Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. februar 2016
J nr. 2015-1619
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 25. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 15 til L91 til energi-, forsynings- og klimaministeren, stillet efter øn-
ske fra Jens Joel (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Ida Auken (RV) og Pia Olsen
Dyhr (SF), som hermed besvares.
Spørgsmål 15
”Vil ministeren –
som teknisk bistand
–
udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at
den teknologiledelse, der er indeholdt i den politiske aftale om vandsektoren, kom-
mer til at fremgå af lovteksten? Svaret ønskes suppleret med en beskrivelse af,
hvordan de konkrete krav til teknologiledelse kan udfoldes i bekendtgørelser
og/eller vejledninger, så det understøtter løsninger, der lever op til lovens formål
uden unødvendigt bureaukrati.”
Svar
Jeg er enig i, at indførelse af teknologiledelse ikke skal medføre unødigt bureaukra-
ti. Det skal derimod være et nyttigt redskab som vandselskaberne kan anvende i
forbindelse med beslutninger om f.eks. udvikling af vandselskabets teknologi og
behov for investeringer. Det vil øge vandselskabernes opmærksomhed på anven-
delse og efterspørgsel af ny teknologi samtidig med, at der ikke indføres nye indbe-
retningskrav og kontroller.
Hvis vandselskaber i loven forpligtes til at anvende teknologiledelse, skal der også
etableres mulighed for, at myndighederne kan påse, at loven på dette punkt over-
holdes. Dette vil fordre nye indberetningskrav til selskaberne samt behov for yderli-
gere kontrol fra myndigheds side. Jeg mener ikke, at selskabernes ledelsesansvar i
denne henseende bør erstattes af yderligere bureaukrati.
Jeg vil, som jeg tidligere har givet tilsagn om, sørge for, at der sker en vejlednings-
indsats om teknologiledelse i vandselskaber. Det er derfor ikke nødvendigt at æn-
dre lovforslaget.
Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne udformes således:
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk