Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
21. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 131 stillet af udvalget den 4. april
2016 efter ønske fra Rune Lund (EL), Ida Auken (RV), Lisbeth
Bech Poulsen (SF), Christian Poll (ALT) og Anne Paulin (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at ministeren i pro-
cessen med udmøntning af havplanen ikke på egen hånd kan træffe
beslutning om tiltag, der kan have konsekvenser for miljø og natur –
men at sådanne beslutninger kun kan træffes ved inddragelse af rele-
vante ministre? I benægtende fald anmodes ministeren om teknisk
bistand til udarbejdelse af et sådant ændringsforslag.
Svar:
Det fremgår af forslagets § 10, stk. 4, og § 11, stk. 2, 2. pkt., at er-
hvervs- og vækstministeren skal udarbejde det kommende forslag til
den egentlige havplan samt eventuelle senere forslag om ændring af
havplanen i samråd med de øvrige berørte ministre og under inddra-
gelse af kystkommuner og -regioner samt relevante erhvervs- og inte-
resseorganisationer.
Det fremsatte lovforslag indeholder således allerede en forskrift, som
sikrer, at tiltag i den kommende havplan, som kan have konsekvenser
for miljø og natur, drøftes med bl.a. miljø- og fødevareministeren.
Erhvervs- og Vækstministeriet yder gerne teknisk bistand til udarbej-
delsen af det ønskede ændringsforslag. Til brug her for bedes spørger-
ne fremsende mere præcise oplysninger om, hvordan der - udover det,
som allerede fremgår af lovforslaget - ønskes præciseringer i forhold
til beslutninger om tiltag, der kan have konsekvenser for miljø og na-
tur.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen