Skatteudvalget 2015-16
L 16
Offentligt
1580497_0001.png
15. december 2015
J.nr. 14-3199081
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven
og sømandsbeskatningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række speci-
alskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 17. november 2015.
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
L 16 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/11-15 fra Søfartens Ledere, til skatteministeren
1580497_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. november 2015 fra Søfartens Ledere
vedrørende foretræde, jf. L 16 – bilag 5.
Svar
Søfartens Ledere har bedt om foretræde for Skatteudvalget og vedhæftet deres oprindeli-
ge høringssvar til L 124 - Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven og sømands-
beskatningsloven (folketingsåret 2014-15, 1. samling), der bortfaldt som følge af folke-
tingsvalget.
Søfartens Ledere vil desuden rejse følgende problemstillinger:
Behov for valg af et sammenhængende nettolønssystem ved en evt. udvidelse af DIS-
ordningen. Et valg, der har den sammenhæng med skattesystemet, som EU statsstøt-
teretningslinjer tilsiger, og hvor den danske stat kan føre den nødvendige kontrol.
Behov for en bevarelse af forhandlingsretten til de danske organisationer ved en evt.
udvidelse af DIS.
Behovet for, at statsstøtte (tonnageskat og DIS-nettoløn) også har en positiv beskæfti-
gelsesmæssig effekt.
Belysning af, hvordan man provenumæssigt vil kunne finde mulighed for en evt. udvi-
delse af DIS-ordningen til offshore og specialskibsfarten.
Hertil bemærkes
Søfartens Lederes oprindelige høringssvar til L 124 er kommenteret i L 124 – bilag 1,
hvortil der henvises.
Det skal herudover bemærkes, at regeringen generelt arbejder for at styrke den maritime
sektor og er positiv i forhold til at se nærmere på ønskerne om at udvide DIS-ordningen
med søfolk, der arbejder på specialskibe. Ved regeringens forslag til finansloven for 2016
har det dog været nødvendigt at foretage en skarp prioritering, og det har i den forbindel-
se ikke været muligt at tilvejebringe den fornødne finansiering til sådanne udvidelser.
Søfartens Ledere har i henvendelse af 18. november 2015 uddybet de fire ovennævnte
problemstillinger, som fremgår af deres henvendelse af 13. november 2015, jf. L 16 –
bilag 5. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 23, hvor denne supplerende henvendel-
se kommenteres.
Side 2 af 2