Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/14322
Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte,
integrationsloven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225 timers regel, ferie til
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) – L113
Af
et mindretal
(EL),
...:
Til § 1
1)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 13 f, stk. 9,
ændres »hvis arbejdsevne vurderes at være så
begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked« til: »der
af kommunen er vurderet som aktivitetsparat«.
[Alle aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp undtages fra
kravet om 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder]
2)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 13 f, stk. 12, nr. 5,
ændres »hvor den pågældendes arbejdsevne har
været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked« til: »hvor den pågældende af kommunen har været vurderet som aktivitetsparat«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate, undtages fra kravet om
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, og – i konsekvens
heraf - at perioden på 12 kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle eller en ugift person skal
dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, forlænges med perioder, hvor den pågældende
har været vurderet som aktivitetsparat.
[Begrundes yderligere fra forslagsstilleren]
Økonomi
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ændringsforslaget betyder at alene job og uddannelsesparate kan blive omfattet af 225-timers
reglen.
L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om pligt for kommunerne til at anvise tidligere bolig til personer, som for nedsat den samlede hjælp, til beskæftigelsesministeren
1603964_0002.png
Ændringsforsalget skønnes at medføre direkte offentlige merudgifter på 40 mio. kr. i 2016, 155
mio. kr. i 2017, 150 mio. kr. i 2018 og 145 mio. kr. i 2019 opgjort før tilbageløb og
adfærdsmæssige konsekvenser, jf. nedenstående tabel.
Tabel: Samlede økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget i 2016-2019
Mio. kr. 2016-priser
Stat
Kommuner
Samlede direkte
konsekvenser før skat tilbageløb
og adfærdsmæssige
konsekvenser alt
2016
5
35
2017
30
130
2018
25
120
2019
25
120
40
155
150
145
Samlede direkte konsekvenser
efter skat, tilbageløb og
adfærdsmæssige konsekvenser
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 5.
15
70
70
70
Kommunerne medfinansierer udgifter til boligstøtte.
Kommunernes udgifter til kontanthjælp mv. er omfattet af budgetgarantien.
Mindreudgifterne som følge af øget egenbetaling til daginstitution er kommunale serviceudgifter.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af ændringsforslaget skal forhandles med
de kommunale parter.