Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
1611066_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
146 (L 113 – bilag 28), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Beskæftigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 146:
16. marts 2016
J.nr. 2016-1009
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. marts 2016 fra Dansk Blinde-
samfund om kontanthjælpsloftet, jf. L 113 - bilag 28.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ik-
ke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, efter det fremsatte lov-
forslag er undtaget fra kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 måneder. Undtagelsen gælder for personer både med og uden fysisk
eller psykisk funktionsevnenedsættelse. Langt de fleste personer, som kommunerne
har vurderet er aktivitetsparate er således undtaget fra 225-timersreglen.
De borgere, som er vurderet aktivitetsparate, og som fortsat er omfattet af kravet
om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåne-
der, er personer, hvor kommunerne konkret har vurderet, at de vil være i stand til at
arbejde 225 timer i ordinær og ustøttet beskæftigelses inden for 12 kalendermåne-
der.
I dag findes der allerede muligheder for, at mennesker med handicap kan få hjælp i
forhold til ansættelse og bevarelse af ansættelse i ordinære job i form af de såkaldte
kompenserende ordninger.
De kompenserende ordninger skal kompensere for den nedsatte funktionsevne (det
pågældende handicap), så personen kan deltage i samfundet på lige fod med andre.
I snæver forstand er ordningerne afgrænset til den meget direkte kompensation for
personens handicap, fx i form af personlig assistance, arbejdspladsindretning og
redskaber, men det vil også omfatte muligheden for støtte i form af mentor.
Hvis mennesker med handicap har en varig og væsentlig nedsættelse af deres ar-
bejdsevne, kan de endvidere blive visiteret til fleksjobordningen.
I Danmark har vi ikke et parallelt beskæftigelsessystem. Personer med handicap
indgår i beskæftigelsesindsatsen på samme betingelser som øvrige ledige med de
muligheder for en indsats på lige fod, som de kompenserende ordninger giver.
L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 14/3-2016 fra Dansk Blindesamfund om kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
Det er min opfattelse, at der også er fordomme, der står i vejen for, at flere perso-
ner med handicap kan blive en del af arbejdsmarkedet. Fordomme kan ikke afhjæl-
pes alene gennem lovgivning, men kræver en holdningsbearbejdelse i såvel kom-
munernes jobcentre som ude på virksomhederne og blandt kollegerne.
Jeg mener ikke, at det er muligt at indføre en begrænsning for, hvor længe en bor-
ger kan være på kontanthjælp, men jeg er enig i, at kommunerne skal være op-
mærksomme på, at udsatte borgere skal have den rette indsats og have afklaret de-
res arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag.
For personer på kontanthjælp m.v., som har væsentlige helbredsmæssige proble-
mer, skal kommunerne tage stilling til, om der er grundlag for at forelægge sagen
for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen opfylder be-
tingelserne for et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Regeringen og aftalepartierne vil derfor følge kommunernes indsats overfor aktivi-
tetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder om kommunerne systematisk via re-
habiliteringsteams tager stilling til, om de pågældende opfylder betingelserne for
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Der vil endvidere blive igangsat en evaluering i 2017, som skal belyse, i hvilket
omfang de udsatte kontanthjælpsmodtagere får afklaret deres arbejdsevne og for-
sørgelsesgrundlag.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2