DANVA
Dansk Vand- og
Spildevandsforening
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Skanderborg, den 25. januar 2016
HSA/BI
Spørgsmål til L 91
DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, har i forbindelse med sit foretræde torsdag den 21. januar
2016 overfor udvalget anført en række udvalgte problemstillinger omkring lovforslaget. Foreningen tillader
sig hermed, i forlængelse af foretrædet at fremsende en række yderligere spørgsmål. Baggrunden er en er-
kendelse af, at beskrivelsen af principper og retningslinjer i L91 ikke er tilstrækkelig i forhold til at sikre en
udmøntning i bekendtgørelsesform, hvor konsekvenserne kan vurderes. Det er bydende nødvendigt for alle,
at der er klarhed over konsekvenserne for vandselskaberne, og dermed deres forbrugere og virksomheder,
af politikernes lovgivning – ikke mindst i forhold til de økonomiske konsekvenser.
Udskiftning af anlæg
Når DANVA ser på lovforslaget og de udmøntende bekendtgørelser, er det uklart, hvorledes udskiftning af
udslidte anlæg og etablering af nye anlæg behandles og dermed, hvordan gennemførelsen af investeringer-
ne er sikret under reguleringen. DANVA skal nærmere spørge om følgende:
Investeringstillæg, der er baseret på selskabets hidtidige investeringer, indgår i fastsættelsen af den
økonomiske ramme, der fremover skal gælde for selskabet.
o
Vil det være alle investeringstillæg og dermed også tillæg for planlagte og igangsatte aktivi-
teter, der indgår i fastsættelsen, eller påtænkes det at allerede bevilligede tillæg trækkes til-
bage?
o
o
Er det hensigten, at det fastsatte udgangspunkt for den økonomiske ramme nedskrives og i
givet fald hvordan?
Da tillæggene delvist er baseret på den pris, anlæggene er anskaffet til, vil de generelt være
for små i forhold til at finansiere et nyt tilsvarende anlæg. Hvorledes skal der skabes rum i
selskabets økonomiske ramme til den resterende del af reinvesteringerne?
o
DANVA har fået den forståelse at nye investeringer vil udløse en forhøjelse af den økonomi-
ske ramme forudsat de bliver godkendt af kommunen, hvilket vi beder om at få bekræftet.
Tillæggets størrelse afgøres af de nødvendige omkostninger, herunder den investering der
gennemføres. DANVA skal forespørge hvorledes virkningen vil være af det effektiviserings-
krav der stilles til den gennemførte investering? Herunder om der bliver stillet krav til investe-
Vandhuset
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
Tlf.nr.: 7021 0055
Fax: 7021 0056
www.danva.dk