Forsvarsudvalget 2015-16
L 10
Offentligt
1569432_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
17. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 27. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 20 ved-
rørende L 10 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil ministeren oplyse, hvordan denne underretningspligt hænger sammen med den under-
retningspligt, der er over for Erhvervsstyrelsen i forhold til brud på persondatasikkerheden,
jf. Kommissionens forordning nr. 611/2013?”
Svar:
I dag indgår reguleringen af informationssikkerhed og beredskab på teleområdet som en del
af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Denne del af teleloven
administreres af Forsvarsministeriet, som har ressortansvaret for beskyttelsen af kritisk in-
formations- og kommunikationsteknologisk infrastruktur, mens den øvrige del af teleloven
administreres af henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet og Energi-, Forsynings-, og Kli-
maministeriet.
Underretningspligten ved brud på informationssikkerheden i lovforslagets § 4, nr. 3, videre-
fører ordningen efter telelovens § 8 a, stk. 2, nr. 2, som henhører under Forsvarsministeriet.
Bestemmelsen viderefører endvidere implementeringen af artikel 13 a (3) i direktivet om
fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (direktiv
2002/21/EF, som senest ændret ved 2009/140/EF).
Underretningspligten om brud på persondatasikkerheden på teleområdet henhører under
Erhvervs- og Vækstministeriet og reguleres i § 8, stk. 2, nr. 2, i teleloven. Bestemmelsen
implementerer artikel 4 (3) i direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse
af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv 2002/58/EF, som se-
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
L 10 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvordan underretningspligten hænger sammen med den underretningspligt, der er over for Erhvervsstyrelsen i forhold til brud på persondatasikkerheden, jf. Kommissionens forordning nr. 611/2013, til forsvarsministeren
nest ændret ved 2009/136/EF). Underretninger om brud på persondatasikkerheden skal
endvidere overholde de bestemmelser, som følger af Kommissionens forordning nr.
611/2013 om de foranstaltninger, der skal anvendes ved underretningen om brud på per-
sondatasikkerheden, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF vedrørende
databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation.
Der er således tale om underretningsforpligtelser, som følger af to forskellige direktiver, og
som også efter gældende ret hører under henholdsvis Forsvarsministeriet (ved Center for
Cybersikkerhed) og Erhvervs- og Vækstministeriet (ved Erhvervsstyrelsen).
Med lovforslaget samles telelovens bestemmelser om informationssikkerhed og beredskab i
en ny lov om net- og informationssikkerhed, hvorved der sker en tydeliggørelse af ansvars-
delingen mellem Center for Cybersikkerheds opgaver på net- og informationssikkerhedsom-
rådet og Erhvervsstyrelsens opgaver på persondatasikkerhedsområdet.
Med venlig hilsen
Peter Christensen