Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 91
Offentligt
1593977_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
1. februar 2016
J nr. 2015-1619
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til L91 til energi-, forsynings- og klimaministeren som hermed be-
svares.
Spørgsmål 3
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. januar 2016 fra DANVA, jf. L 91
– bilag 5.”
Svar
DANVA ønsker, at der skal kunne gives tillæg til renteomkostninger ved nye inve-
steringer, og at renteomkostninger skal undtages effektiviseringskrav. I den nye
regulering udgør de økonomiske rammer en ramme for et vandselskabs samlede
omkostninger til drift og anlæg, herunder vandselskabets hidtidige investeringstil-
læg. Det ligger implicit heri, at også vandselskabets renteomkostninger til allerede
optagne lån indgår i fastsættelsen af de nye økonomiske rammer. Optager et
vandselskab et nyt lån til reinvestering, skal det givne investeringstillæg i udgangs-
punktet også dække de nye låneomkostninger. Herudover henvises til svaret på
spørgsmål nr. 1 til L91.
Renteomkostninger undtages ikke for effektiviseringskrav. Det skyldes, at renteom-
kostninger i udgangspunktet er påvirkelige.
DANVA er desuden bekymrede for mulighederne for reinvesteringer i selskaber
med nedslidt infrastruktur. Der henvises til svaret på spørgsmål nr. 1 til L91.
DANVA rejser også spørgsmålet om, hvad der kan gives tillæg for til de økonomi-
ske rammer. Der henvises til svaret på spørgsmål nr. 1 til L91.
DANVA ønsker, at de mål, der skal løses og som forudsætter myndighedsgodken-
delse, angives i vandsektorloven som ikke-udtømmende eksempler. Dette kan ikke
imødekommes, fordi det ikke er sikkert, at et mål er lige relevant i alle kommuner.
Udgangspunktet er derfor, at vandselskabet kan få et tillæg til dækning af nye eller
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 91 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/1-16 fra DANVA, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1593977_0002.png
øgede omkostninger til konkrete aktiviteter til opfyldelse af de mål, som den pågæl-
dende kommunalbestyrelse konkret godkender. DANVA nævner som eksempler
finansiering af klimatilpasningsprojekter uden medfinansiering, påtvungne led-
ningsomlægninger, udvidelse af fx biogasproduktion og deltagelse i demonstrati-
onsprojekter. Det er hensigten, at dels bekendtgørelsen om økonomiske rammer,
dels den kommende vejledning til denne bekendtgørelse præciseres med disse
eksempler.
DANVA ønsker også, at dokumentationskravet i forbindelse med opnåelse af tillæg
beskrives i bemærkninger til vandsektorloven, og at opnåelse bliver så administra-
tivt enkel som muligt.
Proceduren for at opnå tillæg skal være så enkel som muligt. Derfor skal vandsel-
skabet kun indsende den fornødne dokumentation. Vandselskaber har mulighed for
at få Forsyningssekretariatets forhåndsgodkendelse, men det er ikke et krav. De
nærmere dokumentationskrav vil blive beskrevet i vejledningen til bekendtgørelsen
om økonomiske rammer.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2