Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 178
Offentligt
1636385_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bent Bøgsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
23. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 11
(L 178), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted
(DF).
Spørgsmål nr. 11:
J.nr. 2016-621
”Anerkender ministeren at det grundlæggende problem med EU’s udstationerings-
direktiv har været at det reelt har virket som et loft, der har begrænset de krav, man
kan gøre gældende i kollektive overenskomster med de virksomheder, som er ud-
stationerede?”
Svar:
Udstationeringsdirektivet tager stilling til, hvad der gælder med hensyn til løn- og
arbejdsvilkår, når en virksomhed midlertidigt udstationerer lønmodtagere til et an-
det EU-land. Efter udstationeringsdirektivet skal den udenlandske tjenesteyder
overholde en række minimumsrettigheder i værtsarbejdslandet. I Danmark fremgår
disse mindsterettigheder af udstationeringslovens §§ 5 og 6. I forhold til løn- og ar-
bejdsvilkår i forbindelse med udstationeret arbejdskraft er udstationeringsdirekti-
vets mindstelønsbestemmelse ikke udnyttet i forbindelse med implementeringen af
direktivet. I Danmark er løn således også i relation til udenlandske tjenesteydere
reguleret via de kollektive overenskomster.
Spørgsmålet om de krav, der kan stilles i forbindelse med kollektive overenskom-
ster er reguleret i udstationeringslovens § 6 a, som blev indsat i loven efter den så-
kaldte Laval-afgørelse fra 2007.
I Laval-afgørelsen fastslog EU-Domstolen, at konfliktretten udgør en grundlæg-
gende rettighed, og at kollektive kampskridt over for udenlandske virksomheder
med henblik på at opnå kollektiv overenskomst kan være foreneligt med EU-retten.
EU-Domstolen fastslog dog også, at det er en retsstridig hindring for tjenesteydel-
sernes fri bevægelighed, hvis en tjenesteyder ikke med den fornødne klarhed kan
se, hvilke krav denne skal leve op til i forbindelse med levering af en tjenesteydel-
se.
Det er således under disse præmisser om forholdet mellem principperne for det in-
dre marked og sikring af arbejdstagernes rettigheder, at der kan sikres ordnede for-
hold for udstationeret arbejdskraft i Danmark.
L 178 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om ministeren anerkender, at udstationeringsdirektivet har virket som et loft, der har begrænset de krav, man kan gøre gældende i kollektive overenskomster, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2