Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16, Retsudvalget 2015-16
L 98 , L 98 A , L 98 B
Offentligt
1632985_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. februar 2016
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2016-0037-0147
1875693
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje
med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk
overlegenhed og for falsk anklage) (L 98), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 12. februar 2016. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 98b - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvordan ministerens nyfortolkning af begrebet overfaldsvoldtægt skal forstås, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for voldtægt, for
samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk
overlegenhed og for falsk anklage) (L 98):
”Vil ministeren, under henvisning til svar på spm. 1 på
lovforslaget, bekræfte, at ministeriets nuværende anvendelse af
begrebet ”overfaldsvoldtægt” - som ikke sigter på relationen
mellem gerningsperson og forurettet i følge ministeriets
besvarelse - afviger fra den tidligere definition af
overfaldsvoldtægt, og vil ministeren bekræfte, at en
overfaldsvoldtægt også kan tænkes at blive begået af en
person, der kender forurettede på forhånd?”
Svar:
1.
Hvorvidt en voldtægt kan karakteriseres som en overfaldsvoldtægt,
beror – som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1 vedrørende
lovforslaget – på, om der er tale om et overfald, f.eks. ved at offeret
udsættes for et pludseligt overgreb på et offentligt sted, hvor offeret færdes
alene, eller i eget hjem, hvor gerningsmanden er trængt ind. Dette vil
gælde, uanset om gerningsmanden og offeret kender hinanden eller ej.
Justitsministeriet har i bemærkningerne til nærværende lovforslag
understreget, at strafudmålingen i sager om voldtægt ved vold eller trussel
om vold skal ske på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde af voldtægtens karakter og øvrige foreliggende omstændigheder
og ikke på grundlag af en generelt forskellig vurdering af grovheden af
voldtægt, der sker i forbindelse med socialt samvær eller i et parforhold, i
forhold til overfaldsvoldtægt, jf. pkt. 2.1.1.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Endvidere understreges det, at det ikke anses for en
formildende omstændighed, at en voldtægt er begået i forbindelse med
socialt samvær eller i et parforhold.
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet har fundet det mest
hensigtsmæssigt at undlade at bruge udtrykket ”kontaktvoldtægt” og
”parvoldtægt” i nærværende lovforslag og i stedet anvende det mere
beskrivende udtryk ”voldtægt, der sker i forbindelse med socialt samvær
eller i et parforhold”.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om en tidligere definition af begrebet
”overfaldsvoldtægt” kan det oplyses, at Rigsadvokaten i januar 2001 afgav
en redegørelse til Justitsministeriet om udviklingen i strafniveauet i
2
 L 98b - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvordan ministerens nyfortolkning af begrebet overfaldsvoldtægt skal forstås, til justitsministeren
voldtægtssager. Det fremgår bl.a. af redegørelsens beskrivelse af
strafniveauet i sager om overfaldsvoldtægt, at Rigsadvokaten ved en sådan
voldtægt forstod ”voldtægt mod en person, som gerningsmanden slet ikke
kender eller kun har et yderst perifert kendskab til, og hvor der ikke forud
for voldtægten har været samvær af nogen karakter”. Redegørelsen blev
efterfølgende optrykt som bilag 1 til lovforslag nr. L 118 af 26. februar
2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov
forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel m.v.). I
de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der blev vedtaget som lov
nr. 380 af 6. juni 2002, henvises der under pkt. 2.1.2 om retspraksis til
Rigsadvokatens redegørelse om strafniveauet, ligesom den nævnte
definition af overfaldsvoldtægt gengives.
3.
Straffelovrådet afgav i 2012 betænkning nr. 1534 om
seksualforbrydelser, hvori rådet under pkt. 7.2.1 bl.a. udtalte følgende om
strafudmålingen i voldtægtssager:
”Som anført i afsnit 7.1 ovenfor er det efter en gennemgang
af retspraksis vedrørende straffene for voldtægt
Rigsadvokatens vurdering, at strafudmålingen i sager om
kontaktvoldtægt og parvoldtægt ikke er udtryk for en generel
opfattelse af, at straffene i disse sager bør udmåles mildere
end i sager om overfaldsvoldtægt. Straffen for voldtægt
fastsættes efter en konkret vurdering af den enkelte sags
omstændigheder, og det lavere strafniveau i praksis i sager
om kontaktvoldtægt og parvoldtægt er efter Rigsadvokatens
opfattelse udtryk for, at der i disse sager ofte vil foreligge
konkrete omstændigheder, der efter straffelovens almindelige
principper om strafudmåling bør føre til en lavere straf end i
sager om overfaldsvoldtægt. I sager om overfaldsvoldtægt må
der omvendt antages oftere at foreligge konkrete
omstændigheder, som efter straffelovens § 81 i almindelighed
skal indgå som en skærpende omstændighed.
[…]
Hertil kommer, at Rigsadvokaten ved en gennemgang af
retspraksis vedrørende straffene for voldtægt har vurderet, at
strafudmålingen i sager om kontaktvoldtægt og parvoldtægt
ikke er udtryk for en generel opfattelse af, at straffene i disse
sager bør udmåles mildere end i sager om overfaldsvoldtægt,
men er udtryk for en konkret vurdering af den enkelte sags
omstændigheder.
3
 L 98b - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvordan ministerens nyfortolkning af begrebet overfaldsvoldtægt skal forstås, til justitsministeren
Straffelovrådet
bemærker
i
den
forbindelse,
at
overfaldsvoldtægt i sagens natur er karakteriseret ved, at
offeret udsættes for et pludseligt angreb – et overfald – i
praksis typisk enten på et offentligt sted, hvor offeret færdes
alene, eller i sit eget hjem, hvor gerningsmanden er trængt
ind. Alt andet lige vil disse forhold blive anset for betydeligt
skærpende omstændigheder og dermed også føre til en højere
straf end i tilfælde, hvor en voldtægt ikke har karakter af et
overfald.
Hvis kontaktvoldtægt og parvoldtægt gennemsnitligt straffes
mindre strengt end overfaldsvoldtægt, skyldes det således
ikke, at det ved voldtægt anses som en formildende
omstændighed, at gerningsmanden og offeret kender
hinanden eller ligefrem er samlevende. Det skyldes derimod i
givet fald fraværet af skærpende omstændigheder.
Det betyder også, at der intet er til hinder for – og også
forekommer i retspraksis – at f.eks. en kontaktvoldtægt
straffes strengere end det almindelige udgangspunkt for
straffen for en overfaldsvoldtægt, hvis der f.eks. foreligger
andre skærpende omstændigheder såsom anvendelse af grov
vold,
voldtægtens
tidsmæssige
udstrækning,
flere
gerningsmænd, et særligt værgeløst offer, f.eks. et barn, mv.
Ordlyden af den gældende bestemmelse i straffelovens § 216
lægger således ikke op til en sondring mellem forskellige
typer af voldtægt som basis for den konkrete strafudmåling,
og domstolene må som anført antages at foretage en
udmåling af straf i de enkelte sager på grundlag af de konkret
foreliggende omstændigheder.
På den anførte baggrund er der efter Straffelovrådets
opfattelse ikke behov for ændringer af den gældende
bestemmelse i § 216 med henblik på at præcisere
strafudmålingen i forskellige typer af voldtægtssager.
Straffelovrådet finder imidlertid samtidig, at den opdeling
mellem forskellige typer af voldtægt, som Rigsadvokaten
siden 2001 har anvendt i sine forskellige redegørelser om
strafniveauet i voldtægtssager – og som siden da også har
været anvendt i bemærkningerne til flere lovforslag – kan
have været med til at give et indtryk af, at det ved voldtægt
anses
for
en
formildende
omstændighed,
hvis
gerningsmanden og offeret kender hinanden eller ligefrem er
samlevende, eller hvis voldtægten sker i forbindelse med et
samvær, som naturligt kunne have ført til et frivilligt seksuelt
forhold.
Der kan på denne baggrund være anledning til i
bemærkningerne til et lovforslag om ændringer af
4
 L 98b - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvordan ministerens nyfortolkning af begrebet overfaldsvoldtægt skal forstås, til justitsministeren
straffelovens kapitel 24, herunder i givet fald § 216 om
voldtægt, at understrege, at strafudmålingen i voldtægtssager
skal ske på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde af voldtægtens karakter og øvrige foreliggende
omstændigheder og ikke på grundlag af en generelt forskellig
vurdering af grovheden af kontaktvoldtægt og parvoldtægt i
forhold til overfaldsvoldtægt.”
Det blev på den baggrund i bemærkningerne til lovforslag nr. L 141 af 6.
februar 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og
alkoholbevilling
m.v.
(Seksualforbrydelser)
understreget,
at
strafudmålingen i voldtægtssager skal ske på grundlag af en konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde af voldtægtens karakter og øvrige
foreliggende omstændigheder og ikke på grundlag af en generelt forskellig
vurdering af grovheden af kontaktvoldtægt og parvoldtægt i forhold til
overfaldsvoldtægt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8. Om
baggrunden for, at voldtægt, der indebærer et overfald, som udgangspunkt
straffes strengere, fremgår følgende af pkt. 3.2.3 i de almindelige
bemærkninger til det nævnte lovforslag, der blev vedtaget som lov nr. 633
af 12. juni 2013:
”[…] overfaldsvoldtægt [er] i sagens natur […] karakteriseret
ved, at offeret udsættes for et pludseligt angreb – et overfald
– i praksis typisk enten på et offentligt sted, hvor offeret
færdes alene, eller i sit eget hjem, hvor gerningsmanden er
trængt ind. Alt andet lige vil disse forhold blive anset for
betydeligt skærpende omstændigheder og dermed også føre
til en højere straf end i tilfælde, hvor en voldtægt ikke har
karakter af et overfald.
Hvis kontaktvoldtægt og parvoldtægt gennemsnitligt straffes
mindre strengt end overfaldsvoldtægt, skyldes det således
ikke, at det ved voldtægt anses som en formildende
omstændighed, at gerningsmanden og offeret kender
hinanden eller ligefrem er samlevende. Det skyldes derimod i
givet fald
fraværet
af skærpende omstændigheder.
Det betyder også, at der intet er til hinder for – og også
forekommer i retspraksis – at f.eks. en kontaktvoldtægt
straffes strengere end det almindelige udgangspunkt for
straffen for en overfaldsvoldtægt, hvis der f.eks. foreligger
andre skærpende omstændigheder såsom anvendelse af grov
vold,
voldtægtens
tidsmæssige
udstrækning,
flere
gerningsmænd, et særligt værgeløst offer, f.eks. et barn, mv.”
5