Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
23. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 21
(L 178), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted
(DF).
Spørgsmål nr. 21:
J.nr. 2016-621
”Mener ministeren, at det vil have en præventiv effekt over for firmaer, der undla-
der at registrere sig i RUT-registret, at skærpe bøden for overtrædelse af anmeldel-
sespligten?”
Svar:
Jeg mener det er vigtigt, at man løbende har fokus på at sikre, at myndighederne
har de nødvendige muligheder for at sikre, at udenlandske virksomheder, der ikke
overholder spillereglerne på det danske arbejdsmarked, sanktioneres effektivt.
En af de muligheder, der er for at sikre ordentlige forhold, er at straffe udenlandske
virksomheder, der ikke anmelder sig i Registret for Udenlandske Tjenesteydere
(RUT) med bøde. Bødeniveauet for manglende eller ukorrekt anmeldelse til RUT
er på 10.000 kr. Bødeniveauet er angivet ved en ændring af udstationeringsloven,
som trådte i kraft den 1. juni 2010, hvor det daværende bødeniveauet på 5.000 kr.
blev fordoblet til 10.000 kr. Ved en ændring af udstationeringsloven, som trådte i
kraft den 1. marts 2015, blev straffebestemmelserne desuden ændret således, at det
ved straffens udmåling betragtes som en skærpende omstændighed, hvis overtræ-
delsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtræ-
delsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, eller hvis overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter. Bødeniveauet er
i disse tilfælde 20.000 kr. Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen
bl.a. skal anvendes ved gentagelsestilfælde.
En strafferetlig sanktion skal være proportionel med overtrædelsens grovhed. Bø-
deniveauet for overtrædelser af anmeldepligten til RUT svarer til bødeniveauet for
lignede formelle overtrædelser i anden lovgivning, fx arbejdsmiljølovgivningen.
Bødeniveauet kan have en afskrækkende effekt og derved motivere udenlandske
virksomhede til at overholde reglerne. Jeg mener dog ikke, at et højt bødeniveau
kan stå alene, men skal bakkes op af en effektiv myndighedsindsats, således at der
også er en høj opdagelsesrisiko ved overtrædelser.