L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om den samlede beskæftigelseseffekt af tiltagene på finansloven for 2016 under Lettere at være dansker og Et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark, til skatteministeren

Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt

27. november 2015

J.nr. 15-3176267

Til Folketinget – Finansudvalget

Vedrørende L 1 - Forslag til Lov om finanslov for finansåret 2016.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 148 af 23. november 2015. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om den samlede beskæftigelseseffekt af tiltagene på finansloven for 2016 under Lettere at være dansker og Et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre den samlede beskæftigelseseffekt af tiltagene på finansloven for

2016 under ”Lettere at være dansker” og ”Et bedre grundlag for at drive virksomhed i

Danmark”?

Svar

Det er lagt til grund, at de skatte- og afgiftsinitiativer i finanslovsaftalen for 2016 samlet

øger den strukturelle beskæftigelse med ca. 1.000-1.500 fuldtidspersoner,

jf. tabel 1.

For

nogle af forslagene er der tale om modsatrettede virkninger på den strukturelle beskæfti-

gelse, som hver især er vanskelige at kvantificere, og hvor der derfor ikke er indregnet et

bidrag.

Tabel 1. Skønnede ændringer i den strukturelle beskæftigelse som følge af skatte- og afgiftsinitiati-

verne i finansloven for 2016

Fuldtidspersoner

2016

2017

2018

2019

2020

Varigt

Lettere at være dansker

Nedsættelse af registreringsafgiften til

150 pct.

Nominel fastfrysning af grundskylden i

2016

Ny grøn BoligJobordning*

700

300

Et bedre grundlag for at drive virksomhed

i Danmark

Nedsættelse af NOx-afgiften

Annullering af reklameafgiften

Skattemæssig succession ved overdra-

gelse til erhvervsdrivende fonde

Nedsat bo- og arveafgift ved overdragel-

se af erhvervsvirksomheder

Tonnageskat for mobile borerigge

Genindførelse af skattefrihed for indivi-

duelle medarbejderaktier

200

100

200

100

200

100

200

100

200

100

200

100

Målretning af erhvervsstøtten

Afskaffelse af konsolideringsfradrag for

fonde og overførselsreglen for fonde og

visse foreninger.

I alt

1.300

1.000

Anm.: Afrundet til næremeste 100 fuldtidspersoner. * For BoligJobordningen er der tale om en skønnet stigning i

den registrerede beskæftigelse som følge af konvertering af sort arbejde til hvidt.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 2 af 4

Om de enkelte skatte- og afgiftsændringer kan følgende bemærkes:

Lettere at være dansker



Nedsættelse af registreringsafgiften.

Den lavere registreringsafgift øger incitamentet til at

arbejde, da nedsættelsen indebærer en stigning i reallønnen (købekraften af den enkel-

tes løn øges). Da der er tale om en reduktion af den høje registreringsafgiftssats (fra

180 pct.), er det lagt til grund, at nedsættelsen har næsten samme virkning som en be-

løbsmæssigt tilsvarende reduktion af topskattesatsen. På den baggrund antages ned-

sættelsen at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 700 fuldtidspersoner årligt.

Nedsættelse af registreringsafgiften indebærer også en adfærdseffekt i form af, at der

må forventes solgt flere, dyrere biler (forstået som prisen renset for afgift), hvilket

isoleret set øger provenuet fra registreringsafgift, ejerafgift, brændstofafgifter mv.

Fastfrysning af grundskylden i 2016.

Grundskylden er i princippet en ikke-forvridende

skat, idet lavere grundskyld i vidt omfang forventes at sætte sig i højere grundpriser.

En fastfrysning af grundskylden påvirker derfor som udgangspunkt ikke incitamentet

til at arbejde og spare op.



Ny grøn BoligJobordning.

BoligJobordningen skønnes at øge den registrerede (hvide)

strukturelle beskæftigelse med knap 300 fuldtidspersoner i 2016 og 2017 i form af

konvertering af sort arbejde til hvidt. Ordningen skønnes at medføre et lavere min-

dreprovenu end den hidtidige ordning og en større beskæftigelseseffekt pr. provenu-

krone. Desuden er ordningen mere målrettet specifikke grønne ydelser.



Den genindførte BoligJobordning i 2015 skønnes at øge den strukturelle registrerede

beskæftigelse med ca. 600 fuldtidspersoner. Den højere effekt i 2015 skyldes navnlig,

at den nye grønne BoligJobordning fra 2016 netto er indskrænket i omfang.

Et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark



Nedsættelse af NOx-afgiften.

Nedsættelse af NOx-afgift gør varme og benzin/diesel

billigere for husholdningerne, hvilket medfører en højere realløn (købekraften af den

enkeltes løn øges). For erhverv, herunder konkurrenceudsatte erhverv, betyder ned-

sættelse af NOx-afgiften, at produktionsomkostningerne umiddelbart bliver lavere.

Over tid ventes dette overvæltet i stigende lønninger og faldende priser. Begge dele

øger reallønnen. Disse effekter skønnes at medføre en forøgelse af den strukturelle

beskæftigelse, som efter sædvanlige principper er beregnet til ca. 200 fuldtidspersoner

årligt.

Annullering af reklameafgiften.

Annullering af reklameafgiften indebærer, at reklamer alt

andet lige ikke bliver dyrere. Udgifter til reklamer afholdes af detailhandlen, der fi-

nansierer udgiften ved at sætte detailpriserne lidt højere end ellers. Dermed indebærer

annullering af reklameafgiften lavere detailpriser end ellers og dermed højere realløn

end ellers (højere købekraft af den enkeltes løn). Det antages at forøge den strukturel-

le beskæftigelse med ca. 100 fuldtidspersoner årligt.



Side 3 af 4



Skattemæssig succession ved overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde.

En udvidelse

af successionskredsen til også at omfatte fondsejede virksomheder vil som udgangs-

punkt alene påvirke virksomhedernes ejerform.

Da det ikke entydigt kan fastslås,

om virksomheder overdraget til erhvervsdrivende fonde drives mere eller mindre

effektivt, vurderes den samfundsøkonomiske effekt som neutral.

Initiativet for-

ventes derfor ikke i sig selv at påvirke den strukturelle beskæftigelse.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed.

Nedsættelse af bo-

og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til et nærtstående fami-

liemedlem vil have karakter af en lempeligere kapitalafkastbeskatning, hvilket i sig

selv øger incitamentet til at spare op og arbejde. Omvendt kan ændringen forventes

at forvride beslutningen om salg/generationsskifte i en retning, der ikke nødvendigvis

er samfundsøkonomisk optimal. Dvs. overdragelse af virksomheder til nærtstående

familiemedlemmer skattebegunstiges frem for salg på markedet til fx professionelle

investorer. Desuden kan arv potentielt tænkes at svække modtagers tilskyndelse til at

arbejde mv. som følge af en indkomsteffekt. Det er svært at vurdere betydningen af

disse effekter, og der indregnes derfor ikke en effekt på den strukturelle beskæftigel-

se.

Udvidelse af tonnageskatteordningen med mobile borerigge.

En udvidelse af tonnageskatteord-

ningen til at omfatte mobile borerigge mv. har karakter af en nedsættelse af selskabs-

skatten for de relevante aktiviteter. Initiativet skønnes kun at have begrænset (for-

øgende) effekt på de nationale lønninger. Dermed skønnes effekten på den struktu-

relle beskæftigelse ligeledes at være begrænset. Der er ikke indarbejdet en effekt af

evt. indflagning.

Genindførelse af skattefrihed for individuelle medarbejderaktier.

Genindførelse af skattefrihed

for individuelle medarbejderaktier kan sammenlignes med en lempelse af den margi-

nale arbejdsindkomstskat for de omfattede grupper, idet skattefrie aktier i et vist om-

fang må forventes at erstatte beskattet lønindkomst. Lempelsen vil derved øge inci-

tamentet til at arbejde mere. Initiativet er af relativt begrænset omfang (opgjort ved

den umiddelbare virkning) og ventes derfor at indebære en begrænset positiv effekt

på den strukturelle beskæftigelse.



Målretning af erhvervsstøtten



Afskaffelse af konsolideringsfradrag for fonde og overførselsreglen for fonde og visse foreninger.

Op-

hævelsen af de to særregler vurderes primært at reducere fondenes uddelinger og

skønnes ikke at have nævneværdige effekter på den strukturelle beskæftigelse.

Side 4 af 4