L 163 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen.

(Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v.).

Af: Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V)
Udvalg: Social- og Indenrigsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-03-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 08-04-2016
Betænkning afgivet 19-05-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-05-2016
3. behandlet, vedtaget 31-05-2016
Ministerområde:
Social- og Indenrigsministeriet
Resumé:
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med L 162 om voksenansvar over for anbragte børn og unge, som påvirker en række bestemmelser i andre love. Dette forslag foretager de fornødne konsekvensændringer.

Desuden foreslås det bl.a., at kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse på en sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling flyttes fra kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget, at kommunerne får mulighed for at anmode regionerne om at etablere og drive delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgninstitutioner, og at socialtilsynene får mulighed for at træffe afgørelse om, at en meddelt godkendelse efterfølgende kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode.

Der vil ske en evaluering af de ændrede regler 2 år efter lovenes ikrafttræden.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 102 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 9 stemmer imod forslaget (EL), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: