Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 177
Offentligt
1635969_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 12
(L 177), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen.
Spørgsmål nr. 12:
20. maj 2016
J.nr. 2016-621
”Der anmodes om teknisk bistand til ændringsforslag, som skal sikre, at den fore-
slåede udstationeringsfond dækker alle retsligt stadfæstede og exigible krav, dvs.
både arbejdsretligt og civilretligt stadfæstede.”
Svar:
Et ændringsforslag til lovforslaget vil kunne formuleres således:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Til § 2
1. I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter ”fagretlig behandling”:
”, eller som er fastslået ved de almindelige domstole, når løntilgodehavendet er ba-
seret på en individuel ansættelsesaftale,”
[Fondens dækning af civilretligt stadfæstede krav]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at fonden udover at dække løntilgodehavender, der er fastslået i det
fagretlige system, også dækker løntilgodehavender, der er blevet behandlet ved de
almindelige domstole, og som baserer sig på den individuelle ansættelsesaftale
mellem den udstationerede lønmodtager og dennes arbejdsgiver.
Afgørelser truffet ved de almindelige domstole kan tvangsfuldbyrdes i Danmark, jf.
retsplejelovens § 478.
L 177 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren
Afgørelser truffet ved de almindelige domstole omfattes af den omarbejdede Bru-
xelles I-forordningen som retsafgørelser, og er dermed eksigible i andre EU-lande.
Bruxelles I-forordningen gælder ved parallelaftale for Danmark.”
Jeg skal til ændringsforslaget bemærke, at et ændringsforslag som ønsket af spør-
geren vurderes at ville betyde, at individuelle lønaftaler, uanset hvilken løn der
måtte være aftalt, kan få dækket et sådant tilgodehavende i Arbejdsmarkedet Fond
for Udstationerede. Dette mener jeg ikke er hensigtsmæssigt, idet dette ikke vil væ-
re incitamentsskabende overfor de udstationerede lønmodtagere i forhold til at øn-
ske overenskomstdækning. Det er desuden forudsat i DA og LO’s forslag til fon-
den, som lovforslaget bygger på, at fonden alene dækker løntilgodehavender, der er
fastslået ved fagretlig behandling.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2