L 178 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om finansieringen af ændringsforslagene, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 178
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Jeppe Bruus

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 31

(L 178), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Bruus

(S).

Spørgsmål nr. 31:

26. maj 2016

J.nr. 2016 - 621

”I svar på både spørgsmål 28 og 29 om teknisk bistand til ændringsforslag hedder

det, at: ”Endelig bemærkes, at forslaget vil kræve finansiering”. Der ønskes en ud-

dybende redegørelse for – hvorfor de nævnte ændringsforslag kræver finansiering,

samt – de anslåede omkostninger forbundet med de to ændringsforslag, specificeret

på hvert enkelt ændringsforslag.”

Svar:

Jeg kan indledningsvis oplyse, at de ændringsforslag, der omtales i spørgsmål 28

og 29 kræver finansiering, idet der er tale om til dels nye og til dels flere opgaver

til Arbejdstilsynet, som ikke er indgået i de økonomiske konsekvensberegninger af

lovforslaget.

Jeg har på foranledning af spørgsmålet bedt Arbejdstilsynet om at tilkendegive,

hvilke omkostninger de pågældende ændringsforslag vil medføre.

Arbejdstilsynet har til de i

spørgsmål 28

omtalte ændringsforslag bemærket, at:

Såfremt Arbejdstilsynet skal undersøge virksomheders reelle etablering, jf. den fo-

reslåede § 4 d, allerede ved den faglige organisations fornødne retlige interesse, og

hvis de nødvendige hjemler skaffes, vil der til brug for Arbejdstilsynets opgaver i

denne forbindelse skulle findes midler til finansiering af følgende:



Ved en henvendelse fra en faglig organisation vil Arbejdstilsynet skulle fo-

retage en juridisk vurdering af, om den faglige organisation har den for-

nødne retlige interesse i det konkrete tilfælde. Før Arbejdstilsynet vil kun-

ne løse denne opgave, vil der skulle fastlægges nogle overordnede ret-

ningslinjer inden for de EU-retlige rammer, som vil gøre det muligt for

Arbejdstilsynet at foretage en vurdering af den fornødne retlige interesse i

den konkrete sag.

Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at den faglige organisation har den fornødne

retlige interesse, vil Arbejdstilsynet skulle foretage en kontrol af reel etab-

lering hos den udenlandske virksomhed. Det sker ved, at der sendes en

række prædefinerede spørgsmål gennem det elektroniske spørgesystem,

IMI (Indre Marked Informationssystem), som indeholder mulighed for at

stille spørgsmål til myndigheder i andre medlemsstater. Spørgsmålene skal



L 178 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om finansieringen af ændringsforslagene, til beskæftigelsesministeren



besvares inden for få dage af den modtagende myndighed. Når hjem-

landsmyndigheden har svaret, vil Arbejdstilsynet foretage en vurdering af

oplysningerne.

Det vurderes, at såfremt ændringsforslaget vedtages, vil det medføre et hø-

jere antal sager om året, hvor Arbejdstilsynet skal foretage kontrol med re-

el etablering på foranledning af de faglige organisationer.

Såfremt de faglige organisationer skal have adgang til yderligere oplysninger i Re-

gistret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), jf. den foreslåede § 7 c, stk.

2, allerede når den faglige organisation har den fornødne retlige interesse, og hvis

de nødvendige hjemler skaffes, vil der til brug for Arbejdstilsynets opgave i denne

forbindelse skulle findes midler til finansiering af følgende:



Ved en henvendelse fra en faglig organisation vil Arbejdstilsynet (som

ovenfor) skulle foretage en juridisk vurdering af, om den faglige organisa-

tion har den fornødne retlige interesse i det konkrete tilfælde. Før Arbejds-

tilsynet vil kunne løse denne opgave, vil der skulle fastlægges nogle over-

ordnede retningslinjer inden for de EU-retlige rammer, som vil gøre det

muligt for Arbejdstilsynet at foretage en vurdering af den fornødne retlige

interesse i den konkrete sag.

Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at den faglige organisation har den fornødne

retlige interesse, vil Arbejdstilsynet skulle give Erhvervsstyrelsen besked

om, at den faglige organisation skal have adgang til de oplysninger i RUT

om den pågældende virksomhed. Der vil være visse administrative om-

kostninger forbundet med dette for Arbejdstilsynet, men omkostningerne

vil især ligge hos Erhvervsstyrelsen, som vil skulle sørge for, at den faglige

organisation får adgang til oplysningerne i RUT. Der tages derfor forbe-

hold for, at ændringsforslaget vil medføre omkostninger hos Erhvervssty-

relsen, som Arbejdstilsynet ikke har nærmere kendskab til.



Arbejdstilsynet har til det i

spørgsmål 29

omtalte ændringsforslag bemærket, at:

Under forudsætning af, at det fornødne hjemmelsgrundlag skaffes, vil ændringsfor-

slaget medføre, at Arbejdstilsynet får adgang til at indhente oplysninger om de

udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet ikke tidligere har haft adgang til.

Hvis ændringsforslaget vedtages, og hvis de nødvendige hjemler skaffes, vil der til

brug for Arbejdstilsynets opgave skulle findes midler til finansiering af følgende:



Det vurderes, at der hovedsageligt vil være tale om, at oplysningerne vil

skulle indhentes digitalt. Dette vil være en omfattende opgave, som vil

kræve udgifter til IT-understøttelse og til behandling af oplysningerne.

Hvis Arbejdstilsynet også skal kunne bede virksomhederne fremvise fysi-

ske ansættelseskontrakter m.v., fx i de tilfælde hvor de ikke findes digitalt,

vil det endvidere medføre væsentlige udgifter til tilsynstimer, da det vil

udgøre en ny opgave for de tilsynsførende.

Det skal herefter overvejes, hvad de indhentede oplysninger, skal anvendes

til af Arbejdstilsynet. Afhængig af dette vil der være administrative udgif-

ter til gennemgang af oplysningerne og til juridisk vurdering af, om virk-

somheden overholder de pågældende regler.



L 178 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om finansieringen af ændringsforslagene, til beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet har overordnet gjort opmærksom på, at ændringsforslagene vil

kræve særskilt finansiering, idet forslagene vil indebære varige omkostninger til

administration af de nye opgaver, samt initialomkostninger til udvikling af den for-

nødne IT-understøtning i både Arbejdstilsynet og Erhvervsstyrelsen af et ikke uvæ-

sentligt omfang.

På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at estimere, hvor ofte de faglige or-

ganisationer ville gøre brug af de nye regler. Derfor er det på nuværende tidspunkt

ikke muligt at estimere Arbejdstilsynets og Erhvervsstyrelsens meromkostninger.

Arbejdstilsynet har endvidere henledt opmærksomheden på, at da det følger af EU-

retten, at tilsyn og kontrol i relation til udstationerende virksomheder ikke må være

diskriminerende og/eller uforholdsmæssig (håndhævelsesdirektivets art, 10, stk. 2)

kan det ikke udelukkes, at nye opgaver for Arbejdstilsynet i forhold til udstatione-

ret arbejdskraft kan få afledte konsekvenser for Arbejdstilsynets generelle tilsyn

med danske virksomheder – med deraf følgende yderligere omkostninger for Ar-

bejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har afslutningsvis oplyst, at det ikke er muligt at indprioritere disse

omkostninger under Arbejdstilsynets nuværende økonomiske rammer. Hvis forsla-

get bliver vedtaget uden særskilt finansiering vil det indebære, at andre opgaver

skal bortprioriteres.

Jeg vil, supplerende til Arbejdstilsynets oplysninger, gentage, at ændringsforslaget

bryder med den enighed, der blev opnået i Beskæftigelsesministeriets Implemente-

ringsudvalg, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, om ændringer i lov om

udstationering af lønmodtagere m.v. i forbindelse med implementeringen af hånd-

hævelsesdirektivet.

Jeg har som beskæftigelsesminister i forhold til implementeringen af håndhævel-

sesdirektivet ønsket at følge Implementeringsudvalgets samlede anbefaling om im-

plementering, hvilket der er praksis for ved implementering af arbejdsretlige direk-

tiver i dansk ret. Jeg mener derfor også, at det vil stride imod den tilgang at indføre

yderligere bestemmelser i loven, som bryder med den partsenighed og afbalancere-

de tilgang, der ligger til grund for lovforslaget. Jeg finder, at det kan have betænke-

lige konsekvenser for den fremadrettede håndtering af direktivimplementering på

det arbejdsretlige område.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen