Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/14322
Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte,
integrationsloven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225 timers regel, ferie til
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) – L113
Af
et mindretal
(EL),
...:
Til § 1
Før
nr. 17
indsættes som nyt nummer:
”01.
Før § 82 indsættes før overskriften:
”Boliganvisning
§ 81 c.
Kommunen skal anvise en billigere bolig til personer, der som følge af reglerne i §§ 13 f og
g eller §§ 25 b–e har fået nedsat den samlede hjælp med den virkning, at de ikke længere har
økonomisk mulighed for at betale boligudgiften i den nuværende bolig.””
[Pligt for kommunen til at anvise en billigere bolig til personer, der som følge af 225 timers reglen
eller kontanthjælpsloftet får nedsat den samlede hjælp, så de ikke længere kan betale huslejen i den
nuværende bolig]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at kommunen får pligt til at anvise en billigere bolig til personer, der får nedsat den
samlede hjælp som følge af 225 timers reglen eller kontanthjælpsloftet, så de ikke længere kan
betale huslejen i den nuværende bolig.
Kommunerne kan anvende deres anvisningsret til almene familieboliger til at løfte denne
forpligtelse. Kommunerne har efter almenboligloven ret til at få stillet indtil hver fjerde ledige
almene familiebolig til rådighed til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.
Derudover er der mulighed for at aftale en højere anvisningsret (op til 100 pct.) med
boligorganisationerne. Det er også muligt at aftale anvisningsret til en større del af bestemte boliger,
f.eks. boliger til en lav husleje.
 L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om bistand til ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren
Hvis der ikke er indgået særlige aftaler mellem kommunen og boligorganisationen, får kommunen
tilbudt præcis hver fjerde ledige bolig – det vil sige, at kommunen får boliger til rådighed, som
ligger i forskellige afdelinger, har forskellig størrelse og forskellig leje.
Den kommunale anvisning skal ske på baggrund af den enkelte boligsøgendes behov og
beboersammensætningen i den afdeling, som den boligsøgende anvises til eller allerede bor i på
anvisningstidspunktet.
Når kommunen har besluttet, at den ledige bolig skal tildeles en bestemt boligsøgende, har
boligorganisationen pligt til at udleje boligen til den pågældende. Denne person bliver herefter lejer
på samme vilkår som boligsøgende, der kommer ind via boligorganisationens venteliste, og den
pågældende bliver dermed omfattet af reglerne i den almene lejelov.
Kommunen har også mulighed for i samarbejde med boligorganisationerne at oprette kollektive
bofællesskaber i almene familieboliger. Her får hver beboer sit eget værelse, mens køkkenet og
boligens øvrige faciliteter deles med de andre beboere. Den samlede leje for et sådant bofællesskab
skal svare til lejen for en tilsvarende bolig, men når beboerne deles om huslejen, bliver lejen for den
enkelte lejer i sagens natur mindre (ca. ¼ af den samlede leje, hvis der er 4 værelser i
bofællesskabet). Kommunen kan også have anvisningsret til værelser i sådanne bofællesskaber.
Der følger visse økonomiske forpligtelser med ved kommunal anvisning. Kommunen skal således
betale lejen fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig/det ledige værelse er til rådighed for
kommunen, og indtil udlejning sker. Kommunen skal endvidere garantere for opfyldelsen af
lejerens forpligtelse over for boligorganisationen til at sætte boligen/værelset i stand ved fraflytning.
Ved udlejning til flygtninge refunderer staten disse udgifter med 100 pct.
For private lejeboliger gælder lov om kommunal anvisningsret, som har til formål at øge
inddragelsen af den private udlejningssektor i løsningen af boligsociale problemstillinger.
Loven trådte i kraft 1994 og giver de enkelte kommunalbestyrelser mulighed for at indgå aftaler
med ejere af private udlejningsejendomme om overdragelse af anvisningsretten til indtil hver fjerde
ledige lejlighed til kommunen. Fra 2005 er den geografiske anvendelse indskrænket til kommuner,
der har besluttet at anvende kombineret udlejning til almene boliger.
Lov om kommunal anvisningsret bygger på frivillighed både i forhold til kommuner og i forhold til
ejere af private udlejningsejendomme. Det er i første omgang op til den enkelte
kommunalbestyrelse at vurdere, hvorvidt man er interesseret i at indgå aftaler af denne art med
henblik på løsningen af boligsociale opgaver.
Kommunalbestyrelsen har efter den gældende ordning hjemmel til at betale ejeren en godtgørelse,
hvis størrelse kommunalbestyrelsen selv kan fastsætte. Den statslige refusion af udgifterne hertil
kan efter en lovændring i 2004 dog ikke overstige 30.000 kr. pr. lejlighed, der stilles til rådighed for
kommunal anvisning. Kommunalbestyrelsen indestår som ved anvisning til almene boliger for evt.
lejetab i forbindelse med anvisningsrettens udnyttelse, samt for evt. fraflytningsudgifter, når en
anvist lejer flytter.
[Begrundes yderligere fra forslagsstilleren]
 L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om bistand til ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
I det omfang forslaget medfører, at målgruppen for den kommunale anvisning udvides, vil det
kunne forventes at medføre offentlige merudgifter til opførelse af nye almene boliger mv. Skøn
over de økonomiske konsekvenser for det offentlige beror på den konkrete udformning af forslaget,
herunder de fysiske og økonomiske rammer for et øget boligbyggeri til målgruppen.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af ændringsforslaget skal forhandles med
de kommunale parter.