Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 91
Offentligt
1593986_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. februar 2016
J nr. 2015-1619
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 25. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 17 til L91 til energi-, forsynings- og klimaministeren, stillet efter øn-
ske fra Jens Joel (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Ida Auken (RV) og Pia Olsen
Dyhr (SF), som hermed besvares.
Spørgsmål 17
”Vil
ministeren
som teknisk bistand
udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at
totaløkonomi, som indgår i den politiske aftale, også kommer til at fremgå af lovtek-
sten f.eks. med inspiration fra Almenboliglovens § 108 og § 115a, der netop bruger
begrebet totaløkonomi?”
Svar
Totaløkonomi er nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
3.1.1.3,
hvor der står følgende: ”Det foreslås, at den økonomiske regulering af vandselska-
berne ændres således, at effektiviseringen omfatter vandselskabernes totaløkono-
mi, dvs. omkostningerne til drift og anlæg m.v.”.
Lovforslagets bestemmelser om indtægtsrammer i §§ 6 og 6a omfatter både drift
og anlæg, dvs. totaløkonomien, og den resultatorienterede benchmarking i § 4
bliver med forslaget til en totaløkonomisk benchmarking. Dermed det sikret, at
vandselskaberne fremover bliver reguleret på deres totaløkonomi.
Da totaløkonomi allerede er nævnt i lovforslaget, og reguleringen er opbygget om-
kring totaløkonomien, er det således ikke nødvendigt at ændre lovforslaget.
Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne udformes således:
Ændringsforslag
Til
Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov
om vandforsyning m.v., lov m betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber
m.v. og forskellige andre love
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 91 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at totaløkonomi, som indgår i den politiske aftale, også kommer til at fremgå af lovteksten, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1593986_0002.png
(Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vand-
sektor)
[Af
[….]]
Til § 1
x) I den under nr. 14 foreslåede § 6 ændres i stk. 1, 2. pkt.,
”Den” til: ”Indtægts-
rammen omfatter vandselskabets totaløkonomi, således at den”.
[Præcisering]
y)
I den under nr. 14 foreslåede § 6 a ændres i stk. 1, 2. pkt., ”Den” til: Den regn-
skabsmæssige kontrolramme omfatter vandselskabets totaløkonomi, således at
den”.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til § 1
Til x
Der er tale om en præcisering af, at indtægtsrammen omfatter vandselskabets
totaløkonomi. Der ændres ikke ved bestemmelsens indhold.
Til y
Der er tale om en præcisering af, at den regnskabsmæssige kontrolramme omfatter
vandselskabets totaløkonomi. Der ændres ikke ved bestemmelsens indhold.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2