker, at reglerne om spildevandsforsyningsselskabers
medfinansiering af kommunale og private projekter til håndtering af tag- og
overfladevand ændres således, at spildevandsforsyningsselskaber kan stå
for hele projektet som projektejer. 3VAND beskriver en omvendt
medfinansieringsregel, og Københavns Kommune foreslår bedre koordination
mellem medfinansieringsprojekter og spildevandsforsyningsselskabets
almindelige anlægsprojekter under jordoverfladen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Reglerne om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af
kommunale og private projekter til håndtering af tag- og overfladevand er
med dette lovforslag alene foreslået konsekvensrettet med henblik på, at
reglerne hænger sammen med de nye regler om økonomiske rammer for
vandselskaberne, herunder tillæg hertil.
Reglerne om medfinansiering er ikke omfattet af vandesektorforliget og vil
således ikke blive ændret yderligere i forbindelse med dette lovforslag.
6
Rammer for konsolidering i sektoren, indførelse af differentierede
takster samt nye bemyndigelser til præcisering af reglerne om
modregning i kommunernes bloktilskud
6.1 Differentierede takster
Flere interessenter, herunder, DANVA, Københavns Kommune, DI,
3Vand, DVV, BIOFOS, Aalborg Forsyning A/S og Forsyning Helsingør,
har bemærkninger til de foreslåede ændringer om differentierede takster,
herunder især ændringerne vedr. takstgodkendelse.
Aalborg Forsyning A/S bemærker, at selskabet er enigt i, at kommunen
28
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0029.png
skal godkende takster og regulativer for vandforsyning i de kommuner,
hvor vandet forbruges. Dog gør Aalborg Forsyning A/S også opmærksom
på, at der også er almene vandforsyninger på 10-20 forbrugere, der også
forsyner på tværs af kommunegrænser. BIOFOS bemærker, at der er
tale om legalitetskontrol. DVV finder, at muligheden for differentierede
takster understøtter fremtidige sammenlægninger af almene
vandforsyninger uden for og inden for vandsektoren.
Flere høringsparter mener dog, at det giver anledning til yderligere
bureaukrati, at taksterne skal godkendes i alle kommuner, hvor
vandselskabet opererer. DANVA og 3VAND ønsker, at man fastholder
bestemmelsen om, at det alene er hjemstedskommunen, som skal
godkende taksterne for vandselskabet. DANVA finder, at det er udtryk for
en sammenblanding af kommunens roller, nemlig som ejer og
myndighed. I den forbindelse foreslår foreningen, at der evt. tilføjes til
den gældende bestemmelse, at godkendelseskompetencen kan
delegeres fra hjemstedskommunen til en anden af kommunerne, hvor
vandselskabet opererer. Københavns Kommune og BIOFOS mener, at
man risikerer, at en eller flere kommuner kan blokere for
takstfastsættelsen. Disse høringsparter foreslår derfor, at det
præciseres, at der alene er tale om en legalitetsgodkendelse.
DANVA finder endvidere, at der er usikkerhed om, hvilke bidrag der kan
differentieres for så vidt angår spildevandsforsyning.
Flere høringsparter spørger til, hvad der sker, hvis en enkelt kommune
undlader at godkende taksterne.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Der er blandt høringsparterne uenighed om, hvorvidt det er en god idé, at
reglerne om takstgodkendelse ændres, så det er
kommunen/kommunerne, hvor vandet forbruges eller hvor spildevandet
modtages, der skal godkende taksterne.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har valgt at fastholde forslaget
om, at lovgivningen ændres fra, at det er hjemstedskommunen til, at det
er kommunen/kommunerne, hvor vandet forbruges eller hvor
spildevandet modtages, der skal godkende taksterne. Baggrunden er
bl.a., at ved selskabskonstruktioner, hvor et fælles holdingselskab ejer
underliggende selskaber, som dækker forskellige forsyningsområder,
skal hjemstedskommunen for holdingselskabet oftest godkende
taksterne for samtlige forsyningsområder, da de underliggende selskaber
ofte har hjemsted hos holdingselskabet. Dette anses for
uhensigtsmæssigt, da det minimerer incitamentet til at indgå i
selskabskonstruktioner på tværs af kommunegrænser.
Da det samtidig foreslås, at der skabes mulighed for kommunerne til at
delegere godkendelseskompetencen til én kommune, som kommunerne
29
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0030.png
vælger, anses forslaget at skabe mere fleksible rammer for
takstgodkendelsen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kan endvidere vedr.
spørgsmålet om, hvorvidt det er en legalitetsgodkendelse, oplyse, at der
ikke ændres på omfanget af godkendelsen. For spildevand er det derfor
fortsat alene en legalitetsgodkendelse. For vandforsyning henviser
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til vejledning om fastsættelse af
takster, hvoraf det af afsnit 6 fremgår, hvad kommunerne skal påse ved
takstgodkendelsen.
Til besvarelse af DANVA’s spørgsmål om, hvilke bidrag for
spildevandsforsyning, der kan differentieres, kan Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet henvise til lovteksten, hvor det fremgår, at det er
kubikmetertakster og det faste bidrag, som kan differentieres, hvilket vil
sige vandafledningsbidraget, jf. betalingslovens § 2 a. Det fremgår
endvidere af bemærkningerne til forslaget, at øvrige bidrag nævnt i § 2 a,
ikke kan differentieres. Det vil f.eks. dreje sig om særbidrag,
tilslutningsbidrag, vejbidrag, justeret betalingsprincip m.fl.
Bemærkningerne er præciseret på dette punkt.
6.2 Koordinering af spildevandsplaner
Flere høringsparter, herunder Biofos, DANVA og DVV, har
bemærkninger til afsnittet om konsolidering. Biofos bemærker, at
kommunerne kan vedtage spildevandsplaner, der er modsatrettede og
dermed kan hæmme konsolidering. Biofos bemærker derfor, at det skal
fremgå af lovgivningen, at kommunerne skal koordinere retningslinjer,
spildevandsplaner mv.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Inden for de enkelte kommuner har kommunalbestyrelserne ret til at
fastlægge retningslinjer mv. Spildevandsplaner er omfattet af
miljøvurderingsloven, hvorefter kommunerne skal høre andre
myndigheder, hvis områder berøres af forslaget til spildevandsplan en.
Kommunerne kan i den forbindelse komme med bemærkninger til
nabokommunens spildevandsplan. Hvis kommunerne samlet ejer et
spildevandsselskab, er det ministeriets vurdering, at disse kommuner
også bør kunne samarbejde om retningslinjer på spildevandsområdet.
Lovforslaget er derfor ikke blevet revideret på dette punkt.
6.3 Modregningsregler
Aalborg Forsyning bifalder, at der bliver klarere regler for, hvornår og
hvordan selskabsmæssige omstruktureringer ikke medfører modregning i
kommunernes bloktilskud.
Københavns Kommune støtter muligheden for, at ministeren kan give
bindende forhåndsbesked vedrørende fusion el.lign., og om en sådan vil
kunne udløse modregning i kommunernes bloktilskud.
30
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0031.png
KL og Aalborg Forsyning opfordrer til at sikre bedre muligheder og
klarere regler for omorganisering af vandselskaberne uden konflikt med
stoploven.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Det anerkendes, at det kan være ønskeligt med klarere regler for
modregningsadgang. Det ligger imidlertid uden for rammen af
vandsektorforliget og dermed lovforslaget.
6.4 Energi-, forsynings- og klimaministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler ved omstruktureringer
DVV skriver, at de ikke kan gennemskue konsekvenserne af ministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige
omstruktureringer, idet der allerede er klare regler for skattefri
aktieombytning. DVV mener også, det bør afklares, om manglende
modregning i bloktilskuddet har skattemæssige konsekvenser for
værdiansættelsen, herunder at værdiansættelsen kan godkendes af
skattemyndighederne, så der ikke skabes grobund for en utilsigtet
beskatning af aktieombytningen mellem de berørte vandselskaber.
Endvidere opfordrer DVV energi-, forsynings- og klimaministeren til at
lade tilsvarende regler gælde for andre vandselskaber end de kommunalt
ejede, idet værdiansættelse og skattefri fusioner også er en væsentlig
del af overvejelserne ved konsolidering blandt forbrugerejede
vandselskaber.
DANVA giver udtryk for, at allerede etablerede fusioner ikke må berøres
negativt og mener, at der skal gælde de samme regler for andre
vandselskaber end de kommunalt ejede.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Bemyndigelsen er indsat i stoplovens § 2, stk. 5, idet stoploven kan være
til hinder for omstruktureringer, hvorved kommuner kan risikere
modregning i bloktilskuddet. Det er hensigten, at ministeren fastsætter
regler med henblik på at lette processen omkring selskabsmæssige
omstruktureringer, herunder fusioner.
6.5 Serviceselskaber i forhold til modregningsreglerne og
indberetningspligt
DANVA og Vestforsyning A/S opfordrer til en præcisering af, at
vandselskaber på tværs af kommunegrænser kan etablere fælles
serviceselskaber, der kan betjene vandselskaberne. Endvidere er der
behov for ensartede vilkår for afregning af serviceydelser i kommunale
multiforsyningskoncerner, idet den manglende ensartethed ikke
understøtter konsolidering på tværs af forsyningsarter, og besværliggør
fusioner mellem forbrugerejede forsyninger. DANVA og Vestforsyning
A/S foreslår, at der i den forbindelse indsættes en
bemyndigelsesbestemmelse, som kan udnyttes, når et serviceselskab
31
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0032.png
både servicerer et eller flere vandselskaber og andre typer
forsyningsselskaber (som el-, varme- og gasselskaber).
Vestforsyning A/S ønsker en præcisering om, at serviceydelser afregnes
på markedsmæssige vilkår. Dette vil også understøtte, at privatejede
virksomheder ikke udsættes for en urimelig konkurrence.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Efter den nuværende vandsektorlovs § 19, kan vandselskaber indgå
aftaler på markedsmæssige vilkår. Der sker ikke en ændring af denne
retstilstand.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er opmærksom på, at der findes
forskellige regler for afregning af serviceselskabets aktiviteter i de
enkelte forsyningssektorer, hvilket kan besværliggøre, hvad der er
registreringspligtigt eller ej. En lovændring ligger uden for rammen af
dette lovforslag.
6.6 Værdiansættelse af vandselskaber
Københavns Kommune giver i forbindelse med forslaget om, at energi-,
forsynings- og klimaministerens bemyndiges til at fastsætte regler om
værdiansættelsen af vandselskaber, der fusionerer, udtryk for, at det ikke bør
være muligt at tilsidesætte en værdiansættelse, som uafhængige parter er
blevet enige om. Det er kommunens opfattelse, at det vil indskrænke
kommunernes aftalefrihed betydeligt, hvis der fastsættes regler om, hvordan
værdiansættelsen skal foregå. Kommunen tager endvidere forbehold for, at
der kan være tale om en indgriben i kommunernes ejendomsret.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Lovforslagets hjemmel skal bruges til eventuelt at udstede en bekendtgørelse
om værdifastsættelsen. Bekendtgørelsen vil komme i høring.
7
Bedre kommunale styringsmuligheder af vandselskaberne
7.1 Forsyningspligt for almene vandforsyninger
Flere høringsparter, herunder Aalborg Forsyning A/S, DVV, DANVA og
L&F, har bemærkninger til de foreslåede regler om forsyningspligt for
almene vandforsyninger. Aalborg Forsyning A/S bemærker, at det er
positivt, at kommunerne får mulighed for at løse problemstillingerne, når
en bestyrelse i en almen vandforsyning enten ikke kan eller vil drive
vandforsyningen videre.
Aalborg Forsyning A/S bemærker ligeledes, at der mangler en løsning
på, at opgaverne til vandforsyningen skal løses af andre frem til en
permanent løsning, og at kommunerne i dag ikke kan drive
vandforsyning. Forsyningen spørger ligeledes til, om der er en grænse
for, hvornår en almen vandforsyning kan vælge at nedlægge sig selv.
32
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0033.png
DVV bemærker, at det er afgørende for foreningen, at der i forbindelse
med kommunalbestyrelsens udarbejdelse af påbud skabes et grundlag
med alternative muligheder, og at de berørte borgere bliver oplyst om de
økonomiske konsekvenser. DVV går desuden ud fra, at der vil være
klageadgang.
DANVA spørger til, hvorvidt der er en operationel differentiering mellem
vilkår af forsyningspligt og omfanget af forsyningspligt. DANVA er enig i
behovet for klageadgang. L&F bemærker, at det bør anføres tydeligt, at
opkrævning af et nyt tilslutningsbidrag ved tilslutning til en ny forsyning
ikke er et krav i alle tilfælde.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at det skal være muligt for
kommunerne at drive en almen vandforsyning i en kortere periode, hvor
f.eks. en vandforsyning har nedlagt sig selv, og hvor kommunen
meddeler et påbud om forsyningspligt efter den foreslåede § 45, stk. 2.
På den måde kan den decentrale indvindingsstruktur beholdes. Der
henvises også til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
bemærkninger. En forbrugerejet almen vandforsyning kan vælge at
nedlægge sig selv, f.eks. hvis der ikke er nok frivillige til at drive
forsyningen. Der er ikke fastsat en grænse for dette. Miljø- og
Fødevareministeriet er enig i, at kommunen og borgerne bør afsøge
alternative muligheder, og at de økonomiske konsekvenser skal belyses,
før kommunen påbyder en almen vandforsyning at forsyne et nyt område
efter den foreslåede § 45, stk. 2. Forslagets bemærkninger præciseres i
overensstemmelse hermed.
Miljø- og Fødevaremisteriet er enig i, at forskellen mellem vilkår og
omfang af forsyningspligten er uklart beskrevet. Lovforslaget er
præciseret, så det fremgår, at kommunen kan fastsætte vilkår for
forsyningspligten. Miljø- og Fødevaremisteriet er også enig i, at
opkrævning af et nyt tilslutningsbidrag ikke er et krav i alle tilfælde.
Forslagets bemærkninger præciseres i overensstemmelse hermed.
Kommunens påbud vil være omfattet af klageadgangen til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er enig i, at en kommune skal
kunne drive en almen vandforsyning i en kortere periode, uden at
kommunen eller vandforsyningen omfattes af vandsektorlovens regler.
Med lovforslaget foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren
kan tillade dette. Der henvises til den foreslåede § 15, stk. 2, i
vandsektorloven.
7.2 Forsyningspligt for spildevandsselskaber
Flere høringsparter, herunder Aalborg Forsyning A/S, DANVA, KL og
Provas, har bemærkninger til de foreslåede regler om forsyningspligt for
spildevandsselskaber. Aalborg Forsyning A/S bemærker, at det savner
33
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0034.png
rimelighed, at en byggemodner i byområder kan få gevinsten ved
opførelse af nye boliger, mens spildevandsselskabet får udgiften til at
etablere ledningsanlægget.
Aalborg Forsyning A/S og DANVA bemærker, at fastlæggelse af
forsyningspligten forudsætter, at kommunen tager hensyn til
spildevandsselskabets øvrige aktiviteter, f.eks. overholdelse af anden
lovgivning, og at spildevandsselskabet skal aftale med kommunen, at
grønne arealer, fodboldbaner mv. er undtaget. Forsyningen og DANVA
ønsker præciseret, at kommunen ikke med den foreslåede regel kan
påbyde ændringer i aflednings- eller kloakeringsstruktur i eksisterende
områder. Forsyningen efterspørger mulighed for, at separatkloakering
anses som en driftsbeslutning, der ikke kræver, at kommunalbestyrelsen
påbyder grundejeren dette. KL bemærker, at organisationen savner
forslag til at gøre spildevandsplanerne bindende for spildevandsselska-
berne, eller om en kommunal godkendelse af selskabernes tids- og
investeringsplaner. KL forudsætter, at den foreslåede regel om
forsyningspligt indeholder krav om f.eks. ny forsyning af
udbygningsområde, ny forsyning af ejendomme og mindre bebyggelser i
landområde, ny forsyning i form af separatkloakering af eksisterende
kloakopland samt ny forsyning i form af regnvandsafledning i systemer
på overfladen. Provas spørger ligeledes til, om forsyningspligten
medfører en pligt til separatkloakering.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
For så vidt angår ændringer i kloakeringsprincip eller fastlæggelse af
metode for kloakering henvises til afsnit 5.3. Den konkrete udmøntning af
forsyningspligten skal aftales i forbindelse med de årlige drøftelser, hvor
de nævnte eksempler vil være relevante.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Lovforslaget ændrer ikke i de gældende regler om betaling for tilslutning
til spildevandsnettet.
7.3 Påbud om vandsamarbejde
Flere høringsparter, herunder 3Vand, Danske Vandværker og Aalborg
Forsyning A/S, har bemærkninger til den foreslåede
kompetenceoverførsel mellem miljø- og fødevareministeren vedrørende
påbud om vandsamarbejder. 3Vand bemærker, at kompetencen bør
bibeholdes hos miljø- og fødevareministeren, men hvis kompetencen
overføres, skal vandselskabernes omkostninger til dette medføre et
tillæg til indtægtsrammen. 3Vand bemærker også, at lovforslaget bør
indeholde kriterier for påbud om vandsamarbejder, herunder at
vandselskabets indvindingsinteresser varetages i samarbejdet. Aalborg
Forsyning A/S bemærker, at omkostningerne til et vandsamarbejde til
betaling af erstatning for dyrkningsaftaler eller til udbygningen af
vandforsyningen i det åbne land, ikke skal kunne effektiviseres.
34
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0035.png
DVV er ikke enig i, at kommunalbestyrelsen skal overtage miljø- og
fødevareministerens kompetence til at udstede påbud, da DVV vurderer,
at ændringen vil hindre vandselskabernes mulighed for at tale med
kommunen om samarbejder på et ligeværdigt grundlag og med en god
dialog.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Kompetencen til at meddele påbud om vandsamarbejde er en
skønsmæssig beføjelse, der dog indeholder enkelte kriterier. Miljø- og
Fødevareministeriet er enig i, at der kan være et behov for at fastsætte
formelle krav til disse afgørelser, da de kan have vidtrækkende
konsekvenser for en almen vandforsyning. På den baggrund tilføjes
lovforslaget en bemyndigelse for miljø- og fødevareministeren til at
fastsætte regler om de formelle og indholdsmæssige krav til et påbud om
vandsamarbejde. Dette vil også i et vist omfang imødekomme DVVs
bemærkning om samarbejde på ligeværdigt grundlag og god dialog.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
For så vidt angår bemærkningerne om tillæg til indtægtsrammen for
vandsamarbejder henvises til afsnit 1.3.
7.4 Opkrævning af passagebidrag
DANVA bemærker, at der bør ses på nødvendigheden af muligheden for at
opkræve passagebidrag, og om afgørelserne kan ske i forbindelse med
godkendelse af takster.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Opkrævning af passagebidrag er en forvaltningsretlig afgørelse, som vil
kunne ske i forbindelse med godkendelse af takster. Energi-, Forsynings-
og Klimaministeriet vurderer, at muligheden for opkrævning af
passagebidrag er relevant i forbindelse med den fortsatte udbygning af
forsyningsnettet og derfor bør bibeholdes.
7.5 Ændringer for almene vandforsyninger, der ikke er omfattet af
vandsektorloven
DVV bemærker, at dele af lovforslaget også finder anvendelse for
almene vandforsyninger, der leverer mindre end 200.000 m
3
årligt og
efterspørger hjemmel til dette.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Reglerne i vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven gælder som
udgangspunkt alle almene vandforsyninger og spildevandsselskaber,
medmindre andet er angivet. De foreslåede ændringer i
vandforsyningsloven bør efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering
derfor gælde for alle almene vandforsyninger.
7.6 Definition og strafbestemmelser
L&F bemærker, at vandforsyningslovens definition af en almen
vandforsyning kun bør omfatte anlæg som forsyner mindst 10
35
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0036.png
ejendomme og dermed ikke juridiske enheder, der ejer to boringer, der
forsyner henholdsvis 3 og 8 ejendomme. DANVA bemærker, at
regulativet også indeholder regler, der er udtryk for regler, hvortil der er
knyttet strafbestemmelser.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at afgrænsningen af en almen
vandforsyning sker pr. boring. Vandforsyningsloven og tilhørende
bekendtgørelser regulerer udtømmende, hvilke overtrædelser, der kan
pålægges straf. Hvis regulativerne gengiver dette, har det alene karakter
af en vejledende tekst og ikke som den egentlige strafhjemmel. Miljø- og
Fødevareministeriet har vurderet, at den foreslåede ændring
opretholdes.
8
Klagemuligheder og forbrugerrepræsentanter i vandselskabers
bestyrelser
8.1 Mulighed for oprettelse og finansiering af et privat
tvistløsningsorgan vedrørende forsyningsforhold mellem
vandselskaber og vand- og spildevandsforbrugende private og
offentlige virksomheder og institutioner.
DVV, DANVA og Landbrug & Fødevarer er grundlæggende positive overfor
indførelsen af muligheden for oprettelse af tvistløsningsorganet. DVV ser
frem til at deltage i udformningen af vedtægterne. DVV påpeger, at det skal
sikres i lovforslaget, at muligheden også omfatter de almene vandforsyninger,
som leverer mindre end 200.000 kubikmeter vand årligt.
DANVA spørger, om det er korrekt, at tvistløsningsorganet vil kunne
behandle klager om måling, jf. bekendtgørelse nr. 1034 af 2006 om
måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt
og koldt vand, som indeholder regler om klageadgang til bl.a.
Sikkerhedsstyrelsen.
Landbrug & Fødevarer mener, at hjemlen til, at branchen kan oprette et privat
tvistløsningsorgan bør suppleres med regler om, at ministeren kan fastsætte
regler om, at tvistløsningsorganet
skal
oprettes, hvis branchen ikke selv
opretter det. Endvidere ønsker Landbrug & Fødevarer, at det præciseres i
bemærkningerne, at spildevandsselskabernes fastsættelse af særbidrag ikke
er en myndighedsafgørelse, og at denne fastsættelse derfor kan påklages.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
I lovforslaget foreslås det, at branchen opretter et privat tvistløsningsorgan,
som kan behandle tvister vedrørende forsyningsforholdet mellem
vandselskaber og vand- og spildevandsforbrugende private og offentlige
virksomheder og institutioner. Muligheden omfatter også mindre
vandselskaber, som ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 1.
36
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0037.png
Klageadgangen i medfør af bekendtgørelse nr. 1034, af 2006, om
måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt
og koldt vand, vedrører vandmåleres funktionalitet, dvs. ”kontrolsystemets
effektivitet”, jf. bekendtgørelsens § 25. Den vedrører således ikke korrekt
aflæsning af målere m.v. Det vil sige, at reguleringen stiller krav til selve
produktet (måleforanstaltningen) og ikke vedrører selve forsyningsaftalen
(leveringsbetingelserne) imellem et vandselskab og dets kunder, hvorfor
overholdelse af disse krav som udgangspunkt ikke vil kunne indbringes for
det private tvistløsningsorgan.
Ønsket om udvidede klagemuligheder er oprindeligt fremsat af branchen. Det
må derfor forventes, at branchen tager skridt til at udnytte muligheden for
oprettelsen af et privat tvistløsningsorgan. For at sikre, at mulighederne i
videst muligt omfang kommer til at leve op til branchens ønsker, findes det
mest hensigtsmæssigt, at det er branchen selv, som udfylder rammerne i
form af vedtægter til et privat tvistløsningsorgan. Det er erfaringen fra andre
private tvistløsningsorganer, at dette – kombineret med
brancherepræsentanter i organet – ligeledes sikrer en høj grad af forankring i
branchen, og som en følge heraf en høj grad af efterlevelse af de private
tvistløsningsorgans afgørelser. Landbrug & Fødevarers høringssvar
imødekommes derfor ikke på dette punkt.
Vandselskaber er ikke myndigheder og træffer derfor ikke
myndighedsafgørelser. Det er præciseret i lovforslaget, at et privat
brancheklagenævn oprettet i medfør af loven ikke kan behandle
myndighedsafgørelser. Det er ligeledes præciseret i lovforslaget, at et privat
brancheklagenævn oprettet i medfør af loven for eksempel vil kunne
behandle forhold vedrørende vandselskabernes fastsættelse/opgørelse af
særbidrag, hvorfor lovforslaget tager højde for Landbrug & Fødevarers
høringssvar Der findes derfor ikke at være behov for en yderligere
præcisering på dette punkt.
8.2 Forbrugerrepræsentanter i vandselskabers bestyrelser
Middelfart Spildevand og VandCenter Syd foreslår, at reglerne om
forbrugerindflydelse i vandselskaber ændres, så konsolidering blandt
vandselskaber smidiggøres. Som eksempel nævnes overvejelser om
etablering af et renseanlæg fælles for to vandselskaber, hvor de valgte
forbrugerrepræsentanter i de to vandselskaber ikke repræsenterer de
samme forbrugere, idet der ikke er sammenfald mellem de to
forsyningsområder. Det bemærkes, at forbrugerne ikke har et direkte
kundeforhold til det fælles renseselskab. Forsyning Helsingør foreslår, at
reguleringen af forbrugerindflydelse afskaffes.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne om forbrugerindflydelse i vandselskaber medfører ikke
ændringer i lovforslaget, da det ligger uden for vandsektorforliget.
9
Beskatning af vandselskaberne
37
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0038.png
Brønderslev Forsyning giver i deres høringssvar udtryk for, at det aldrig
har været en politisk intention, at forbrugerne skulle betale vandskat .
Begrundelsen for, at det faktisk er tilfældet, kan henføres til uklare regler
i den første vandsektorlov. Brønderslev Forsyning anerkender, at
forligspartierne til en vis grad har udsat behandlingen af spørgsmålet, og
at spørgsmålet skal undersøges nærmere, men opfordrer til, at det af
loven og lovens bemærkninger klart fremgår, at det ikke er intentionen,
at selskaberne, og dermed forbrugerne, skal betale skat. Forsyning
Helsingør giver i deres høringssvar udtryk for, at det er uholdbart for
branchen, at nogle selskaber slipper for skattebetaling alene på grund af,
at de er meget små og derfor ikke er omfattet af vandsektorloven, eller at
de er stiftet før vandsektorlovens ikrafttrædelse.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Det følger af vandsektorforliget, at der vil blive iværksat en analyse af
vandselskabernes skatteforhold. Skatteanalysen forelægges forligskredsen,
der mødes for at drøfte analyseresultaterne.
10 Øvrige forhold
10.1
Udbud af længerevarende driftskontrakter
Dansk Miljøteknologi og DI mener, at det skal præciseres i loven, at
private aktører kan indgå i længerevarende omfattende driftskontrakter
med vandselskaberne, uden at de private aktører bliver omfattet af
vandsektorloven, herunder af hvile-i-sig-selv-princippet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Hvorvidt en aktør er et vandselskab, som er omfattet af vandsektorlovens
økonomiske regulering, vil fortsat være en konkret vurdering i henhold til
vandsektorlovens § 2,stk. 1.
Høringssvarene fra Dansk Miljøteknologi og DI vil blive imødekommet
ved, at det i indledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger
præciseres, at private aktører kan indgå i længerevarende omfattende
driftskontrakter med vandselskaber, uden at dette i sig selv nødvendigvis
medfører, at de private aktører bliver omfattet af vandsektorlovens
økonomiske regulering, herunder af hvile-i-sig-selv-princippet. I en
konkret vurdering heraf er det dog bl.a. afgørende, at et vandselskab
omfattet af vandsektorloven har det overordnede ansvar for
gennemførelse og opretholdelse forsyningssikkerheden og øvrige kr av
fra myndighederne.
10.2
Inddrivelse af gæld til vandselskaberne
Gribvand og Fredensborg Vand mener, at restanceinddrivelsesreglerne på
vand- og spildevandsområdet er uhensigtsmæssige på en række punkter.
Bl.a. mener Gribvand og Fredensborg Vand, at kommunalt ejede
vandselskaber bør have samme muligheder for inddrivelse af gæld som
privat ejede vandselskaber. Alternativt foreslår Fredensborg Vand, at der ved
38
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0039.png
fastsættelse af vandselskabernes økonomiske rammer tages højde for
konsekvenserne af de uens restanceinddrivelsesmuligheder.
Gribvand mener endvidere, at fortrinsretten bør genindføres for
spildevandsforsyningsselskaberne, og at det bør overvejes, om
spildevandsforsyningsselskaberne skal have mulighed for at få
vandforsyningsselskaberne til at lukke for vandet i tilfælde af risiko for
kunders fortsatte manglende betaling for afledning af spildevand.
Fredensborg Vand spørger ind til, hvilke vandselskaber, der omfattes af
”det offentlige”, jf. bekendtgørelse af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, nr. 29 af 12. januar 2015.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Ændring og fortolkning af restanceinddrivelsesreglerne på vand- og
spildevandsområdet er ikke en del af vandsektorforliget og hører under
Skatteministeriets ressort. Høringssvarene vil derfor blive videresendt til
Skatteministeriet.
Med hensyn til forslaget om, at spildevandsselskaber som
inddrivelseshåndtag skal have mulighed for at foranledige, at
vandforsyningsselskaber lukker for vandforsyningen til ejendomme,
bemærker ministeriet, at der ikke i medfør af vandforsyningsloven er hjemmel
til i vandforsyningsregulativerne at fastsætte, at der lukkes for vandet i
tilfælde af en ejendomsejers manglende betaling af vandafledningsbidrag
m.v. til et spildevandsforsyningsselskab. En evt. ændring af
vandforsyningsloven ved en indsættelse af adgang hertil synes umiddelbart
at være i strid med inddrivelsesloven under Skatteministeriets ressort,
eftersom det heraf fremgår, at SKAT håndterer inddrivelsen. Eventuelle
ændringer vil kræve en grundig undersøgelse.
10.3
Ansvarsforhold i forbindelse med spildevandsselskabers
vandafledning, herunder i beredskabssituationer
Aarhus Brandvæsen har stillet en række spørgsmål vedrørende snitfladerne
imellem spildevandsselskabers ansvar og kommunernes ansvar i forbindelse
med vandafledning, herunder i beredskabssituationer.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Vandsektorforliget og dermed lovforslaget vedrører ikke de forhold, der er
stillet spørgsmål til.
10.4
Vejbidragsregler
Aalborg Kommune foreslår en række ændringer til § 2 a i betalingsloven for
spildevand vedrørende regulering af kommuners betaling af vejbidrag til
spildevandsforsyningsselskaber.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
39
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0040.png
Ændring af vejbidragsreglerne ligger udenfor vandsektorforliget og er derfor
ikke omfattet af dette lovforslag.
10.5
Vandafledningsbidrag – det justerede betalingsprincip
Bryggeriforeningen ønsker, at lovforslaget kommer til at indeholde et
tilsagn om ændring af betalingsloven for spildevand for så vidt angår
reglerne vedrørende det justerede betalingsprincip.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Ændring af reglerne om det justerede betalingsprincip i forbindelse med
virksomheders vandafledningsbidrag ligger udenfor vandsektorforliget og er
derfor ikke omfattet af dette lovforslag.
10.6
Serviceselskaber
DANVA foreslår, at der indsættes en bemyndigelse til, at ministeren kan
fastsætte regler om afregning af ydelser fra kommunalt ejede
serviceselskaber til vandselskaber. Det begrundes med, at
afregningsreglerne for vandselskaber og andre kommunale
forsyningsselskaber er forskellige, hvilket kan være en hindring for at
danne multiforsyningsselskaber.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
DANVA’s høringssvar imødekommes ikke umiddelbart. Angående fælles
serviceselskaber for multiforsyningskoncerner er Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet dog enig i, at det kan være uhensigtsmæssigt med
forskellige afregningsregler for de enkelte forsyningsområder. Sikring af
ensartede afregningsregler mellem et fælles serviceselskab og
forsyningsselskaberne forudsætter imidlertid, at der foretages en grundig
tværgående gennemgang af afregningsreglerne for alle de øvrige
forsyningsarter. Selv om en ensretning af afregningsreglerne kan være
hensigtsmæssig, ligger det ud over de ændringer, der kan gennemføres på
grundlag af vandsektorforliget. Da ressortansvaret for alle forsyningerne nu er
samlet i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, vil ministeriet kunne
overveje forslaget i anden sammenhæng.
10.7
Kommunal garantistillelse
KommuneKredit foreslår en præcisering af, at kommunal garantistillelse
giver adgang til at optage lån og indgå leasingaftaler med
KommuneKredit.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Det vil blive præciseret i lovforslaget, at kommunal garantistillelse giver
adgang til at optage lån og indgå leasingaftaler med KommuneKredit.
10.8
Aktindsigt
Aalborg Forsyning og DANVA foreslår en ændring til vandsektorlovens §
26, stk.3, således, at klage over afslag på en anmodning om aktindsigt
kommer til at følge klageadgangen for den sag, hvori aktindsigt er
begæret. F.eks. vil aktindsigt i forbindelse med udbud komme til at ligge
40
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0041.png
hos Klagenævnet for udbud lige som for alle andre udbydere. Dette vil
være i overensstemmelse med offentlighedslovens § 37.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Efter den gældende vandsektorlovs § 26, stk.3, er der klageadgang til
Natur- og Miljøklagenævnet over vandselskabernes afgørelser om
aktindsigt efter såvel offentlighedsloven og lov om aktindsigt i
miljøoplysninger. Hensigten med bestemmelsen er at sikre klageadgang
over vandselskabers afgørelser om aktindsigt, når der ikke er en særskilt
myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller
behandlingen i øvrigt af den sag. Det er ikke hensigten med
bestemmelsen at begrænse klageadgangen i sager, som i øvrigt skal
behandles af andre klagenævn, f.eks. af Klagenævnet for Udbud.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre
vandsektorlovens § 26, stk. 3.
10.9
Internt overvågningsprogram
DANVA mener ikke, at der er nogen grund til, at selskaberne indberetter i
forhold til det interne overvågningsprogram, når dette udgår.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Det anerkendes, at det ikke fremgår præcist af formuleringen i loven og
bemærkningerne. Lovforslaget forventes fremsat i december og en
forventet ikrafttræden den 1. marts. Vandselskabernes indberetning af
det interne overvågningsprogram skal først ske den 1. maj.
Vandselskaberne kan derfor allerede ved fremsættelsen af lovforslaget
indrette sig på, at der ikke skal ske indberetning af det interne
overvågningsprogram den 1. maj 2016.
10.10
Udledningstilladelser
Flere høringsparter, herunder Aalborg Forsyning A/S og L&F, har
bemærkninger til reglerne om udledningstilladelser. Aalborg Forsyning
A/S bemærker, at ved ansøgninger fra vandselskabet til kommuner om
tilladelser til udledninger af overfladevand, vil der kunne opnås lettelser i
både den kommunale og vandselskabets administration ved en mere
systematisk tilgang. L&F bemærker, at miljøbeskyttelsesloven bør
ændres, så det fremgår, at virksomheders direkte udledninger skal
renses til samme niveau som spildevandsselskabers
udledningstilladelse
og ikke til samme niveau som den faktiske udledning. L&F bemærker
ligeledes, at der bør fastsættes en højere grænse end forsyning til 10
ejendomme, før der fastsættes krav om hjemmesider.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet vil tage kontakt til KL med henblik på at få
afklaret behovet for yderligere vejledning til kommunerne om
regnvandsudledninger. Hvorvidt virksomhedernes mulighed for at
udtræde af forsyningen skal fremmes mere end den nuværende
regulering tilbyder, kræver en nærmere afdækning af renseløsninger og
den tilknyttede samfundsøkonomi. Der bliver derfor inden udgang af
41
 L 91 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1581455_0042.png
2015 igangsat et partnerskab indenfor decentral spildevandsrensning
med interessenter på området og Naturstyrelsen, for at skaffe bedre
dokumentation for fordele og ulemper ved decentral rensning fremfor
central rensning.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Ministeriet vurderer, at langt de fleste almene vandforsyninger allerede i
dag har en hjemmeside, hvor forbrugerne kan se oplysninger om takste r
mv. For at sikre, at forbrugerne har korrekte og fyldestgørende
oplysninger om takster og regulativer, fastholdes forslaget.
42